Prøv vores nye app
Optakt: 8. etape af Tour of Turkey
16. april 2022 22:47Foto: Israel Premier Tech
af Emil Axelgaard

Patrick Bevin leverede det storslåede kup på den sidste etape, hvor der kunne gøres reelle forskelle, og dermed synes kun uheld at kunne forhindre ham i at tage den samlede sejr. Måske kan han endda fuldende det hele med endnu en triumf, når løbet som så ofte før slutter i Istanbul med en puncheurfinale, der denne gang er stejlere end den, man tidligere har brugt, og burde være guf for en eksplosiv afslutter som newzealænderen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream Tour of Turkey og Paris-Roubaix uden afbrydelser

 

Ruten

I de første år efter opgraderingen rejste løbet som regel fra Istanbul til Alanya, hvor løbet sluttede med et brag af en massespurt, inden man vendte løbet rundt og kørte den anden vej med en afsluttende etape til Istanbul, hvor man opfandt en herlig og teknisk krævende finale med en lille brostensbakke. Sidste år besøgte man for første gang siden 2007 slet ikke landets største by, men i år er alt, som det også var mellem 2012 og 2019 med 2016 som en undtagelse, nemlig med en finale i storbyen. Alligevel er alt ikke, som det plejer, for selvom man nok engang slutter med en puncheurfinale, har man fundet en ny og betydeligt stejlere, men også mindre teknisk afslutning, der vil være guf for løbets eksplosive afsluttere, som kan se frem til deres anden chance i løbet, inden årets vinder kan kåres.

 

Med en distance på 137,8 km er det nok engang en kort etape, der har både start og mål i Istanbul. Starten går ved Bosporus-strædet, hvorfra man kører mod nordøst og nord ad en snoet og kun let kuperet kystvej frem til det nordligste punkt. Her forlader man vandet for at køre mod sydvest og syd ind gennem byen, inden man kører mod sydøst tilbage til strædet, hvor man fortsætter over en bro, der leder over til den asiatiske del.

 

Læs også
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

 

Her slår man en lille sløjfe, inden man kører mod sydvest og syd ned langs vandet, som man forlader, når man kører mod sydøst og sydvest ned til en 11,8 km rundstrækning, der rammes efter 38 km. Her kører man to omgange, idet man på første omgang kører dagens spurt efter 49,1 km. Efter omgangene kører man mod nordvest, nordøst og vest tilbage ad samme vej som tidligere, inden man kører over en anden bro, som leder tilbage til den europæiske del, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning og kører det meste af en omgang, idet man undervejs kører dagens Turkish Beauty Sprint på en bro efter 104,8 km, inden man med 29,1 km igen krydser stregen for første gang på toppen af den lille bakke.

 

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 9,7 km lange runde, sin indledes med en ikke alt for svær nedkørsel, der leder mod nordøst ned til kysten, hvorefter man kører mod sydvest ned til den omtalte bro, hvorfra man kører en tur rundt på en rektangulær rundstrækning, inden det går tilbage over broen og fladt mod nordøst op langs kysten. Med 1,3 km igen drejer man til venstre væk fra kystvejen, hvorefter man med 800 m igen drejer ind på bakken, der stiger med 7,5% fordelt med 6,7%, 11,2%, 4,7% og 6,8% over hvert af de fire 200 m-segmenter. Der er et sidste sving med 300 m igen, mens der efter første omgang er en kategori 3-bjergspurt på toppen, dvs. efter 118,4 km.

 

Etapen byder på i alt 1049 højdemeter.

Annonce

 

Den gamle brostensbakke i finalen blev benyttet i 2019, 2018, 2017, 2016 og 2015. Ved det sidste besøg vandt Caleb Ewan foran Fabio Jakobsen og Sam Bennett, og i 2018 kørte Sam Bennett fra alt og alle og sejrede med 5 sekunder ned til en favoritgruppe, hvis spurt blev vundet af Eduard Prades, der via bonussekunder derved sikrede sig den samlede sejr. I 2017 år kørte Matteo Pelucchi, Bennett og Edward Theuns væk, men bedst som det lignede en 5. sejr til ireren, styrtede han, hvorefter Theuns sejrede foran Pelucchi.  I 2016 år lykkedes det højst overraskende Przemyslaw Niemiec at holde hjem fra det tidlige udbrud og nå mål 11 sekunder inden Jose Goncalves, der havde angrebet fra feltet og distanceret hurtigste sprinter Marco Zanotti med fem sekunder. I 2015 angreb Lluis Mas fra bunden af bakken, og det lykkedes ham akkurat at holde feltet bag sig og sejre foran Mark Cavendish og Carlos Barbero.

 

I 2014 vandt Cavendish en mere traditionel massespurt på sidste etape foran Elia Viviani og Andrea Guardini, og det samme gjorde Marcel Kittel ved at slå Guardini og Andrew Fenn året inden. I 2012 var det Theo Bos, der var hurtigst og besejrede Fenn og Stefan van Dijk, mens Guardini åbnede løbet ved at vinde 1. etape i Istanbul foran Tyler Farrar og Kenny Van Hummel i 2011. I 2010 vandt André Greipel en spektakulær prolog foran Tejay van Garderen og Maciej Bodnar, mens Mauro Finetto sejrede med 2 sekunder ned til et splittet felt på 1. etape i 2009. I 2008 indledte man løbet med et kriterium i Istanbul, der ikke talte med i den samlede stilling, og her viste Gregory Rast sig som den stærkeste i et udbrud.

 

 

 

 

 

Læs også
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

 

 

 Livestream Tour of Turkey og Paris-Roubaix uden afbrydelser

 

Vejret

Efter en vejrmæssigt fin uge slutter det hele rigtigt kedeligt. Der ventes nemlig regulært regnvejr om eftermiddagen, men da etapen køres tidligt, bliver det måske ikke helt så slemt. Det bør være overskyet og tørt fra start, men derefter vil nedbørsrisikoen langsomt stige til 70% til den sidste lille time. Temperaturen vil være beskedne 14 grader. Det vil også blive blæsende om eftermiddagen, men ikke under etapen, hvor vinden vil tiltage fra en styrke på 10 km/t til 16 km/t. Vinden vil komme fra nordnordøst, og det giver vind fra alle retninger på den kringlede rute. I finalen vil der være sidemodvind i et langt stykke frem til bakken, hvorefter man i bunden drejer ind i sidemedvind, som varer ved hele vejen frem til stregen.

 

Favoritterne

Patrick Bevins store kup lykkedes, og dermed er intensiteten taget lidt ud af sidste etape. Klassementet er nu sat, og der kan ikke længere ske væsentligt forskydninger. Alligevel er det en ganske interessant sidstedag, der venter. Fremfor en traditionel massespurt er det ganske forfriskende, at arrangørerne har gjort det til en vane at ende med en puncheurafslutning, når nu resten af løbet er spækket med sprinterafgørelser.

Annonce

 

Vi er vant til puncheurfinaler i Istanbul, men denne er ny. Den er langt fra så urimeligt teknisk som den gamle, men den er stejlere. Tidligere havde sprinterne overhånden, men denne vil være for svær for langt de fleste. I stedet skal vi formentlig se i retning af de eksplosive puncheurs og de allerbedste bakkesprintere.

 

Det er en lidt tricky afslutning at læse. Stejlheden taler for, at sprinterne kommer til kort, men en længde på 800 m er til at overkomme. Det er lige på grænsen af en længde, som de kan klare alene på deres punch. Forinden venter der dog 200 m med 9,2%, inden de er 400 næsten flade meter, hvorefter selve bakken starter, og hvor den altså er stejlest i bunden.

 

Jeg regner i hvert fald med, at vi får vores spurt. Det meste af etapen er meget let, og jeg ved, at Caleb Ewan går efter at vinde den. Jeg vil også tro, at Jasper Philipsen og Kaden Groves tror på sig selv, og da Bora intet har fået med hjem, vil de formentlig også jagte, hvis det bliver kritisk. Jeg udelukker bestemt heller ikke, at Israel-PT vil gå efter sejren med Bevin. Forspringet er så stort, at de kan bringe bonussekunder i spil uden nogen væsentlig risiko.

 

Vi skal nok få en animeret start, som vi har fået alle andre dage end i dag, men derefter regner jeg med, at sprinterholdene på så kort en etape vil køre med lille risikomargin. De bør uden problemer kunne skabe samling.

 

Vil der så komme angreb på rundstrækningen? Bakken er jo en god affyringsrampe, og det kan bestemt ikke afvises, at nogen vil forsøge, måske også fra klassementet. Det meste af rundstrækningen er dog så let, at det bør være umuligt at komme afgørende væk. Bjergtrøjen sidder på Noah Granigans skuldre, så bjergspurten er også ligegyldig.

Annonce

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Vi bør altså få vores spurt. Finalen er ikke specielt teknisk, men man skal sidde fornuftigt i svinget i bunden af bakken. Det er dog store, brede veje, og på selve bakken vil der være plads til at bevæge sig frem i en afslutning, der handler om power. Samtidig er det værd at notere sig, at der er en vis sandsynlighed for, at eftermiddagens regnvejr vil være startet, og at de vil køre den sidste del af etapen i møgvejr, samt at der denne gang vil være med- og ikke modvind på bakken.

 

Stigningen er så lang og stejl, at jeg tror, at sprinterne kommer til kort. Derfor peger jeg på Patrick Bevin. Newzealænderen viste igen i dag, at han vel er løbets stærkeste rytter, og dette burde lige være en afslutning efter hans hoved. I går var den en anelse for let, også grundet modvinden, men denne er betydeligt stejlere, og det bør give ham en overhånd. Han er også sublim i positionskampen, og hans hold udgør også et af de bedste tog. Det kan være, at han ikke vil tage risici på de våde veje, men i denne enkle finale bør han give den et skud. Jeg tror, at han tager sin anden sejr i træk.

 

Jeg vælger at pege på Caleb Ewan som nr. 2, men det er ikke med den store overbevisning. Jeg tror nemlig, at den er for svær. Hans kørsel på 2. etape i Saudi Tour viser, at han i topform måske kunne være med, for det var en bakke, der kan sammenlignes med denne, men her kom han også til kort i forhold til de allerbedste. Dengang var han dog også i meget bedre form end nu, og vi så igen i dag, at han er et stykke fra topformen. Alligevel må han være manden, der kan slå Bevin. Han overraskede mig i går, hvor han sagde, at han lige nu har mere power i stigende spurter end på flad vej, og hans tog skal nok føre ham perfekt ind. Denne er dog langt sværere, men den er også så kort, at en formstærk Ewan burde kunne have en chance. Jeg tvivler bare på, at en formsvag Ewan kan - slet ikke i medvind. Svaret får vi i morgen.

 

Historien er lidt den samme med Danny van Poppel. Jeg tror, at den bliver en anelse for svær. Omvendt har vi før set Van Poppel overraske. For nogle år siden blev han nr. 3 bag Valverde og Sagan i en Vuelta-spurt, der ikke var helt forskellig fra denne, og han synes fortsat at være i fremragende form. Det var han i Flandern og i Scheldeprijs, og igen i dag så han ganske overbevisende ud på stigningen, og da han endda vandt feltets spurt i kamp med Kaden Groves. Det våde vejr burde også passe ham, og han har et af de bedste hold til at køre sig frem. Det er klart, at holdet også har Sam Bennett, der normalt ville være kandidat, men med det nuværende formniveau er der næppe tvivl om, at han i morgen vil give stafetten videre til Van Poppel.

 

Hvad kan Kaden Groves? Han er den store ubekendte, fordi vi aldrig har set ham i denne slags finaler før. I går blev han desværre lukket inde, og derfor blev vi berøvet den store chance. Han klatrer åbenlyst fremragende, men det er noget andet at have poweren til at vinde en spurt som denne. Jeg vil tro, at også han kommer til kort, men da vi endnu ikke har set ham folde sig ud som puncheur, og da han både er holdbar, eksplosiv og meget hurtig, har han potentialet til at overraske mig. Formen er i hvert fald god, selvom det var overraskende at se, hvordan han i dag ikke havde benene til at afslutte sin spurt. Det var måske et krisetegn, der viser, at vi ikke skal have alt for store forventninger.

Annonce

 

Jeg håber ikke, at Eduard Prades kommer til kort i positionskampen, men det gør han desværre nok. I denne form for finale vil jeg nemlig tro, at der er en god chance for, at han kommer tættest på Bevin. I sin storhedstid var han en fabelagtig puncheur, og han vandt blandt andet dette løb i kraft af de egenskaber på den gamle puncheuretape i Istanbul. Han er ikke så stærk længere, men hans puncheurspurt i Catalonien viste, at han stadig er stærk. Vi så dog også i går, at han tabte positionskampen. I morgen er vejen bredere, men risikoen for, at han sidder for langt tilbage, er stor. Han kan dog meget vel stadig ende som nr. 2 bag Bevin, hvis sprinterne - som jeg tror - kommer til kort.

 

Det tror jeg således også, at Jasper Philipsen gør. Han viste i går sine evner med en 2. plads, men det var en betydeligt lettere spurt end denne. I forvejen så vi i Paris-Nice, at han er en bedre afslutter på flad vej end i finaler, hvor det stiger pænt. Til gengæld var han også den sprinter, der i dag så mest komfortabel ud på stigningen, og han så i det hele taget ud til at være i hopla. Der er bedre puncheurs end ham, men med sin form kan det sagtens være, at han alligevel vinder, hvis jeg har uret i, at sprinterne får det for svært.

 

Lotto kører for Ewan, men faktisk tror jeg, at Jasper de Buyst kan være en bedre kandidat. Vi så i dag, at belgieren lige nu klatrer bedre end sin kaptajn, og dette burde være en god afslutning for De Buyst. Hans opgave er at køre lead-out for Ewan, og derfor får han næppe chancen, men skulle Ewans ben eksplodere tidligt, kan De Buyst måske alligevel nå at sadle om tage chancen selv. Gør han det, vil jeg ikke udelukke, at han kan vinde.

 

Jeg glæder mig også til at se Anders Johannessen i denne afslutning. Nordmanden er stadig et lidt ubeskrevet blad, og vi har i dette løb desværre set, at han med sit nuværende formniveau har sine begrænsninger. I dag kørte han dog med de bedste på den nedre del af stigningen, og han har vist, at han er en af løbets bedste klatrere. Han er mindre profileret end sin bror, men de er begge ganske eksplosive, og dette burde være en finale lige efter hans smag. I morgen får vi forhåbentlig et bedre billede af, hvor god en puncheur han er. Det kunne være en afslutning også for Niklas Larsen, men han er her som hjælper.

 

Læs også
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

 

I gamle dage havde Francesco Gavazzi været topkandidat til denne afslutning, men nu er han blot outsider. Han er slet ikke så stærk eller hurtig som i gamle dage, men vi så dog i går, at han stadig kan være med i denne slags finaler. Jeg vil tro, at den er for svær til den Gavazzi, vi kender i dag, men omvendt er niveauet ikke alt for højt. Hans 18. plads på kongeetapen viste jo, at han jo faktisk lige nu er en af løbets bedste klatrere, og i dag kørte han også en ganske god spurt.

Annonce

 

Bakken er så hård, at jeg vil forvente at se klassementsrytterne meget langt fremme - formentlig også foran sprinterne. Problemet er, at ingen andre end Bevin er specielt eksplosive, og derfor kan de få svært ved at vinde. Jay Vine er dog stadig relativt ubeskrevet, og han viste i Besseges visse afslutterevner, selvom han blev snydt af Tobias Johannessen gennem de sidste sving. Han er åbenlyst i fin form, og bakken burde være så stejl, at hans klatreevner kommer til sin ret.

 

Det samme kan siges om Harm Vanhoucke. Han skuffede fælt i dag, og i morgen er hans primære opgave at tage sig af Ewan. Han har dog også et klassement at tage sig af, og derfor er han nødt til at spurte. Heller ikke han er specielt eksplosiv, men han blev jo faktisk nr. 2 bag Bevin og foran Vine i spurten på kongeetapen. Han er ikke helt uden punch og bør ende langt fremme.

 

Det gør Nicolas Edet også. Franskmanden skuffede mig lidt på kongeetapen, men i dag viste han sin klasse. Han er ikke nogen meget eksplosiv rytter, men han kan godt spurte på en bakke. Ellers vinder man ikke bjergtrøjen i Vueltaen. Jeg kan være meget bekymret for, om hans hold får bragt ham frem i positionskampen, men sidder han ikke for langt tilbage, bør han gøre det godt.

 

Det samme gør Sean Bennett. Amerikaneren har virkelig fået gang i sin karriere igen efter skiftet til Kina. Igen i dag var han blandt de bedste på stigningen, men desværre løb også han tør for kræfter. Han har ikke vist det store punch i dette løb, og måske har hans forbedrede klatring haft en pris. Tidligere var han dog ganske hurtig, og denne bakke er også så hård, at de bedste klatrere bør ende langt fremme.

 

En af løbets skuffelser har været Henri Vandenabeele. Igen i dag var belgieren helt fraværende, og han synes ikke at have samme form som i Catalonien. Netop i det catalanske viste han dog en hurtighed, jeg ikke havde regnet med at se fra ham, og det burde komme ham til gode i dette løb. Jeg anser ham stadig ikke som nogen stor puncheur, men i morgen kan vi måske få en lidt bedre ide af, hvor eksplosiv han faktisk er.

Annonce

 

Endelig vil jeg pege på Antonio Angulo. Baskeren bekræftede i går, at han er både hurtig og holdbar, og det burde være en finale, der er inden for hans rækkevidde. Han skal dog være knivskarp for at være med helt i front, og han har bestemt ikke imponeret med sin klatring i år. Derfor tror jeg, at han får det for hårdt, men han har potentiale til at overraske mig.

 

Havde han været på toppen, ville vi måske kunne se Alberto Dainese relativt langt fremme, men selvom han gjorde det hæderligt i går, så vi igen i dag, at han ikke er helt klar efter sin sygdom. Jeg regner med, at finalen bliver for hård til alle de øvrige sprintere. Alle klassementsryttere bør ende ganske langt fremme, og det gælder derfor også for Dawit Yemane, Eduardo Sepulveda, Mustafa Sayar og måske især Dylan Sunderland, der var overraskende hurtig i dag. Jeg tror, at Corbin Strong kan gøre det godt, men hans primære opgave er lead-out for Bevin, og også Campbell Stewart, der dog bør få det for hårdt, kører lead-out. Luca Chirico burde kunne køre denne finale, men hans fokus er Sepulveda, og han har ikke vist sin hurtighed i lang tid. Endelig burde det være noget for Juan Jose Lobato, Carlos Canal og Mikel Aristi, men næppe med deres nuværende niveau, og i stedet er det hos Euskaltel nok Julen Irizar, der måske kan sidde fremme sammen med Angulo.

 

Feltet.dks vinderbud: Patrick Bevin

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Danny van Poppel

Outsidere: Kaden Groves, Eduard Prades, Jasper Philipsen, Jasper de Buyst, Anders Johannessen

Jokers: Francesco Gavazzi, Jay Vine, Harm Vanhoucke, Nicolas Edet, Sean Bennett, Henri Vandenabeele, Antonio Angulo

 

 Livestream Tour of Turkey og Paris-Roubaix uden afbrydelser

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Patrick Bevin
Caleb Ewan, Danny van Poppel
Kaden Groves, Eduard Prades, Jasper Philipsen, Jasper de Buyst, Anders Johannessen
Francesco Gavazzi, Jay Vine, Harm Vanhoucke, Nicolas Edet, Sean Bennett, Henri Vandenabeele, Antonio Angulo
Corbin Strong, Alberto Dainese, Dylan Sunderland, Mustafa Sayar, Eduardo Sepulveda, Dawit Yemane, Carlos Canal, Luca Chirico, Juan Jose Lobato, Mikel Aristi, Julen Irizar, Noah Granigan, Scott McGill, Mario Aparicio, Campbell Stewart
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Turkey
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Følg Lunds trøjeforsvar og det schweiziske bjergslag
Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Annonce

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl

Annonce

Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
VIS FLERE

Annonce