Romain Bardet er ikke meget for at snakke om sit transferskifte, da han fortsat føler, at han står foran en vigtig sæson med sit nuværende mandskab.
Annonce
Det er ikke lang tid siden, at Romain Bardet overraskede med et skifte til Team Sunweb. Det var ikke givet, at han ville fortsætte på AG2R La Mondiale, men ej heller givet, at han i næste sæson skal være klatrerprofil hos Team Sunweb.
Sådan er realiteterne nu, men det betyder ikke, at han vil snakke forfærdelig meget om det. Han afslører dog, at det var på tide for ham at køre for et hold i udlandet og prøve sig af i andre omgivelser end de trygge og hjemlige franske, han har været vant til.
”Det er stadig 2020, så jeg kommer ikke til at gå i dybden med detaljerne i dette emne, men lad os bare sige, at det er et karrierevalg. Jeg ville gerne have en oplevelse i udlandet i et nyt miljø,” siger Romain Bardet ifølge Cyclingnews.com.
Overvejelserne om at skifte til udlandet kom, da Bardet var i afslutningen af sin kontrakt. I stedet for at forlænge, som han tidligere har gjort det, besluttede den tidligere podietager i Tour de France, at der skulle nyt på bordet.
”Jeg var i slutningen af min kontrakt med holdet, og det var på tide for mig at overveje, om mine karriereveje skulle have en ny dimension. Jeg er meget glad for at slutte mig til Sunweb, men før det har jeg stadig en stor sæson foran mig med AG2R La Mondiale,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce