Knap hver syvende cyklist har fået smidt no...

Knap hver syvende cyklist har fået smidt noget i hovedet

25. november 2019 07:00Foto: Continental

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ændrer vi karakter og opfører os ofte, som om vi ejer vejen. Særligt mændene mister besindelsen, men nu skal en ny kampagne minde os om, at hensyn er vejen frem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

["Tallet kommer fra en ny Megafon-m\u00e5ling, som tager bestik af harmonien i trafikken og blandt andet viser, at 15 % af cyklisterne har f\u00e5et smidt noget i hovedet.<\/span> Unders\u00f8gelsen er en optakt til Continental-koncernens kampagne \u201dShare the Road\u201d, og som navnet antyder, er form\u00e5let at minde os alle om, at vi - uanset hvilken type trafikant vi er - skal deles om <a href=\"rdb\/loeb\/2010\/vejen\/\" target=\"_blank\">vejen<\/a> og vise hensyn.<\/span> Men der er rum for forbedring - is\u00e6r hvis vi koncentrerer vi os om bilisters adf\u00e6rd overfor cyklister. For bag rattet folder der sig nogle knap s\u00e5 konstruktive adf\u00e6rdsm\u00f8nstre ud, og ja - m\u00e6ndene er v\u00e6rst.<\/span> Men hvorfor er det i det hele taget, at vi tilsyneladende tror, at vi ejer vejen?<\/span> Kognitiv psykolog Thomas Markersen forklarer:\u00a0<\/span>\"Mange kommer til at identificere sig med deres bil. Det er, som om bilen bliver til en forl\u00e6ngelse af ens krop, s\u00e5 hvis noget kommer p\u00e5 tv\u00e6rs, s\u00e5 f\u00f8les det som om, nogen g\u00e5r ind foran dig, og man tager det meget personligt. Is\u00e6r m\u00e6nd har en tendens til at reagere kraftigere p\u00e5 for eksempel en ridse i bilen, end de g\u00f8r p\u00e5 at f\u00e5 et snits\u00e5r i fingeren. S\u00e5 hvis en cyklist for eksempel sl\u00e5r p\u00e5 bilen, kan de flippe totalt ud, for det er ligesom at blive sl\u00e5et oven i hovedet.\"<\/p> Samtidig er der en tendens til, at vi overvurderer os selv og egne evner i trafikken, hvilket bidrager til at g\u00f8re os ekstra irritable over de andre 'amat\u00f8rer'. Derudover f\u00f8ler vi os trygge inde i en bil, hvis st\u00f8rrelse har s\u00e6rligt betydning for m\u00e6nd.<\/span> \"Har de en stor bil, f\u00f8ler de sig ogs\u00e5 selv store. S\u00e5 jo st\u00f8rre bil, jo mere ret til at fylde. Det minder faktisk om en unders\u00f8gelse af anabolske steroider og aggression. Det viste sig ikke at v\u00e6re steroiderne, der gjorde brugerne aggressive, men mere musklernes st\u00f8rrelse. Jo st\u00f8rre musklerne blev, jo flere rettigheder tog de sig, og det samme g\u00e6lder i bilen. Jo st\u00f8rre, tungere og dyrere bil, jo mere ret til at fylde. Og jo l\u00e6krere den er, jo mere identificerer de sig med den,\" forklarer Thomas Markersen.<\/span> Og hvad s\u00e5 med de andre aggressive typer i trafikken?<\/span><\/b> Mange m\u00e6nd savner lidt drama i hverdagen, og er der noget, man er utilfreds med, er bilen det perfekte sted. Pludselig kan man komme af med sin vrede - det har man ikke kunnet hele dagen. I bilen f\u00f8ler man sig tryg og sikker, og s\u00e5 f\u00e5r man afreageret. Denne type ser overhovedet ikke vrede i trafikken som et problem. Det stiver tv\u00e6rtimod deres ego af at v\u00e6re nedg\u00f8rende og kritiske overfor andre.<\/span> Hidsige reaktioner bag rattet finder vi skam ogs\u00e5 hos kvinderne. Her er det dog typisk nogle lidt andre psykologiske mekanismer, som udl\u00f8ser reaktionen.<\/span> \"Her handler det ofte om kontrol, fordi mange kvinder jo er kontrolfreaks. I trafikken kan de opleve at sidde fast, eller at andre kommer p\u00e5 tv\u00e6rs af ens planer, og s\u00e5 skrider det. Det handler om kontroltab, og det, synes mange kvinder, er ubehageligt. De har brug for at kunne styre det hele,\" siger\u00a0Thomas Markersen.<\/span> \"F\u00e6lles for k\u00f8nnene er, at vi till\u00e6gger vores medtrafikanter motiver, som i virkeligheden ofte udspringer af, hvordan vi selv har det. Er vi stressede og f\u00f8ler ubehag i kroppen, kan vi have brug for at afreagere, og fordi vi ikke kan se den anden bilist tydeligt, kan vedkommende nemmere ses som et monster, vi kan afreagere p\u00e5,\" forklarer Thomas Markersen.<\/span> Vi kan till\u00e6gge et hvilket som helst motiv til en bilist, der k\u00f8rer ind foran - afh\u00e6ngigt at vores eget hum\u00f8r. Jo mere vrede og stressede vi er, des mere ser vi den anden, som en der vil os det ondt og har d\u00e5rlige intentioner. Stress medvirker ogs\u00e5 til at slukke for vores evne til empati og f\u00e5r spildtid i trafikken til at f\u00f8les endnu l\u00e6ngere, end den egentlig er.<\/span> En enkelt gruppe er uden for p\u00e6dagogisk r\u00e6kkevidde<\/span><\/b> \"Der er med andre ord mange \u00e5rsager til, at vi kommer d\u00e5rligt overens i trafikken, men det kan uden tvivl v\u00e6re konstruktivt lige at overveje, hvilken kategori man selv h\u00f8rer til,\" siger Thomas Markersen, som dog peger p\u00e5, at en enkelt gruppe n\u00e6ppe vil lade sig p\u00e5virke - uanset hvor meget vi taler om hensyn og om at dele vejen i god ro og orden mellem alle typer trafikanter.<\/span> \"Nej, en enkelt gruppe vil nok desv\u00e6rre altid v\u00e6re uden for p\u00e6dagogisk r\u00e6kkevidde. Dem som har problematiske leveregler og er bed\u00f8vende ligeglade. Dem som har den holdning, at ingen skal fort\u00e6lle dem, hvad de skal g\u00f8re. At de ikke finder sig i noget. At ingen skal st\u00e5 i vejen for dem, og s\u00e5 videre. Man ser, at den type leveregler giver dem problemer i livet igen og igen - men det f\u00e5r dem desv\u00e6rre ikke til at \u00e6ndre holdning alligevel,\" siger Thomas Markersen.<\/span> Vi andre kan dog have god gl\u00e6de af at huske de vigtige budskaber, som \u201dShare the Road\u201d indeholder. Her bliver der taget k\u00e6rlig fat p\u00e5 b\u00e5de bilister og cyklister, hvoraf hovedparten heldigvis er enige om, at den gode tone i trafikken er et f\u00e6lles ansvar. I kampagnen f\u00e5r du ogs\u00e5 disse gode r\u00e5d:<\/span><\/p> 1) Forbered dig p\u00e5 en venlig dag i trafikken.<\/span><\/p> 2) Tag ansvar i trafikken og pas p\u00e5 hinanden.<\/span><\/p> 3) T\u00e6l til tre, s\u00e5 du kan reagere velovervejet.<\/span> \u00a0<\/p>TEMA OM VEJVREDE - L\u00c6S OGS\u00c5:<\/b> \u00a0<\/b><a href=\"https:\/\/velomio.com\/dk\/artikler\/vejvrede\">Hver tredje bilist har gjort aggressive fagter i trafikken<\/a> <a href=\"https:\/\/velomio.com\/dk\/artikler\/adf%C3%A6rd-i-trafikken-skal-prioriteres\">K\u00f8rel\u00e6rer om cyklister:\u00a0Fandme dejligt - de tr\u00e6ner ude p\u00e5 landevejene<\/a> \u00a0<a href=\"https:\/\/velomio.com\/dk\/artikler\/vis-s%C3%A6rligt-hensyn-til-hinanden-i-det-glatte-vintervejr\">Share The Road: Vis s\u00e6rligt hensyn til hinanden i det glatte vintervejr<\/a> <a href=\"https:\/\/velomio.com\/dk\/artikler\/vejvrede-cyklister-er-ogs%C3%A5-nogle-idioter\">Brian Holm: Cyklister er ogs\u00e5 nogle idioter<\/a><\/p>",""]

Tallet kommer fra en ny Megafon-måling, som tager bestik af harmonien i trafikken og blandt andet viser, at 15 % af cyklisterne har fået smidt noget i hovedet.

Undersøgelsen er en optakt til Continental-koncernens kampagne ”Share the Road”, og som navnet antyder, er formålet at minde os alle om, at vi - uanset hvilken type trafikant vi er - skal deles om vejen og vise hensyn.

Men der er rum for forbedring - især hvis vi koncentrerer vi os om bilisters adfærd overfor cyklister. For bag rattet folder der sig nogle knap så konstruktive adfærdsmønstre ud, og ja - mændene er værst.

Men hvorfor er det i det hele taget, at vi tilsyneladende tror, at vi ejer vejen?

Kognitiv psykolog Thomas Markersen forklarer: "Mange kommer til at identificere sig med deres bil. Det er, som om bilen bliver til en forlængelse af ens krop, så hvis noget kommer på tværs, så føles det som om, nogen går ind foran dig, og man tager det meget personligt. Især mænd har en tendens til at reagere kraftigere på for eksempel en ridse i bilen, end de gør på at få et snitsår i fingeren. Så hvis en cyklist for eksempel slår på bilen, kan de flippe totalt ud, for det er ligesom at blive slået oven i hovedet."

Samtidig er der en tendens til, at vi overvurderer os selv og egne evner i trafikken, hvilket bidrager til at gøre os ekstra irritable over de andre 'amatører'. Derudover føler vi os trygge inde i en bil, hvis størrelse har særligt betydning for mænd.

"Har de en stor bil, føler de sig også selv store. Så jo større bil, jo mere ret til at fylde. Det minder faktisk om en undersøgelse af anabolske steroider og aggression. Det viste sig ikke at være steroiderne, der gjorde brugerne aggressive, men mere musklernes størrelse. Jo større musklerne blev, jo flere rettigheder tog de sig, og det samme gælder i bilen. Jo større, tungere og dyrere bil, jo mere ret til at fylde. Og jo lækrere den er, jo mere identificerer de sig med den," forklarer Thomas Markersen.

Og hvad så med de andre aggressive typer i trafikken?
Mange mænd savner lidt drama i hverdagen, og er der noget, man er utilfreds med, er bilen det perfekte sted. Pludselig kan man komme af med sin vrede - det har man ikke kunnet hele dagen. I bilen føler man sig tryg og sikker, og så får man afreageret. Denne type ser overhovedet ikke vrede i trafikken som et problem. Det stiver tværtimod deres ego af at være nedgørende og kritiske overfor andre.

Hidsige reaktioner bag rattet finder vi skam også hos kvinderne. Her er det dog typisk nogle lidt andre psykologiske mekanismer, som udløser reaktionen.

"Her handler det ofte om kontrol, fordi mange kvinder jo er kontrolfreaks. I trafikken kan de opleve at sidde fast, eller at andre kommer på tværs af ens planer, og så skrider det. Det handler om kontroltab, og det, synes mange kvinder, er ubehageligt. De har brug for at kunne styre det hele," siger Thomas Markersen.

"Fælles for kønnene er, at vi tillægger vores medtrafikanter motiver, som i virkeligheden ofte udspringer af, hvordan vi selv har det. Er vi stressede og føler ubehag i kroppen, kan vi have brug for at afreagere, og fordi vi ikke kan se den anden bilist tydeligt, kan vedkommende nemmere ses som et monster, vi kan afreagere på," forklarer Thomas Markersen.

Vi kan tillægge et hvilket som helst motiv til en bilist, der kører ind foran - afhængigt at vores eget humør. Jo mere vrede og stressede vi er, des mere ser vi den anden, som en der vil os det ondt og har dårlige intentioner. Stress medvirker også til at slukke for vores evne til empati og får spildtid i trafikken til at føles endnu længere, end den egentlig er.

En enkelt gruppe er uden for pædagogisk rækkevidde
"Der er med andre ord mange årsager til, at vi kommer dårligt overens i trafikken, men det kan uden tvivl være konstruktivt lige at overveje, hvilken kategori man selv hører til," siger Thomas Markersen, som dog peger på, at en enkelt gruppe næppe vil lade sig påvirke - uanset hvor meget vi taler om hensyn og om at dele vejen i god ro og orden mellem alle typer trafikanter.

"Nej, en enkelt gruppe vil nok desværre altid være uden for pædagogisk rækkevidde. Dem som har problematiske leveregler og er bedøvende ligeglade. Dem som har den holdning, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. At de ikke finder sig i noget. At ingen skal stå i vejen for dem, og så videre. Man ser, at den type leveregler giver dem problemer i livet igen og igen - men det får dem desværre ikke til at ændre holdning alligevel," siger Thomas Markersen.

Vi andre kan dog have god glæde af at huske de vigtige budskaber, som ”Share the Road” indeholder. Her bliver der taget kærlig fat på både bilister og cyklister, hvoraf hovedparten heldigvis er enige om, at den gode tone i trafikken er et fælles ansvar. I kampagnen får du også disse gode råd: