Introduktion til løbet:

Dato: 18.-22. september (fem etaper)

TV-dækning: Se oversigten her

Første udgave: 1935

Seneste vinder: Marc Hirschi (UAE Team Emirates)

Kategori: UCI ProSeries

Luxembourg er bevis på, at bare fordi man er en lille nation, behøver man ikke være det i cykelsportssammenhæng. I cykling har landet, der er på størrelse med Fyn, nydt imponerende succes med fire forskellige vindere af herrernes Tour de France og den første kvindelige verdensmester på landevej nogensinde, og derfor er det heller ikke overraskende, at et ellers begrænset vejnet kan rumme et større etapeløb som Tour de Luxembourg.

Dette løb har eksisteret siden 1935 og er, med kun to aflysninger under Anden Verdenskrig, blevet afholdt på årlig basis lige siden, hvorfor vi i 2024 er oppe på den 84. udgave. I de første mange år formåede de hjemlige ryttere at dominere løbet, men et mere og mere internationalt felt førte fra 1960’erne til, at luxembourgske sejr begyndte at høre til sjældenhederne. Seneste hjemmebanesejr var til Fränk Schleck i 2009, og dét var vel at mærke første gang siden 1983. Alene øverst på den samlede vinderliste er luxembourgske Mathias Clemens med sine fem sejre, mens de to forfølgere med tre sejre også er fra hertugdømmet, hvoraf den ene er legenden Charly Gaul.

Læs også

Van der Poel vinder VM i tredje disciplin: Jeg rangerer sejren højt

Med så lang en historie har løbet længe haft stor prestige og blev ved indførelsen af ProTouren i 2005 tildelt kategoriseringen lige under det fornemme selskab, nemlig 2.HC. Efter skiftet til WorldTouren som sportens fineste kategori har Tour de Luxembourg flyttet med over til det tilsvarende ProSeries, igen lige under de allerstørste løb. Helt siden 2006 har Škoda været navnesponsor for løbet, der derfor retteligt hedder Škoda Tour de Luxembourg.

Trods fast, høj kategorisering og tilmed en loyal navnesponsor har løbet i nyere tid haft problemer med at tiltrække felter af tilpas høj kvalitet. Ved at ligge oveni for mange konkurrerende løb skrabede det bunden ved i både 2018 og 2019 ikke at kunne lokke ét eneste WorldTour-hold til start, inden det i 2020 så genopfandt sig selv ved at rykke datoerne fra maj/juni til september. Denne kalenderplacering bar frugt fra første færd, da der siden har været fra seks og helt op til 12 WorldTour-hold til start. I år vil der være ti fra sportens øverste kategori. Genopfindelsen i 2020 betød afsked med en prolog som indledning, men siden 2021 har fjerde, og dermed næstsidste, etape været en enkeltstart. Netop på enkeltstarten erobrede Marc Hirschi (UAE Team Emirates) førertrøjen fra Ben Healy og forsvarede på sidste etape en samlet sejr hjem foran sin egen holdkammerat, Brandon McNulty, og netop Healy, der endte bare fem sekunder fra sejren.

Introduktion til ruten

Luxembourg er et kuperet land, hvorfor det i sagens natur er vanskeligt at finde tilpas meget flad vej til skabe rendyrkede sprinteretaper. I stedet er de fire etaper med samlet start alle mere eller mindre kuperede, inklusive udfordringer i selve finalerne, og selv 4. etapes enkeltstart er ganske kuperet.

1. etape er små 160 kilometer lang og byder på fire kategoriserede stigninger med de første tre samlet mellem kilometer 45 og kilometer 90. Herefter følger en fladere sektion, inden der igen er stigninger på de sidste godt 10 kilometer af etapen. Her skal først en stigning på 6,5 procent passeres, inden selve opløbsstrækningen stiger med over 10 procent.

Den følgende etape er lettere med kun to kategoriserede stigninger på dagens 155 kilometer, begge klaret på etapens første halvdel. I finalen skal der køres omgange i målbyen, hvilket betyder tre passager af en bakke på næsten en kilometer, inden opløbet er på flad vej.

3. etape kan kaldes kongeetapen med sine over 200 kilometer, der tæller hele otte kategoriserede stigninger, og som minder om en ardennerklassiker. De første tre stigninger er spredt ud over de første 140 kilometer, men i finalen skal en hård rundstrækning køres to gange, hvilket reelt set giver syv svære stigninger, fem kategoriserede, inden for etapens sidste 30 kilometer, inden opløbet er på flad vej.

Årets enkeltstart på 4. etape er 15,5 kilometer lang. Efter en flad indledning kommer der en stigning på over en kilometer godt midtvejs, inden ruten holder sig oppe på plateauet for så at gå ned ad bakke i afslutningen.

5. og sidste etape er endnu en hård og klassikerlignende én af slagsen og tæt på identisk med 5. etape fra 2023. Dette indebærer godt 175 kilometer med fire kategoriserede stigninger, inden en hård omgang skal køres tre gange i selve Luxembourg by med en stejl bakke bare en kilometer fra mål.

Favoritterne

I de seneste tre udgaver har enkeltstarten i Tour de Luxembourg været perfekt for spændingen. Den hårde kongeetape havde nemlig bragt en relativt temposvag rytter i førertrøjen, som han så tabte på enkeltstarten uden at ryge ud ad podiet af dén grund. Der har altså i disse tre udgaver med en regulær enkeltstart ikke været en samlet vinder af løbet, som ikke først erobrede førertrøjen på sine tempoevner, men omvendt har enkeltstarten heller ikke været så altafgørende, at en potentielt temposvag vinder af kongeetapen køres helt ud ad tavlen på enkeltstarten.

Læs også

Van der Poel vinder gravel-VM – Dansker viser sig flot frem

Tilsvarende skal det være en komplet rytter, der skal vinde løbet i 2024, men hvor kongeetapen på tredjedagen i første omgang er nøglen til sejr. Denne er nemlig så tilpas hård, at der kan ske store tidsforskelle, som selv en fantomenkeltstart ikke kan redde for dagens tabere. Og så er det også væsentligt, at årets enkeltstart er væsentligt kortere, end den har været i de foregående tre udgaver, hvilket selvsagt også mindsker tidsforskellene i denne disciplin. Det er med andre ord muligt at vinde løbet på kongeetapen, hvis man kan forsvare sig på enkeltstarten, men skulle tempostærke ryttere ligge til, vil sejren bestemt også være inden for rækkevidde for dem. Endeligt kan bonussekunder også få betydning i et løb, der i de seneste to udgaver er blevet afgjort på få sekunder, hvorfor hurtighed til spurter på de lidt lettere etaper også er en stor fordel.

Marc Hirschi (UAE Team Emirates) er ikke bare forsvarende vinder, han stiller også op til dette løb efter sejr i seneste fem (!) starter, alle kuperede endagsløb. Dermed ligner han ikke bare en mand i sit livs form, men har også fået vist sin palet af kvaliteter som cykelrytter, idet han har vundet på vidt forskellige måder. Derfor bliver han svær at have med at gøre på kongeetapen, og som han har vist i netop dette løb, er han også en glimrende temporytter, der ligefrem kan tage tid på mange af konkurrenterne. Superspecialist er han dog ikke, så han skal af med de mest tempostærke for at kunne føle sig sikker inden enkeltstarten. Uanset hvad er han så absolut vinderkandidat.

Marc Hirschi har bare vundet og vundet i denne efterårssæson - fem gange i træk! Foto: Sirotti

Når man som Mads Pedersen (Lidl-Trek) er klassikerrytter i verdensklasse, der tilmed kan vinde enkeltstarter, er Tour de Luxembourg naturligvis et strålende match. Han kunne såmænd godt køre sig i top 3 på alle fem etaper, og så kæmper man selvfølgelig med om den samlede sejr, men kongeetapen ligner nu engang en lille ardennerklassiker, og lige dér har han endnu ikke udfoldet sit talent. Derfor er han i risiko for at tabe dyrebar tid netop dér, men skulle han undgå eller begrænse tidstabet tilpas meget, kan enkeltstarten stadig sikre ham en samlet sejr.

I sit (potentielt) sidste løb som verdensmester, i hvert fald i denne omgang, skal Mathieu van der Poel (Alpecin-Deceuninck) forsøge at finde den form, der netop kan forlænge opholdet i regnbuetrøjen. Denne har han nemlig manglet på det seneste, hvor en skade sendte ham ud ad Renewi Tour, inden han selv følte, at han manglede det sidste til EM. Dårligere kørte han dog ikke, end at superstjernen skal afskrives til at være blandt de bedste på kongeetapen og dermed køre sig ind i toppen af klassementet. Da han tilmed er en glimrende temporytter på sine dage, passer løbet ham egentligt fortrinligt, men med den smule tvivl om formen bliver en eventuel podieplacering næppe på øverste trin. På papiret er det også et godt løb for Søren Kragh Andersen, der dog ikke er så tempostærk, som han var engang.

Efter en syvendeplads på enkeltstarten sluttede Christophe Laporte (Team Visma | Lease a Bike) for nylig på fjerdepladsen i Renewi Tour, og så kan man også begå sig i et løb som dette. Kongeetapen bliver unægteligt lidt af en mundfuld, ligesom han trods alt ikke er tempospecialist, men på de øvrige etaper kan han være blandt de allerbedste. Derfor må top 5, samlet set, være inden for rækkevidde, måske endda podiet.

Efter en række fine præstationer, herunder en samlet tredjeplads i Polen Rundt for en måned siden, møder Wilco Kelderman (Team Visma | Lease a Bike) op i form til en relativt sjælden lejlighed til at køre egen chance. Som en af feltets bedste opad kan kongeetapen passe ham, ligesom han også stadig er en dygtig temporytter. Derfor kan han realistisk set godt køre med om en top 5 eller måske podiet, men der er potentielt en Christophe Laporte (beskrevet ovenfor) at tage hensyn til i det interne hierarki. Selv om Bart Lemmen kører fornuftige enkeltstarter, må han være lavere i hierarkiet.

Vinderen fra 2022, Mattias Skjelmose (Lidl-Trek), er umiddelbart udset som hjælper for Mads Pedersen (beskrevet ovenfor), men bør selv være blandt de bedste på både kongeetape og enkeltstart, måske endda også i rollen som hjælper. Der findes dog også et scenarie, hvor kongeetapen bliver en tand for hård for Pedersen, og så kunne Skjelmose få frihed til selv at forsøge at følge de bedste. I teorien har han kvaliteterne til at køre sig på podiet, men det kræver, at han ikke ofrer sig for sin landsmand.

Enkeltstarten vil komme Mattias Skjelmose til gode. Foto: Sirotti

Læs også

Laporte sejrer i mudderløb - Mads P. forsøgte vildt solotogt

Siden Tour de France har Magnus Cort (Uno-X Mobility) kørt top 3 i alle sine løb, men den tendens bliver svær at opretholde her. Umuligt er det dog heller ikke, da han på sine bedste dage også ville kunne sidde med de stærkeste selv på kongeetapen, og så kan han jo køre sublime enkeltstarter. Finalen på kongeetapen bør nu engang blive for hård for ham, men på sin enkeltstart kan han måske alligevel redde sig en top 10- eller endda top 5-placering. Odd Christian Eiking og Johannes Kulset er mulige alternativer på stigningerne.

Efter sit hedeslag i Vuelta a España tager Antonio Tiberi (Bahrain-Victorious) igen nummer på ryggen i dette løb, der på papiret vil passe ham godt. Han kan, selv ude af absolut topform, brage en god enkeltstart af, og så bør han også kunne være blandt de bedste på kongeetapen. Da han jo ikke udgik med styrt eller sygdom, kunne han såmænd godt stadig være i noget nær Vuelta-form, og så er podiet ikke en umulighed. Løbet kan også passe en Fred Wright.

Egentligt er Michael Storer (Tudor Pro Cycling Team) først og fremmest bjergrytter, men han har netop vist evnerne på lidt kortere stigninger i italienske endagsløb, hvorfor han også bør kunne gøre sig gældende her. Dermed er han også i en form, hvor han har en chance for at kunne være blandt de bedste på kongeetapen, og da han tilmed er en udmærket temporytter, kan top 5 være inden for rækkevidde. Også Marco Brenner præsterede i de italienske endagsløb, mens Arthur Kluckers’ gode enkeltstart kan bringe ham frem i et klassement.

Groupama-FDJ stiller op med et slagkraftigt hold til de mange stigninger, hvoraf det kan være David Gaudu, der er deres stærkeste kort. Hans præstation i Vuelta a España var i hvert fald hans bedste i lang tid, og i en sådan form kan han i første omgang være blandt de bedste på kongeetapen. Til gengæld kan han ikke undgå et tidstab på enkeltstarten, hvilket næsten må gøre top 5 til det bedst mulige resultat her. Tilsvarende muligheder har både Valentin Madouas og Rudy Molard, der begge har styrke på stigningerne og til dels i spurter, men som vil tabe tid på enkeltstarten.

I Vuelta a España lignede David Gaudu (th.) igen sit gamle jeg. Foto: Getty Images

Tilbage i 2020 vandt Andreas Kron (Lotto Dstny) sin første professionelle sejr på sidste etape af dette løb, hvor han også sluttede på en samlet femteplads. Det var dog en udgave helt uden enkeltstartskilometer, som unægteligt skader hans chancer i klassementet her i 2024. Skulle han være på sit bedste - hvad han lignede i Vuelta a España - bør han dog på de øvrige etaper være blandt de bedste, og derfor kan han muligvis redde sig en top samlet top 5-placering her. Jonas Gregaard har tidligere præsteret på enkeltstarten i netop dette løb, mens den mere tempostærke Logan Currie bør finde kongeetapen for hård.

På UAE Team Emirates har de ofte et relativt fladt hierarki for at kunne rumme alle deres mange profiler, og derfor vil alt næppe handle om Marc Hirschi (beskrevet ovenfor), hvorfor også folk som Juan Ayuso, Finn Fisher-Black eller Felix Großschartner kunne slutte højt oppe i klassementet. Af de tre er det måske sidstnævnte, der har de bedste kort på hånden, da han normalt kører bedre enkeltstarter og virker i bedre form end den gådefulde Ayuso. For enhver af de tre vil top 10, måske endda top 5 være muligt, hvis løbet falder rigtigt ud for dem - også uafhængigt af Hirschis præstation.

I sit seneste løb, Tyskland Rundt, blev Archie Ryan (EF Education-EasyPost) nummer fem samlet efter fornem kørsel på stigninger, der godt kunne minde om de luxembourgske, hvorfor han også bør kunne gøre sig gældende her. Generelt har han haft en flot debutsæson på WorldTouren, hvor han på kortere stigninger har vist styrke og hurtighed i finalerne, hvilket er et godt udgangspunkt for dette løb. Da han dog må forvente et større tidstab på enkeltstarten, ligner top 10 en realistisk målsætning. Samme tempoproblem har Esteban Chaves, mens den anderledes tempostærke Harry Sweeny omvendt bør tabe for meget i det kuperede terræn.

Mark Donovan (Q36.5 Pro Cycling Team) har gang i en yderst stabil sæson som etapeløbsrytter, hvor han i sine seneste løb over flere dage dårligst er blevet nummer 20 i WorldTour-prøvelsen Polen Rundt, men senest nummer fire på hjemmebane i Tour of Britain. I lignende form vil han kunne bide skeer med de bedste i det hårde terræn, ligesom han også kan køre fornuftige enkeltstarter, hvorfor top 10 er inden for rækkevidde. Damien Howson kan i topform sidde tilsvarende godt med på stigningerne

Uden at brage helt igennem har 22-årige Davide Piganzoli (Team Polti Kometa) i år givet masser af prøver på sit talent for at køre opad, både på kortere og længere stigninger. Da han også bør kunne slippe fornuftigt fra enkeltstarten, er det ikke utænkeligt, at han med en god kongeetape kan køre sig i stilling til en samlet top 10-placering. Mirco Maestri kører glimrende enkeltstarter, men bør tabe for meget tid på stignignerne.