Det blev til en klar fransk sejr på dagens etape af Tour de l’Ain, da den franske sprinter Nacer Bouhanni var den hurtigste mand. Han tog en overbevisende sejr foran Samuel Dumoulin og Maxime Daniel efter, at feltet hentede dagens udbrud.
Annonce
Dagens etape startede med to mindre stigninger efter kun 10 kilometer, som skabte lidt problemer for de mange udbrudsforsøg, men der kom dog en firemandsgruppe afsted alligevel. Den bestod af Ryan Anderson (Direct Energie), Jeremy Lecroq (Roubaix - Lille Metropole), Robert Kessler (Tyskland) og Romain Combaud (Delko).
Sidstnævnte af de fire havde dog overvurderet sine egne kræfter, og måtte dog senere give slip på udbruddet igen. Dermed blev fire til tre, og dagens udbrud var afsted. Deres maksimale forspring kom efter den første time i udbrud, hvor de kom op på tre og et halvt minut. Herefter gik det ned af, inden feltet stabiliserede forspringet på to minutter.
Herefter forløb etapen ganske udramatisk i en lang periode, hvor hverken felt eller udbrud skabte den store dramatik. Dette indtil 23 kilometer til målstregen, hvor forspringet begyndte at falde drastisk. Holdene Cofidis og AG2R samt Fortuneo - Oscaro tog teten i feltet, og udbruddet havde ikke rigtig en chance.
Det forhindrede dog ikke Anderson i at køre solo fra sine to kammerater foran, da det så allermest sort ud. Canadiske Anderson lå alene i front indtil fire kilometer til stregen, hvor altså Nacer Bouhanni kunne køres frem til en suveræn sejr. Bouhanni kan ydermere iklæde sig løbets førertrøje, som resultat af hans sejr i dag, da Juan Jose Lobato ikke kørte i top 2, som han skulle for at beholde trøjen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce