Den tidligere Lance Armstrong- og Greg LeMond-træner Eddie Borysewicz er død i en alder af 81 år efter, han blev syg med COVID-19 under en tur til Polen.
Annonce
’Eddie B’, som han også blev kaldt under sin tid i cykelsporten, er kendt for at have trænet en lang række af amerikanske cykelryttere. Nu er han desværre død på et hospital i Polen, det skriver Cyclingnews.com.
Efter at have afsluttet sin egen tid som cykelrytter flyttede han til USA, hvor han fra 1978 fik ansvarsroller i det amerikanske cykelsystem. Her opfostrede han Greg LeMond, Andy Hampsten og Lance Armstrong blandt andre.
Efter kontroverser omkring blodtransfusion på holdet i 1980’erne, som ikke var ulovligt på det tidspunkt, og som ’Eddie B’ benægtede enhver kendskab til, stoppede han i forbundet og startede i stedet sit eget cykelhold.
Det skulle senere hen blive til US Postal, men den del af eventyret var han ikke med på. Han afgav holdet i 1997, før det fik sin storhedstid, og forlod sportens professionelle del for til gengæld at fokusere på det, som han brændte for: Træningen af ryttere.
Med hjem i både San Diego, Californien og Polen rejste han frem og tilbage mellem de to lande, der var hans hjemlande begge to, men det blev altså i Polen, at den sidste rejse begyndte.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce