Tim Merlier fortsatte sit succesfulde skifte til Soudal-Quick Step, da han spurtede sig til sejren på den afsluttende etape i 4 Dage i Dunkerque.
Annonce
Med en veltimet spurt vandt Tim Merlier årets sjette etapesejr på den afsluttende 6. etape af 4 Dage i Dunkerque.
Han slog Erlend Blikra (Uno-X), der havde åbnet en lang spurt, mens Cees Bol (Astana) tog tredjepladsen.
Roman Gregoire (Groupama-FDJ) vinder dermed løbet, mens Kasper Asgreen (Soudal Quick-Step) beholder sin andenplads.
En nervøs afslutningsetape
Der var stor kamp om udbruddet i Dunkerque, da det blæsende vejr skabte nervøsitet i feltet.
Efter 20 kilometer lykkedes det så for Mathis Le Berre, Anthony Tugis, Aaron Gate, Tom Sexton, Maxime Jarnet, Valentin Tabellion og Morne van Niekerk at komme af sted, men feltet holdt snoren helt stram.
Derfor var afstanden blot 20 sekunder, da de ramte rundstrækningen med 80 kilometer til stregen.
De holdt feltet stangen i et godt stykke tid, men med 37 kilometer igen var det slut for dagens lykkeriddere.
Den kraftige vind skabte stor nervøsitet, og der var hele tiden hold, der pressede farten i vejret, mens massespurten nærmede sig.
I den hektiske finale kom Soudal-Quick Step med et fremstød, hvor Jannik Steimle, Ethan Vernon og Kasper Asgreen pludselig havde et lille hul, men Asgreen undlod at forsøge at holde det til mål, og Lotto-Dstny fik det lukket ned igen.
De havde heller ikke Merlier med, men belgieren sad pludselig rigtigt, da Blikra åbnede en voldsom spurt, hvor det kun var Merlier, som nåede ind på hjul, før han til sidst fik cyklen forbi nordmanden.
Olav Kooij (Jumbo-Visma) kom ind på en fjerdeplads, hvilket var ikke gav bonussekunder, og derfor beholdt Kasper Asgreen sin samlede andenplads.
Roman Gregoire sad med feltet hjem, og megatalentet vinder dermed karrierens største sejr.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce