Der står GP Ouest-France både på Wikipedia og på løbets 90'er-agtige hjemmeside (som i øvrigt hedder www.grandprix-plouay.com), mens UCIs officielle løbskalender siger GP Ouest France - Plouay. "Ouest France" refererende til løbets placering i det vestlige Frankrig og "Plouay" til ... ja, det samme. Mere præcist i og omkring landsbyen Plouay. Men lad os ikke hænge os i detaljer!

Og dog, for i en tid hvor globalisering har fyldt mere og mere i cykelsporten det seneste årti med WorldTour-løb i Canada, Australien og endda Kina - sidstnævnte blev, lad os bare sige det mildt, aldrig rigtig en succes -, kan det virke lidt sært, at et ikke særligt prestigefyldt fransk løb fortsat har den særlige WorldTour-status.

I en efterårssæson med utallige endagsløb virker det endda endnu mere sært, at lige præcis GP Ouest France - som jeg har bestemt mig for at kalde det - har været så heldige at blive en del af WorldTour-kalenderen. Det velorganiserede Prudential RideLondon, Brussels Cycling Classic med den ganske pæne resultatliste, Milano-Torino med samme eller Paris-Tours, som er klart mere prestigefyldt end sin landsmand og endda organiseres af ASO, er mindst lige så gode - hvis ikke bedre! - bud på løb, der fortjener at blive inkluderet som et af verdens største cykelløb. Hvorfor lige GP Ouest France?

Læs også

Officielt: Tidligere Visma-sprinter har fremtiden på plads

For det første er det fransk. Det er et point fra den cykelsportslige stormagt lige der. For det andet er det relativt gammelt, startende i 1931, så der er rigtig gode argumenter for det. Bortset fra at eksempelvis Brussels Cycling Classic er fra 1893 og køres i Belgien, en langt større sportslig stormagt i nyere tid, og Milano-Torino er fra 1876, et af de ældste cykelløb i hele verden, og køres i endnu en sportslig stormagt, Italien. Nå ja, og så er Paris-Tours fra 1896.

GP Ouest Frances fordel er så, at der køres på en udfordrende rute med to små bakker - i modsætning til de belgiske brostenshellinger og italienske bjerge. Til gengæld er det en fantastisk smuk rute i Bretagne, Vestfrankrig, hvor man kommer i gennem hele regionen og den smukke ... nej, okay, man kører på en 26,9 kilometer lang rundstrækning omkring Plouay. Det er til gengæld - og det må man give arrangørerne - en publikumsvenlig en af slagsen, og tusindvis af mennesker møder hvert år op for at hylde nogle af verdens næstbedste cykelryttere. For lad os være ærlige, de bedste har som regel andet at lave.

Og dog! Verdens måske bedste sprinter, Marcel Kittel, er på startlisten i år sammen med folk som Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Rui Costa og Sep Vanmarcke, nogle af feltets mest angrebsivrige ryttere. Så uagtet at man kan lave sjov med, at løbet har fået den status, det har, så kan man ikke tage fra det, at der som regel bliver kørt helt fantastisk cykelløb ... som næsten altid ender med en massespurt.

Arrangørerne valgte efter sidste års løb at ændre løbets format, så det ikke længere var en rundstrækning, men en rute fra A til B gennem det smukke Bretagne. Af ukendte årsager har de ikke gjort det alligevel og heller ikke ændret navnet, som de havde planer om. Gad vide, om de overhovedet ved, at der køres cykelløb på søndag? Nå, videre!

Ruten

Løbet køres hovedsagligt på en 26,9 kilometer lang rundstrækning, som gennemkøres otte gange, inden den flade midterste del smides ud, og der afsluttes med 13,9 kilometer rundt efter sidste passage af målstregen. To små bakker, Côte du Lezot og Côte de Ty Marrec, udgør som sagt den største udfordring, men bakkerne er ikke specielt hårde i sig selv. Faktisk er det hårdeste, at der umiddelbart efter stigningerne ikke er nedkørsel, men et stykke med flad vej, inden det går nedad.

Alt i alt skal der køres voldsomme 229,1 kilometer, og der er ingen tvivl om, at distancen i sig selv kommer til at blive en udfordring. Løbet er et af de få rundstrækningsløb på WorldTour-sæsonen, og på grund af dette og distancen bruger mange ryttere løbet til at forberede sig til VM om en måned.

Løbet har i nyere tid for vane at ende i en massespurt på grund af den relativt lette rute, men i gennemsnit er der udbrudssucces hvert tredje år. Sidste år endte en stærk gruppe på syv ryttere med at snyde storfavoritten Alexander Kristoff, og i stedet vandt Sylvain Chavanel. Igen i år bliver det en kamp mellem de stærke sprintere og den sidste ihærdige angriber.

Favoritterne

Som nævnt har løbet i år deltagelse af en af verdens bedste sprintere, Marcel Kittel, og det kan måske komme til at ændre måden, løbet bliver kørt på. Kittel er en af de sprintere, som har sværest ved at overkomme stigninger, og ingen har lyst til at komme til opløbsstrækningen i selskab med verdens hurtigste på målstregen. Derfor skal de andre hold presse Kittel og Giant-Alpecin meget tidligt for at trætte dem inden sidste omgang, og med Kittels historik på kuperede veje er der god mulighed for at slippe af med den tyske stjerne.

I stedet er sidste års favorit igen i år den, man skal slå. Sidste år blev Alexander Kristoff (Katusha) snydt af udbruddet og endte på syvendepladsen i forbindelse med hans formidable sensommersæson, og i år virker han næsten lige så stærk. Han vandt en enkelt etape i Arctic Race of Norway og blev kun besejret af André Greipel på stregen i sidste weekend i Vattenfall Cyclassics, så nordmanden er klar til at tage kampen op.

Læs også

Første gang i 15 år uden Grand Tour: Jeg har ikke savnet det

Hvis vi holder fast i tanken om, at det ender i en massespurt, så har Kristoff reelt kun to udfordrere, hvis Kittel som forventet er røget af: Arnaud Démare (FDJ) og Giacomo Nizzolo (Trek Factory Racing). Démare er den eneste, som har høj nok topfart til at slå Kittel, men på den anden side af 229 småkuperede kilometer bliver det svært. Nizzolo er til gengæld rigtig stærk efter et kuperet løb. Han vandt kampen om tredjepladsen blandt alle dem, som ikke var Greipel og Kristoff i Vattenfall, hvor Démare blev nummer seks, og han er så stærk efter bakkerne, at han har muligheden for at spille med på niveau med Kristoff. Hvis en eller flere af de tre sidder med i gruppen, der skal afgøre løbet i mellem sig, bliver det med sikkerhed en af dem, der vinder.

Og dog. 34-årige Tom Boonen virker til at spurte bedre end nogensinde dette efterår. I Eneco Tour vandt han 3. etape, hvor han slog Démare, Elia Viviani og Andrea Guardini - tre ryttere, som på papiret alle er hurtigere end ham. Den aldrende belgier, sin generations bedste klassikerrytter, virker til at have fundet en ny luft med masser af topfart, og med fjerdepladsen fra Vattenfall i bagagen kan han måske overliste de tre andre. Han er en del af et stærkt Etixx-QuickStep med Julian Alaphilippe, Matteo Trentin og andre fremragende cykelryttere, som kan tage chancen undervejs, eller hvis Boonen ikke er klar.

Af de mere angribende typer er Greg Van Avermaet helt klart det bedste bud. BMC-kaptajnen har fastholdt sin gode form efter Tour de France-exiten, og han kommer med statsgaranti til at angribe på sidste omgang, hvis han ikke går efter en sekundær placering i spurten. Hans holdkammerat Philippe Gilbert vil heller ikke holde sig tilbage, og hvorvidt holdet lader sidstnævnte angribe tidligt og Van Avermaet træde til i spurten, som de gjorde i Vattenfall, må tiden vise.

Der er masser af danskere på startstregen og faktisk også masser af stærke danskere. CULT Energy Pro Cycling stiller til start med formstærke folk som Rasmus Guldhammer og Rasmus Quaade, og Guldhammer skal helt sikkert ud og lege med i finalen og forsøge at sidde med, selvom han måske får svært ved det, når Van Avermaet og de andre store kanoner rykker på sig.

Tinkoff-Saxo kommer også med flere stærke danskere i form af den dobbelte etapevinder fra Post Danmark Rundt, Matti Breschel, den samlede vinder af løbet, Christopher Juul-Jensen, og altid formstærke Michael Valgren. Breschel er på papiret holdets bedste bud, men alt kan ske i finalen, og alle tre bør forsøge sig undervejs.

Presset fra Orica-GreenEDGE hviler på skuldrene af unge Magnus Cort, som har kørt rigtig flot de seneste uger. GP Ouest France passer på papiret glimrende til bornholmeren, men det australske hold spiller som regel på flere strenge, og Simon Clarke, Simon Yates og Michael Albasini kommer nok også til at være aktive på sidste omgang.

Favoritvurdering

*****: Alexander Kristoff

****: Giacomo Nizzolo, Arnaud Démare

***: Tom Boonen, Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert 

**: Tiesj Benoot, Matteo Trentin, Julian Alaphilippe

*: Matti Breschel, Moreno Hofland, Sep Vanmarcke, Elia Viviani, Marcel Kittel, Filippo Pozzato