Ruten

I de første to udgaver i det nye format har det været kutyme, at den afsluttende weekend har budt på to flade etaper, der på papiret har lignet opgaver for sprinterne. Sådan er det nu aldrig gået, idet et udbrud i 2017, 2018 og 2019 snød feltet på lørdagsetapen. Sidste år valgte arrangørerne at indlægge en nyskabelse med en lidt mere kuperet etape omkring motorsportsbanen El Villicum, og det var dels med til at bringe sprinterne i vanskeligheder, dels med til at sikre, at udbruddet akkurat holdt hjem. Det håber de helt sikkert også at gøre i år, hvor etapen vender tilbage i en lidt forlænget udgave, men sprinterne drømmer helt sikkert også om revanche.

Etapen er med en distance på 172,9 km betydeligt længere end sidste år og har både start og mål på Autodromo El Villicum. Fra start kører via er let faldende stykke mod sydøst, inden det går mod øst igennem helt fladt terræn frem til byen Villa General San Martin. Her sættes kursen mod øst, inden det går mod syd og sydøst igennem fladt terræn frem til den første spurt, som kommer efter 51,1 km. I fladt terræn går det så mod syd ned til byen Caucete, hvorfra man fortsætter mod sydøst igennem let stigende terræn. Det hele kulminerer med kategori 3-stigningen Alto de Las Vacas (2,0 km, 4,2%), hvis top passeres efter 80,3 km, inden en lille nedkørsel og fladt terræn leder frem til et vendepunkt.

Efter vendingen går det den modsatte vej ad de helt samme vej. Den lille nedkørsel bliver nu til kategori 3-stigningen Alto de Las Vacas (1,0 km, 2,7%), inden der venter en rigtig nedkørsel og let faldende terræn, der leder frem til Caucete. Byen passeres ad lidt andre veje end forrige gang, men herefter er det præcis samme vej tilbage til motorsportsbanen. Terrænet er helt fladt og byder på en sidste spurt efter 133,1 km.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Efter Villa General San Martin, der passeres med 11,5 km igen, begynder det at stige let ad den lige vej, der over 4,4 km med 2,3% i gennemsnit leder mod nordvest op til motorsportsbanen, hvor der til slut skal køres en omgang. Her er de sidste 5 km stort set flade. Der skal køres ca. 4 km på banen, hvor der er adskillige bløde kurver undervejs, og der er således et 180-graders sving med 2 km igen samt relativt skarpe sving med 1400, 1100, 400 og 300 m til mål.

Etapen byder på i alt 657 højdemeter.

Autodromo El Villicum var sidste år også vært for 6. etape, hvor German Tivani var hurtigere end Daniel Diaz og Daniel Zamora i en tremandsspurt, da den argentinske trio akkurat slog et felt, der blev anført af Sam Bennett og Fernando Gaviria, med 12 sekunder.

Vejret

Hvis rytterne troede, at det ikke kunne blive værre, må de tro om. Selvom det bliver endnu varmere på mandag, hvor temperaturen ventes at nå 41 grader, vil de 39 grader, som ventes lørdag, utvivlsomt være rigeligt til at holde varmen. Skyer vil der ikke være mange af, regn vil være en by i Rusland, og selvom den nordlige vind vil være jævn ved starten af etapen, vil den hurtigt aftage, så den til sidst blot er let. Det giv er primært sidemedvind ud til vendepunktet og til slut sidemodvind på hjemturen. Efter den sidste spurt venter der først modvind, så sidevind og til slut sidemodvind på det sidste stykke op til banen. Her vil der være sidevind stort set hele vejen rundt, herunder på opløbsstrækningen.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Favoritterne

Det kan godt være, at uopmærksomheden i sidevinden kostede ham etapesejren, men det er umuligt ikke at lette på hatten over Remco Evenepoels vanvittige comeback på kongeetapen. Det belgiske vidunderbarn fik ganske vist god hjælp af veteranen Oscar Sevilla, som nok engang viste, at 43 år for ham ingen alder er, men det var belgieren, der var primus motor i at forhindre den samlede sejr i at lande hos enten Filippo Ganna eller Brandon McNulty. Den ærgerrige belgier havde endda også overskud til at gå efter etapesejren, men da han også havde skullet tage ansvar for at føre det mest af de sidste 3 km, var der alligevel grænser for, hvad han kunne presse ud af de talentfulde stænger.

Inden han kan fejre karrierens anden etapeløbssejr, skal han overleve weekenden, som ikke plejer at byde på drama. Deceuninck, der jo ellers plejer at være kongerne af sidevinden fik sig imidlertid lidt af en øjenåbner på kongeetapen, og de ved nu, at UAE og Bora er klar til at gribe de muligheder, der måtte opstå. De bør dog kunne ånde lettede op. Selvom vinden overraskende viste sig stærk nok til at spille en rolle i bjergene, burde den på de sidste to etaper ikke være voldsom nok til at komme i spil.

På papiret er 6. etape en sag for sprinterne, men sjovt nok er den blevet vundet af et udbrud i alle årene, siden løbet fik sin nuværende status i 2017. Sidste år var første gang, den afvikledes med start og mål på motorsportsbanen, og her lykkedes det akkurat en argentinsk trio at holde sig fri, så talentfulde German Tivani, der i parentes bemærket i går kørte en fremragende kongeetape, kunne tage sejren.

Det viser, at det ikke ligger på den flade at sikre en spurt. Det er meget tænkeligt, at en del hold vil gå til etapen med en tosidet strategi, hvor de både går efter udbrud og massespurt. Eksempelvis har vi set Deceuninck sende Maximiliano Richeze afsted i 2017 og Iljo Keisse i offensiven i 2018. I januar er folk efter fem dage ved at være mærkede, og det er ikke let at kontrollere et stort udbrud med små hold.

Der er ingen tvivl om, at UAE satser 110% på en spurt, og Israel Start-Up Nation rider så meget på en bølge, at de formentlig også satser på en samlet afgørelse. Deceuninck var meget passive på 4. etape og kunne tænkes at lade etapesen sejle for primært at koncentrere sig om førertrøjen, men når vi nærmer os spurten, vil de sikkert give en hånd med. Slutteligt vil Bora måske også spille på to heste, men rammer de ikke udbruddet, må holdet jagte, da de hidtil ikke har fået det mindste ud af løbet. Alle øvrige hold vil formentlig primært satse på udbrud.

Etapens historik betyder, at jeg regner med en aggressiv start, der som på 4. etape godt kan føre til en alenlang kamp for at ramme udbruddet. Når det er kørt, vil UAE formentlig være hovedansvaret for jagten med mulig hjælp fra Israel SUN, Deceuninck og Bora. På hjemturen kommer der et par sidevindsstykker, hvor det er meget tænkeligt, at vi kan se et forsøg eller to på at splitte feltet, men det vil næppe føre til noget, da vinden vil være ret svag sidst på etapen. Samtidig vil den generelle modvind tale til feltets fordel. Jeg udelukker bestemt ikke en udbrudssejr for 4. gang i træk, men mest sandsynligt er det, at UAE kan få deres spurt.

Finalen er lidt hårdere end de foregående dage, men man skal ikke lade sig snyde af bakken. Selv Mark Cavendish, der var meget formsvag, kom med hjem for et år siden, og det vil kun være de tungeste folk, der kan få problemer. Etapen er dog lang og formentlig hurtig, ligesom varmen vil være ekstrem, og det vil bidrage til at trætte folk, der kan være en anelse mere mærkede. Endelig er spurten på motorsportsbanen temmelig kringlet, og selvom svingene er bløde, er det en afslutning, hvor positionering er af stor betydning.

Det er svært ikke at pege på Fernando Gaviria som favorit. I de seneste to spurter har colombianeren vist, at han har mindst et gear mere end de andre, og han har etableret som den i særklasse hurtigste. På 4. etape lykkedes det endelig også det gyldne tog med Juan Sebastian Molano og Maximiliano Richeze at bevise deres tårnhøje klasse, og Gaviria skulle knap træde for at tage en overlegen sejr. Den tekniske finale er ikke umiddelbart til fordel for Gaviria, der på det seneste har haft det svært i den slags afslutninger, men sætter toget sig atter igennem, bliver han umulig at slå. Udfordringen er, at UAE kan skulle føre så meget alene, at de må brænde Molano af tidligere, og det kan koste for Gaviria i de mange sving. Som vi så på 2. etape, kan han dog let vinde fra en dårlig position også, og derfor må han være den klare favorit.

Løbet har været frustrerende for Alvaro Hodeg. På 1. etape åbnede han for tidligt, på 2. etape blev han lukket inde og på 4. etape sad han så langt tilbage, at han måtte køre en alt for lang spurt. Her viste han til gengæld ganske meget power i benene, og han og lignede en mand, der måske kunne have givet Gaviria lidt, hvis han havde siddet bedre. Hans tog fungerede upåklageligt på de første to etaper, hvor det var ham selv, der fejlede, og kan Zdenek Stybar og Bert van Lerberghe gentage den bedrift i denne tekniske finale - og kan Hodeg holde Van Lerberghes hjul - er det i en afslutning som denne, at han kan slå den hurtigere Gaviria, også selvom tabet af Alaphilippe gør det hele meget sværere.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det har været tydeligt, at Peter Sagan mangler mange gear i forhold til rivalerne. Senest sad han perfekt på Gavirias hjul på 4. etape, men han kunne kun akkurat hænge på colombianeren, samtidig med at Hodeg og Rudy Barbier let gik forbi. Hvis slovakken skal vinde en etape, skal det imidlertid være denne. Dels er den en anelse hårdere, hvilket altid vil favorisere Sagan, dels er afslutningen den mest kringlede. Vi har set, at både UAE og Deceuninck har fejlet i deres lead-outs, og vi ved, at Sagan næsten altid sidder, hvor han skal. Hvis de store tog kikser i denne finale, er det Sagan, der står først til at udnytte det, manglende fart eller ej.

Israel Start-Up Nation har haft stor succes i spurterne, men deres organisering har været helt til hest. På 2. etape kørte de for Rudy Barbier, men Travis McCabe endte bedst. På 4. etape kørte de for McCabe, men her var det en lidt sygdomsramt Barbier, der endte på 2. pladsen bag Gaviria. På intet tidspunkt har det ellers stærke tog, som også tæller Hugo Hofstetter, Norman Vahtra og Itamar Einhorn siddet samlet, og derfor kan vi meget vel atter se, at de ender med at køre hver deres spurt.

Forleden traf de først beslutningen om at køre for McCabe undervejs på etapen. Det er tænkeligt, at de også denne gang venter længe med at beslutte sig, men skal de vinde etapen, skal de formentlig satse på Barbier. Han skuffede på 2. etape, men hans fart på 1. og 4. etape var ganske imponerende. Gaviria er svær, men han viste onsdag, at han kunne overspurte Hodeg, da denne havde kørt en lidt for lang spurt. Hans evne til at komme bagfra på de sidste meter, er meget lovende, og man kan ikke udelukke, at han kan gøre det igen. Det kræver dog lidt held i positionskampen, som han har haft det på både 1. og 4. etape. McCabe mangler åbenlyst en del form, men er i hvert fald top 5-kandidat, hvis han får chancen. Måske er det også Hofstetters tur, da han endnu ikke har været kaptajn. Han mangler fart på flad vej, men en kringlet finale efter et halvhårdt løb passer ham faktisk glimrende.

På 2. etape viste Marco Benfatto, at hans topfart er høj. Etapen her er en anelse hårdere og derfor ikke så gunstig, men det burde ikke være noget, han ikke kan klare. Hans problem er positioneringen, da toget med Luca Wackermann ikke er det stærkeste, og derfor er den kringlede finale ikke til hans fordel. Sidder han rigtigt, bør han imidlertid være en af de allerhurtigste i feltet.

Dette er måske også den bedste chance for Manuel Belletti. Androni-veteranen er ikke verdens hurtigste, men han er en holdbar fyr, der samtidig er god i positionskampen, som han har vist det på de foregående etaper. Derfor er både den kringlede finale og bakken til hans fordel, men han er svækket af et svagt hold. Det forhindrede ham dog ikke i at manøvrere godt på de to første etaper, og gør han det igen, så vi på 1. etape, at han med den rette timing godt kan være i spil til sejren.

Jeg må også igen fremhæve Nicolas Naranjo. Argentineren gjorde det fremragende på 2. etape, og selvom han ikke kunne gentage det på 4. etape, ved vi nu, at hans topfart er tårnhøj. Han klarede også dagens kongeetape i fin stil og synes at være i fremragende form. Den hårde finale kan derfor være til hans fordel. Ulempen er hans manglende erfaring på dette niveau, hvilket kan koste i den tekniske finale.

En positiv overraskelse har været Piet Allegaert. Belgieren er slet ikke sprinter, men måtte overtage jobbet efter Christophe Laportes exit. Det har han gjort over al forventning, og dermed har han bygget videre på choksejren i Tour de l’Eurometropole. Han burde ikke være hurtig nok til at vinde, men hans fine positionering kan føre ham langt i denne afslutning.

Jeg må også igen nævne Nelson Soto. Colombianeren gjorde det godt i udbruddet på kongeetapen, og der er meget, der tyder på, at han er i glimrende form. Det har dog knebet lidt med positionskampen, formentlig fordi han er ret alene i finalerne. På papiret burde han dog have god fart, hvis han endelig kan placere sig korrekt.

Naturligvis skal Tomas Contte også nævnes igen. Han chokerede på 1. etape, men har siden været helt usynlig. Sandsynligheden for, at han kommer frem i denne tekniske finale, er lille, men han har til gengæld vist, at han er god for en overraskelse, hvis han finder det rette hjul.

Læs også

Ærlig VM-debutant: Vi ramte den ikke i røven

Endelig vil jeg igen fremhæve Jonathan Milan. På 4. etape fik han endelig chance, men det lykkedes ham aldrig at komme frem. Han er stadig et ubeskrevet blad, men han burde altså have fin fart. Toget med Filippo Ganna omgivet af hurtige Leonardo Basso og tre banespecialister burde have råstyrken til at sætte ham i scene.

Andre kandidater til spurten er Sebastian Mora, Mikel Alonso, Umberto Marengo, Colin Joyce, Davide Appollonio Cesar Martinguil, Mauro Abel Richeze, Lucas Gaday og formstærke Roman Maikin, men det er svært at se dem vinde.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Alvaro Hodeg, Peter Sagan

Outsidere: Rudy Barbier, Marco Benfatto, Manuel Belletti, Travis McCabe, Nicolas Naranjo

Jokers: Piet Allegaert, Hugo Hofstetter, Nelson Soto, Tomas Contte, Jonathan Milan

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense German Tivanis sejr fra 2019.