10 lovende transfers: Ewans nøgle til at indtage sprintertronen
05. december 2021 18:00Foto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto
af Emil Axelgaard

Det er ikke blot landevejssæsonen, der er gået på hæld. Det samme gælder for årets transfersæson, og selvom der stadig drypper enkelte holdskifter ind i ny og næ, de væsentligste brikker i det store puslespil frem mod 2022-sæsonen efterhånden faldet på plads. I en artikelserie giver vores ekspert, Emil Axelgaard, sit bud på 10 lovende transfers frem mod det kommende år.

Annonce

Kriterierne for at komme på listen er mange, men fælles for dem alle er, at der skal være tale om et holdskifte, der tilfører væsentlig værdi til holdet. Der behøver ikke at være tale om en rytter, der i sig selv vil bidrage med mange sejre, og der kan lige så vel være tale om en værdifuld hjælper, der kan hjælpe andre med at stryge til tops, og som udfylder et væsentligt hul i truppen. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en stor stjerne, og der kan lige så vel være tale om et stort talent, der står foran et gennembrud, som en rytter, der synes at matche sit kommende hold og derfor kan forventes at hæve sit niveau i et omfang, så der for alvor bliver tale om ”value for the money”.

 

Listen består således af et miks af topnavne og mindre profilerede ryttere, og det er derfor helt bevidst, at nogle af de mest profilerede holdskifter ikke er med. Først og fremmest skal der være tale om transfers, der tilfører væsentlig værdi til i første omgang holdet og i anden omgang rytteren, selvom der også kan blive plads til skifter, hvor man kan diskutere, om det for rytteren nu også er det rette valg. Det er først og fremmest holdet, der er i centrum. Jeg har dog set bort fra ryttere, der går ind til deres første eller anden sæson på højeste niveau, da disse vil blive analyseret i en separat artikel, ligesom jeg har begrænset mig selv til udelukkende at se på WorldTouren.

 

I en artikelserie bringer vi de 10 transfers i vilkårlig rækkefølge. Inden da kan du tjekke første, anden og tredje artikel med de 10 bedste transfers forud for 2021-sæsonen for at se, om investeringerne fra dengang viste sig at give resultat.

Caleb Ewan vinder 3. etape af Belgien Rundt – se de sidste 5 kilometer her

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Rüdiger Selig (fra Bora-hansgrohe til Lotto Soudal)

Indrømmet. Det trak ikke de store overskrifter, da Lotto-mandskabet tidligere i år annoncerede, at de havde fået fingrene i Rüdiger Selig, og det kan egentlig slet ikke undre. Det vil nemlig være en mild overdrivelse at betegne tyskeren som en af sportens stjerner. Faktisk er alle, der har misset hans holdskifte, lovligt undskyldt, for meldingen druknede i en pressemeddelelse, der mest af alt handlede om Caleb Ewans kontraktforlængelse.

 

Det er imidlertid også hele pointen. Selig er nemlig ingenlunde hentet til Belgien for at vinde cykelløb. Indtil nu er det nemlig kun blevet til tre sejre, og det vil være ganske overraskende, hvis sejr nr. 4 falder i hans tid hos Lotto. Til gengæld skulle han meget gerne være medvirkende til, at selvsamme Ewan i de kommende år vinder endnu mere, end han hidtil har gjort - ikke mindst efter et 2021, der på ingen måder kan betegnes som tilfredsstillende.

 

At Ewan ikke vandt så meget i den netop afsluttede sæson, har mange forklaringer. En væsentlig er naturligvis, at han styrtede i Tourens første massespurt og derefter missede det meste af den resterende del af sæsonen. Det skyldes imidlertid også et Lotto-tog, der mildt sagt var svingende i deres præstationer.

Annonce

 

Jovist, de havde skam deres store øjeblikke. Enkelte gange under Giroen lykkedes det Ewans to faste makkere, Roger Kluge og Jasper de Buyst, at placerede deres lead-out midt i skabet, og da de i Belgium Tour for første gang begyndte at arbejde sammen med Harry Sweeny og Tosh van der Sande, var deres præstation faktisk ganske imponerende. Desværre var der også alt for mange gange, hvor det slet ikke spillede, og når man ser på de lead-outs, man i samme periode har set fra blandt andre Deceuninck, FDJ og under Touren også Alpecin, har det stået klart, at det mildt sagt svingende tog, har været en af Ewans store svagheder - særligt da nu, hvor Van der Sande er på vej til Jumbo.

 

Derfor kan erhvervelsen af Selig betegnes som et mindre scoop. Ganske vist er han måske ikke helt så skarp som i 2018, hvor han slet og ret var fremragende og måske var hovedårsagen til, at Sam Bennett forvandledes fra et lidt fortabt sprintertalent til en pludselig ganske succesrig supersprinter, men niveauet er på de store dage stadig tårnhøjt. Som bekendt tyvstjal Pascal Ackermann ham fra Bennett, da deres samarbejde for tre år siden begyndte at give resultater, og da tyskeren i 2019 bragede ind på scenen med blandt andet etapesejre og pointtrøje i Giroen, var Selig i høj grad en afgørende forklaring på gennembruddet.

 

Derfor havde mange sikkert også ventet, at Selig ville følge Ackermann til UAE, men sådan gik det ikke. I stedet udnyttede Lotto-mandskabet, at Boras sprintertog var i opløsning, og de lykkedes med at kapre en mand, der i hvert fald for et par år siden aspirerede til titlen som verdens bedste lead-out man. Med tanke på, at holdet også har erhvervet sig en anden af Ackermanns faste støtter, nemlig Michael Schwarzmann, og at Sweeny, Kluge og De Buyst viste klar fremgang i 2021, begynder Lotto-toget, der har den fordel, at holdet nærmest er bygget 100% op om Ewan, at ligne et af de mere potente af slagsen. Hvis den tese viser sig sand, kan det meget vel lykkes Ewan at vinde endnu hyppigere, end han gjorde i sin hidtil bedste periode. Og hvis det sker, kan forklaringen være en signing, der var gemt midt inde i en pressemeddelelse, som mest af alt handlede om supersprinterens egen kontraktforlængelse.

 

Annonce

INFO
Optakter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: Trofeo Calvia

Landevej

Det helårlige managerspil åbnet - To forskellige spil i 2022

Landevej

Tv-oversigt for 2022 - Køb Discovery+

Landevej

Video i artiklenOpvarmning til 2022: Hvad kan vi forvente af INEOS Grenadiers?

Landevej

Bernals agent optimistisk trods voldsomt uheld: Han er mental stærk

Landevej

Video i artiklenGør dig klar til 2022 - kæmpe gennemgang af holdene

Landevej

Cort og Valgrens hold klar med ny og anderledes dragt

Landevej

Afstemning: Hvilken WorldTour-trikot er mest lirens?

Landevej

Nuyens modsiger Van Aerts-mobbeanklager: Forkerte oplysninger

Landevej

Eksklusivt interviewMagnus Cort - Hvad kan vi forvente i 2022?

Landevej

Flere danskere til start i spansk løbsserie

Landevej

Video i artiklenHvorfor er der så mange danske sportsdirektører i feltet? Thomas Bay kommer med sit bud her

Video

Afviser Alpecin-kontrakt: Zwift-fund vælger udviklingsholdet

Landevej

Efter bizart styrt: Italiensk profil ude i seks uger

Landevej

Feltet.dk styrker sine SOME-aktiviteter og investerer i fremtiden

Landevej

Qhubeka-boss: Vi vender tilbage

Landevej

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST
Medie: Bernal misser Tour de France efter voldsom ulykke

Landevej

Sygdommen rammer: Hollandske favoritter ude før VM

Cross

Spar 50% på vinter- og forårscykeltøj

Udstyr og test

(Opdateret) Bernal gennemgår succesfuld operation

Landevej

Wildcards uddelt: Flamsk klassiker offentliggør dette års holdliste

Landevej

To danskere på podiet i sydafrikansk triumf

E-cykling

Feltet Femme: Oversigt

Landevej

Feltet Femme: Liv Racing Xtra

Landevej

Sæsonstart udskudt: Profiler tester positiv

Landevej

Nibali debuterer i belgisk brostensløb - kører alle fem monumenter i 2022

Landevej

Endnu en stjerne ude: Belgisk VM-kandidat smittet

Cross

Den luxembourgske mester skriver lang kontrakt

Landevej

Eksklusivt interviewArrangør tordner mod DCU: Det er en katastrofe

Landevej

Test: Cannondale Scalpel HT Hi-MOD 1 2022

Udstyr og test

Publikumsfavorit klar igen efter skidt 2021: Var overtrænet

Landevej

Annonce

ANNONCE