Et af Danmarks allerstørste cykeltalenter, Julius Johansen, viste igen klassen, da han i en alder af blot 18 år vandt U23 DM linjeløbet.
Annonce
Årets U23 DM i linjeløb endte med at blive afgjort i blandt en seksmandsgruppe, hvor Julius Johansen (coloQuick) tog titlen med et veltimet angreb blot en kilometer fra mål. Niklas Larsen (Team Virtu Cycling) og Andreas Stokbro (Riwal CeremicSpeed) tog henholdsvis sølvet og bronzen.
"Det var et fantastisk løb. Vi kører allesammen virkelig som et hold i dag. Vi formår at udnytte de situationer, som vi kommer i," forklarede Julius Johansen efter sejren til coloQuicks Facebookside.
Egentligt var det måske Alexander Salby, som holdet skulle have kørt for i finalen, men den hurtige afslutter styrtede i rundkørsel, og så måtte coloQuick-rytterne ændre taktik.
”Der så det lidt sort ud, men heldigvis havde både Daniel Lyhne og jeg benene til at gøre det færdigt. Vi sidder bare og rykker på skift, og så ender det med, at jeg får lov til at køre alene hjem. Det er en fantastisk følelse, det er bare fedt,” smilede Julius Johansen iført en lidt for stor dannebrogstrøje.
Se også: Opløbet hvor Niklas Larsen var tæt på at hente coloQuick-rytteren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce