Prøv vores nye app
Dom over Tour-holdene - 1. del
25. juli 2016 16:15Foto: Movistar Team / BettiniPhoto
af Tobias Munck Sørensen

Tour de France er slut, og det er tid til at se tilbage på løbet og vurdere de forskellige holds indsatser. I en artikelserie vurderer vi hver og et af de 22 hold og finder ud af, om de har kunnet være deres indsats bekendt eller ej.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Årets Tour de France går næppe over i historien som et af de mest spændende i forhold til kampen om den samlede sejr, da Chris Froome og Team Sky reelt aldrig var i problemer.

 

Heldigvis er der også andre aspekter af en Grand Tour end kampen om den samlede sejr, og der er mange flere aktører i spil end Team Sky. I en artikelserie i tre afdelinger analyserer og vurderer vi hver og et af de 22 Tour-hold for at finde ud af, om de har kunnet være deres indsats bekendt under årets Tour.

 

Bedømmelserne foretages på 7-trinsskalaen (12-skalaen), og i bedømmelserne vil selve præstationen såvel som taktiske overvejelser spille ind som det primære, men der tages også højde for, hvilke forventninger man med al rimelighed ville kunne tillade sig at have haft inden løbet.

 

Læs også
Tour-legende sår tvivl om Vingegaard: Kan han lide at køre cykelløb?

 

I denne første artikel ser vi nærmere på de fire wildcard-hold og fire WorldTeams, der af forskellige årsager ikke har været med i spillet om topplaceringer i det samlede klassement.

 

 

Annonce

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Stor schweizisk stjerne afslører: Jeg er kronisk syg

 

 

Team LottoNL-Jumbo - 00

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 9

Bedste placering i klassementet: Wilco Kelderman (32)

Annonce

 

Det var ikke længe, Wilco Keldermans chancer i klassementet og for ungdomstrøjen blev holdt i live. Inden løbet havde man allerede meldt ud, at målet ikke var en god klassementsplacering, men det kunne sagtens have været en udtalelse, der tjente til formål at mindske presset på den hollandske kaptajn. I hvert fald holdt han sig til i løbet af den første uge.

 

Men allerede på løbets anden Pyrenæ-etape tabte han tid, og det fortsatte han med i resten af løbet. I Alperne forsøgte han sig med at gå i udbrud, og på 20. etape var han faktisk fint kørende. Det blev dog kun til en syvendeplads efter et styrt på sidste kilometer, men mere end femtepladsen var ikke inden for rækkevidde før styrtet. Så det var alt i alt et skuffende løb for Kelderman, der ikke længere ser ud til at have den lyse fremtid, som man forventede han ville få for et par år siden.

 

Den eneste anden rytter fra holdet, der viste sig frem i bjergene, var newzealandske George Bennett, der var en hyppig gæst i løbets utallige succesfulde udbrud, men efter en lovende syvendeplads i Andorras haglvejr gik gassen af ballonen. På Mont Ventoux lykkedes man med at placere to mand i top ti via Bert-Jan Lindeman og Sep Vanmarcke, men det var mere på grund af udbruddets generelle mangel på klatreegenskaber end fordi de to ryttere imponerede.

 

Dylan Groenewegen, holdets sprinter, fik heller ikke meget ud af det. Man havde udtaget et helt tog til ham, men selv i den moderat succesfulde åbningsuge, hvor han fik tre top ti-placeringer, fik de det slet ikke til at spille, og Groenewegen fulgte aldrig sit tog så længe, det var tilsigtet. Han gennemførte dog løbet, hvilket var imponerende, da han var en af dem, der led allermest, men billedet af en dårlig Tour for holdet kunne ikke slettes af den indsats.

 

Annonce

 

Læs også
Evenepoel ser frem mod stor Pogacar-duel: Det er det, jeg er her for

 

IAM Cycling - 10

 

 

Antal etapesejre: 1 (Járlinson Pantano)

Antal top ti-placeringer: 12

Bedste placering i klassementet: Stef Clement (18), Járlinson Pantano (19)

 

Inden i år havde det schweiziske hold aldrig vundet en etape i en Grand Tour, men efter Roger Kluges etapesejr i Giroen føjede Járlinson Pantano endnu en Grand Tour-etapesejr til holdets palmarès, da han slog Rafał Majka på femtende etape efter en hård dag i Jura-bjergene og et spændende cykelløb mellem udbryderne.

 

Pantano var generelt en af løbets mest interessante ryttere, og det var kun Peter Sagans uforlignelige indsats, der gjorde, at colombianeren ikke endte med at blive kåret som løbets mest angrebsivrige rytter. Udover etapesejren kørte han sig også til to andenpladser, da han måtte give fortabt over for Ilnur Zakarin op mod Finhaut-Emosson og for Ion Izagirre ned til Morzine. Derudover udmærkede han sig ved at bytte sig til en paraply for sine handsker i Andorras haglvejr og køre op ad bjerget med den.

Annonce

 

Et andet lyspunkt var den tidligere enkeltstartsspecialist, Stef Clement, der nu gør det som bjergrytter og udbryder. Faktisk forholdt det sig således, at hvis man opgjorde et klassement på etaperne fra første hviledag til og med nittende etape, da ville Clement være på andenpladsen, kun et halvt minut efter Chris Froome, og en top 20-placering til hollænderen er ganske fornem.

 

Det samme var Sondre Holst Engers indsats. Løbets yngste rytter var næsten med i alle massespurter, og særligt tredjepladsen på etapen til Bern var flot.

 

Det, der afholder schweizerne fra at få topkarakter, er kaptajnen Mathias Franks mangel på niveau. Efter sidste års ottendeplads var alle sejl sat ind på at gøre noget lignende i år, men han var slet ikke i god nok form, og efter to uger valgte han at udgå efter et skidt løb.

 

 

Læs også
Tour-vinder revser "ufattelig" taktik: De må have røget hash

 

Cannondale-Drapac - 00

Annonce

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 3

Bedste placering i klassementet: Pierre Rolland (16)

 

Cannondale-Drapac havde ikke noget godt Tour de France. Man startede ellers fint - men anonymt - ved at holde Pierre Rolland fremme i klassementet uden tidstab igennem løbets første uge, der ellers normalt er hans helt store akilleshæl. Men da kaptajnen så selv skulle i gang, styrtede han på nedkørslen fra Col de Peyresourde på ottende etape.

 

Det brækkede han muligvis hånden af, men han ville ikke undersøges, da han ikke ville risikere at blive beordret til at udgå. Det bevidner selvfølgelig om stor karakterstyrke, og på 19. etape var han efter nogle svære dage ved at lave noget stort, da han slap væk med Rui Costa på næstsidste stigning. Uheldigvis styrtede han igen på en glat nedkørsel, og dagen efter var han igen i udbrud, men nu kunne han slet ikke få det til at fungere nedad, og det var heller ikke ligefrem fordi, han brillerede, når vejen hældte den anden vej.

 

De kun tre top ti-placeringer holdet fik skrabet sammen var en syvendeplads til Ramūnas Navardauskas på Champs Élysées og en syvende- og tiendeplads til Rolland og Tom-Jelte Slagter på 15. etape. Der gik altså 15 dage, før man lykkedes med at opnå bare en enkelt top ti-placering, og det er simpelthen ikke godt nok.

Annonce

 

Holdet havde også en af løbets danskere med i form af Matti Breschel, og han gjorde det egentlig fint nok. Hans primære opgave var at beskytte Rolland i første uge, og den blev udført til punkt og prikke. Herefter markerede han sig i et udbrud på syvende etape, uden at det dog blev til et resultat, og på 14. etape var han så uheldig at styrte, hvorfor han ikke kunne gennemføre løbet. Det var en okay indsats af Breschel, hvis niveau desværre ikke er så højt, som det var engang.

 

 

FDJ - 02

 

Læs også
Degenkolb vandt i Madrid – Contador samlet vinder

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 3

Bedste placering i klassementet: Sébastien Reichenbach (14)

Thibaut Pinot tre dage i bjergtrøjen

Annonce

 

Hvorfor kan det ikke lykkes for Thibaut Pinot at køre både stabilt og godt i Tour de France? Det har det selvfølgelig også gjort et par gange, særligt i 2014, hvor han blev nummer tre i løbet, men i år var alt lagt til rette til, at han skulle udfordre om de helt sjove placeringer igen. Igennem foråret havde han været stærkt kørende med imponerende resultater i bjerge og specielt på enkeltstarter.

 

Første faresignal kom dog i Critérium du Dauphiné, hvor han pludselig ikke var velkørende, og allerede på anden etape tabte han sekunder til konkurrenterne i Touren. På femte etape var han ellers med, da Romain Bardet forsøgte et angreb, men på Col d’Aspin to dage senere blev han sat af et felt, der ellers kørte i et yderst adstadigt tempo. Derefter viste han karakter ved at sadle om og gå efter bjergtrøjen og etapesejre før han, ligesom i 2013, udgik på grund af bronkitis.

 

Det kan selvfølgelig være, at sygdommen havde generet Pinot hele tiden, men det er svært at konkludere andet, end at Pinot har nogle mentale problemer med at præstere under pres. Da han udgik, efterlod han blot seks ryttere, da også Matthieu Ladagnous og Cédric Pineau havde kaldt det en dag.

 

Herefter var det så som så med præstationerne, men Sébastien Reichenbach og Steve Morabito viste sig dog pænt frem, og Reichenbach endte på en acceptabel fjortendeplads i klassementet, og på 15. etape var han ikke langt fra etapesejren. Så på trods af en overordnet ret pauver indsats får de lige skrabet en bestået karakter hjem.

 

Annonce

 

Bora-Argon 18 - 4

 

 

Læs også
Optakt: Super 8 Classic (Primus Classic)

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 3

Bedste placering i klassementet: Emanuel Buchmann (21)

Paul Voss en dag i bjergtrøjen

 

Der var ikke så store forventninger til Bora-Argon 18, hvilket reflekteres i karakteren, da større hold næppe ville have sluppet af sted med en sådan dom efter en lignende indsats. Men tyskerne gjorde, hvad de skulle ved at være repræsenteret i stort set samtlige udbrud i den første uge, og særligt på første etape lavede de et flot nummer ved at udnytte et overtal til at sikre Paul Voss en dag i bjergtrøjen.

 

Den dag var man dog også svært uheldig med, at Sam Bennett styrtede. Ireren var holdets sprinter, men han kom ret slemt til skade og kunne ikke være konkurrencedygtig i spurterne. Han viste dog enorm fightervilje ved at kæmpe sig igennem et løb, hvor han på blot to etaper sluttede blandt de 149 bedste. En af gangene var en niendeplads på Champs Élysées, hvilket dog ikke kunne forhindre ham i at snuppe sidstepladsen i klassementet.

 

Til bjergene havde man små forhåbninger til, at Emanuel Buchmann og Patrick Konrad kunne vise sig frem, men det blev aldrig rigtigt til noget for de to, og særligt østrigske Konrad skuffede. Til gengæld var Bartosz Huzarski velkørende, og han var med i et par udbrud i bjergene, hvor han holdt forholdsvist langt.

 

Newzealandske Shane Archbold var eneste rytter på holdet, der ikke gennemførte, men det er også svært, når man brækker sin bækkenring. På etapen, hvor han styrtede og fik den skade, lykkedes det ham alligevel at gennemføre, selvom det var på 17. etape med afslutning på Finhaut-Emosson. Efter etapen var der mange af kollegerne i feltet, der udtrykte dyb respekt for den præstation på Twitter.

 

 

Direct Energie - 4

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 7

Bedste placering i klassementet: Sylvain Chavanel (43)

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Luxembourg

 

28 millimeter gør forskellen på en halvdårlig karakter og en god karakter. Sådan må det være i sport, hvor præstationer er en ting, men hvor resultater stadig er det vigtigste. Og Direct Energie fik ikke en etapesejr, men Bryan Coquard var kun de famøse 28 millimeter fra at få skovlen under Marcel Kittel på den stigende afslutning på fjerde etape.

 

Dagen før var han blevet nummer tre på en lignende afslutning, og han lignede et bud på en etapesejrherre i løbet af Touren, men han kom aldrig tæt på igen. I de flade spurter var han chanceløs, og på de hårdere afslutninger i Bern og Cherbourg var det for hård kost for den lille franskmand, der i begge tilfælde ikke lykkedes med at komme med hjem til spurten. Fem top ti-placeringer (og særligt de to top tre-placeringer) sikrer dog, at holdet består.

 

Et andet element, der trækker i positiv retning, er holdets initiativ i fronten af feltet i forhold til at ville indhente udbrud på de etaper, hvor Coquard havde vinderchancer. Det var flot at se, men også forventeligt, da man ikke havde mange andre heste at spille på i løbet end netop Coquard, der i øvrigt fik en frustrerende afslutning på løbet, da han punkterede på Champs Élysées.

 

De to veteraner, Sylvain Chavanel og Thomas Voeckler, markerede sig begge i udbrud og hjemkørte en top ti-placering hver på henholdsvis Mont Ventoux og Finhaut-Emosson, men det er vist ikke urimeligt at postulere, at de to herrer ikke er, hvad de har været. Fabrice Jeandesboz og Romain Sicard viste ingenting i bjergene, hvor man ellers kunne have forventet, at de ville levere et eller andet.

 

 

Cofidis, Solutions Crédits - 7

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 11

Bedste placering i klassementet: Luis Ángel Maté (55)

 

Cofidis’ Tour de France sank allerede i grus en uge inden det startede, da Nacer Bouhanni slog en fuld hotelgæst lidt for hårdt, således at han beskadigede sin ene hånd i så stor grad, at det ikke var muligt for ham at stille til start i Touren.

 

Læs også
Movistar-rytter diskvalificeret

 

Derfor kunne man ikke rigtigt tillade sig at have de store forventninger til Cofidis, så at de fik skrabet hele 11 top ti-placeringer sammen er temmelig imponerende. Seks af dem tegnede Christophe Laporte sig for. Den unge franskmand er normalt leadout-mand for Bouhanni, men i år fik han chancen selv, og selvom han aldrig var i nærheden af en etapesejr, var det flot at opnå så mange top ti-placeringer.

 

Sammen med Chris Froome indtager han faktisk tredjepladsen på listen over ryttere med flest top ti-placeringer i løbet, da kun Alexander Kristoff med otte og Peter Sagan med ti overgik franskmanden.

 

Daniel Navarro sluttede også fire gange i top 10, men særligt på etapen til Mont Ventoux var det lidt skuffende, at han ikke vandt. Han blev dog ved og ved med at prøve, indtil han styrtede på en våd nedkørsel på 19. etape og måtte udgå af løbet.

 

Så når man tager omstændighederne med Bouhannis afbud i betragtning, kørte Cofidis et ret fint løb, hvor de var ganske synlige både i udbrud og massespurter.

 

 

Fortuneo-Vital Concept - 4

 

 

Antal etapesejre: 0

Antal top ti-placeringer: 6

Bedste placering i klassementet: Eduardo Sepúlveda (59)

 

Det var en tynd kop te, der blev serveret af Fortuneo-Vital Concept. Det franske mandskab havde håbet at se Eduardo Sepúlveda kæmpe med i klassementets top 15 eller top 20, men det var han slet ikke i stand til, og vi så nærmest ikke argentineren en eneste gang i løbet.

 

Til gengæld var Dan McLay lidt bedre kørende. Den britiske sprinter var ofte med i massespurterne, og selvom han ikke havde noget leadout var det på sjette etape ret tæt på at ende med en sensationel etapesejr, men han kom lidt for sent frem og måtte nøjes med tredjepladsen efter Mark Cavendish og Marcel Kittel. McLay er dog ganske spændende for fremtiden, og han fik mod alle odds kæmpet sig igennem løbet.

 

Brice Feillu var i lighed med Sepúlveda ikke specielt synlig, men han leverede dog en flot præstation på Finhaut-Emosson, hvor han blev nummer fem, og ellers markerede holdet sig med ryttere som Vegard Breen, Armindo Fonseca og Anthony Delaplace i udbrud, hvilket var, hvad man kunne forvente af et på papiret ikke voldsomt stærkt hold.

 

Holdet havde også en af løbets mange danskere med, men det var en meget trist Tour for Chris Anker Sørensens vedkommende. Ganske vist var han den eneste af danskerne, der fik en top ti-placering, men niendepladsen på Mont Ventoux var blot et ærgerligt bevist på, at den sympatiske dansker desværre ikke længere har det niveau, som han havde for fem-syv år siden. Sygdom gjorde det selvfølgelig også sværere for Sørensen, og vi kan håbe, at det var det, som var dikterende for hans relativt lave niveau.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Fredag den 20. september 2024

Landevej
Få adgang til et annoncefrit Feltet.dk
Landevej
Movistar-rytter diskvalificeret
Landevej
Lægger sig fladt ned: Jeg er nødt til at være realistisk
Landevej
Decimeret Alpecin-hold: Jeg var tidligt alene
Landevej
Første sejr i sæsonen: Det er virkelig rart at vinde på denne måde
Landevej
Europamester snupper første sejr i trøjen
Landevej
Quick-Step tager flot sejr - Kron overlever problemer
Landevej
Pogacar sikret vigtig hjælper til 2027
Landevej
24-årig bliver prof efter vild solosejr
Landevej
Tour-vinder revser "ufattelig" taktik: De må have røget hash
Landevej
Visma-juvel færdig for sæsonen
Landevej
Kamp ude af Luxembourg Rundt
Udstyr og test
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Landevej
Teenager imponerede storhold - nu indgår de aftale
Landevej
Ny bog: Cykelsportens historie
Landevej
Oversigt: Disse VM-trupper er udtaget (herrer)
Landevej
Frankrig præsenterer klatrestærkt VM-hold
Gravel
Uheldig gravel-verdensmester styrter før stort mål
Landevej
Visma-sportsdirektør efter nederlag til Mads P.: Han valgte det rigtige hjul
Udstyr og test
Test: Reform Seymour sadel
Landevej
Tour-legende sår tvivl om Vingegaard: Kan han lide at køre cykelløb?
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewLandstræner om Skjelmose: Det vil være en voldsom svækkelse

Torsdag den 19. september 2024

Landevej
Optakt: 3. etape af Tour de Luxembourg
Landevej
Mohoric løfter sløret for efterårets mål – vil genvinde VM-striberne
Landevej
Optimistisk Küng inden VM: Jeg føler mig som mig selv igen
Landevej
Mads P. kravler længere op på fornem liste med ny sejr
Landevej
Cykelkommentator om Van Aerts forlængelse: Forholdet overskrider medarbejders og arbejdsgivers
Landevej
Visma-boss sætter ord på Vingegaards tidlige sæsonstop
Landevej
Video i artiklenOversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Van der Poel tilfreds trods glippet sejr
Landevej
Mads P. løfter sløret for Lidl-Trek-planen efter Skjelmose-exit
Landevej
Mads P. slår Van der Poel i suveræn spurtsejr - Skjelmose udgår
Landevej
Tidligere WorldTour-rytter vender tilbage til det professionelle felt
Udstyr og test
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Landevej
Europamesteren viser trøjen frem i endagsløb
Landevej
Lidl-Trek giver opdatering på Skjelmose
Landevej
Hollænder bliver WorldTour-rytter i en alder af 28
Landevej
Skjelmose ramt af uheld forud for VM: Udgår af etapeløb
Landevej
Spansk klatrer forlænger med fransk hold
Landevej
Vingegaards sportsdirektør har prioriteterne på plads for danskeren
Landevej
Van der Poel senior: Jeg er stolt, men viser det aldrig
Cross
Gode nyheder til cross-elskere: Jeg kommer helt sikkert til at blive set i feltet
Landevej
Van Aert har haft "stort tilbageslag"
Landevej
Sjælden historie bag franskmands første prof-kontrakt
Landevej
Tidligere bager tilbage på verdens bedste hold

Onsdag den 18. september 2024

Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Luxembourg
Landevej
Kron reagerer på tredjeplads
Landevej
Fransk hold rekrutterer schweizer
Landevej
Soudal - Quick Step-rytter tager bjergtrøjen, men det var ikke helt planen
Landevej
Spanier reagerer på sejr i Belgien
Landevej
Van der Poel efter tiltrængt sejr: Det var ved at være noget tid siden
Landevej
Tæt på triumfen: Würtz spiller hovedrolle i spansk sejr
Landevej
Van der Poel vinder puncheurdyst mod Andreas Kron
Landevej
Enkeltstartsverdensmester forlænger
Landevej
Swinkels uimodståelig i Wallonien
Landevej
Søren Kragh ude af Luxembourg Rundt med sygdom
Landevej
Flere stortalenter følger i dansk mesters fodspor
Landevej
Van Aert reagerer på livslang kontrakt
Landevej
Ullrich åbner op om dopingæraen: Sponsorerne vidste alt
Landevej
Bekræftet: Van Aert underskriver usædvanlig kontrakt
Landevej
”Det er tydeligt, at niveauet i løbene bliver højere hvert år”
Landevej
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Landevej
Oversigt: Disse danskere skal køre Luxembourg Rundt
Landevej
VM-oversigt 2024: Programmet og danskerne
Landevej
Oversigt: Disse VM-trupper er udtaget (kvinder)
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Luxembourg

Tirsdag den 17. september 2024

Landevej
Optakt: Tour de Luxembourg
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent om VM-ruten: Passer mig godt
Landevej
Bernal holder fortsat stor drøm i live: Svært, men troen er der
Landevej
Roglic overvejede karrierestop - nu tror han på VM-succes
Udstyr og test
Produktnyt: BMC URS gravelcykler
Landevej
Optakt: GP de Wallonie
Landevej
UAE-boss fremhæver Vingegaard og kommer med skræmmende Pogacar-forudsigelse
Landevej
Våbenkapløb: Visma mister stor profil til konkurrenter
Landevej
Yderligere fire profiler udtaget - Her er Danmarks komplette VM-trup
Landevej
Albert Philipsen overgår verdensstjerner og topper fornem liste
VIS FLERE

Annonce