Holdets st\u00f8rste profil og mest erfarne rytter i Giro-sammenh\u00e6ng er 36-\u00e5rige Vincenzo Nibali, som fik sin forberedelse til l\u00f8bet \u00f8delagt, da han styrtede og br\u00e6kkede sit h\u00e5ndled kun f\u00e5 uger inden start.<\/p>","
\u201dI vores vinterplan var han vores klassementsrytter, men styrtet \u00e6ndrede alt. Han skal gennem den f\u00f8rste uge uden problemer og herfra vil det v\u00e6re et crescendo (gradvis styrkelse, red.). Uge tre er hans terr\u00e6n. Han kan g\u00e5 efter etaper eller han kan overraske og k\u00e6mpe for klassementet.\u201d<\/p>","
En anden rytter der pr\u00e6ger holdkortet, er Bauke Mollema, som i 2019 blev nummer fem i det samlede klassement. Mollema har gjort en god figur i starten af 2021, hvor han blandt andet vandt Trofeo Laigueglia og blev nummer to i GP Industria & Artigianato.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
SÆT DIT GIRO MANAGERHOLD - PRÆMIER FOR OVER 50.000 KRONER
”Bauke har et klart mål: det er at vinde en etape. Han vil ikke have stressen af klassementskampen og alle ved hvor pålidelig han er.”
Giulio Ciccone vil ligeledes få en fremtrædende rolle på det amerikanske mandskab. Den 26-årige italiener har da også både to etapesejre og en triumf i bjergkonkurrencen i Giroen på sit CV. Derfor vil det i år blive sværere for Ciccone at gå under radaren.
”Giulio er en født angriber hvis mål, ligesom Bauke (Mollema, red.), er at vinde en etape. Han er ikke længere en rookie og vil have en masse øjne rettet mod ham. I 2019 eksploderede han og kørte uden pres, men nu kender alle hans potentiale.”
Matteo Moschetti vil fungere som holdets sprinter, og holdet tvivler ikke på den unge italieners evner. På trods af at han har været påvirket af et styrt fra sidste sæson, så mener Andersen og Baffi dog, at han har fået sin styrke tilbage.
”Vi ved alle, at han vil være nødt til at kæmpe mod nogle rigtig gode sprintere, men jeg er overbevist om at han har evnen til det. Og til at slå dem.”
LIVESTREAM ALLE GIRO-ETAPER FRA START TIL SLUT - UDEN REKLAMER
38-årige Koen de Kort er ældste mand på Trek-Segafredo mandskabet og vil have rollen som vejkaptajn. De Kort vil samtidig få fornøjelsen af at hjælpe holdets sprinter Moschetti med at placere sig bedst muligt på sprinteretaperne.
Den tidligere Giro-etapevinder Gianluca Brambilla er også at finde blandt Treks udvalgte ryttere. Brambilla har haft en god sæsonstart, hvor det er blevet til en etapesejr samt triumf i klassementet i Tour des Alpes Maritimes et du Var.
”Han er vores joker: en rytter der er i stand til at støtte kaptajnerne på de hårdeste etaper, men også med chancen for kæmpe om en sejr selv.”
Italieneren Jacobo Mosca vil få en vigtig rolle som all-rounder på holdet, da han kan gøre sig gældende i alle terræner.
”Han vil hjælpe Moschetti i spurterne og vil støtte de tre ledere i bjergene. Han kan arbejde i udbruddene og kan forberede et angreb.”
Den sidste rytter på holdkortet er Amanuel Ghebreigzabhier, som de på Trek-Segafredo håber kan udvikle sig og lære under løbet.
”Han er ikke en rookie og han har allerede bevist sit potentiale på stigningerne. Men vi tror han kan vokse og forbedre sig endnu mere.”
Kan du ikke få nok Giro d’Italia, kan du læse mere om løbet her.