Introduktion til løbet:

Fra Blegny til Namur

Dato: 18. september

Antal kilometer: 202,4

Antal højdemeter: Ca. 2.900

Løbsstart: 12.53

Løbsafgørelse: Ca. 17.35

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1935

Seneste vinder: Gonzalo Serrano (Movistar Team)

Kategori: UCI ProSeries

Grand Prix de Wallonie blev første gang afholdt i 1935, men dets historie kan spores helt tilbage til 1909 og forgængeren Etoile Carolorégienne, der blev kørt i samme område, men som så meget andet i Belgien blev ødelagt af Første Verdenskrig. Godt 20 år senere genopstod løbet så under navnet Grand Prix de Wallonie, men heller ikke i denne omgang var verdenssituationen med løbet, og mellem 1935 og 1950 blev der kun afholdt ti udgaver, før det for en stund forsvandt helt fra løbskalenderen.

I årene 1962-1968 blev løbet så afholdt for amatører, inden det i 1970 endeligt blev etableret som professionelt og årligt tilbagevendende endagsløb, sådan som vi kender det i dag. Dermed er vi i 2024 oppe på den 64. udgave af løbet, mens der i 2022 blev introduceret en kvindelig pendant, som køres samme dag og på samme veje i finalen. Igennem årene har herrernes løb i perioder været domineret af belgiske ryttere, hvilket dog blev brudt af store, internationale navne i 1980’erne og 1990’erne, inden belgierne fik generobret løbet i det nye årtusinde. Flest sejre har to belgiere fra hvert deres årti, nemlig 1930’erne og 2000’erne: Adolphe Braeckeveldt og Nick Nuyens med tre sejre hver.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

Nuyens må dermed sige at have nydt godt af den rutemæssige ændring, som blev indført i året for hans første triumf, idet 2004 var debut for afslutningen op til citadellet i Namur. Denne stigende afslutning har gjort løbet til et rigtigt puncheurløb, som typisk først vindes med en kraftfuld spurt op ad bakke på den ikoniske afslutning, der er delvist brostensbelagt. Stigningen er dog også så tilpas lang, at man også kan have succes med at angribe tidligt på den, præcist som Gonzalo Serrano (Movistar Team) havde sidste år, da han lykkedes med at hente og overspurte Dylan Teuns på de sidste meter.

Introduktion til ruten

At Vallonien er en kuperet region er årets Grand Prix de Wallonie en udmærket præsentation af, da det bestemt ikke kun er i finalen efter 200 kilometer, at rytterne skal op ad bakke.

I stedet skal de inden for de første godt 50 kilometer over tre ganske lange stigninger, alle omkring tre-fire kilometer i længde, inden turen videre østpå er lettere, men dog stadig i bølget terræn.

Godt 70 kilometer fra mål er der igen længere stigninger på programmet, dog ikke på mere end to-tre kilometer i længde, inden udfordringerne ligger tættere inden for de sidste 20 kilometer af løbet. Her skal den tre kilometer lange Tienne aux Pierres klares med sine 5,2 procent i gennemsnit, direkte efterfulgt af endnu en udfordring på over en kilometer, som er mindre stejl.

Herefter går det så hurtigt ned mod målbakken, som i varierende grad stiger hen over løbets afsluttende tre kilometer. De stejleste af disse stiger i 1,9 kilometer med 5,3 procent i gennemsnit, inden vejen flader ud inde på selve opløbsstrækningen.

Favoritterne

På mange måder er Grand Prix de Wallonie et relativt simpelt løb, der ofte vindes af den hurtigste puncheur på dagen. Den sidste bakke op til citadellet er ikke hårdere, end at selv sprintertyper kan sidde godt med, og derfor har hurtighed meget at sige i dette løb. Omvendt er bakken også så tilpas lang, at de lidt lettere ryttere har interesse i at lægge et pres eller at angribe, netop for at slippe af med de hurtigste i feltet.

Vi skal tilbage til 2019, før det senest lykkedes for en rytter at vinde på et angreb allerede inden målstigningen, ellers har turen op til citadellet været afgørende. Som Serrano beviste sidste år, kan den også bruges til sene angreb, men det er først og fremmest et løb for de hurtigste puncheurs. Der vil dog givetvis være ryttere og hold med interesse i at gøre løbet hårdt, og derfor kan det også ende med at blive afgjort i en lille gruppe, der har revet sig løs i afslutningen.

I sine seneste to, gennemførte løb er Biniam Girmay (Intermarché-Wanty) blevet først nummer tre og så nummer to, så mon ikke han og holdet gerne ser en sejr her. I dette løb er han allerede blevet nummer to i 2022 og nummer syv sidste år, så der er ingen tvivl om, at det passer ham fremragende, og han kan meget vel vise sig som den hurtigste i en samlet spurt. Holdet har udtaget noget nær et komplet leadout til en stigende spurt, men de kan dække tidlige angreb af med folk som Lorenzo Rota og Georg Zimmermann.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Resultatmæssigt fik Arnaud De Lie (Lotto Dstny) ikke det store ud ad de canadiske WorldTour-løb i weekenden, men ved at kunne følge selveste Tadej Pogačar i det første af dem viste han strålende form. For nylig vandt han også kongeetapen i Renewi Tour, så han bør bestemt være blandt de allerstærkeste på selve målbakken, hvor han med sin hurtighed også er vinderkandidat. Han er en del af et uhyre stærkt hold med formstærke Jenno Berckmoes (beskrevet nedenfor) og sidste års 3’er, Jasper De Buyst, der dog her må antages at skulle køre en art leadout.

Selv om han ikke imponerede i Canada i weekenden, så skal vi ikke mere end et par uger tilbage for at finde de seneste topresultater til Axel Zingle (Cofidis). Spurter op ad bakke er lidt af en specialitet for den hurtige franskmand, der da også i 2022 er blevet nummer otte i dette løb. Siden har han løftet sit niveau, så her må podiet være inden for rækkevidde. Måske en Stefano Oldani også ville kunne køre en god spurt her, mens Guillaume Martin kunne drage fordel af et hårdt tempo op mod citadellet.

Axel Zingle skal forsøge at snyde de største favoritter. Foto: A.S.O/Gautier Demouveaux

I sidste uge af Vuelta a España ramte Roger Adrià (Red Bull-BORA-hansgrohe) en forrygende form, og hvis han har bevaret denne, bliver han en farlig mand i et løb som dette. Løbet passer ham nemlig særdeles godt, da han netop i spurt op ad bakke har hentet mange af sine bedste resultater, så i en mulig topform bejler han til en podieplacering. På sine bedste dage kan Marco Haller også klarer bakker som disse, mens Alexander Hajek er formstærk og god i en afslutning som denne.

Movistar Team stiller op som forsvarende vindere i løbet, men et titelforsvar af holdet skal nok gennemføres af Alex Aranburu mere end af sidste års vinder, Gonzalo Serrano. Aranburu fandt nemlig formen frem i søndagens GP Montréal, hvor han var i offensiven i finalen og derfor også bør være helt fremme her, og i spurt op ad bakke er han stadig hurtig nok til en mulig podieplacering. Serrano kan noget særligt på netop denne afslutning, men med sine seneste resultater må top 10 være godkendt, ligesom det vil være det for Carlos Canal.

For en sjælden gangs skyld stiller UAE Team Emirates op til et løb uden en åbenlys vinderkandidat, men en sejr kan nu ikke udelukkes til en mand som Tim Wellens . Han skal dog med al sandsynlighed angribe relativt tidligt for at kunne vinde, da han ikke kan forvente at være hurtigste mand i en spurt, men dette er heller ikke umuligt for en formstærk profil som ham - og netop sådan vandt han her i 2017. Ellers har holdet såmænd også glimrende kort til en spurt i form af Filippo Baroncini og António Morgado, og det skulle da undre, hvis ikke verdens bedste cykelhold fik mindst én rytter i top 10.

Arkéa-B&B Hotels har flere kort at spille ud i en finale som denne, hvoraf Vincenzo Albanese måske er et marginalt bedre bud end Clément Champoussin. Det er dog et løb, der passer dem begge, og de har tilmed begge vist form i deres seneste løb, så de kunne meget vel køre hver deres chance. Albanese er dog hurtigere i en mere regulær spurt, og da målbakken trods alt ikke er stejlere, kan dette give ham en lille fordel. De er dog begge bejlere til top 5 og måske endda podiet, ligesom løbet også passer til Clément Venturini.

Matteo Trentin (Tudor Pro Cycling Team) møder op med selvtillid, efter han vandt årets Tour de Wallonie, som foruden at dele geografisk placering med dette løb bestemt også var en prøvelse i spurter op ad bakke. Sidste år blev han nummer 11 her i løbet, hvilket han bør kunne forbedre, da han stadig har niveau til at køre med om top 5 i en spurt som denne. Rick Pluimers er et glimrende alternativ.

Et løb som dette vil passe godt til Quinten Hermans (Alpecin-Deceuninck), der ganske vist gør debut her, men som sæsonen igennem har vist sin hurtighed i kuperet terræn, og som også har et kick op ad bakke. Derfor kunne han godt vise sig blandt de hurtigste i en samlet spurt, hvorfor top 5 vil være inden for rækkevidde. Holdkammerater som Lars Boven og Tibor Del Grosso bør også kunne blande sig.

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

Decathlon AG2R La Mondiale Team stiller op med et stærkt, men ganske jævnbyrdigt hold, hvor deres sikreste bud må være Paul Lapeira, når alternativet er den svingende Victor Lafay. Lapeira har nu også selv sine udfald, men han er om ikke andet stærk i kuperet terræn, også i en stigende spurt som denne, hvorfor top 5 ikke kan afskrives. På sine dage ville Lafay ligefrem være podiekandidat, mens Pierre Gautherat også vil kunne blande sig.

Den franske mester, Paul Lapeira, forsøger altid at gøre trøjen ære. Foto: A.S.O. / Billy Ceusters

En (spurt)sejr til Arnaud De Lie (beskrevet ovenfor) er trods alt ikke mere sikker, end at Lotto Dstny måske kan se idé i at lade Jenno Berckmoes gribe ud efter sejren i finalen. Dette er et løb, der i høj grad passer til hans kvaliteter som skarp puncheur, men hvor altså muligvis skal ofre sig for De Lie. Skulle han dog få frihed til angreb, eller i det mindste at følge dem, så ville han dog ligefrem være podiekandidat på egen hånd, men det kræver altså, at de brikkerne i det taktiske spil går op for ham.

Hos Q36.5 Pro Cycling Team har de et godt bud i Fabio Christen, der i denne sæson har præsteret på højt niveau i lignende puncheurafslutninger og også på det seneste har fortsat de flotte takter. I dette felt er konkurrencen hård, men en top 5-placering er inden for rækkevidde. Selv om han (endnu) kun er på stagiaire-kontrakt, har Jelte Krijnsen imponeret så meget i dette efterår, at han ikke kan afskrives til sin egen top 5-placering.

Takket være Emilien Jeannière og Mathieu Burgaudeau fik TotalEnergies tæt på maksimalt udbytte af det netop overståede Tour of Istanbul, som sidstnævnte vandt samlet. Det er dog førstnævnte, der med sin højere fart i en spurt kan være holdets bedste bud i dette løb, der dog passer dem begge. Jeannière har fået et mindre gennembrud i stigende spurter i denne sæson og bør kunne klare bakken, hvorefter top 5 vil være muligt, mens Burgaudeau muligvis skal angribe for at have lige så gode muligheder. Den tidligere vinder, Julien Simon, skal heller aldrig afskrives i en spurt op ad bakke.

Israel-Premier Tech stiller op med et stærkt hold, hvoraf seks ud af syv vel er realistiske kandidater til top 10-placeringer. Derfor er hierarkiet ikke givet, men til en samlet spurt vil Jake Stewart om ikke andet stå særligt stærkt, selv om bakken også kan vise sig for hård for ham. På det seneste har han dog været i glimrende form, hvorfor han har muligheder for at komme frem til spurt, hvor han vil være top 5-kandidat, hvilket sådan set også gælder for Riley Sheehan. De er mange om buddet på holdet, men man kan ikke fortænke den kontraktsøgende Mads Würtz Schmidt i at jagte et top 10-resultat.

Det er på vippen, om store Søren Wærenskjold (Uno-X Mobility) kan sidde godt nok med til at kunne spurte med om topplaceringerne her. Sidste år blev han nummer 27 og tabte altså pusten, men han har hentet flere sejre i stigende spurter, så det kan godt lade sig gøre. Da der dog er usikkerhed om hans placering inden en spurt, må en ellers hurtig mand som ham nøjes med at være top 10-kandidat. Et alternativ kunne være altid stærke Jonas Abrahamsen.

OBS: Det er i skrivende stund - tirsdag eftermiddag - kun 14 ud ad de 21 deltagende hold, der officielt har udtaget deres ryttere, hvorfor der endnu kan forekomme ændringer i optakten.