Mark Cavendish mener selv, at han er blevet dømt færdig mange gange og et længerevarende psykisk pres har haft taget hårdt på den tidligere britiske verdensmester.
Annonce
I slutningen af nullerne var det næsten med garanti, at HTC-Columbia-toget kørte Mark Cavendish frem til stregen i Tour de France, hvorefter han med sin nedsænkede og foroverbøjede karakteristiske spurtstil vandt Tour de France-etape efter Tour de France-etape.
Siden da er det dog gået lidt ned af bakke for Cavendish, og han føler selv, at han er blevet dømt færdig lidt for mange gange. Han har stadig mere at give af, fortæller rytteren, som skifter til Bahrain-mandskabet til næste sæson.
”I 2010 fik jeg allerede at vide, at jeg var færdig, og sådan har det været hvert år siden. Nogle mennesker forstår bare ingenting, så derfor betyder det ikke noget, hvad de mener om tingene,” siger Mark Cavendish i et interview med Cyclingweekly.com.
Karrieren i cykelfeltet har også forlangt sine kræfter af Cavendish, og hvis han skal sætte præcise ord på, hvad der trykker ham, er det klart, at han føler sig bebrejdet for et dårligt niveau, som han ikke selv kunne gøre for. Han har tidligere haft problemer med Epstein-Barr-diagnoser.
”Den hårdeste ting i min karriere har ikke været de gange, hvor jeg har tabt. Det har været at få skylden for noget, som man ikke har kontrollen over. At føle det pres og konsekvenserne heraf har taget sit tag på mit mentale helbred,” siger han yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce