En anden fransk rytter, der blev sp\u00e5et noget stort, har allerede stoppet karrieren som 18-\u00e5rig efter en r\u00e6kke skader<\/span>. Frankrig k\u00e6mper gevaldigt med at udvikle talenter, der kan m\u00e5le sig med de st\u00f8rste ryttere<\/span>. <\/span>Man forst\u00e5r godt nationens modl\u00f8shed, n\u00e5r de oplever at blive forbig\u00e5et p\u00e5 den store scene. Den 18-\u00e5rige Gabriel Berg udtaler selv<\/span>:<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\u00a0<\/p><\/div>
\u201cHoldene \u00f8nsker ikke at g\u00e5 glip af den n\u00e6ste guldklump: den nye <\/span>Pogacar<\/span>, den nye <\/span>Evenepoel<\/span>. Sagen er, at vi ikke alle er <\/span>Po<\/span>gacar<\/span> eller <\/span>Evenepoel<\/span>.<\/span>\u201d<\/span> <\/span><\/span><\/p>\u00a0<\/p>
Frankrig <\/span>kigger <\/span>stadig langt efter et f\u00e6nomen, der kan vende skuden for det stolte land.<\/span><\/span><\/p><\/div>"]Sidste gang en fransk cykelrytter vandt Touren var tilbage i 1985.
Lige siden har en forbandelse luret, der gør så forfærdeligt ondt i Tour de Frances-hjemlandet.
I 1986 måtte Bernard Hinault se sig slået af sin amerikanske holdkammerat, Greg Lemond. Tre år senere glippede sejren for en anden franskmand, Laurent Fignon, der tabte trøjen i Paris til selvsamme Lemond.
Op gennem 90’eren og 00’eren var franskmændene langt fra Tour-sejren. I 10’erne kæmpede Voeckler, Alaphillipe, Pinot og Bardet på hver deres måde tappert om sejren, der dog aldrig tilfaldt en franskmand.
Nu er det 39 år siden, at Tour de France fik en fransk sejrherre, og talentmassen er heller ikke lovende. En situation, der får mange franskmænd til at grue over den franske cykelsports fremtid.
Førhenværende sportsdirektør Marc Madiot mener at cykelsporten er blevet forvandlet til en rigmandssport. På grund af alt det dyre udstyr kræver det efterhånden en stor pengepung, for at kunne være med. En omstændighed, der fremmedgør de unge franskmænd ifølge cykeleksperten, der har talt med Velo.
Dertil peger den tidligere sportsdirektør også på et mere strukturelt problem, nemlig at der ikke pumpes nok penge ind i sporten, hvilket gør det sværere for de franske hold at konkurrere med de udenlandske.
“Vi ved godt, at de franske hold slet ikke er i en position, hvor de kan konkurrere med de andre hold. Vores cykeløkonomi er baseret på investeringspenge til vores sponsorere. Hvordan kan vi redde fransk cykling? Ved at finde millioner (af penge, red.)” vurderer Madiot.
Det er ikke kun økonomisk, at fransk cykling lider. Landet har oplevet en splittelse mellem cyklister og bilister, der kulminerede i oktober, da Paul Varry blev påkørt under en cykeltur, der fik døden til følge.
Det viste sig senere, at bilisten gjorde det bevidst. En tragedie, der har fået debatten til at rasere i det splittede land, hvor kærligheden til cykling ikke længere er en selvfølge.
Frankrigs nutid og fremtid
Franskmændene havde dog lidt at juble over i årets Tour, hvor de fik tre etapesejre. Dertil var hjemmebanefavoritten Romain Bardet i gult efter en sensationel sejr på 1. etape.
Den samlede sejr var de dog langt fra. Bedste rytter blev Guillaume Martin på 13. plads. Frankrigs store håb i klassement David Gaudu endte som nummer 65. Heller ikke han kommer, med al sandsynlighed, til at bryde Frankrigs forbandelse. Lenny Martinez på 21 bliver måske Frankrigs nye håb.
En anden fransk rytter, der blev spået noget stort, har allerede stoppet karrieren som 18-årig efter en række skader. Frankrig kæmper gevaldigt med at udvikle talenter, der kan måle sig med de største ryttere. Man forstår godt nationens modløshed, når de oplever at blive forbigået på den store scene. Den 18-årige Gabriel Berg udtaler selv:
“Holdene ønsker ikke at gå glip af den næste guldklump: den nye Pogacar, den nye Evenepoel. Sagen er, at vi ikke alle er Pogacar eller Evenepoel.”
Frankrig kigger stadig langt efter et fænomen, der kan vende skuden for det stolte land.