Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, selvom det i årets lidt ”kedelige” transfersæson primært er relativt etablerede stjerner, der har fået plads. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom der kun er blevet plads til ryttere, hvis skifte er offentliggjort senest d. 15. november.

I en artikelserie bringer jeg de 10 transfers i alfabetisk og således ikke prioriteret rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende og tiende artikel med de 10 bedste transfers forud for 2022-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Ruben Guerreiro (EF Education-EasyPost til Movistar Team)

Når man om et års tid gennemgår denne liste for at evaluere, hvorvidt de 10 spændende transfers endte som en succes, er der en overhængende risiko for, at man vil skrive ordet ”fiasko” ud for Ruben Guerreiros navn. Man skal nemlig ikke satse på portugiseren, hvis man ikke er den risikovillige type, men i stedet vil gå med livrem og seler og kræve, at enhver investering har en vis garanti for succes.

Der er nemlig slet ingen garanti over Guerreiro. Tværtimod har hans succesrate været uhyre svingende gennem en lidt omtumlet karriere, og det er derfor lidt af et sats, Movistar-manager Eusebio Unzue foretager, når han henter portugiseren til holdet som det tætteste, vi kommer på en direkte erstatning for holdets talisman, Alejandro Valverde, der - tro det eller ej - ikke vil være at finde i feltet næste år. Faktisk kunne Guerreiro og Valverde ikke være mere forskellige, for selvom succesraten aftog en del i de sidste år, ville det netop være navnet Valverde, der stod ud for ordene ”garanti” og ”stabilitet”, hvis man slog op i en synonymordbog.

Unzue må derfor gå med nerverne uden på tøjet. Movistar er i forvejen styrtdykket på den verdensrangliste, som de ellers vandt fire år i træk mellem 2013 og 2016. Stjernerne er forsvundet i større hast end den, hvormed coronavirus bredte sig i verden i 2020, og i de seneste tre sæsoner var det endda så grelt, at holdet på helt utrolig vis endte i en desperat dødskamp for overhovedet at overleve på WorldTouren. Redningen lykkedes heldigvis med en fremragende slutspurt i efteråret, men når man hiver holdets suverænt mest scorende rytter, Valverde, ud af ligningen, må der være kolossal bekymring ved indgangen til den næste treårsperiode, der skal sikre pladsen i det fineste selskab fra 2026-sæson og frem.

Åreladningen af stjerner betyder nemlig, at holdet er uhyre fattigt på kaptajner, og det har i de senere år været alt, alt, alt for afhængigt af nogle få topnavne. Det vil de også være i 2023 efter en transfersæson, der mest af alt er blevet brugt til at forlænge med mange af holdets mere anonyme ryttere, og Guerreiro er som nævnt det eneste reelle bud på en rytter, der kan lukke bare en del af holdet efter Valverde. Det kommer han næppe nogensinde i nærheden af, og derfor gør Unzue nok allerede nu klogt i at kigge lidt bekymret på diverse ranglister, selvom der lang tid til næste nedrykningsfare, og selvom Enric Mas endelig synes for alvor at blomstre.

Til gengæld er der også en vis sandsynlighed for, at Guerreiro kan blive en stor gevinst. Hans karriere har været omtumlet og svingende, og udviklingen er ikke gået specielt hurtigt, siden han helt tilbage i 2017 kom på WorldTouren. Efter at han med sin etapesejr og bjergtrøje i Giroen tog sit første store skridt på sin udviklingskurve, er der nemlig meget, der tyder på, at han har taget endnu et spring fremad efter en 2022-sæson, der var svingende og uheldsramt, men også ganske lovende.

Det er næsten alene hans juni måned, der giver så stor grund til optimisme. Jo, han blev nr. 7 i Fleche Wallonne, men selvom det allerede var hans i særklasse bedste klassikerresultat og den første indikation på, at han har taget endnu et skridt, var det trods alt et løb, der altid har ligget godt til en mand, der mest er kendt for sine puncheurevner. Nej, det var i den første del af sommeren, at Guerreiro pludselig viste nogle helt nye sider af sit talent, da han i juni pludselig blandede sig med de bedste i de høje bjerge.

Den slags har vi aldrig set tidligere, selvom han vandt bjergtrøjen og en bjergetape som udbryder i Giroen for godt to år siden. Hans klassementsresultater er samme grund yderst sparsomme, men i år endte han pludselig som nr. 9 i Dauphiné, det mest bjergrige ugelange etapeløb. Det gjorde han endda trods en pauver enkeltstart, og han sluttede endda som en dybt imponerende nr. 5 på løbets klart hårdeste etape bag blandt andre den sejrende Jumbo-duo bestående af Jonas Vingegaard og Primoz Roglic. Få dage senere gjorde han det så igen, da han kørte fra alt og alle i en ren magtdemonstration i Mont Ventoux Denivele Challenge, der vel er et af de reneste bjergløb, man kan finde.

Til gengæld vidnede resten af hans sæson også om, at Unzue må have gode nerver, når han lægger så meget ansvar på sin portugisiske nyerhervelse. Resten af hans sæson var nemlig en blandet landhandel, men efter at sygdom og styrt ødelagde hans Tour kom han alligevel flot tilbage med samlet 6. plads og pointtrøje i Vuelta a Burgos, hvor han gav prøver på både sine klatre- og puncheurevner, og en samlet 3. plads i Tyskland Rundt, der også bød på en stor bjergafslutning. Siden kørte han til gengæld stort set ingen løb - måske fordi han og EF var ved at rage uklar med hinanden. I hvert fald lod de ham smutte til Movistar et år før kontraktudløb.

At hente en rytter ud af en kontrakt vidner også om, at erhvervelsen af Guerreiro virkelig må være et dybfølt ønske for Unzue. Når man betænker de yderst lovende takter, han viste i 2022, forstår man skam godt den spanske, for fremgangen var så stor, at potentialet må være til en del. Til gengæld synes portugiseren også at gabe over meget, når han i forbindelse med kontraktunderskrivelsen meldte ud, at han vil gå efter succes i både ardennerklassikerne, ugelange etapeløb og klassementerne i grand tours. Sidstnævnte ligner umiddelbart et ambitiøst projekt, der måske nok skal overvejes en ekstra gang, men kan han fortsætte takterne i endagsløbene og de kortere etapeløb, kan han blive en stor gevinst for holdet.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Det kan imidlertid også gå galt, og hvis han ender med at have en sæson, som han havde det i 2021, vil han ikke komme i nærheden af at udfylde Valverdes sko. Unzue må derfor bede til og håbe på, at det er 2022-udgaven af den alsidige portugiser, vi vil se i den kommende sæson, så der skal stå ”succes” og ikke ”fiasko” ud for Guerreiros navn, når denne liste engang skal evalueres.