Den belgiske altmuligmand valgte på gårsdagens etape at prioritere sin kaptajn, Primoz Roglic, over sine egne chancer i finalen.
Annonce
Selvom Jumbo-Visma i år entydigt satser på at stå øverst på det afsluttende podie i Paris, så har det ikke afholdt Wout van Aert fra at teste benene i enkelte af løbets spurtafslutninger. Men på gårsdagens etape ofrede belgieren sine egne muligheder for holdets bedste.
Bora-Hansgrohes angreb på Sam Bennett grønne pointtrøje sørgede nemlig for både ireren selv samt australske Caleb Ewan måtte slippe feltet undervejs på den kuperede 14. etape. Derved burde Jumbo-rytteren i princippet have været en af de hurtigste i feltet, men van Aert besluttede at hjælpe med at holde kaptajn Roglic ude af problemer.
"Jeg tænkte over det (at køre finalespurten, red.). Men da vi under mødet om morgenen så, hvor vanskelig finalen var, var det også meget vigtigt at holde Primoz foran," forklarede Wout van Aert ifølge Het Laatste Nieuws.
"Det var meget arbejde for holdet. Det var selvfølgelig en finale, der passede mig, men det var vigtigt, at Primoz kom uskadt og uden at miste tid." pointerede den tredobbelte verdensmester i cykelcross.
Wout van Aert har dog undervejs i årets Tour sikret sig selv to gevinster i form af etapesejre på femte og syvende etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce