
Challenge Mallorca kommer til at mangle flere profiler, når de fem spanske endagsløb starter på onsdag.
Annonce
Giovanni Aleotti, Maximilian Schachman og Benoît Cosnefroy er hver især blevet testet positiv for COVID-19 mandag og kommer derfor ikke til at stille op til dette års Challenge Mallorca.
Det skriver Cosnefroy i et opslag på Instagram, mens BORA - hansgrohe har offentliggjort nyheden om Schachman og Aleotti i en pressemeddelelse.
Ingen af rytterne lider af symptomer, men vil være i isolation tids nok til at misse sæsonåbneren i Spanien.
Cosnefroy skulle efter sin deltagelse i den baleariske løbsserie stille til start ved Vuelta a Andalucia Ruta Ciclista Del Sol, der køres fra den 16. februar til og med den 20. februar, og senere ved Drôme Classic den 27. februar.
Dog er det stadig uklart, om den franske profil vil fortsætte sit løbsprogram som ellers planlagt.
”Jeg vil annoncere min tilbagevenden snart. Hold jer sikre og pas på jer selv,” skriver franskmanden i sit opslag.
Annonce
Pressemeddelelsen fra BORA - hansgrohe melder heller noget om fremtidsudsigterne for Aleotti og Schachmans program.
Her står Aleotti til at stille op i det nye spanske endagsløb Jaén Paraíso Interior den 14. februar, hvortil første løb for Schachman bliver Paris-Nice fra den 6. marts til og med den 13. marts.
Challenge Mallorca begynder i morgen med endagsløbet Trofeo Calvia og vil efter tre yderligere løb slutte på søndag med løbet Trofeo Playa de Palma.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce