Et kaotisk 2020 er ved at gå på hæld, og rytterne kan se frem til sæson 2021, der forhåbentlig forløber mere som planlagt. Hos kvinderne er det blot anden sæson med WorldTour-hold, som UCI lancerede i 2020. 

Målet er at have 15 hold i 2022, men for den kommende sæson er det tal blot på ni. Planen er en del af en større strategi, som i sidste ende skal eksponere kvindecykling for flere fans. 

Feltet.dk vil som noget nyt lancere en artikelserie, der vil belyse profilerne på samtlige WorldTour-hold. 

Læs også

Vanvittigt: Så meget kommer Pogacar til at tjene

Ideen er at give læseren en mulighed for at danne sig et overblik over det kvindelige felt, så de er ordentlig klædt på, når den kommende sæson går i gang, og slaget skal slås i de store etapeløb og klassikere. 

Den kommende periode vil vi derfor løbende udgive en optakt for hvert hold jævnfør deres placering på UCI’s rangliste. Slutteligt vil der komme en artikel om profiler, som ikke er på WorldTouren, men stadig er interessante at kigge nærmere på.

Rigtig god fornøjelse - og kom så med den nye sæson!

BikeExchange:

Med superstjernen Annemiek van Vleutens afgang er der selvsagt et gabende tomrum, der skal udfyldes hos BikeExchange, det forhenværende Team Mitchelton-Scott. En erstatning er udelukket - hollænderen er slet og ret et unikum. Samtidig plejer holdet at præstere fremragende i januar og februar, hvor den australske sommer byder på sejre på stribe. Med en total aflysning af cykelsommeren ‘down under’ skal BikeExchange finde andre steder at få gang i sejrsdansen.

Foto: Sirotti

Dog er holdet slet ikke så ilde stillet. Med Amanda Spratt har holdet på papiret en naturlig leder, som har været en del af kernen i adskillige år. Længe har hun været van Vleutens højre hånd, men nu er endelig blevet tid til at træde ud af læremesterens skygge. 

Den lille australier elsker hård og aggressiv kørsel, hvorfor hende og van Vleuten var et glimrende par. Det har dog stort set altid været med henblik på at lede hollænderen til sejr. Løjtnanten bliver nu kaptajnen og skal selv styre tropperne, og denne overgang bliver essentiel, hvis BikeExchange skal opnå en succesfuld sæson.

Spratts elskede Tour Down Under, som hun har vundet de sidste tre ud af fire udgaver af, må den australske mester desværre vente til 2022 for at køre igen. Til gengæld kan hun for alvor gå efter den samlede sejr i Giro Rosa efter at have gjort van Vleuten selskab på podiet de tidligere år. Det store spørgsmål bliver, om løbet bevarer sin prestige, efter at have mistet sin WorldTour status som følge af ikke at opfylde kravene for tv-dækning.

Det helt store mål må dog være de olympiske lege i Tokyo, hvor den hårde rute ligger til højrebenet for den lille australier. Sølvmedaljen i Innsbruck må have givet blod på tanden, og selvom det bliver svært at slå de hollandske guldfugle, vil Spratt og hendes landsmænd have en stor outsider-rolle til det løb. 

Læs også

Stor krise: Arvesen erkender, at Ineos må sadle om

En af disse landsmænd er den bundsolide Lucy Kennedy , som ligeledes må savne den australske cykelsommer. Kennedy, der nærmest er dobbelt så høj som kaptajnen, har ofte spillet en stor rolle når holdet har hentet sejre. Når hun lægger pres på stigningerne, så plejer det at gøre gevaldigt ondt på modstanderen. 

Den langlemmede australier er sådan set velkendt med sejrsceremonier, men på WorldTouren har hun stadig sin gennembrudssejr til gode. Hun var usandsynligt tæt på efter sit udbrud under Giro Rosa i 2019, hvor kannibalske Marianne Vos susede forbi på den sidste meter og efterlod den måbende australier på andenpladsen.
 

Det er ellers ofte konkurrenterne, der står måbende tilbage, for trods sin korte karriere er Kennedy som regel med, hvor det er sjovt. Det sjove bliver nok til alvor i 2021, for rokeringen i hierarkiet betyder, at hun nu i høj grad selv har chancen for at tage skridtet helt op på sejrsskamlen. Det handler altså for Kennedy om at være vaks og se sine muligheder, for så skal den skattede løjtnant nok få lov at skylle blodsmagen i munden væk med champagne.

Foto: ASO - Thomas Maheux

En tredje rytter fra kernen er Grace Brown, som var den helt store oplevelse i 2020. Hun har levet en temmelig anonym tilværelse, men pludselig var hun i gang med det helt store i Belgien i efteråret. Andenpladsen i årets Liège-Bastogne-Liège og den efterfølgende sejr i Brabantsje Pijl var ikke til at tage fejl af: Brown kan gøre arbejdet færdigt, og det ikke bare på den australske scene.

Derfor var det da også frustrerende, at sæsonen sluttede kort efter, for var der blot tale om en gylden uge for australieren, eller var vi vidne til hendes reelle niveau? Frustrationen må vi overføre til pirrende nysgerrighed i 2021.

Såfremt Brown kan genfinde og genanvende formlen fra efteråret, bliver BikeExchange et uhyggeligt trehovedet monster, der bliver svære at slås med. Tør holdet satse, så har de altså en mulighed for at komme superstjernerne fra Holland og resten af eliten i forkøbet på de løb, som er tungt besatte af højdemeter.

Samme mulighed har de ikke i de flade løb. Den hurtige afslutter Sarah Roy kommer til at få sine chancer, men 2020 sæsonen fortalte, at hun ikke kan slå de hurtigste. Top fem placeringer i efterårets tre sidste brostensklassikere vidner om høj klasse, men samtidig må det være frustrerende at se Jolien d’Hoore, Lotte Kopecky og Lisa Brennauer suse forbi hver gang. 

Det bliver altså næppe på farten alene, at Roy kommer til at sejre. Samtidig er holdets primære fokus på klassementet, så der er ikke megen hjælp at hente. 2021 bliver altså med de samme vilkår som de foregående, og det bliver op til Roy selv, hvis hun vil have en del af kagen.

Og hvor meget kage er der så tilbage til de nytilkomne europæere? Det kan man have sin tvivl om, men når Ane Santesteban konstant er i periferien af de ti bedste på stigningerne og generelt i etapeløb, så besidder spanieren potentiale. Måske kan hun spørge sine australske kolleger til råds - indtil da vil hun være en ganske habil hjælperytter.

Læs også

Holm kårer årets danske overraskelse: Det havde jeg ikke forventet

Foto: Team BikeExchange

Og mangler hun inspiration, kan hun blot gå til den nytilkomne Teniel Campbell . Når man kommer fra Trinidad & Tobago, som ikke just er kendt for at være en cykelland, rejser alene til UCI’s World Cycling Center, trodser klima- og kulturchok og ender på WorldTouren, så må man som udefra seende blot tage hatten af for Campbell.

Om hun har farten til at blive lige så stor som sit idol, Usain Bolt, må tiden vise, men allerede nu har hun med garanti inspireret andre til at forfølge deres drømme og på den måde efterladt et aftryk. Med sine 22 år har hun i hvert fald tiden foran sig, og det forlyder sig, at Campbell besidder en hurtig spurt.

Generelt for BikeExchange gælder det, at de går en lys tid i møde, trods at have mistet deres absolut største profil. Deres sammentømrede enhed kan spille på mange kort.  Spørgsmålet bliver, om rokeringen glider smurt og om Spratt kan leve op til sin lederrolle. Det er i hvert fald sikkert, at når først den aflyste australske sommer er lagt bag dem, vil BikeExchange være ivrige efter at vise, at man ikke bare sådan lige slipper af med dem fra ‘down under’.

Den foregående artikel om Team SD Worx kan læses her.