I alt skal der tilbagel\u00e6gges 175,8 km, der f\u00f8rer feltet fra Gol til toppen af Stavsro. Starten er relativt enkel, idet man k\u00f8rer mod sydvest ad en ganske let stigende vej, inden der til slut venter en stejlere opk\u00f8rsel, som leder op til dagens f\u00f8rste spurt i onsdagens m\u00e5lby, Geilo. Den kommer efter 48,2 km, hvorefter det g\u00e5r mod syd\u00f8st igennem fladt terr\u00e6n, som undervejs afbrydes af en bakke og en nedk\u00f8rsel, inden man k\u00f8rer videre mod syd\u00f8st op ad kategori 2-stigningen Hogasen (3,9 km, 6,9%), der er en relativt j\u00e6vn stigning med top efter 68,4 km. Derfra g\u00e5r det videre mod syd\u00f8st via en nedk\u00f8rsel, en bakke og endnu en nedk\u00f8rsel, inden man drejer mod syd ind p\u00e5 kategori 1-stigningen Imingfjell (7,3 km, 6,5%), der stiger j\u00e6vnt med 7-8% over de f\u00f8rste 6 km, inden den flader ud frem mod toppen, som rundes efter 100,3 km.<\/p>","
Nu bliver det endelig lettere. Man forts\u00e6tter kortvarigt mod sydvest ad et let stigende plateau, inden der venter et langt let faldende stykke, som f\u00f8rer videre mod syd\u00f8st ned til byen Austbygdi, som n\u00e5s efter 136,6 km. Her m\u00f8der man s\u00f8en Tinnsj\u00f8, hvis flade bred f\u00f8lges mod nordvest, sydvest, syd\u00f8st og sydvest, inden man k\u00f8rer igennem fladt terr\u00e6n mod sydvest v\u00e6k fra s\u00f8en.<\/p>","
Kort efter bryder helvede l\u00f8s, n\u00e5r man drejer mod syd\u00f8st for at k\u00f8re op til m\u00e5l ad kategori 1-stigningen Stavsro. Den stiger med 7,7% over 12,1 km, men den skal deles i to. De f\u00f8rste 9 km stiger relativt j\u00e6vnt med 8-10%, dog med en kilometer 2 med hele 11,0%, inden de n\u00e6ste 2 km stiger med 3-5% og de sidste 1200 m med bare 1,0%. Stigningen har en del h\u00e5rn\u00e5lesving i bunden, men over de sidste 4 km er det en stort set helt lige vej, der leder ind til m\u00e5l.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Stavsro har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.
EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS
SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO
Favoritterne
Bemærk: Selvom løbet tæller med i Cykelduellen og er ProSeries, bliver ugens etapeoptakter grundet Giroen af betydeligt mere skitseagtig karakter end vanligt.
Med dagens lidt uventede trøjetab fik Remco Evenepoel endnu mere motivation til at gå efter sejren på 3. etape. Det gør dog næppe den store forskel. Uanset om han havde været i trøjen eller ej, ville han utvivlsomt være gået benhårdt efter at vinde kongeetapen, der som sagt er den hårdeste i løbets historie. Aldrig tidligere har vi haft så svært et bjerg, og så er der endda mål på toppen.
Stigningen er så brutal, at det er en sag for rene klatrere. I dette felt med relativt få klatrere vil det eksplodere til atomer, og de kan meget vel komme i mål én og én. Den flader dog markant ud nær toppen, og den sidste del er næsten helt flad. Det betyder, at en god spurt kan komme på tale, selvom sandsynligheden taler imod det.
Jeg vil tro, at favoritterne skal køre om det. Dagens etape skabte enorme forskelle, og dermed vil man kunne lade et udbrud sejle hjem. For Uno-X vil det være fint, hvis bonussekunderne forsvandt, for i det tilfælde skal Tobias Johannessen ”bare” følge Evenepoel til dørs. For Ineos vil det formentlig også være fint med en udbrudssejr, da det ikke er en etape, Ethan Hayter har mange chancer for at vinde.
Quick-Step vil helt sikkert vinde, men de er kun fem mand. Jeg vil dog tro, at de finder allierede, hvis det er nødvendigt. Særligt EF med Esteban Chaves, Israel-PT med Carl Fredrik Hagen og Alpecin med Jay Vine er hold, der burde kunne give en hånd med. Derudover er der mange relativt svage hold, og Quick-Step er så enormt stærke i alle terræner, at de kan hente meget selv.
En joker på etapen er vinden. Der bliver kraftig sidevind stort set hele dagen, og vi så i dag, at det kan splitte. Erfaringen i Norge er, at det sjældent sker, og da det er ganske kuperet, er der formentlig for megen læ, men dagens etape viser, at muligheden eksisterer. Det kan eliminere nogle klatrere allerede inden finalen. Det vil også hjælpe med at bringe udbruddet tilbage.
Jeg peger på Remco Evenepoel, men det er ikke med total sikkerhed. Belgieren har som bekendt sine begrænsninger i bjergene, og hvor han var komfortabel på den korte stigning i Voss, er dette en udfordring, han typisk har det svært med. Han viste dog fornem form i går, hvor han også meldte om bedre ben end ventet, og vi så i Baskerlandet, at han har forbedret sin klatring markant. I dette felt vil jeg tro, at hans klatreevner rækker, men han er ikke så stor favorit, som man måske umiddelbart skulle mene.
Manden, der kan slå ham, er nemlig Tobias Johannessen. Nordmanden så skarp ud i går, hvor han desværre ikke sad på Evenepoels hjul og måtte bruge sine kræfter på at lukke hullet. Modsat Evenepoel har han dette løb som sæsonmål, og vi så, at han blev samlet nr. 5 i Catalonien. Det er jeg langt fra sikker på, at Evenepoel ville være blevet i det fine selskab, og det fortæller, at Johannessen sagtens kan vise sig at være en bedre klatrer på så lang en stigning. Han har den fordel, at han i denne næsten flade spurt er hurtigst, og derfor slår han Evenepoel, hvis han kommer med op. Han er sårbar i sidevinden, men i dag var Uno-X skarpe her. Jeg glæder mig også til at se, hvad formstærke Jonas Gregaard kan i en finale, der passer ham bedre end gårsdagens.
Truslen fra Ineos er formentlig fra Luke Plapp. Han så i hvert fald stærkest ud hos briterne i går, men han er stadig lidt ubeskrevet i bjergene. Vi så heldigvis i UAE Tour og Romandiet, at han sagtens kan være med, særligt når det som på denne etape ikke er alt for hårdt forinden. Jeg bliver overrasket, hvis han vinder, men netop fordi han er så ubeskrevet, kan han overraske.
Esteban Chaves lignede en af de bedste i går, hvor han var meget aktiv, men han er ikke på toppen. Var han det, var han ikke blevet sat af til sidst, og det vidner om, at han fortsat ikke har fundet det niveau, han havde sidste år. Han har også været syg i optakten, og derfor synes han ikke at have benene til at vinde, men baseret på det, vi så i går, bør han være med helt fremme, hvis han modsat i dag klarer sidevinden. James Shaw er til gengæld ikke flyvende.
Jeg rangerer Tao Geoghegan Hart her, men det er uden den helt store overbevisning. Briten viste igen i går i en finale, der passede ham, at han stadig er et stykke fra sit bedste. Han var dog ganske aktiv, og hans niveau var bestemt ikke så kritisk, som vi før har set det. Han bør være langt fremme, og med to dage i benene er han måske bedre. Han har også spurten til at gøre det færdigt. Ineos har som bekendt også Ethan Hayter, men denne stigning er for svær. Når han ikke kan vinde gårsdagens puncheurfinale, er han overmatchet her, selvom han nok skal forsvare sig fint.
Lottokuponen Jay Vine var ikke flyvende i går, og det tyder på, at han ikke er på toppen. Heldigvis var han ikke helt væk, som han ofte kan være det, og netop fordi han er så ustabil, kan han sagtens overraske og pludselig være skarp. Denne stigning passer ham bedre, og hans topniveau fører langt i dette felt. Jimmy Janssens kan også gøre det pænt, men stigningen er for lang. Floris de Tier skuffede i går.
Det ser ud til, at Cian Uijtdebroeks er i storform. Hans præstation i går var opløftende i en finale, der passede ham dårligt, og det lover godt forud for en stigning, der passer ham langt bedre. Vi så i Alperne, at han stadig manglede lidt, men han udvikler sig i flyvende fart, og feltet her er betydeligt svagere. Han skal dog klare den sidevind, han missede i dag.
Etapen passer dårligere til Gianluca Brambilla, end gårsdagens gjorde, men i dette felt er han stadig en af de bedste klatrere. Han har vist, at formen ikke er helt ringe, og han viste også med sin 15. plads i Baskerlandet, at hans niveau fortsat er ganske højt. Han har også en god spurt, men det er klart, at han ikke hænger på de bedste. Han kiksede i sidevinden i dag, men har et af de bedste hold til den slags. Til gengæld har vi set, at Markus Hoelgaard fortsat ikke er på toppen
Gårsdagens resultat var ikke opløftende for Carl Fredrik Hagen, men denne etape passer ham nok bedre. Han har haft en svær tid, men hans kørsel i Ungarn viser, at han bør være med fremme i dette felt. Han har også et sublimt hold til sidevinden. Til gengæld er stigningen nok lidt for svær til Patrick Bevin, da selskabet er skrappere end i Tyrkiet, og der ikke er modvind på stigningen.
Endelig vil jeg fremhæve Laurens Huys. Den lille belgier viste pludselig en sjælden form, som vi ellers meget sjældent ser, og det er opløftende i en finale, der vel passer ham dårligere end denne. Omvendt er han helt uprøvet i front af store bjergetaper, og derfor aner vi ikke meget om, hvordan han klarer en etape som denne. Simone Petilli ser til gengæld ikke flyvende ud, men stigningen her passer ham meget bedre end gårsdagens.
Blandt de øvrige folk fra 1. etape vil stigningen nok være lidt for svær for Eduard Prades, Mike Teunissen, Kristian Aasvold, Kevin Vermaerke, Jacob Eriksson og Kamil Bonneu. Til gengæld burde den passe bedre til Jonathan Lastra, Marco Brenner og Mathias Bregnhøj
Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel
Øvrige vinderkandidater: Tobias Johannessen, Luke Plapp
Outsidere: Esteban Chaves, Tao Geoghegan Hart, Jay Vine, Cian Uijtdebroeks, Gianluca Brambilla
Jokers: Carl Fredrik Hagen, Laurens Huys, Simone Petilli, Jonathan Lastra, Jonas Gregaard, Ethan Hayter, Eduard Prades
EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS
SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO