Ingen Tour de France for franskmanden i år, der vil støtte Evenepoel i Italien under belgierens første Grand Tour.
Annonce
”Jeg kører ikke Tour de France, selvom jeg er en af reserverne,” fortalte Cavagna den franske avis La Montagne i weekenden fra holdets træningslejr i de italienske Dolomitter.
Cavagna indrømmede også, at ruten for dette års Giro - der er blevet planlagt til 3-25 oktober - passer ham bedre som hjælperytter, og at han nu vil satse på de tre individuelle enkeltstarter på den italienske Grand Tour, samt gøre hvad han kan for at hjælpe den 20-årige holdkammerat Remco Evenepoel, der går efter et godt resultat i den samlede stilling.
”Unge Remco vil se, hvad han kan gøre til sin første Grand Tour,” sagde Cavagna. "Jeg vil prøve at hjælpe ham og ellers prøve at spare noget energi på de meget svære etaper for at kunne nå mine mål: at komme afsted i udbrud og prøve at få nogle gode resultater i enkeltstarterne."
Både Cavagna og Remco er to relativ unge talenter for Deceuninck-QuickSteps hold. Sidste år vandt Cavagna 19. etape af vueltaen, og han nåede også at vise sit værd, inden sæsonen blev afbrudt i år, da han vandt Ardèche Classic. Remco vandt flere overraskende sejre sidste år - bla. vandt han det prestigefyldte endagsløb Clásica Ciclista San Sebastián.
Deceuninck-QuickSteps hold til Tour de France 2020 (29. august-20 september) er endnu ikke offentliggjort.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce