De danske U23-ryttere viste sig frem i det tyske løb, hvor det dog blev til hollandsk sejr.
Annonce
I dag blev Rund um den Finanzplatz Eschborn-Frankfurt for U23 ryttere afviklet, og det er et løb med gode danske traditioner. To af løbets syv foregående vindere er nemlig danske, da Lasse Norman Hansen vandt i 2013, og Mads Pedersen gentog triumfen året efter.
Flere af de danske kontinentalhold havde sendt deres U23-ryttere til den tyske millionby, da Team Giant-Castelli, Riwal-Platform, Team VéloCONCEPT og BHS-Almeborg Bornholm var repræsenteret.
De danske ryttere viste sig frem på bedste vis, da hele syv af de 13 bedste placerede rytter var danske. Bedst gik det for Casper Pedersen og Andreas Kron, der var blandt de fire ryttere, som skulle afgøre sejren i mellem sig.
De to danskere formåede dog ikke at løbe med sejren, og i stedet var det hollandske Fabio Jakobsen, der kunne kalde sig vinder af årets løb. Casper Pedersen måtte nøjes med andenpladsen, mens Andreas Kron fik den ærgerlige fjerdeplads. Schweiziske Patrick Müller rundede podiet af.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce