EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Ruten                                                         

Giroens sidste uge er altid brutal, men der er alligevel tradition for, at arrangørerne viser lidt nåde over for sprinterne ved at inkludere en flad etape på Po-sletten, når rytterne skal transporteres mellem Dolomitterne og Alperne. En sådan er der også i år, og modsat de seneste to år, hvor man har designet nogle gigantiske og meget lange transportetaper, har man denne gang valgt en ultrakort affære. I 2021 havde etapen endda også så svære stigninger, at sprinterne helt gav op, men i år er der tale om så flad en sag, at der burde være en god chance for en sidste spurtafgørelse for de sprintere, der måtte have overlevet så langt, selvom udbrudssejre i den tredje uge altid er et sandsynligt scenarium.

Med en distance på bare 152,0 km er der som sagt tale om en kort sag, der fører feltet fra Borgo Valsugana til Treviso. Den sidste del af etapen afvikles på Po-sletten, og derfor er det næsten helt fladt, men i første del, hvor man kører væk fra bjergene, er der et par småbakker. Fra start kører man mod sydøst ad en lige og let faldende vej, inden man forlader dalen for at køre mod nord op ad kategori 4-stigningen Le Scale di Primolano (2,3 km, 5,7%, max. 10%), der er ujævn og har i alt en kilometer med 6-8%, men derudover er ganske let.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Toppen rundes efter 24,8 km, og derfra følger man igen en både let faldende og let stigende vej mod nordøst frem til Feltre, som nås efter 49,3 km. Herfra falder det let mod syd, idet man dog undervejs skal over en lille bakke, inden man drejer mod nordøst for at køre ad et let stigende stykke frem til dagens første spurt, som kommer i Valdobbiadene efter 72,9 km. Det forsætter med at stige let mod nordøst, inden det igen begynder at falde let for siden at blive helt fladt. Efter 89,5 km drejer man mod nordøst for at køre op og ned ad en lille bakke, inden man kører mod syd op ad den kendte og stejle kategori 4-stigning Muro di Ca’ del Poggio (1,1 km, 12,3%, max. 19%), der er en jævn og meget stejl mur.

Toppen rundes efter 102,3 km, og herefter er de sidste 49,7 km meget lette. Det falder let mod syd og sydøst ned til Po-sletten, som nås i Susegana, hvor den anden spurt køres efter 116,7 km. Den er som bekendt næsten helt flad, og derfor falder det kun ganske, ganske let, når man kører ad en lang og lige vej mod syd ned til Treviso, hvor man krydser stregen for første gang efter 141,2 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 10,8 km lang rundstrækning, der næsten helt flad. Fra start kører man mod nord ad en lige vej, der kun afbrydes af to hurtige sving, inden en lige vej leder mod sydvest. Kort inden 4 km-mærket drejer man mod nordvest, inden der venter et sidste skarpt sving med 2300 m igen. Derefter er der et sving med 1600 m igen og slutteligt et blødt sving med 1200 m igen, hvorefter en lige og flad vej leder frem til stregen.

Etapen byder på i alt 1215 højdemeter.

Treviso har fire gange inden for de seneste 25 år været mål for et stort cykelløb. Det var senest i Giroen i 2013, hvor Mark Cavendish vandt en massespurt foran Nacer Bouhanni og Luka Mezgec. Giroen var også forbi i 2004, hvor Alessandro Petacchi tog en af sine ufattelige ni etapesejre ved at spurtsejre foran Robbie McEwan og Aliaksandr Usau, og i 1999, hvor Sergiy Gonchar vandt en enkeltstart foran Paolo Savoldelli og Laurent Jalabert. I 2010 var byen vært for de italienske mesterskaber i enkeltstart, som blev vundet af Marco Pinotti foran Dario Cataldo og Adriano Malori.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Efter dagens regnfulde betingelser vender det varme og solrige vejr tilbage. Fra starten vil der kun være få skyer, men der vil være en risiko for tordenbyger på 70-75%. Den vil dog langsomt aftage, når man nærmer sig Po-sletten, og når man ved den sidste spurt når frem til den flade slette vil det formentlig være tørt med få skyer, solskin og en temperatur på 27 grader, mens bygerisikoen falder fra 25% til 5% i finalen. Vinden vil bare være let (7-10 km/t) og komme fra syd gennem hele etapen. Det giver skiftevis mod-, side- og sidemodvind frem til sidste stigning, hvorefter der vil være modvind ned til rundstrækningen. Her vil der være medvind på første del og derefter næsten uafbrudt sidemodvind, indtil man med 1200 m igen får sidevind.

Analyse af 17. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Mikel Landa og Bahrain reddede en 17. etape, der længe havde kurs mod at blive en chokerende passiv affære.

Favoritterne

Man forstår godt, hvis der var en sprinter eller to, der havde lyst til at rejse med Giacomo Nizzolo og Caleb Ewan langt væk fra Italien, da de nåede Cuneo i fredags. Siden da har den nemlig stået på ren lidelse, og for alle andre end Arnaud Demare, der har udsigt til en pointtrøje i Verona, har der kun været én grund til alle lidelserne, nemlig morgendagens 18. etape. End ikke en sidste spurt på søndag er der blevet plads til, og derfor vil det være nogle topmotiverede sprintere, der stiller til start i morgen. Det er nu, belønningen for alle anstrengelserne skal falde.

Det er bare ikke nogen let opgave at få den. Historien viser klart, at denne sidste sprinteretape i den tredje uge sjældent går sprinternes vej. Det gjorde den i hvert fald ikke i hverken 2020 eller 2021, hvor udbrud begge gange løb med guldet, og vi så det samme billede på 19. etape af Touren sidste år. I den tredje uge af en grand tour betyder trætheden bare, at det er pokkers svært at kontrollere, og samtidig køres etaperne langt mere aggressivt. For alle de ryttere, der ikke er bjergryttere eller tempospecialister - og det er det store flertal - er morgendagen nemlig sidste chance for at få en etapesejr.

Der er dog også omstændigheder, der gør, at vi ikke helt kan sammenligne denne etape med de to foregående års. I 2021 var der så svær en finalestigning, at det slet ikke var en oplagt sag for sprinterne, og derfor var det kun naturligt, at de ikke gav sig i kast med at jagte. I 2020 kunne Demare sikre sig pointtrøjen, hvis udbruddet holdt hjem, og derfor var Bora helt alene om at jagte. De forsøgte, men i sidste ende måtte de strække våben.

Den slags problemer er der ikke i år. Etapen byder ganske vist på den meget stejle Poggio-mur, men den er så kort, at man ikke taber megen tid, hvis man sørger for at ramme den langt fremme. Terrænet er generelt overkommeligt, og var etapen kommet i uge 1, havde vi slet ikke været i tvivl om, at det var blevet en massespurt.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Denne gang kan vi også forvente, at FDJ jagter. Demares forspring i pointkonkurrencen er så stort, at han har råd til at få en defekt i finalen og således tabe 50-0 til Mark Cavendish i pointregnskabet, uden at hans trøje på nogen måde kommer i fare. Med andre ord har FDJ intet at miste, og derfor vil de naturligvis satse på at tage en fjerde etapesejr, der kan tangere udbyttet fra den fantastiske 2020-udgave.

Dermed er der i hvert fald tre hold, der må forventes at gøre alt for at få en spurt. Det gælder for FDJ, Quick-Step og DSM, der formentlig vil forsøge at gøre, som de gjorde med stor succes på 13. etape, nemlig at virke så intimiderende, at et ufarligt udbrud kommer afsted. Jeg tror endda, at UAE godt vil hjælpe lidt til. Vi så i fredags, at de brugte Rui Oliveira til jagten, og det vil de formentlig gerne gøre igen. Med Joao Almeidas nederlag i dag virker podiet ikke helt så realistisk længere - selvom det ikke er umuligt - og derfor tror jeg, at de godt vil investere en anelse i en spurt.

Til gengæld regner jeg ikke med hjælp fra Bahrain, der ikke har råd til at støtte Phil Bauhaus. En mulig allieret kan være Israel-PT, men deres plan A vil være udbruddet. Hvis de misser det, er det dog ikke utænkeligt, at de vil forsøge at jagte, for med deres tunge trup er dette sidste reelle chance for at vise noget, da enkeltstarten nok er lidt for svær for Alex Dowsett og Matthias Brändle. Det samme gælder for Cofidis, der vil gå efter udbruddet, men ikke har noget at miste ved at jagte, hvis de misser det.

Der er til gengæld også mange hold, der har et udbrud som plan A. Det gælder for Ag2r, Alpecin, Bardiani, Cofidis, Drone, EF, Eolo, Intermarché, Israel-PT, Jumbo, Lotto, Movistar, BikeExchange og Trek. Der er altså et hav af hold, der vil angribe i højre og venstre, og det bliver derfor meget svært for sprinterholdene at få lagt tidligt låg på, som de gjorde i fredags. Særligt kan man forvente, at Mathieu van der Poel kommer blæsende med alt, hvad han har, men det må glæde sprinterholdene, at han i dag gravede så ekstremt dybt. Det plejer for ham at koste noget i flere dage efterfølgende.

Før eller siden vil elastikken knække, og så kan det gå begge veje. Vi får næppe noget svagt udbrud, og derfor regner jeg med et vildt forfølgelsesløb, som det vi så i fredags. Man kan aldrig udelukke, at vi får et mindre og svagere udbrud, men mit gæt er, at det vil være stærkt, og at sprinterholdene kommer på arbejde. Vi kan sagtens være næsten halvt inde i den meget korte etape, inden elastikken knækker.

Netop den korte distance taler til fordel for udbruddet. Derfor regner jeg også med, at sprinterholdene vil jagte med det samme, hvis udbruddet har en bare rimelig styrke. De får næppe noget stort forspring på noget tidspunkt, og sprinterholdene kan glæde sig over, at der vil være modvind. I fredags var udbruddet voldsomt hjulpet af medvinden, men denne gang er det ren modvind i finalen frem til rundstrækningen. Det taler til fordel for feltet. Etapen vil formentlig også kun handle om etapesejren, for den indlagte spurt vil sikkert blive ignoreret af alle andre end Demare, der sikkert vil sørge for at rulle først over i feltet bag udbruddet, hvis der er flere point at køre om.

Vil stigningen blive brugt til at lægge pres? Det tvivler jeg på. Den er for kort til, at man kan få sat sprinterne tilstrækkeligt. Til gengæld er den alligevel en sten i skoen for feltet. Udbruddet vil formentlig være ret tæt på, når de rammer den, og man kan sagtens forestille sig, at en rytter - læs Van der Poel - vil forsøge at køre op til udbruddet, hvis det er misset. Det kan give udbruddet ny luft og øge chancen for en udbrudssejr. Det gør det også lidt mindre tilfældigt, hvem der vil være i udbruddet, hvis man kan bruge stigningen til at få en sen billet.

Det kan gå begge veje. Historien giver en lille overhånd til udbruddet, men denne gang tror jeg på sprinterholdene. De er tre sikre hold og formentlig fire til at jagte, og hvis ikke Cofidis og Israel-PT rammer det, tror jeg, at de er seks. Det er ganske mange, og da de ikke som i Cuneo har en lang stigning, hvor udbruddet kan få et stort forspring, tror jeg på, at de kan skabe samling. Det er dog en vurdering, der er meget usikker, og det er tæt på 50-50. En udbrudssejr er meget sandsynlig.

Ender det i en spurt regner jeg med et relativt stort felt med deltagelse af alle sprinterne, men de vil være mærkede. Dels efter nogle hårde dage og dels efter en hård, hård jagt på udbruddet. I den tredje uge er sprinterhierarkiet ofte vendt helt på hovedet, og vi kan slet ikke regne med det billede, vi så i fredags. Spurten er en smule kringlet med tre sving inden for de sidste 2300 m, men vi har en 1200 m lang opløbsstrækning, hvorfor det ikke er en spurt, hvor position betyder alt. Der er plads til at lade farten tale.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Jeg vælger at pege på Arnaud Demare, men det er ikke med stor overbevisning. Franskmanden var uhyggeligt hurtig på 6. etape, men siden har han faktisk været lidt skuffende. Han manglede fart på 11. etape, og på 13. etape vandt han ganske vist, men det var kun med det yderste af neglene i en finale, der var skræddersyet til ham. Det er denne ikke på samme måde, for han er langt mere komfortabel i en let stigende end i en flad spurt.

Vi ved også, at Demare restituerer dårligt, og at han spurter svagere sent i grand tours. Vi så en klar forskel på uge 1 og uge 2, og nu skal vi se, hvordan det ser ud i uge 3. Han virker dog frisk. Han er kommet bedre igennem de seneste to dage end to af sine værste rivaler, og det samme er hans tog. Han lyder også ganske optimistisk selv, og noget kunne tyde på, at han denne gang har en lille overhånd i forhold til Mark Cavendish og Fernando Gaviria. Først og fremmest har han dog sit supertog med Miles Scotson, Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri, der i dette felt kun kan trues af Quick-Step. I denne finale er det ikke altafgørende, men i et meget lige sprinterfelt kan det være det, der tipper balancen.

Jeg bliver dog ikke overrasket, hvis Mark Cavendish vinder. Modsat Demare har briten mange etapesejre sent i grand tours, og han har bevist, at han altid kan spurte, selv når han virker mest presset. I dag kom han også ganske fornuftigt igennem - efter egen standard - og han har aldrig for alvor været truet. Hans spurt i Cuneo var ganske overbevisende, men han skulle starte for langt tilbage, fordi hans tog svigtede, og de havde brændt Mauro Schmid af i jagten. Det kan ske igen, men vi så på 11. etape, at toget med Bert van Lerberghe og Davide Ballerini har styrken til at true FDJ, hvis de rammer timingen bedre. Med den fine spurt, Cavendish kørte i fredags, tror jeg, at han har en ganske god chance for at slå Demare i en flad spurt som denne. Alt vil afhænge af, om Quick-Step-toget rejser sig og viser, at de kan matche FDJ og i hvert fald anbringe ham umiddelbart bag Demare.

Dernæst peger jeg på Phil Bauhaus. Den store tysker er en ubekendt sidst i en grand tour, fordi han aldrig tidligere er kommet så langt. Han virker imidlertid ganske frisk, og vi ved også, at han har forbedret sin holdbarhed markant. Han kørte sin klart bedste spurt på 13. etape, hvor trætheden var sat ind, og det er et ganske opløftende tegn. Til gengæld er der også en grund til, at han ikke vandt i fredags, nemlig at han igen sad for langt tilbage. Det har han gjort i alle årets spurter, og det vil han formentlig gøre igen. Omvendt plejer han godt at kunne positionere sig, og med fraværet af i hvert fald to supersprintere og større træthed bliver positionskampen mindre. Vi har fået at se, at Bauhaus måske er bedst i let stigende spurter, både i Polen og her, og han har til gode at vise samme fart mod Demare og Cavendish på flad vej, men med sin friskhed har han en fin chance, hvis altså han har heldet i positionskampen.

Jeg er usikker på Fernando Gaviria. Det så ellers så lovende ud på 11. etape, hvor han kørte en af de bedste spurter, vi har set i nogen tid, og også i Messina var han med defekt gear hurtig. Det kneb til gengæld gevaldigt i fredags, men det var forventeligt i en stigende finale, hvor han altid skuffer. Problemet er snarere, at han virker træt. Han er kommet ind bag gruppettoen de to seneste dage, og selvom han aldrig har flirtet med tidsgrænsen og også kan være et bevidst valg, er det aldrig et godt tegn. I forvejen er han på papiret langsommere end de ovennævnte, og det er kun i dette løb, at han har genfundet lidt af sin gamle fart. Til gengæld har han positioneret sig bedre end alle andre, og Maximiliano Richeze vil give alt i det, der vil være karrierens allersidste af mange, mange lead-outs. Spurter han, som han gjorde sidste onsdag, har han en god chance for at vinde. Er han træt og spurter som i fredags, har han ikke.

Lottokuponen er Alberto Dainese. Italieneren har klatret som en drøm igen i dette løb, og han synes at være kommet meget bedre gennem bjergene end de andre sprintere. Det kan meget vel give ham en ekstra friskhed, for vi så, hvor god han var i den tredje uge af Vueltaen sidste år, ikke mindst på 19. etape. Vi så også på 11. etape, at han har en skræmmende høj topfart på flad vej, men til gengæld ved vi også, hvad problemet er. Hans bedste resultat indtil sejren var i hele 2022 blot en 5. plads, fordi han altid sidder for langt tilbage, og uden Cees Bol og Romain Bardet er hans tog reelt reduceret til Martijn Tusveld og Nico Denz. Han vil have fordel af træthed og færre sprintere, men han skal godt nok igen være heldig for at sidde i en position, hvorfra han med sin ellers fine fart kan gentage sin sejr. Det er hans hjemmebane, så han vil være topmotiveret.

Der er ingen tvivl om, at Mathieu van der Poel går efter at ramme udbruddet, men hvad hvis det mislykkes? Vil han så alligevel deltage i spurten, når han nu ikke rigtigt skal spare sig til andre muligheder? Hvis etapen har været knaldhård, er det vel være at forsøge, og toget med Stefano Oldani, Tobias Bayer og Dries de Bondt ligner stadig et af de bedste i dette løb. Van der Poel har aldrig kunnet matche sprinterne i en massespurt, men hvordan ser det ud i den tredje uge efter en hård jagt? Han viste i dag, at han har en friskhed, sprinterne ikke har. Jeg håber, at han giver den et skud og ikke er for mærket efter i dag. Hvis ikke vil jeg tro, at holdet kører for De Bondt, selvom Oldani og Bayer også kan være optioner. Belgieren har i år været overraskende hurtig med sine ret overraskende andenpladser i sprinterselskab i Denain og Monseré, og han virker frisk og klar. Hans spurt på 13. etape var lovende.

Edward Theuns har ikke fået så megen støtte i den periode, hvor Juan Pedro Lopez havde trøjen, men nu burde han igen have næsten et fuldt hold til rådighed. Det er ikke det stærkeste mandskab, men Jacopo Mosca og Otto Vergaerde kan yde nogen støtte, og vi har også set, at han generelt har positioneret sig godt. Vi har til gengæld også set, at det har haltet lidt med farten i forhold til de allerbedste, og han er således en usandsynlig vinder. I den tredje uge af en grand tour ser man dog af og til overraskelser, og selvom han havde en svær dag i dag, har han set relativt frisk ud indtil videre.

Det var været overraskende at se Simone Consonni de seneste dage. På de store bjergetaper sidder han altid i gruppettoen, selvom han klatrer godt, men han har to dage i træk nu siddet bag den. Det ligner ham ikke, og det kunne antyde, at han er mærket, selvom han normalt burde være en af de allermest holdbare med fordel af den generelle træthed. I forvejen ved vi, at han ikke har farten til at vinde de flade spurter, men han er god i positionskampen og har en stærk ledsager i Davide Cimolai. Hans fart var overraskende god på 11. etape, og hvis han vitterligt stadig er frisk, bør han kunne drage fordel af den generelle træthed. Der fik forleden et lidt ubegrundet rygte om, at de ville køre for Cimolai, men efter Consonnis 3. plads kan det næppe komme på tale. Hvis Consonni vitterligt er mærket, er det dog muligt, at de bytter roller, men selvom han er god i positionskampen, mangler også Cimolai den sidste fart.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Israel-PT skal nu give Rick Zabel chancen. Han er ikke verdens hurtigste og spurter i det hele taget sjældent, men af og til er han overraskende hurtig. Han har før kørt lead-outs, hvor hans sprinter knap har kunnet gå forbi, og han vandt endda højst overraskende i Yorkshire for nogle år siden. Han har fordel af hele Nizzolos tog, som er et af de stærkeste, og vi så senest i Tyrkiet, hvor han ellers var lead-out man, at han sagtens kunne blande sig med sprinterne.

Ligesom Van der Poel går Magnus Cort utvivlsomt efter at ramme udbruddet, og jeg tror heller ikke, at han spurter, hvis han misser det. Omvendt har han jo ikke meget at miste ved at give den et skud, og vi ved, at han altid er bedst i den tredje uge. I dag viste han også, at formen stille og roligt går den rigtige vej, og han har i hvert fald en meget bedre chance, end han havde i uge 1. Desværre synes han i flade spurter ikke at have fordums fart. Hans spurt i Messina var skuffende, og i Vueltaen sidste år var han nær blevet slået af Andrea Bagioli. Den største udfordring er dog hans lead-out. EF er næsten halveret, og han har kun Julius van den Berg som rigtigt lead-out man. I forvejen ved vi, at han altid taber positionskampen, og derfor er jeg ikke optimistisk, selv hvis han mod forventning prøver.

Jeg tror heller ikke, at Pascal Eenkhoorn kører spurten. Han har sagt, at han ikke gider de flade spurter, og der er ingen tvivl om, at han går efter revanche for i fredags. Skulle han misse udbruddet, og ender det med en knaldhård jagt, hvor alle er mærkede, håber jeg, at han prøver. Han er helt urimeligt formstærk og meget friskere end rivalerne. Hans tog med nu sikkert også Tobias Foss samt Jos van Emden og Edoardo Affini er også meget overbevisende. Prøver han, bliver det interessant at se, hvad farten rækker til sent i en grand tour. Alternativt vil Affini gå efter endnu en top 15.

Det har været overraskende at se Sacha Modolo i dette løb. Italienerens spurter har ikke været imponerende, men han synes frisk og holdbar. Mange dage har han siddet foran gruppettoen, og man kan håbe, at han har den friskhed, der kan bringe ham lidt tættere på. Hans positionering har været helt skidt i år, og holdet er svagt, men hans 8. plads i onsdags var opløftende. Nu kan han måske lukrere på lidt ekstra friskhed i en finale, der ikke er specielt kompliceret til at gøre det endnu bedre.

Intermarché vil igen køre for Barnabas Peak. Det gik ikke alt for godt i første forsøg, og han har da heller ikke megen erfaring. Han viste dog lidt fart med sin 2. plads på Sardinien sidste sommer, og han burde være en rytter, der kan lukrere på lidt ekstra friskhed. Han har dog det store problem, at han praktisk talt er alene til sidst, da Loic Vliegen er ude, og da han har begrænset erfaring, kan det lægge en dæmper på mulighederne.

Endelig vil jeg pege på Vincenzo Albanese. Det kan være, at han skipper spurten, som han gjorde med den seneste flade spurt, men han har ikke så meget at miste og kørte de første mange. De viste tydeligt, at han mangler en del fart, men måske det kan se bedre ud på et tidspunkt, hvor han må være mere frisk end flertallet. Holdet er ikke stærkt, og han vinder utvivlsomt ikke, men måske han kan gøre det bedre end hidtil. Plan A er dog helt sikkert at ramme udbruddet. Skipper han den, spurter Mirco Maestri formentlig.

Hos de øvrige hold regner jeg med, at Ag2r i en flad spurt igen kører for Lawrence Naesen og ikke den ellers formstærke Andrea Vendrame, men jeg har ikke megen tiltro til belgieren. Hos Androni er det igen op til Filippo Tagliani, der kan lave en top 20, mens Lotto skal prøve med Michael Schwarzmann, der på flad vej dog bør mangle den sidste fart. Hos Movistar er der nu endnu mere frihed til holdbare Jose Joaquin Rojas, men jeg bliver overrasket, hvis han går i top 10.

Som sagt har et udbrud en stor chance, og det vil være et lotteri at ramme det i fladlandet. Der er dog nogle oplagte kandidater, der både er brølstærke, formstærke og hurtige. Mest oplagt er selvfølgelig Mathieu van der Poel, men han vil som bekendt altid have det svært i en taktisk finale, hvor alle kigger på ham. Det andet helt oplagte navn er urimeligt formstærke Pascal Eenkhoorn, og derudover synes Magnus Cort også at nærme sig et niveau, hvor han er kandidat. Alpecin har et par gode navne i særligt i udbryderkongen Dries de Bondt, men også Stefano Oldani og Tobias Bayer. Andre navne er formstærke Andrea Vendrame, Vincenzo Albanese, Fabio Felline, Barnabas Peak, Alex Dowsett, Edoardo Affini, Tobias Foss, Thomas de Gendt, Jose Joaquin Rojas, Jacopo Mosca og - hvis han mod forventning får lov - Alessandro Covi.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at det er på en knivsæg, at jeg giver sprinterne overhånden. Som jeg redegør for, er der mange - særligt hollandske - gode grunde til, at et udbrud kan holde. Det kan gå begge veje.

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Mark Cavendish, Phil Bauhaus

Outsidere: Fernando Gaviria, Alberto Dainese, Mathieu van der Poel, Edward Theuns, Simone Consonni

Jokers: Dries de Bondt, Rick Zabel, Davide Cimolai, Magnus Cort, Pascal Eeknhoorn, Sacha Modolo, Barnabas Peak, Vincenzo Albanese

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Mathieu van der Poel, Pascal Eenkhoorn, Magnus Cort, Dries de Bondt, Stefano Oldani, Andrea Vendrame, Vincenzo Albanese, Fabio Felline, Thomas de Gendt, Edoardo Affini, Barbabas Peak, Jacopo Mosca, Jose Joaquin Rojas, Tobias Foss

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO