Vincenzo Nibali (Astana): ***

Er det fair at degradere den forsvarende Tour de France-vinder til tre stjerner? Vincenzo Nibali har kørt en sæson, der til forveksling ligner den fra i fjor; en del pæne sekundære resultater, men ingen sejre (ud over det italienske mesterskab), indtil det blev juli måned, hvor han så viste, hvad det var, han havde gået og gemt på i alle disse måneder. Præstationen i Touren 2014 var så imponerende - uanset om hans største konkurrenter udgik -, at man ikke kan andet end at bukke sig i støvet.

Særligt brostensetapen husker vi nok alle. De eneste, der var i stand til at følge Nibali hele dagen, var klassikerspecialisten Lars Boom og holdkammeraten Jakob Fuglsang, og Nibali tog frygtindgydende to minutter og 35 sekunder til sin på det tidspunkt værste konkurrent, Alberto Contador, på et tidspunkt, hvor han allerede havde kapret den gule førertrøje.

Resten er historie, som man siger. Froome udgik tidligere på dagen, Contador måtte forlade løbet et par dage senere, og Nibali kunne derfor køre på cruise control hele vejen til Paris - og på vejen nuppe tre yderligere etapesejre - og indkøre den mest suveræne Tour de France-sejr siden Armstrong-æraen.

Læs også

Tour-legende sår tvivl om Vingegaard: Kan han lide at køre cykelløb?

Man sad dog tilbage med en følelse: Hvad nu hvis?

Den diskussion får vi aldrig hverken enighed eller en ende på, men faktum er, at vi endnu ikke har set Nibali mod de andre store kanoner i en Grand Tour siden 2012, og måden, han har kørt på denne sæson, vender ikke den tvivl, som man sidder tilbage med, inden årets største cykelløb går i gang. Hajen fra Messina er stadig kun 30 år, så han har flere gode år som klassementsrytter endnu, og den form, han stillede op til Tour de France i sidste år, kommer ikke ud af ingenting. Han ved præcis, hvad der skal til for at peake på det rette tidspunkt, og hvis han alligevel skulle mangle et par procenter, er der ingen tvivl om, at han vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at fighte for hvert eneste sekund på de franske landeveje. Samtidig har han et af de bedste hold i hele feltet til at hjælpe sig både på brostenene, på flad vej og i bjergene.

Måske overrasker den italienske mester for andet år i træk alt og alle endnu engang, men faktum er, at han ikke har den store favoritværdighed, man kunne forvente som forsvarende vinder. Og mon ikke han egentlig er helt godt tilfreds med det?

Nairo Quintana (Movistar): ****

Den colombianske guldfugl, Nairo Alexander Quintana Rojas, har haft en kometkarriere, der for alvor eksploderede, da han som 23-årig højst overraskende blev nummer to i Tour de France 2013 og samtidig tog sig af både ungdomstrøjen og bjergtrøjen som den første i Tourens historie. Året efter blev han bedt om at fokusere på Giro d'Italia, og efter lidt startvanskeligheder triumferede han ganske suverænt i sin første Grand Tour som kaptajn og cementerede sin status blandt verdens bedste etapeløbsryttere.

I år er sæsonen blevet grebet til anderledes an. Movistar-rytteren startede knap så eksplosivt med en tredjeplads i Tour de San Luis. To måneder efter viste han så for alvor sine bjergevner i Tirreno-Adriatico, hvor han vandt en etape og den samlede sejr - blandt andet langt foran favoritten Alberto Contador.

Siden da er colombianeren stille og roligt begyndt sin forberedelse til Tour de France, blandt andet ved, som hans holdkammerat Alejandro Valverde gjorde sidste år, at deltage i et par brostensløb, og især i Dwars door Vlaanderen gjorde han faktisk en ganske god figur. Derefter hjalp han Valverde frem til sejre i Flèche Wallone og Liège-Bastogne-Liège og kørte Baskerlandet og Romandiet Rundt, inden han vendte tilbage til Sydamerika for at træne.

Colombianeren har for vane at træne i hjemlandet, og historikken viser, at han er god til det. Både Tour de France 2013 og Giro d'Italia 2014 havde han forberedt sig til udelukkende ved at træne i Colombia. Det skinner også igennem, når man ser på løbene, for i starten havde han ikke helt fundet løbsfarten endnu, mens han var den bedste bjergrytter i den sidste uge.

Og det er netop Quintanas helt store trumfkort - han bliver bare bedre og bedre i løbet af et tre uger langt etapeløb, som han har vist det i alle tre Grand Tours, han har gennemført. Denne gang har han valgt at køre et enkelt løb inden Touren, Route du Sud, hvor han blev nummer to, og det har han været nødt til, for Touren starter i år fra dag ét. Den første uge har en række svære etaper, hvor det gælder om at have skruet løbsbenene på, og hvis man har tænkt sig at bruge den første uge på at køre sig i form, så får man det svært.

Der hersker en vis mystik omkring Quintanas forberedelse, som ingen andre i det professionelle felt endnu har turde kopiere. Faktum er blot, at Movistar-rytteren tilsyneladende har fundet en opskrift, der dur, og selvom han ikke helt har gjort, som han plejer op til årets store mål, og selvom han skulle tabe lidt tid på de første etaper, så skal man aldrig glemme colombianeren, når vejen begynder at gå opad.

Læs også

Stor schweizisk stjerne afslører: Jeg er kronisk syg

Alberto Contador (Tinkoff-Saxo): ****

Med en frisk Giro d'Italia-sejr i bagagen ville de fleste være fristede til at hænge cyklen op på krogen og slappe af i sofaen for at nyde Tour de France derfra. Sådan en type er Alberto Contador ikke. Han er typen, der ikke bare vil gå over i historien, men vil skrive historien. Den iltre, følelsesbetonede, dansende, fantastiske spanske cykelrytter er sin generations mest succesfulde Grand Tour-rytter, men han stiller sig ikke tilfreds.

I år hedder målet nemlig den berømte Giro-Tour-double. Hvorvidt det oprindeligt var Oleg Tinkovs ellers Contadors egen idé, da de den blev lagt på bordet i vinters, vides ikke, men faktum er, at de begge er lige pjattede med idéen og passionerede omkring den historie, der ligger i at fuldføre bedriften.

Vi skal tilbage til 1998 og berømte Marco Pantani for at finde den seneste, der var i stand til at fuldføre Giro-Tour-stuntet og vinde begge løb. Mange har forsøgt sig siden, heriblandt moderne ryttere som Ivan Basso, Cadel Evans og ja, Alberto Contador. Spanieren gjorde forsøget i 2011 og er ligesom i år lykkedes med første del af missionen med en forholdsvis sikker sejr i Giro d'Italia. Nu venter så den svære del af projektet, nemlig Tour de France.

At køre to Grand Tours på én sæson er ikke barnemad, men at køre for at vinde to i træk anses efterhånden nærmest for en umulighed. Og ikke underligt, for historien viser, at det også er ved at være det. I 2011 måtte Contador nøjes med femtepladsen, da den store muskelprøve stod i Tour de France, og det var et hårdt slag for en cykelrytter, der indtil da havde vundet hver eneste Grand Tour, han havde deltaget i siden debuten i 2005. Med dopingkarantænen der fulgte og fratog resultatet, begyndte en ny periode i Contadors karriere. Han har været mere svingende end nogensinde før, men i 2014 så han endelig ud til igen at have fundet de ben, der engang udråbte ham til favorit gang på gang, og sæsonen endte med en sejr i Vuelta a España efter den skuffende exit fra Touren.

I år har det så set helt anderledes ud, da han skuffede i de forberedende forårsløb, men han trådte til i Giro d'Italia og sejrede efter en enlig kamp mod Astana. I modsætning til 2011 har han i år valgt at køre et enkelt etapeløb mellem de to Grand Tours, nemlig Route du Sud. Her sejrede han foran rivalen Nairo Quintana, en god indikator for, at spanieren absolut ikke har mistet formen og derfor må anses for stadig at være blandt de allerstørste favoritter.

Første uge af Touren bliver stressende, og brostenene er absolut ikke til Contadors fordel, men løbet afgøres først på bjergene i tredje uge, og det kan blive Contadors største problem. Selvom han anses for at være blandt de bedste i feltet til at restituere, så vil en Grand Tour bare sidde i benene, når de i acceleration efter acceleration presses til det yderste på vej mod Alpe d'Huez i hans løbsdag nummer 46 på 79 dage. Det er det, der i sidste ende trækker den fantastiske spanier ned på fire og ikke fem stjerner.

Én ting, vi skal være glade for og håbe på, er, at Contador er med, og at han er med hele vejen til sidste bjergtop. Han er en rytter, der aldrig giver op, angriber i alle tænkelige terræner og er villig til at gøre alt for at vinde. Han føler cykelløbet lidt på samme måde som Vincenzo Nibali og i skarp kontrast til Chris Froome, og det er også derfor, vi muligvis kommer til at se netop de to angribe på de teknisk svære steder, hvor de er Froome klart overlegne. Vi skal som cykelfans være lykkelige for, at vi har en som Contador, for han skaber cykelløb, som få andre er i stand til at gøre det.

Chris Froome (Team Sky): *****

Er han årets helt store favorit? I virkeligheden er der fire store favoritter, og han er bare den, som i sidste ende får tildelt den tunge ansvar af Feltet.dk som den største af dem. Mange vil sikkert være uenige, men det, der blev tungen på vægtskålen, var Froomes præstation i Critérium du Dauphiné.

Briten har langt fra haft nogen drømmesæson. Faktisk har det indtil Dauphiné været hans måske dårligste sæson siden 2012, hvor han for alvor brød igennem med andenpladsen i Tour de France. Han startede godt nok fint i Andalusien Rundt, hvor han knuste Alberto Contador til støv på 4. etape, efter at spanieren havde vundet slaget dagen før, og tog den samlede sejr. Han missede den meget forudsete kamp mellem de fire store i Tirreno-Adriatico, da han blev ramt af sygdom, og det begyndte at ligne en gentagelse af tidligere tiders Froome. Catalonien Rundt ændrede ikke på det indtryk, og i Romandiet Rundt måtte han for første gang i tre år træde væk fra podiets øverste trin og nøjes med tredjepladsen efter en skuffende indsats på den afsluttende enkeltstart.

Læs også

Evenepoel ser frem mod stor Pogacar-duel: Det er det, jeg er her for

I Critérium du Dauphiné trådte han så endelig i karakter, og efter lidt igangsætningsproblemer satte han trumf på de sidste to dage og tog to etapesejre og den samlede sejr. Særligt på sidste etape begyndte han endelig at ligne den Froome, der i 2013 massakrerede al form for modstand i etapeløb og blev den anden britiske Tour de France-vinder.

Froomes evner i bjergene på en cykel er blandt de tre bedste i hele verden. Det viste han i Andalusien, hvor han på meget få kilometer kørte imponerende langt væk fra Contador, og i Dauphiné på sidste etape, hvor han igen hurtigt fik lagt afstand mellem sig selv og forfølgerne på de afsluttende højdemeter. Generelt har niveauet på enkeltstarten været et stykke under Froomes vanlige niveau denne sæson, men heldigvis for ham kommer det ikke til at betyde det store i årets Tour, som skal afgøres i bjergene.

Det er helt klart til britens fordel, og han kender efterhånden sine modstanderes taktik i bjergene rigtig godt. Froome er god til det konstante tempo over længere tid, men hans accelerationer er også på højde med dem, som Contador stiller for dagen, og med tre angrebslystne konkurrenter får han brug for det. Team Skys taktik de senere år har været at trække feltet op ad bjergene i et malende tempo, så al angrebslyst blev suget ud af konkurrenterne, og det har virket, men det bliver ikke en opskrift, der får samme succes i år. Selv hvis Richie Porte er i topform, så kan han ikke afholde hverken Vincenzo Nibali, Nairo Quintana eller Alberto Contador fra at angribe, når vejen går opad. Med Porte, Geraint Thomas, Peter Kennaugh, Nicolas Roche, Leopold König og Wout Poels, som alle er fremragende bjergryttere, skal Sky nok forsøge det, men det virker efterhånden som en død taktik.

Trods problemerne i denne sæson ser Froome ud til endelig at have ramt topniveauet, og hvis han er lige så god, som han var i 2013, så får selv de mest angrebsglade sydeuropæere og colombianere problemer med at sætte briten fra hjul.

Afsluttende tanker

De fire store mødes i samme cykelløb. Derudover er Joaquim Rodriguez, Alejandro Valverde, Thibaut Pinot, Tejay Van Garderen, Daniel Martin, Jean-Christophe Péraud, Romain Bardet, Wilco Kelderman, Bauke Mollema, Andrew Talansky og masser af talenter, der venter på at bryde ud i fuldt flor, med på startstregen den 4. juli. Der er en af de flotteste startlister i en Grand Tour i flere år, og vi kan ikke gøre andet end at håbe, at de alle holder sig på cyklen alle tre uger, så løbet bliver så fantastisk, som vi håber på.

Det er første gang, vi ser de fire store stjerner i samme Grand Tour - måske endda i samme etapeløb? - nogensinde. Ruten lægger samtidig op til angrebsiver fra start til slut, og vi kan tillade os at forvente noget helt exceptionelt i år. Alle fire har deres styrker og svagheder, og det bliver marginaler og få procenter hver eneste dag, der kommer til at afgøre det. Ingen etaper bliver rolige med fire så store favoritter, der på papiret ligger så tæt. Bare den første uge af Touren bliver formidabel at følge med mulighed for at tage afgørende sekunder hver eneste dag.

Glæder du dig? For det gør vi!

Hvem af de fire tror du mest på? Skynd dig at sætte ham på dit managerhold på feltet.dk/manager!