Tom Dumoulin kommer i 2020 til at sætte alt ind på endelig at træde op på det øverste podietrin, når Tour de France-feltet rammer Paris, og det på trods af, at ruten ikke passer hollænderen perfekt.
Annonce
”Jeg kan ikke blive ved med at vente på et Tour de France som det i 2012.”
Sådan lød den tørre men velovervejede kommentar fra Tom Dumoulin, da Wielerflits.nl spurgte ind til hollænderens sæsonplaner ved Jumbo-Vismas holdpræsentation, og her gjorde Dumoulin det altså klart, at Tour de France overskygger alt i den kommende sæson.
Jagten på den gule trøje bliver dog ikke det eneste mål for Sommerfuglen fra Maastricht, der også finder stor motivation i de olympiske lege, der næste år finder sted i Tokyo. Dumoulin har allerede gode minder fra klodens største sportsbegivenhed, da han tilbage i 2016 kørte sig til en sølvmedalje på enkeltstarten, og selvom OL og Tour de France i år ligger uhyggeligt tæt på hinanden, tror Dumoulin på, at kombinationen godt kan kaste store resultater af sig.
Slutteligt bliver der også plads til endelig at give de kuperede forårsklassikere et ordentligt skud. Den tidligere Giro d’Italia-triumfator har tidligere vist gode takter i specielt Liege-Bastogne-Liege, og generelt burde Ardenner-løbene passe ham udmærket, hvorfor han næste år har tænkt sig at forberede sig specifikt til de løb.
”Jeg har aldrig været virkelig god i den periode (Ardenner-ugen, red.). Jeg har altid kun kørt godt i klassikerne i efteråret, ved verdensmesterskaberne eller i Clasica San Sebastian. Holdledelsen er dog overbevist om, at jeg er i stand til at gøre det godt. Vi vil lave en god plan for det, og så må vi se, hvordan det fungerer,” afsluttede Dumoulin, der også lige fik tilføjet, at klassikersæsonen kommer til at bestå af Milano-Sanremo, Amstel Gold Race, Fleche Wallone og Liege-Bastogne-Liege for hans vedkommende.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce