Vejvrede: Hver tredje bilist har gjort aggre...

Vejvrede: Hver tredje bilist har gjort aggressive fagter i trafikken

24. november 2019 07:00Foto: Continental

”Flyt dig nu for helvede!” Høje råb, hornet i bund og vilde fagter er daglig kost, når man bevæger sig rundt i den danske trafik. Ifølge psykolog Mette Herslund er stress og behov for kontrol den store synder.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

["Sidste \u00e5r blev Danmark k\u00e5ret til det lykkeligste land i verden, og vi er blevet kendt vidt og bredt for vores \u201dhygge\u201d. Med s\u00e5 positive og rosenr\u00f8de vendinger kunne man fristes til at tro, at vi alle sammen g\u00e5r rundt h\u00e5nd i h\u00e5nd, hilser og smiler venligt til dem, vi m\u00f8der p\u00e5 vores vej.<\/span> Men bev\u00e6ger man sig ud i den danske trafik, er virkeligheden en anden. En ny unders\u00f8gelse foretaget af Megafon for Continental D\u00e6k Danmark A\/S viser nemlig, at en tredjedel af de danske trafikanter har hilst deres medtrafikanter med en strakt langemand, knyttet n\u00e6ve eller andet aggressivt h\u00e5ndtegn, mens hver fjerde dansker har v\u00e6ret involveret i et trafikalt sk\u00e6nderi.<\/span> H\u00e5rd tone i trafikken<\/span><\/b> For at bidrage til at skabe en positiv adf\u00e6rd i trafikken kickstarter Continental D\u00e6k Danmark derfor en adf\u00e6rdskampagne under overskriften \u201dShare the Road\u201d. Her har de udviklet en r\u00e6kke videoer til de sociale medier, der s\u00e6tter s\u00e6rligt fokus p\u00e5 forholdet mellem cyklister og bilisterne. At tonen mellem de to grupper er h\u00e5rd, er der ingen tvivl om. Det viser kommentarer p\u00e5 Continental D\u00e6k Danmarks Facebook blandt andet:<\/span> \u00a0<\/p>\"Hvorfor tror de aber de ejer hele <a href=\"rdb\/loeb\/2010\/vejen\/\" target=\"_blank\">vejen<\/a> n\u00e5r de er ude og br\u00e6nde krudt af?\"<\/span><\/p> \"Motionscyklister i t\u00e6tsiddende klovnedragter har slet ikke min respekt.\"<\/span><\/p> \"Det er sgu da de halvfede m\u00e6nd i stramt trikot, der tror de er Bjarne Riis og co. efter arbejdstid, der fylder hele vejen.\"<\/span> Men hvad er det, der g\u00f8r, at hadet mellem de to grupper er s\u00e5 stort? Hvorfor kan bilister og cyklister ikke enes? If\u00f8lge psykolog Mette Herslund, der er uddannet cand.psych og til daglig arbejder hos Psykologgruppen Roskilde, handler det om identificering, gruppering og magtforhold. Bilisterne har traditionelt den opfattelse, at vejene er \u201dderes\u201d. Men de seneste \u00e5r er der kommet langt flere cyklister til p\u00e5 landevejene, og de er begyndt at bruge vejene p\u00e5 en anden m\u00e5de.<\/span> \u00a0<\/p>\"Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt for bilisterne at forst\u00e5, hvorfor cyklisterne ikke kan k\u00f8re \u00e9n og \u00e9n, men skal fylde p\u00e5 vejbanen. Det hidser bilisterne op og kan give en f\u00f8lelse af at 'de erobrer vores vej'\", siger Mette Herslund.<\/span> Den moderne stammekrig<\/span><\/b> Magtkampen p\u00e5 de danske landeveje er ikke altid helt lige. P\u00e5 den ene side er bilen potentielt mere farlig end cyklisterne. Omvendt er der i mange tilf\u00e6lde flere cyklister og kun \u00e9n bilist. P\u00e5 den m\u00e5de kommer det ogs\u00e5 til at handle om magtforhold.<\/span><\/p> \"Det bliver lidt en stammekrig, hvor vi udk\u00e6mper et territorial kamp, ud fra en f\u00f8lelse af at der ikke er plads nok til alle. Vores respektive \u2019stamme\u2019 er synlig og gruppeopdelt med hver vores fart\u00f8j og p\u00e5kl\u00e6dning. Men i bund og grund falder det tilbage p\u00e5, at vi lever i en stressende hverdag. N\u00e5r vi er pressede, har vi sv\u00e6rere ved at vise medf\u00f8lelse. Og selvom vi m\u00e5ske egentlig har god tid, n\u00e5r vi k\u00f8rer p\u00e5 landevejen og m\u00f8der en flok cykelryttere, er hverdagens stress letvakt og kan hurtigt melde sig p\u00e5 banen alligevel og p\u00e5virker vores handlem\u00e5de,\" siger Mette Herslund.<\/span> N\u00e5r stressen bliver chauff\u00f8r<\/span><\/b> S\u00e6rligt eftermiddagstrafikken i de store byer med mange cyklister, k\u00f8er og en hastighed, der kan klares hurtigere p\u00e5 g\u00e5ben, kan s\u00e6tte t\u00e5lmodigheden p\u00e5 pr\u00f8ve og f\u00e5 temperamentet i kog. If\u00f8lge Mette Herslund er der sammenh\u00e6ng mellem den aggressive adf\u00e6rd i trafikken og vores travle hverdag.<\/span><\/p> \"Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. N\u00e5r der s\u00e5 er mange biler, cyklister og fodg\u00e6ngere, bliver alle lidt h\u00f8jsp\u00e6ndte. Som bilist bliver det derfor lettere at glemme, at cyklisten ogs\u00e5 er et menneske, n\u00e5r der ikke er \u00f8jenkontakt,\" siger Mette Herslund, der samtidig p\u00e5peger, at en st\u00f8rre procentdel hidser sig mere op i trafikken, end de ville g\u00f8re i et supermarked, hvor der vil v\u00e6re en t\u00e6ttere forbindelse og mulighed for direkte \u00f8jenkontakt. Her f\u00e5r man lettere \u00f8je p\u00e5, at de andre ogs\u00e5 er mennesker, og m\u00e5ske m\u00f8dre og f\u00e6dre.<\/span> Tab af kontrol skaber frustrationer<\/span><\/b> Samtidig handler det om tab af kontrol. I vores samfund har vi nemlig v\u00e6nnet os til at have kontrol over tingene, hvor alt skal planl\u00e6gges, og tidsplaner overholdes. Men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt, n\u00e5r man holder stille i trafikken.<\/span> \u00a0<\/p>\"N\u00e5r vi s\u00e5 sidder i k\u00f8 bliver vi konfronteret med ubehagelig magtesl\u00f8shed. Vi kan ikke komme frem eller tilbage, vi er ikke herre over, hvorn\u00e5r trafikken glider igen og har ikke mulighed for at komme af med den frustration. Og det g\u00e5r ofte ud over vores medtrafikanter. I disse situationer kan vi blive bedre til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det st\u00f8rre perspektiv og sp\u00f8rge os selv; 'hvad er det v\u00e6rste, der kan ske, ved f.eks. at komme 10 minutter for sent' og derigennem opf\u00f8re os ordentligt,\" fort\u00e6ller Mette Herslund.<\/span> Netop bedre adf\u00e6rd og forst\u00e5else for hinanden i trafikken er det prim\u00e6re form\u00e5l med kampagnen.<\/span><\/p> \"Share the Road handler om at dele vejen. Vi \u00f8nsker at s\u00e6tte fokus p\u00e5 at f\u00e5 folk til at skabe plads til b\u00e5de cyklister og bilister, s\u00e5 begge parter kommer helskindet hjem uden d\u00e5rlige trafikoplevelser. Og vi h\u00e5ber, kampagnen kan bidrage til at fremme den gode trafikkultur hos alle. For hvis vi alle g\u00f8r en lille smule for at skabe plads til de andre trafikanter, s\u00e5 f\u00e5r det en stor effekt, \"slutter Georg Nielsen, adm. direkt\u00f8r i Continental D\u00e6k Danmark A\/S.<\/span><\/p>"]

Sidste år blev Danmark kåret til det lykkeligste land i verden, og vi er blevet kendt vidt og bredt for vores ”hygge”. Med så positive og rosenrøde vendinger kunne man fristes til at tro, at vi alle sammen går rundt hånd i hånd, hilser og smiler venligt til dem, vi møder på vores vej.

Men bevæger man sig ud i den danske trafik, er virkeligheden en anden. En ny undersøgelse foretaget af Megafon for Continental Dæk Danmark A/S viser nemlig, at en tredjedel af de danske trafikanter har hilst deres medtrafikanter med en strakt langemand, knyttet næve eller andet aggressivt håndtegn, mens hver fjerde dansker har været involveret i et trafikalt skænderi.

Hård tone i trafikken
For at bidrage til at skabe en positiv adfærd i trafikken kickstarter Continental Dæk Danmark derfor en adfærdskampagne under overskriften ”Share the Road”. Her har de udviklet en række videoer til de sociale medier, der sætter særligt fokus på forholdet mellem cyklister og bilisterne. At tonen mellem de to grupper er hård, er der ingen tvivl om. Det viser kommentarer på Continental Dæk Danmarks Facebook blandt andet:

"Hvorfor tror de aber de ejer hele vejen når de er ude og brænde krudt af?"

"Motionscyklister i tætsiddende klovnedragter har slet ikke min respekt."

"Det er sgu da de halvfede mænd i stramt trikot, der tror de er Bjarne Riis og co. efter arbejdstid, der fylder hele vejen."

Men hvad er det, der gør, at hadet mellem de to grupper er så stort? Hvorfor kan bilister og cyklister ikke enes? Ifølge psykolog Mette Herslund, der er uddannet cand.psych og til daglig arbejder hos Psykologgruppen Roskilde, handler det om identificering, gruppering og magtforhold. Bilisterne har traditionelt den opfattelse, at vejene er ”deres”. Men de seneste år er der kommet langt flere cyklister til på landevejene, og de er begyndt at bruge vejene på en anden måde.

"Det kan være svært for bilisterne at forstå, hvorfor cyklisterne ikke kan køre én og én, men skal fylde på vejbanen. Det hidser bilisterne op og kan give en følelse af at 'de erobrer vores vej'", siger Mette Herslund.

Den moderne stammekrig
Magtkampen på de danske landeveje er ikke altid helt lige. På den ene side er bilen potentielt mere farlig end cyklisterne. Omvendt er der i mange tilfælde flere cyklister og kun én bilist. På den måde kommer det også til at handle om magtforhold.

"Det bliver lidt en stammekrig, hvor vi udkæmper et territorial kamp, ud fra en følelse af at der ikke er plads nok til alle. Vores respektive ’stamme’ er synlig og gruppeopdelt med hver vores fartøj og påklædning. Men i bund og grund falder det tilbage på, at vi lever i en stressende hverdag. Når vi er pressede, har vi sværere ved at vise medfølelse. Og selvom vi måske egentlig har god tid, når vi kører på landevejen og møder en flok cykelryttere, er hverdagens stress letvakt og kan hurtigt melde sig på banen alligevel og påvirker vores handlemåde," siger Mette Herslund.

Når stressen bliver chauffør
Særligt eftermiddagstrafikken i de store byer med mange cyklister, køer og en hastighed, der kan klares hurtigere på gåben, kan sætte tålmodigheden på prøve og få temperamentet i kog. Ifølge Mette Herslund er der sammenhæng mellem den aggressive adfærd i trafikken og vores travle hverdag.

"Generelt siger det noget om, at vi er for pressede og stressede i hverdagen, hvilket afspejles i en mindre grad af omtanke og refleksion. Når der så er mange biler, cyklister og fodgængere, bliver alle lidt højspændte. Som bilist bliver det derfor lettere at glemme, at cyklisten også er et menneske, når der ikke er øjenkontakt," siger Mette Herslund, der samtidig påpeger, at en større procentdel hidser sig mere op i trafikken, end de ville gøre i et supermarked, hvor der vil være en tættere forbindelse og mulighed for direkte øjenkontakt. Her får man lettere øje på, at de andre også er mennesker, og måske mødre og fædre.

Tab af kontrol skaber frustrationer
Samtidig handler det om tab af kontrol. I vores samfund har vi nemlig vænnet os til at have kontrol over tingene, hvor alt skal planlægges, og tidsplaner overholdes. Men det kan være svært, når man holder stille i trafikken.

"Når vi så sidder i kø bliver vi konfronteret med ubehagelig magtesløshed. Vi kan ikke komme frem eller tilbage, vi er ikke herre over, hvornår trafikken glider igen og har ikke mulighed for at komme af med den frustration. Og det går ofte ud over vores medtrafikanter. I disse situationer kan vi blive bedre til at få øje på det større perspektiv og spørge os selv; 'hvad er det værste, der kan ske, ved f.eks. at komme 10 minutter for sent' og derigennem opføre os ordentligt," fortæller Mette Herslund.

Netop bedre adfærd og forståelse for hinanden i trafikken er det primære formål med kampagnen.

"Share the Road handler om at dele vejen. Vi ønsker at sætte fokus på at få folk til at skabe plads til både cyklister og bilister, så begge parter kommer helskindet hjem uden dårlige trafikoplevelser. Og vi håber, kampagnen kan bidrage til at fremme den gode trafikkultur hos alle. For hvis vi alle gør en lille smule for at skabe plads til de andre trafikanter, så får det en stor effekt, "slutter Georg Nielsen, adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S.