Deceuninck - Quick-Step<\/a> frem til og med 2024. Det st\u00e5r nu klart, efter at holdet har offentliggjort kontraktforl\u00e6ngelsen p\u00e5 deres sociale medier. Dermed har Lefevere sikret sig to af holdets allerst\u00f8rste profiler.<\/span><\/span><\/p>","
“Jeg ser frem til at fortsætte med denne familie, og jeg vil gerne takke Patrick og sponsorerne for tilliden, de har vist de sidste otte år - og stadig gør. Det er fantastisk at tænke på, hvad vi har opnået sammen og de smukke minder, vi deler,” fortæller Alaphilippe i en pressemeddelelse.
“Vi er ‘The Wolfpack’, og vi kører for at vinde. Det er vores mentalitet og en af vores styrker. Vi går alle i samme retning, og det er en af grundene til, jeg føler mig godt tilpas her,” udtaler verdensmesteren.
Den store glæde er gengældt hos holdejer Patrick Lefevere, som roser franskmanden for sin enorme udvikling.
“Det er fantastisk at Julian har valgt at blive hos os i tre år endnu. Han kom til holdet som en frisk 21-årig, og selvom vi vidste, han havde talent og evner, så gør det os stolte at se ham vokse til det format, han har i sporten i dag,” udtaler Lefevere.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL ROMANDIET RUNDT? SÆT DET LIGE HER.
“Vi har set ham vokse som rytter, men også som person. Folk bliver tiltrukket af ham fordi han har en leders personlighed, men også fordi han er en fantastisk holdkammerat, som arbejder for hele holdet. Vi så betydningen af Kasper Asgreens sejr,” fortæller Lefevere med henblik på monumentsejren i Flandern Rundt.
Med kontrakten i hus har Lefevere ekstra ballast, når der skal forhandles nye sponsoraftaler. Den nuværende aftale for hovedsponsorerne rækker kun sæsonen ud.