Mikel Landa går selvsikker ind i den kommende sæson, hvor han regner sig selv blandt topfavoritterne til sejren i Tour de France til sommer.
Annonce
Bahrain-Merida har sikret sig Mikel Landa til den kommende sæson, hvor han med opbakning fra Wout Poels og Pello Bilbao skal køre sig til sejren i Tour de France. Sådan kan det i hvert fald godt ende, hvis man spørger hovedpersonen selv.
Landa, som har en fjerdeplads fra 2017 som sin bedste Tour-placering, bliver nemlig eneste leder i projektet omkring Bahrain McLaren, som fra næste sæson satser kraftigt på den spanske rytter og hans evner i Grand Tours.
De evner har i de seneste to sæsoner udfoldet sig hos Movistar Team, mens de i de to sæsoner før det lod sig udfolde hos Team Sky. På ingen af de to mandskaber var Mikel Landa den eneste kaptajn til en Grand Tour.
”Jeg er sikker på, at jeg kan vinde det. I de seneste år har jeg været tæt på de bedste ryttere. Hvert år synes jeg at komme lidt tættere på. Chris Froome dominerede Tour de France, men efter ham har kun Geraint Thomas og Egan Bernal vundet. Jeg betragter mig selv som værende lige så sandsynlige vindere som dem,” siger Mikel Landa til El Mundo.
30-årige Mikel Landa har fået en to-årig kontrakt med det britisk-mellemøstlige mandskab til at bevise sine evner i.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce