De to halvetaper p\u00e5 f\u00f8rstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det v\u00e6ret en fast tradition siden 2008, at l\u00f8bet altid er startet med en tidsk\u00f8rsel, ofte p\u00e5 en helt flad rute ved Gardas\u00f8en. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men efter det foretrak man et holdl\u00f8b. I 2017 rykkede starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid til \u00d8strig, og det gav anledning til en \u00e6ndring af formatet. Tidsk\u00f8rslen blev droppet, og i stedet gik man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. S\u00e5ledes ventede den f\u00f8rste af tre bjergafslutninger allerede p\u00e5 1. etape, og den model fastholdt man i 2018. I de seneste to udgaver har man imidlertid lagt lidt bl\u00f8dere ud, og det g\u00f8r man igen i \u00e5r. Ganske vist skal man undervejs helt op i mere end 1600 m h\u00f8jde p\u00e5 Passo Brocon, ligesom der skal klatres ikke f\u00e6rre 3700 h\u00f8jdemeter, men da den sv\u00e6re stigning kommer relativt langt fra m\u00e5l, kan det v\u00e6re en lidt st\u00f8rre gruppe, der skal afg\u00f8re etapen i en finale, hvor en stejl lille bakke kan v\u00e6re den perfekte affyringsrampe for angreb eller en lejlighed til at rydde ud i gruppen inden en let stigende spurt.<\/p>","
Som altid i Tour of the Alps er der tale om en kort etape, der f\u00f8rer feltet over 160,9 km fra Cles til Fiera di Primiero. Starten er let, da man f\u00f8lger en generelt faldende og temmelig snoet vej mod syd og syd\u00f8st ned fra et h\u00f8jdedrag, indtil man n\u00e5r ned i dalen og floden Adige. Den f\u00f8lges mod sydvest, syd og syd\u00f8st ad en let faldende dalvej frem til den store by Trento, der n\u00e5s efter 34,9 km.<\/p>","
Her forlader man dalen, n\u00e5r man drejer mod nord\u00f8st for at k\u00f8re op ad en j\u00e6vn opk\u00f8rsel til byen Civezzano, der passeres efter 47,6 km. Den ligger p\u00e5 et let kuperet plateau, som nu f\u00f8lges mod syd\u00f8st frem til dagens spurt, der kommer efter 55,6 km. Plateauet f\u00f8lges nu videre mod syd\u00f8st, nord\u00f8st og \u00f8st langs floden Fiume Brenta via en vej, der kun er ganske let faldende.<\/p>","
Efter 79,7 km n\u00e5r man byen Borgo Valsugana, og kort efter drejer man mod nord\u00f8st v\u00e6k fra floden for at k\u00f8re ind i bjergene. Det sker via en j\u00e6vn opk\u00f8rsel, inden en kort nedk\u00f8rsel leder mod syd\u00f8st ned til byen Castella Tesino. Her tager etapen for alvor fat, n\u00e5r man drejer mod nord og senere nord\u00f8st for at k\u00f8re op ad kategori 2-stigningen Passo Bocon (15,0 km, 4,9%). Man skal ikke lade sig snyde af data for de f\u00f8rste 10 km stiger j\u00e6vnt med 6-8%, inden de sidste 5 km frem til bjergspurten praktisk talt er flade og ofte endda let faldende.<\/p>","
Bjergspurten k\u00f8res efter 116,4, og de sidste 44,5 km indledes nu med en meget teknisk nedk\u00f8rsel, som leder mod nord\u00f8st til byen Canal San Bovo. Her k\u00f8rer man med det samme mod syd\u00f8st op ad kategori 3-stigningen Passo Gobbera (4,2 km, 5,6%), der er sv\u00e6rest over de f\u00f8rste 1500 m, hvor den stiger med 5-8% og derefter stiger relativt j\u00e6vnt med 4-6% frem til toppen, som rundes efter 137,3 km. Herfra resterer 23,6 km, der indledes med en teknisk nedk\u00f8rsel, som f\u00f8rer mod \u00f8st ned til den afsluttende rundstr\u00e6kning, som rammes efter 143,1 km. Herefter k\u00f8rer man cirka en halv omgang, inden man krydser stregen efter 147,4 km.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Etapen afsluttes nu med en hel omgang på den 13,5 km lange runde. Den indledes med, at man følger en generelt lige og let faldende vej mod sydvest ned til et vendepunkt. Her vender man rundt for at køre mod nordøst ad en nu let stigende vej tilbage til målbyen. Ad den lange, lige vej rammer man med 3 km igen en 1 km lang bakke, der stiger med 6-7%, og som har top med 2 km igen. Herfra falder det let ad den lige vej, inden der kommer to meget skarpe sving med 800 og 700 m igen, hvorimellem det falder ret kraftigt. Slutteligt går det ad en 7 m bred vej, hvor de sidste 500 m stiger jævnt med ca. 3%.
Etapen byder på i alt 3693 højdemeter.
Fiera di Primiero har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.
Livestream Tour of the Alps, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege uden afbrydelser
Vejret
Vejret i Tour of the Alps kan være temmelig svingende, men rytterne kan se frem til en flot og også uhye kold åbning. Der vil kun være få skyer, men hvor temperaturen ved start vil være 11 grader, vil den i målbyen bare være 6 grader. Vinden vil være let (8-11 km/t) og komme fra sydøst og sydsydøst. Det giver generelt mod- og sidemodvind frem til kort efter spurten, hvorefter der vil være sidevind frem til stigningerne. Her vil der være sidemedvind på den første samt nedkørslen, inden man får sidemodvind på den anden og nedkørslen. På rundstrækningen vil der være sidemodvind på den faldende del og sidemedvind på hele anden halvdel, herunder på opløbsstrækningen.
Favoritterne
Med den drejning, Tour of the Alps har taget de senere år, er det blevet et af de mest utaknemmelige løb at skulle skrive optakter til. Ideen med at designe brutale bjergetaper, der har de væsentligste udfordringer et stykke fra mål, giver nemlig et hav af forskellige udfaldsmuligheder. Hvis tyren tages ved hornene, kan det blive et blodbad med potentiale for forskelle i klassementet, men køres der passivt, kan det ende som en ganske lidt selektiv affære.
Årets åbningsetape passer godt ind i det mønster, som det i øvrigt gælder for alle årets etaper. Mandagens etape kan gå mange forskellige veje. Brocon er et rigtigt, gedigent bjerg med 10 km med 6-8%, og her kan der blive kørt cykelløb, hvis man vil. Er der et hold, der har lyst til at få det til at eksplodere, kan vi få et forrygende cykelløb med en taktisk finale, men er det ikke tilfældet, bliver det snarere bare et spørgsmål om, hvem der kommer med over til det, der ligner en eksplosiv afslutning med den lille bakke til sidst.
Min forventning er nok, at etapen bliver alt for dramatisk. For langt de fleste favoritter er det første dag efter en pause og træningslejr, og de fleste vil nok have det fint med at føle benene lidt an, når de vigtigste etaper venter senere. Det er i hvert fald lidt risikabelt at sætte alt på et bræt på et tidspunkt, hvor mange vil have behov for at finde løbsrytmen og vil være usikre på, hvor de står.
Det gør det imidlertid til en etape, hvor det godt kan blive en gang poker. Hvis de fleste klassementshold bare skal overleve, er de næppe alt for interesserede i at føre, og når det sker, er 1. etape i et etapeløb altid farlig. Etapen har nemlig ingen oplagt favorit, og selvom Vincenzo Albanese og Giacomo Nizzolo formentlig har udset sig etapen som en mulighed, vil det undre mig, hvis de tager ansvar, når de risikerer, at det alligevel bliver for hårdt.
Det er før set, at 1. etape i sådanne situationer er vundet fra udbrud, men jeg tvivler på, at det vil ske her. Typisk ser man nemlig på førstedagen, at det bare er de små hold, der fra km 0 etablerer et udbrud, og så bliver det typisk relativt svagt. De store hold er her primært for klassementet, og jeg har svært ved at se, hvem af dem der skulle forsøge at gå i udbrud. Det kunne være Bora, Movistar og Israel-PT, men selv hvis de deltager, regner jeg ikke med, at vi får nogen specielt stærk gruppe.
Når udbruddet er kørt, vil der sikkert komme et pokerspil, men jeg vil tro, at Bahrain samt måske Astana og Ineos nok skal påtage sig føringsansvaret - ikke så meget på grund af etapen, men mere for ikke at smide klassementet. Måske får de også en hånd af Eolo eller Israel-PT, og i alt skulle det være nok til at sikre, at et formentlig ret svagt udbrud kommer hjem. Man må på en 1. etape som denne dog aldrig udelukke muligheden for en udbrudssejr.
Sker der så noget på stigningen? Man er nødt til at åbne muligheden for, at det vil eksplodere, men jeg tror, at det vil blive kørt relativt konservativt. Måske vil Bahrain gå lidt til stålet med henblik på måske at sætte Pello Bilbao i scene, men jeg regner ikke med offensiv kørsel. Den anden stigning er ikke specielt svær, og den kan næppe bruges til angreb.
Jeg regner derfor med, at det er et reduceret felt, der vil ramme rundstrækningen, men det helt store spørgsmål er, hvor stort det vil være. Derudover er finalen ret svær at læse. Den lille bakke er ret stejl, og det vil være mærkeligt, hvis ikke vi ser angreb her. Den er dog nok for kort til, at det vil kunne lade sig gøre at køre væk, men hvis der er klassementsryttere, der skal teste benene, kan det blive ganske selektivt. Derefter er der altid en mulighed for, at man kan snige sig væk, når der går i stå efter toppen, men det mest sandsynlige vil være, at der skal spurtes. Spørgsmålet er bare, hvem der har overlevet stigningerne og bakken.
Selve spurten er også lidt kringlet med de to ret skarpe sving umiddelbart inden opløbsstrækningen. Her skal man i hvert fald sidde rigtigt. Derefter stiger selv opløbet med sine 3% nok til, at det kan mærkes, og det bør derfor blive en halvhård finale.
Jeg prøver at pege på Pello Bilbao. Baskeren genfandt i Baskerlandet pludselig de sprinterevne, han ellers havde sagt farvel til, og det kan forhåbentlig få ham til at deltage i denne spurt. I de sidste mange år har han ellers slet ikke spurtet, men nu ved han, at han kan vinde. Det let stigende opløb burde endda passe ham som fod i hose, og det samme gør den lidt kringlede finale med to skarpe sving adskilt af en nedkørsel. Det er klart, at han skal af med typer som Albanese og Nizzolo, men jeg vil også tro, at det vil være muligt med et langt bjerg og særligt den sidste bakke, hvor det næsten vil undre mig, hvis ikke Mikel Landa skal teste benene og dermed bidrage til at gøre det hårdt. Det vil være perfekt for holdkammeraten, for kommer vi af med de eneste sprintertyper, ligner han med genfunden spurtstyrke den hurtigste. Derfor tror jeg, at han tager sin tredje etapesejr i løbet. Hos Bahrain ville Santiago Buitrago også kunne køre denne spurt, men det vil undre mig, hvis ikke de satser på Bilbao. Buitrago er snarere en god kandidat til en mand, der kan snige sig væk efter toppen.
Skal Bilbao vinde, skal det formentlig være for hårdt for Vincenzo Albanese. Italieneren er imidlertid i storform efter den nærmest sensationelle 8. plads på Etna, og dermed bør han også overleve den lange stigning, hvis den køres roligt. Spørgsmålet er, om finalen bliver for hård. Vi så på Sicilien, at han fik det for svært på den første af de to puncheuretaper, og hvis der gås til stålet på bakken, kan han falde tilbage. Heldigvis vil der være tid til at komme tilbage og frem igen, men det vil utvivlsomt koste nogle kræfter inden spurten. I forvejen spurtede han en anelse skuffende på Sicilien, og derfor er jeg ikke helt sikker på, at han faktisk vil vinde, hvis han er med hele vejen. Efter hans klatring i fredags vil det dog være dumt at udelukke Albanese i en finale, der burde passe ham. Eolo har også Erik Fetter, der passer til denne finale, men det må være alle mand for Albanese.
Den rytter, jeg glæder mig mest til at se, er nok Natnael Tesfatsion. Sidste år havde han det stadig lidt svært på det højeste niveau, men i Coppi e Bartali og ikke mindst i Larciano, hvor han var én af kun tre til at følge Marc Hirschi, viste han, hvor langt han er kommet. Har han samme form nu, klarer han den lange stigning, og han burde også være stærk på den eksplosive bakke. I Coppi e Bartali viste han også, at han stadig er lynhurtig, og det burde derfor være en perfekt afslutning for ham. Spørgsmålet er til gengæld, hvordan han klarer positioneringen uden noget stærkt hold.
Havde han været i storform, havde det været en god finale for Giacomo Nizzolo, men er han god nok allerede nu? Efter sit håndledsbrud gjorde han comeback i Brabantse Pijl, og det gik langt bedre, end jeg havde drømt om, men dette er noget andet. Nizzolo er ikke nogen ørn på lange stigninger, og jeg tror ikke, at de skal køre specielt stærkt, før han falder fra. Vi taler trods alt om en dag med 3700 højdemeter, og det er en mundfuld for en mand, der har været væk så længe. Selve finalen stiller også store krav til hans form, hvis de går til stålet på bakken, men overlever han hele vejen, bør han vinde. Italieneren er i særklasse den hurtigste, og han vil elske det stigende opløb. Det store spørgsmål er bare, om formen rækker. Trods Brabantse Pijl har jeg lidt svært ved at tro det. Til gengæld har Israel SUN et godt alternativ, hvis Nizzolo falder fra. Omer Goldstein bliver bare stærkere og stærkere og viste senest gode takter i Coppi e Bartali. Dette bør lige være en finale for ham, men han har nok ikke farten til at vinde.
Er Fabio Felline stadig god nok til at vinde et løb som dette? Hans niveau er mildt sagt svingende, og han har ikke vist meget i år. Han kørte dog ganske fornemt i Laigueglia, og hvis han har de samme ben her, burde han kunne klare denne finale. Han har ikke kørt løb i tre uger, men det må have handlet om, at han har forberedt sig til Giroen. Derfor burde formen være god, og så håber jeg, at han vil tage sin chance. Han har vel ikke spurtet rigtigt siden Giroen i 2020, men her gjorde han det ganske fornemt i en stigende finale som denne. Han burde i dette felt stadig være en af de hurtigste, hvis ikke finalebakken bliver kørt alt for hårdt.
Attila Valter har ikke tidligere vist den store hurtighed, men det har han gjort i år. Han kørte en god puncheurspurt på 1. etape i Catalonien, og senere blev han nr. 2 i spurten i Barcelona. Sidstnævnte er dog så speciel en sag, at man skal passe på med at overfortolke resultatet, og jeg anser bestemt ikke Valter for nogen supersprinter. I forvejen er hans niveau så svingende, at han sagtens kan være helt væk, men kommer han godt ind til løbet, burde han have en chance, hvis de bedste afsluttere bliver sat af. FDJ har også Thibaut Pinot . Franskmanden er ganske hurtig, men jeg kan næsten ikke huske, hvornår han sidste har kørt en spurt. Det vil undre mig, hvis han prøver her, men bliver det meget hårdt på bakken, kan han måske overtales til at tage chancen.
Ben Swift er her som hjælper, men måske kan han få lov til at give den et skud. Briten var engang uhyre holdbar, men det er desværre i den grad gået ned ad bakke på det sidste. I år har han været langt væk, når det er blevet hårdt, og i det lys vil jeg frygte, at han vil finde denne finale lidt for hård. Den gamle Swift ville dog ikke få problemer, og selvom han ikke er nogen supersprinter, så vi i Milano-Torino, at han i dette felt bør være en af de hurtigste. Nu skal han bare genfinde de klatreben, vi i dag ser alt for lidt til. Alternativt vil Eddie Dunbar eller Pavel Sivakov måske spurte lidt, hvis det bliver meget selektivt, men de kan ikke vinde.
Det kunne også være en god etape for Lilian Calmejane. Franskmanden er langt fra fordums styrke, men han er blevet ganske konkurrencedygtig igen. Han kørte et fint Amstel og var senest god i Jura, hvor han også viste lidt af de puncheurevner, der engang var hans styrke. Det er klart, at han ikke slår Albanese på stregen, men bliver det mere selektivt, har han måske en chance, selvom der er hurtigere folk end ham. Alternativt vil han være en god kandidat til en mand, der kan snige sig væk, hvis den går i stå på det flade. Det samme vil formstærke Felix Gall være.
Kan Jose Joaquin Rojas stadig spurte? Det er sjældent, vi ser det, men i dette felt vil han formentlig tage sin chance. I gamle dage havde en lille bakke til sidst heller ikke været dumt, men i de seneste år er det gået meget ned ad bakke med hans holdbarhed. Hvis der køres aggressivt på bakken, falder han formentlig fra, men skulle det blive kørt relativt konservativt, kan vi vel få lov til at se, hvor meget fart han fortsat har. Jeg tror til gengæld ikke, at unge og hurtige Vinicius Rangel kan være med her.
Skal man pege på en rytter, der kan snige sig væk til sidst, er Lennard Kämna et oplagt valg. Tyskeren er uhyre aggressiv, og han vil normalt være klar til at udnytte enhver stilstand på det flade. Desværre er jeg ikke optimistisk, da han var meget formsvag i Baskerlandet. Han bør dog nok kunne overleve den lange stigning, og han har sikkert også forbedret sig. Byder muligheden sig, vil han helt sikkert prøve. En anden oplagt kandidat til en lignende manøvre er Michael Storer, hvis form er ret usikker, men som skrevet i den store optakt blev han meget bedre mod slutningen i Catalonien.
Endelig er jeg nødt til at nævne Enrico Battaglin, men jeg tror slet ikke på ham. Normalt vil det ellers være en helt perfekt finale for den Battaglin, vi kendte fra gamle dage, men hans niveau er milevidt fra det, det engang var. I år har han været helt, helt væk, og så er det altså lidt svært at se ham vinde en etape med 3700 højdemeter. Jeg bliver meget overrasket, hvis han er med fremme, men skulle han have fundet noget form ud af det blå, har han åbenlyst farten.
Skal man pege på andre end de allerede nævnte til et sent angreb efter bakken, skal vi se i retning af ryttere, der er stærke nok til at sidde med helt fremme på bakken og gribe momentum, hvis den går i stå, samt som har poweren til at holde hele vejen. Her kunne jeg pege på Pavel Sivakov, Richie Porte, Eddie Dunbar, Felix Gall, Geoffrey Bouchard, Hugh Carthy, Alessandro de Marchi (hvis han har fundet den form, han slet ikke har haft endnu), Thymen Arensman, Romain Bardet og Jonathan Lastra, der måske også vil blande sig lidt i en spurt,
Feltet.dks vinderbud: Pello Bilbao
Øvrige vinderkandidater: Vincenzo Albanese, Natnael Tesfatsion
Outsidere: Giacomo Nizzolo, Fabio Felline, Attila Valter, Ben Swift, Omer Goldstein
Jokers: Lilian Calmejane, Thibaut Pinot, Santiago Buitrago, Jose Joaquin Rojas, Lennard Kämna, Michael Storer, Enrico Battaglin
Livestream Tour of the Alps, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege uden afbrydelser