Den hollandske Grand Tour-rytter viste i dag, at han stadig har det, der skal til for at præstere på topplan blandt sportens bedste efter en længere pause i foråret.
Annonce
Enkeltstarten ved OL i Tokyo var blandt de fikspunkter og mål, som Tom Dumoulin på forhånd havde udset sig. Kort før indeværende sæson meddelte han nemlig, at han ville holde pause fra cykelsporten på ubestemt tid og overveje sin fremtid.
Den tidligere verdensmester på enkeltstart manglede efter eget udsagn glæden ved at cykle, og havde derfor brug for tid væk fra sporten. I løbet af foråret gjorde Dumoulin det dog klart, at han planlagde at vende tilbage med enkeltstarten i Tokyo som det helt store mål.
I juni gjorde han så comeback i Schweiz Rundt, og i dag kunne han så fejre en sølvmedalje, da han blev nummer to efter holdkammeraten fra Jumbo-Visma, Primoz Roglic.
"Det var en vanskelig vej at komme hertil. Jeg overtrænede i vinters og følte mig færdig med at cykle. Men jeg besluttede at vende tilbage, især til denne dag. Jeg havde et mål, og jeg er stolt," forklarede han ifølge Wielerflits.nl.
”Det blev til sølv, men bestemt med en guldkant. Primoz var fra en anden planet i dag. Jeg ved, han er en speciel fyr. Og det er meget rart at være tilbage. Dette er fantastisk for mig."
Australske Rohan Dennis sikrede sig tredjepladsen og demed bronzemedaljen bag de to Jumbo-ryttere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce