Annonce
Den tidligere professionelle cykelrytter og holdkammerat til Primoz Roglic Jurgen Van den Broeck mener, at Primoz Roglic stadig kan forbedre sig, da han blot har kørt på WorldTouren i fem sæsoner.
Selvom dåbsattesten siger 31 år, så skal man i cykelmæssig forstand ikke kalde Primoz Roglic gammel.
Det var nemlig først i 2016, at sloveneren kørte sin debutsæson på WorldTouren som 27-årig. Slovenerens tidligere holdkammerat Jurgen Van den Broeck siger til Het Laatste Nieuws, at netop dette faktum gør, at han stadig kan forbedre sig.
”Han har, som få andre på sin alder, kun kørt på højeste niveau i fem sæsoner. Så han har stadig mulighed for at forbedre sig og det er umuligt at kalde ham gammel,” lyder det fra Van den Broeck.
Den 37-årige Van den Broeck blev i 2010 selv nummer tre i Tour de France og han mener ikke, at Roglic gjorde noget forkert, da han tabte løbet på 20. etape.
”Jeg synes ikke, at han begår fejl eller andre vilde ting. Ikke engang i Touren, hvor han missede sejren. Hans enkeltstart var ikke dårlig, modstanderen var bare vildt god,” lyder det.
Primoz Roglic får mulighed for at revanchere andenpladsen i Touren i næste sæson, hvor den franske GrandTour køres fra den 26. juni og tre uger frem.
Annonce
Annonce
SENESTE
Landevej
Landevej
Landevej
Cykelsøgemaskinen VELOMIO.com, der sammenligner produkter og priser fra +150 cykelforretninger, har fundet nedenstående aktuelle tilbud.
Landevej
Landevej
Annonce