Fra årsskiftet bliver klassikertruppen på AG2R betydeligt forstærket, hvor Oliver Naesen og nytilkomne Greg van Avermaet udgør en yderst potent duo i forårets brostensløb.
Annonce
Greg van Avermaet havde længe været rygtet væk fra polske CCC Team, blandt andet grundet sponsorvanskeligheder og en usikkerfremtid, og for et par dage siden blev det officielt, at han 2021 skifter sit polske WorldTour-hold ud med et fransk et af slagsen.
AG2R får næste år ligeledes selskab af bilproducenten Citroën, der kommer ombord som co-sponsor. Sammen med Oliver Naesen skal van Avermaet tegne holdet umiddelbare fremtid, i det de begge er blevet udstyret med kontrakter frem til 2023.
"Jeg synes, dette er gode nyheder. Dette tvinger mig til at komme ud af min komfortzone," lød det fra Naesen ifølgeHet Laatste Nieuws.
"Alt, hvad jeg var sikker på i de senere år, er ikke længere indlysende. Dette giver ny motivation. Jeg bliver nødt til at kæmpe for min plads ved siden af Greg." forklarede Oliver Naesen.
De to belgiere kan dermed forsøge at udnytte deres numeriske position, idet holdet ikke behøver at satse alt på en rytter, som AG2R hidtil har gjort med Naesen.
Hvilket netop er taktik, som eksempelvis Deceuninck - Quick Step i årevist har perfektioneret ved at skabe en overtalssituation i forårsklassikerne, således at holdet altid har en rytter, der kan dække angrebene af.
Udover van Avermaet, så har AG2R også hentet belgierens trofaste hjælperytter, Michael Schär, samt Stan Dewulf fra Lotto Soudal og Gijs Van Hoecke ligledes fra CCC.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce