LIVESTREAM OMLOOP HET NIEUWSBLAD TIL HALV PRIS

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Løbets rolle og historie

De fleste professionelle cykelryttere har allerede løbskilometer i benene og har gjort god brug af de varme og solrige betingelser længere mod syd, selvom året har været ramt af mange aflysninger. Selvom en sejr i disse tidlige løb altid er et velkomment boost til selvtilliden, er det imidlertid alt sammen blot opvarmning og forberedelse til de store begivenheder senere på året.

Det hele ændrer sig med et slag denne weekend, når den professionelle cykelkalender træder ind i sin næste fase med den belgiske åbningsweekend. Selvom cykelfans over hele verden har nydt en mere globaliseret sport og de mange flotte løb først på sæsonen, har mange stadig den følelse, at det ikke for alvor er startet, før de bedste klassikerryttere har været hen over de belgiske brosten for første gang.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Det sker på lørdag, når Omloop Het Nieuwsblad indleder kalenderen af historiske løb i Europa. Fra nu af er løbene ikke længere blot træning i en afslappet atmosfære - nu er det tid til at score resultater. For etapeløbsrytterne bliver det alvor under Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, der for de fleste er de første vigtige mål på sæsonen, mens klassikerrytterne har sat kryds ved lørdag som den første afgørende dato i 2021. Selvom Paris-Nice ikke er Tour de France, og Omloop Het Nieuwsblad ikke er Flandern Rundt, bliver det nu rigtigt alvor.

Omloop Het Nieuwsblad er ikke bare starten på den seriøse del af den europæiske sæson, det er også indledningen på en helt unik del af den internationale kalender: den belgiske klassikersæson. I løbet af den næste halvanden måned vil rytterne køre adskillige meget prestigiøse løb i et ganske lille hjørne af Europa, hvor de samme veje og de samme stigninger bliver benyttet igen og igen. Af en eller anden grund bliver disse veje sjældent benyttet resten af året, men i de næste 40 dage vil de være rammen om gentagne slag i en af de mest spændingsmættede dele af sæsonen.

De mange løb har alle en helt unik natur. I Flandern er der ingen store bjerge eller enkeltstarter. I stedet er løbene kendetegnet af de legendariske hellingen - korte, stejle stigninger, der ofte er belagt med brosten - paveer, vind, regn og en brutal positionskamp. I disse løb er der ikke plads til små klatrere. Dette er legepladsen for de stærke drenge som Wout van Aert, Mathieu van der Poel, Kasper Asgreen, Jasper Stuyven, Sonny Colbrelli, Yves Lampaert og Florian Senechal.

Omloop Het Nieuwsblad har den store ære af at starte det hele og udgør i forening med Kuurne-Bruxelles-Kuurne den traditionelle åbningsweekend. Kombinationen er helt perfekt, da den på den ene side appellerer til de samme ryttere, men samtidig giver forskellige typer mulighed for at brillere. Selvom begge løb byder på brosten og hellingen, og mange ryttere har vundet begge, er lørdagens løb et for de sande brostensspecialister, mens søndagens slag i Kuurne i højere grad er et sprinterløb. Selvom en stor del af feltet går igen begge dage, er der derfor en vis forskel på de to felter. Mange hold henter hurtige afsluttere ind til søndagens løb, mens mange af klassikerspecialisterne først tager en beslutning lørdag aften, om de føler sig klar til også at køre søndag.

Kuurne er en af de få klassikere, som en sprinter realistisk kan sætte sig som mål, men Omloop Het Nieuwsblad er af en helt anden art. Som E3 Harelbeke - og i mindre omfang Dwars door Vlaanderen - er det som en miniudgave af Flandern Rundt. I disse løb gøres forskellen på de mange hellingen og brosten samt af det ofte dårlige vejr, og det hele ender som et sandt udskilningsløb og en kamp på overlevelse. Til sidst er kun de stærkeste tilbage.

Omloop er ikke så hårdt som E3 og Flandern Rundt, men to faktorer gør, at det ofte er lige så selektivt. Først of fremmest betyder kalenderplaceringen, at der er brug for færre udfordringer for at skabe udskilning, end der er i april, hvor alle er på det maksimale af deres ydeevne. For det andet er vejrforholdene ofte meget værre på denne tid af året, og det har givet anledning til legendariske slag i løbet af den lange historie. Hvis vejret er forårsagtigt, har de sidste udfordringer været så langt fra mål, at større grupper har afgjort løbet. Det så vi i 2009, hvor Thor Hushovd tog sejren, og senest i 2021, hvor kraftig modvind i finalen gav spurtsejr til Davide Ballerini. Det hører imidlertid til sjældenhederne, da højst tre ryttere er sluttet i samme tid i de seneste mellemliggende 11 udgaver.

Løbet, der tidligere var kendt som Omloop Het Volk, blev første gang afviklet i 1945 - samme år som Kuurne-Bruxelles-Kuurne gjorde sit indtog på kalenderen - og siden da har det startet den belgiske sæson. Grundet kalenderplaceringen har vejret ofte spillet en afgørende rolle, og løbet blev helt aflyst i 1986 og 2004 på grund af sne. I 2013 blev det afviklet som planlagt, men forværret vejr betød, at andendagsgildet i Kuurne måtte droppes. De fleste af de største belgiske klassikerryttere har vundet løbet mindst én gang, og navne som Eddy Merckx, Roger de Vlaeminck, Johan Museeuw og Peter van Petegem er alle at finde på listen over vindere. Ikke overraskende har det altid været domineret af belgiere, og hvis man ser bort fra Seamus McGraths sejr i 1959, var vinderen fra enten Belgien eller Holland, indtil Andreas Kappes brød dominansen i 1991. Ganske bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at det er det eneste større flamske løb, som Tom Boonen aldrig har vundet.

Løbet har i mange år været at betragte som et af de største endagsløb, men af uvisse årsager har det aldrig været en del af de fineste løbsserier, World Cuppen, ProTouren eller WorldTouren. Det blev der imidlertid ændret på i 2017, hvor det kun var helt naturligt, at det var blandt de mange nye løb, der blev en del af den nye, udvidede WorldTour. Det har gjort det muligt at øge kvoten af WorldTour-hold, og efter at der i 2017 var tre hold fra det fineste selskab, der skippede løbet, og kun Movistar var fraværende i 2018, er der for fjerde år i træk fuld plade, når alle 18 topmandskaber stiller til start.

Selvom Omloop Het Nieuwsblad er et prestigiøst løb, ligger det stadig under de største klassikere, og det kommer på en tid af året, hvor stjernerne fortsat er i gang med forberedelserne. Derfor er der også forskellige holdninger til, hvorvidt det passer ind i sæsonplanlægningen, og om man allerede nu skal være i topform. John Degenkolb havde i sin storhedstid eksempelvis altid haft for vane altid at droppe åbningsweekenden, og i de senere år har Peter Sagan gjort det samme, ligesom Mathieu van der Poel i 2021 valgte løbet fra for i stedet at få flere løbsdage i UAE Tour.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

De bliver igen i år mødt af en rute, der er den hårdere end i gamle dage. Lige siden den meget kontroversielle beslutning om i Flandern Rundt at droppe den klassiske finale med Muur van Geraardsbergen og Bosberg kort inden målet i Meerbeke har mange drømt om, at man vil vende tilbage til det klassiske format for det belgiske monument. Det synes ikke at skulle ske, men i stedet valgte Flanders Classics, der står for begge løb, forud for 2018-sæsonen at gøre brug af netop den afslutning til Omloop Het Nieuwsblad i et forsøg på at give løbet en mere klar karakter i det store mylder af flamske storløb. Det har vakt begejstring hos mange fans og ryttere og ventes at gøre løbet hårdere og mere selektivt end tidligere. I 2019 flyttedes målet ganske vist til nabobyen Ninove, men grundlæggende er der tale om den gamle afslutning på Flandern Rundt.

Sidste år var det dog svært at se, at ruten var hårdere end tidligere. Efter en meget tidlig offensiv fra blandt andre Julian Alaphilippe blev det samlet inden Muren, og herefter betød kraftig modvind, at ingen kunne komme afgørende væk. Resultatet blev den første reducerede massespurt siden 2009, og her fuldendte den uhyre formstærke Davide Ballerini et suverænt Quick-Step-lead-out, da han spurtede sig til karrierens første klassikersejr foran overraskelsen Jake Stewart og Sep Vanmarcke. For ikke at formtoppe for tidligt igen i år har Ballerini imidlertid valgt ikke at forsvare sin titel, og dermed bliver Stewart og Vanmarcke de eneste gengangere fra sidste års podium.

Ruten

Omloop Het Nieuwsblad er en sand flask klassiker, da den er designet på samme måde som de fleste af de belgiske endagsløb. Rutekortet er en yderst kompliceret affære, hvor rytterne snor sig frem og tilbage i et lille område i De Flamske Ardenner, kører på kryds og tværs og bruger de samme veje igen og igen. Alle de berømte hellingen fra Flandern Rundt findes på dette lille areal, og det er let for arrangørerne at ændre ruten fra år til år ved at variere, hvilke stigninger der besøges.

Dette er mønstret for de ruter, der anvendes i E3 Harelbeke, Dwars door Vlaanderen og Flandern Rundt, og derfor er det ikke overraskende, at disse tre løb deler mange af de samme karakteristika med Omloop Het Nieuwsblad. Løbene starter alle med en lang, flad del, inden man rammer rækken af hellingen og brostensstykker i løbets anden halvdel. Det er her, udskilningen foregår, inden løbene slutter med endnu en flad strækning. Hvad der adskiller løbene, er distancen og start- og målbyerne, og det er disse forhold, der i sidste ende afgør de enkelte løbs sværhedsgrad.

Omloop Het Nieuwsblad har som regel haft Gent som sit centrum, og løbet både startede og sluttede der fra 1945 til 1995. Fra 1996 til 2007 flyttede man målet til den nærliggende by Lokeren, men fra 2008 var løbet tilbage, hvor det rettelig hører til: i Gent, hvor man er sluttet på den stigende opløbsstrækning på Charles de Kerchovelaan foran Citadelparken. Da Gent ligger lidt længere fra stigningerne end Oudenaarde, der er målby for Flandern Rundt, er åbningsløbet ofte endt med en længere flad strækning end det største flamske løb, og i dette løb har det derfor været rækken af flade pavéer i finalen, der typisk har skabt den afgørende udskilning.

I mange år har Taaienberg og Molenberg været kendt som løbets to nøglestigninger inden den flade finale med tre pavéer som afslutning på et hårdt udskilningsløb. Som nævnt ovenfor fik løbet i 2018 en overhaling i et forsøg på at give det en mere klar og entydig identitet. Man droppede Gent som målby og flyttede i stedet til Meerbeke, hvor Flandern Rundt sluttede i mange år. Her gjorde man brug af finalen fra det flamske monument, og dermed skulle feltet over Muur van Geraardsbergen og Bosberg i den absolutte finale. Muren er en af Flanderns vanskeligste stigninger, og da de sidste bakker samtidig nu kommer langt tættere på mål end tidligere, er der almindelig enighed om, at det vil gøre et allerede selektivt løb endnu hårdere end tidligere - også selvom Taaienberg, der lå tidligt i løbet, blev taget af programmet.

Det skete ikke i 2018 og 2021 grundet den kraftige modvind, men det har ikke ændret på arrangørernes motivation for at genbruge formatet. Således var der i 2019 kun foretaget mindre ændringer, der især indebar, at målet flyttedes til nabobyen Ninove, hvilket øgede afstanden fra Bosberg til mål med 900 m, ligesom den svære Molenberg med en ny placering ventedes igen at få en mere prominent rolle. Antallet af hellingen var imidlertid det samme, og grundlæggende var der tale om samme løb, selvom der var foretaget flere modifikationer tidligt i løbet og efter Molenberg for at sikre, at den legendariske stigning nu kom 10 km tættere på mål, end det var tilfældet i 2018. I 2020 var ruten helt uforandret, og det var stort set også tilfældet 2021, hvor kun Hostellerie erstattede Rekelberg tidligt i løbet, og hvor de tre pavéer efter ca. 150 km var nogle andre end tidligere.

I år sker der imidlertid igen noget. Vejarbejde har desværre gjort nøglestigningen Molenberg uanvendelig, og den erstattes af de to lettere asfaltstigninger Marlboroughstraat og Biesestraat, der imidlertid kommer lige i rap. Da en tidlig passage af Den Ast udgår er antallet af hellingen fortsat 13, og det gælder også antallet af pavéer, da man udskifter Karel Marrtelstraat med Kerkgate - en ændring, der dog er af mindre betydning. Efter de to nye stigninger er de sidste ca. 35 km, som de har været siden 2019.

Med en distance på 204,2 km er den nye rute stort set lige så lang som de tidligere og fører feltet fra det klassiske centrum i Gent til den nye afslutning i Ninove.  Som sagt indledes de fleste flamske klassikere med et længere fladt stykke, og da Gent som nævnt ligger ganske langt nord for De Flamske Ardenner, er det også tilfældet med den nye rute. Fra starten i centrum af storbyen bevæger man sig ud til forstanden Merelbeke i den sydlige udkant, hvor starten gives. Herfra går det gennem stort set helt fladt terræn mod syd og sydøst ned til Oombergen. Her vender man rundt for at køre tilbage mod nordvest for endelig at afslutte den flade indledning med at køre stik syd ned i De Flamske Ardenner.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Her melder de første udfordringer sig, når feltet for første gang skal over den berømte Haaghoek-pavé (1900 m) efter 43,0 km, inden man 3,0 km senere når toppen af den første stigning, Leberg (700 m, 4,7%). De tjener imidlertid kun som opvarmning, idet man herfra begiver sig ud på en 67,2 km lang rundstrækning i den vestlige del af De Flamske Ardenner. Den indledes med en længere flad strækning, der fører mod vest gennem Oudenaarde, målbyen for Flandern Rundt, inden man i Wortegem vender rundt for at køre tilbage mod løbets centrum. Her skal man over pavéerne Huisepontweg (1500 m) og Holleweg (1300 m) efter henholdsvis 67,4 og 104,4 km, og de er adskilt af dagens anden stigning, Katteberg (600 m, 6,2%), der kommer efter hhv. 103,6 km. Rundstrækningen afsluttes med endnu en passage af Haaghoek (1900 m) og Leberg (700 m, 4,7%) efter hhv. 110,1 og 113,2 km.

Næste udfordring er en ny rundstrækning på 55,7 km, der er betydeligt sværere end den foregående og vil markere starten på finalen. Den fører atter mod vest mod Ourdenaarde, men inden man når til Flandern Rundt-målbyen kører man mod nord for at ramme et par stigninger. Første udfordring er pavéen Paddestraat (2300 m) efter 119,3 km, hvorefter Hostellerie (500 m, 2,9%) venter efter 130,2 km. Valkenberg (500 m, 6,5%) er efter 138,1 km næste udfordring, efterfulgt af Wolvenberg (800 m, 4,3%) efter 148,6 km, idet man forinden har været over pavéen Holleweg (1500 m). Derefter følger de to pavéer Kerkgate (1400 m) og Jagerij (800 m) efter hhv. 152,2 og 154,8 km.

Her plejer løbet at ramme nøglestigningen Molenberg, men det gør de altså ikke i år. I stedet skal de over asfaltstigningerne Marlboroughstraat (900 m, 3,8%) og Biesestraat (800 m, 3,2%), hvis toppe nås efter hhv. 163,8 og 165,2 km, hvorefter man rammer den tidligere rute igen. Det sker, når man afslutter rundstrækningen med en tredje og sidste passage af Haaghoek (1900 m) og Leberg (700 m, 4,7%) med hhv. 38,3 og 35,3 km til mål.

Finalen er nu for alvor i gang, når de kører den afsluttende strækning, der hovedsageligt fører mod øst og sydøst mod målet i Ninove. Først slår man en lille krølle i De Flamske Ardenner for at køre op over Berendries (900 m, 7,3%) og Elverenberg (1000 m, 4,3%) med hhv. 31,3 og 28,8 km igen. Ingen af dem hører til blandt områdets sværeste stigninger, men alle vil de kunne skabe udskilning og bruges som afsæt for angreb efter et langt, hårdt løb.

Herfra går det mod sydøst og øst frem til dagens to sidste og vigtigste udfordringer. Allersværest er den berømte Muur van Geraardsbergen (1000 m, 7,2%, brostensbelagt), der altid var nøglepunktet i den gamle udgave af Flandern Rundt, hører til blandt de allersværeste stigninger i Flandern og skal passeres med bare 16,7 km igen. Derefter venter som på klassisk Flandern Rundt-maner Bosberg (700 m, 6,7%, brostensbelagt), der ligeledes er en meget svær stigning og kommer med bare 12,8 km igen.

Til slut venter der imidlertid ikke flere udfordringer, når man kører gennem ganske let faldende terræn først mod nordøst og til slut mod nord frem mod Ninove. Her drejer man med 2 km igen til venstre, inden man buer til højre kort inden den røde flamme. Derefter venter hele tre skarpe sving i træk på de sidste 700 m, inden man rammer den ca. 200 m lange opløbsstrækning, der ender to helt flade kilometer. Her vil vinderen af den 77. udgave af Omloop Het Nieuwsblad blive kronet efter det, der utvivlsomt vil have været et dramatisk og selektivt udskilningsløb.

Løbet byder på i alt 1653 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2019, 2020 og 2021.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Enhver forårsklassiker kan ændre karakter på grund af vejret, og specielt Omloop Het Nieuwsblad er grundet kalenderplaceringen meget bestemt af de klimatiske forhold. Blæst, kulde og regn giver et hårdt selektivt løb, mens forårsagtige forhold giver mindre udskilning. Samtidig vil vindretningen på det sidste flade stykke mod Ninove være af afgørende betydning, som vi så det i 2019 og 2021, hvor stærk modvind ødelagde en del af løbet.

Hvis løbet var blevet kørt sidste lørdag, havde det været påvirket af stormen Nora, men kontrasten til de betingelser kunne ikke være større. Faktisk vil rytterne kunne få rigtige forårsfornemmelser under den første forårsklassiker, for der venter en helt skyfri lørdag. Temperaturen i målbyen vil være 9 grader, hvilket er ganske hæderligt for et februarløb i Belgien, og der vil bare være en let vind (7-10 km/t) fra sydøst. Som altid vil der være vind fra alle retninger på den uhyre kringlede tur rundt i De Flamske Ardenner, men fra bunden af Elverenberg får man direkte modvind. Fra bunden af Muren vil der være sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 8,2 km. Slutteligt vil der være sidevind på langt hovedparten af de sidste 700 m.

Favoritterne

Omloop Het Nieuwsblad er på mange måder en sjov størrelse. Selvom dets format giver mindelser om hårde, selektive løb som E3 Harelbeke og Flandern Rundt, og det grundlæggende er et løb af samme type, bliver man altid overrasket over, hvor selektivt det er. I åbningsklassikeren er der således færre stigninger end i de store løb senere på sæsonen, og de sidste udfordringer er traditionelt kommet længere fra mål. Almindelig logik tilsiger derfor, at der burde være en relativt stor sandsynlighed for en afsluttende regruppering, og at stærke sprintere vil have en rimelig chance.

Trods rutens på papiret begrænsede hårdhed har løbet altid udviklet sig meget selektivt, og som sagt skulle vi indtil sidste år helt tilbage til 2009 for at finde en situation, hvor en større gruppe spurtede om sejren. I den mellemliggende periode har der aldrig været mere end en håndfuld ryttere tilbage, når løbet har skullet afgøres, og det siger en del om betydningen af dets kalenderplacering. På denne tid af året skal der ganske enkelt færre stigninger og brosten til for at skabe den nødvendige udskilning, men endnu vigtigere er det, at vejret i februar spiller en afgørende rolle. Det er således ikke tilfældigt, at det er det eneste større brostensløb, Tom Boonen aldrig har vundet, idet det er en slet skjult hemmelighed, at den ellers så stærke belgier har haft det vanskeligt med kulde.

I 2016 og i 2018 var vi ganske tæt på at få en spurt i en større gruppe, men de forreste holdt akkurat feltet bag sig. At vi var tæt på en mindre selektiv udgave, skyldtes flere forhold. I 2016 var ruten uden Molenberg, ligesom det stærke Quick-Step-hold endte i defensiven, og i 2018 var det den voldsomme modvind i finalen, der betød, at det hele var meget tæt på atter at blive samlet. Sidste år fik vi så endelig igen en spurt, da vi oplevede samme kraftige modvind, og det betød, at hverken Muren eller Bosberg gjorde den forskel, man normalt ville forvente.

Det er klart, at den nye rute, der indførtes i 2018, har ændret løbets karakter ganske meget, og man skal ikke lade sig snyde af forløbene i 2018 og 2021. Her var det alene den kraftige modvind, der reelt kvalte løbet, for der er absolut ingen tvivl om, at den nye rute er betydeligt hårdere end den gamle. Finalen med Muren og Bosberg er ganske enkelt meget selektiv, som vi ved det fra de gamle udgaver af Flandern Rundt, og selv i modvinden lykkedes det i hvert fald i 2018 trods alt de stærkeste at skabe en ganske vist relativt stor gruppe på Muren. Det endelige bevis fik vi i 2019, hvor de fem stærkeste kørte væk her og herefter afgjorde løbet i en taktisk finale, hvor Zdenek Stybar sneg sig væk.

Løbet i 2020 er lidt sværere at bruge som målestok, fordi en relativt tidlig angrebsfest førte til dannelsen af en stærk gruppe, som langt de fleste hold var tilfredse med, og derfor kom de fleste favoritter aldrig til at køre om sejren. I stedet blev det et udskilningsløb i front, indtil kun Jasper Stuyven, Yves Lampaert og Søren Kragh havde overlevet Muren og Bosberg og kunne spurte om sejren. Dengang var vejret dog også temmelig dårligt med kraftig vind og medvind i finalen, og det er derfor ikke mærkeligt, at der var betingelser for at åbne løbet tidligt.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Hvilket løb får vi så i år? Det er jeg meget i tvivl om. Der er nemlig forhold, der peger i begge retninger. Fraværet af Molenberg, der altså skyldes vejarbejde, er en mindre katastrofe for alle, der ønsker et hårdt løb. Det er det traditionelle nøglepunkt, hvor man kan skabe splittelser inden Muren-Bosberg-kombinationen. Erstatningen med to ikke specielt svære asfaltstigninger kan umuligt være lige så selektiv, og det ser nu ud til, at det kan blive svært at gøre forskelle tidligere, som vi så det i både 2019 og 2020.

Det forhold bliver også styrket af det forårsagtige vejr. Der bliver i hvert fald ikke skyggen af risiko for tidlig sidevindskørsel, som vi havde i det benhårde 2020-løb. Samtidig har vi igen en ren modvindsfinale, hvor der både vil være modvind på det lange, lette stykke mellem Elverenberg og Muren, hen over på Muren og Bosberg og slutteligt over det første flade stykke, indtil man får sidemedvind med 8,2 km igen.

Hvad der alligevel taler for, at vi ikke får en spurt igen, er den betydeligt svagere vind i finalen. Selv hvis et større felt skulle ramme Muren, er de to stigninger så vanskelige, at det vil være muligt for en lille gruppe at køre væk. Lægger man dertil, at der vil være medvind på hovedparten af det efterfølgende stykke, er det bestemt ikke givet, at der skal spurtes, selv hvis de tidligere forskelle udebliver frem til Muren.

Et andet forhold, der bestemmer udfaldet, er naturligvis holdenes taktik, og som altid vil meget handle om Quick-Step, der igen kommer med fire kaptajner. Efter at den forsvarende vinder, Davide Ballerini, dropper løbet for at holde sig frisk til senere og vigtigere opgaver, vil belgierne for alt i verden undgå en spurt. Det vil derfor være i deres interesse at åbne løbet tidligt, og uden Molenberg kan de næsten kun vente for længe.

De bør få hjælp. Wout van Aert vil være løbets omdrejningspunkt, og langt hovedparten vil have den ambition at undgå at skulle spurte med belgieren. Hold som Ineos, Lotto, Trek, Israel-PT og UAE, der alle har stærke folk, vil forsøge at skabe et hårdt løb, og spørgsmålet er så, hvordan Van Aert selv griber det an. Denne gang har han nemlig modsat tidligere faktisk et meget stærkt hold, og derfor vil han kunne tillade sig at køre mere defensivt og satse mere på sin spurtstyrke. På samme måde er det interessant at se, hvordan hurtige Sonny Colbrelli griber det an.

Van Aert er dog aldrig en mand, der venter på en spurt, og netop fordi han kan regne med støtte også efter en hård udskilning, er risikoen for, at han isoleres mindre. Skrækscenariet er at sidde alene i den klassiske Quick-Step-sandwich, men det burde han nu kunne undgå, når han har hjælp fra Tiesj Benoot, Mike Teunissen og måske også Tosh van der Sande. Van Aert vil heller ikke nødvendigvis foretrække en spurt i en større gruppe, og jeg vil tro, at han med glæde kører med rundt i de grupper, der måtte opstå. Det samme gælder for Colbrelli, der også er mest spurtstærk, hvis løbet har været hårdt.

Der burde altså være en vis sandsynlighed for, at vi kan få åbnet løbet tidligt, men jeg har en ret stor frygt for, at det uden Molenberg og i forårsvejr alligevel bliver svært, særligt med modvind på det lette stykke frem mod Muren. Jeg udelukker bestemt ikke, at vi får en mindre gruppe frem mod Muren som i 2019, hvor vi havde godt 15 mand efter Molenberg, men mest af alt hælder jeg nok til, at gruppen bliver større, og at løbet bliver mindre selektivt.

Uanset om gruppen er stor eller lille, skal slaget slås på Muren-Bosberg. Med den mere begrænsede modvind burde der være en god chance for, at en gruppe af de stærkeste kører væk og holder hele vejen, og det vil trods modvind og godt vejr derfor undre mig, hvis vi får en lige så stor spurt som sidste år. En mindre gruppe, der har gjort forskellen på de sidste to stigninger, er for mig at se stadig det mest sandsynlige scenarium.

Jeg ser altså flere muligheder. Det er muligt, at det lykkes at åbne løbet tidligt som i 2019 og 2020, hvorefter det kan udvikle sig til et mere råt udskilningsløb, men det tvivler jeg på. Mere tror jeg på en større gruppe inden Muren, hvor de bedste kan køre væk. Et sådant scenarium, hvor hele løbet har været mindre hårdt, vil stille færre krav til rå udholdenhed og stor motor og i stedet favorisere de mere eksplosive, der kan gøre forskellen på to hårde stigninger til sidst. Derefter vil der være mulighed for flere afslutninger. En lille gruppe kan spurte om det, som vi oftest ser det, bedste man kan køre alene, hvilket finalen næppe er hård nok til, vi kan alligevel får det samlet til en større spurt, og slutteligt kan vi få Valgren-scenariet til sidst, hvor der i den lille gruppe, der kører væk på Muren-Bosberg går så meget taktik i den, at en snu rytter sniger sig væk til en solosejr.

Læs også

LIVE nu: Price i top-10 på stor enkeltstart

Jeg tror mest på et generelt lettere løb, hvor de bedste alligevel kører væk på de to sidste stigninger. Det betyder også, at jeg ser mere i retning af eksplosive klassikertyper end af dieselmotorerne. Et lettere løb betyder også, at en lille gruppe skal samarbejde godt på det flade stykke for at undgå en spurt, og det betyder, at Valgren-scenariet er mindre sandsynligt. En eksplosiv klassikertype, der vil være blandt de bedste på de to stigninger, og som kan vinde en spurt i en gruppe på en god håndfuld ryttere, vil være mit bedste bud på en vinder.

Det er altid en delikat affære at skulle udpege de mest formstærke ryttere til Omloop Het Nieuwsblad. Ganske vist har de fleste af favoritterne alle kørt løb for nylig, men Omloop er noget helt andet end det, vi har set hidtil. Det siger således ikke meget om formen, at en klassikerrytter sidder i gruppettoen på bjergetapen i Provence, for han kan sagtens have glimrende ben alligevel. Heldigvis kan løbene bruges til at forudsige, hvem der med sikkerhed er i form, hvis de leverer i for dem uvant terræn, men de siger meget lidt om, hvem der vil skuffe, når man rammer brostenene. Valgren havde eksempelvis ikke vist meget, inden han vandt i 2018, og Ian Stannards sejre kom også ud af det blå, hvis man alene hæfter sig ved forudgående resultater. Modsat sidste år har der heldigvis igen været en normal kalender, og det betyder, at de ryttere, der har brug for det, har haft mulighed for faktisk at få nogle løb til at forberede sig i.

Jeg vælger at pege på det mest indlysende valg, nemlig Wout van Aert. Belgieren forsøger ellers helt bevidst at skubbe sin formtop, så han ikke igen ender med at toppe for tidligt, og blandt andet af den grund vil han ikke køre klassement i Paris-Nice, men han har klart sagt, at han kommer til løbet med ambitioner. Det vil også undre mig, hvis ikke han er bedre, end han selv regner med. Han kom nemlig med lignende udmeldinger inden crosssæsonen, hvor han alligevel fra start viste sig vel nok stærkere end nogensinde. I hvert fald vandt han ni ud af ti løb, og det var utvivlsomt kun en defekt, der kostede ham den fulde plade. Vi ved samtidig, at han altid kommer meget stærkt ned fra sine højdetræningslejre, og med en sådan forberedelse står han stærkt.

Sidste år rakte det ikke i Strade Bianche, men der er væsentlige forskelle. For det første stoppede han sin crosssæson tidligt for netop at satse fuldt på landevejen, og han har derfor haft en længere og bedre forberedelse. For det andet er Strade Bianche et knaldhårdt løb, der er svært at vinde, hvis ikke man er på 100% - særligt ikke når Van der Poel kørte, som han gjorde den dag. Van Aert endte alligevel med at blive nr. 4, og nu går han ind til et løb, der er betydeligt mindre fysisk krævende. Hvis formen ikke er i top - og det er den jo ikke for én eneste af løbets favoritter i slutningen af februar - er det ikke en ulempe, hvis vind og forårsvejr gør løbet mindre selektivt end vanligt. Det vil ligne Van Aert dårligt ikke at være stærk nok til at køre med de bedste, uanset om der åbnes tidligt eller på Muren, og i en spurt er han uhyggelig svær at slå.

Samtidig har han denne gang et stærkt hold med Tiesj Benoot, Mike Teunissen og måske Tosh van der Sande, der alle kan komme meget langt. Det kan gøre det lettere for ham at spare sig, hvad han slet ikke lykkedes med sidste år. Endelig har han en ekstra option, fordi han også vil være den klare favorit i en større spurt, hvor Teunissen vil være guld værd i den tekniske finale. Han kan altså vinde på alle måder, og derfor er han min favorit.

Hans værste rival kunne være Tom Pidcock. Det så ellers sløjt ud i Algarve, men det skal man ikke lade sig skræmme af. Faktisk var han meget bedre i Portugal, end han var i Var sidste år, og da han ankom til dette løb, var han en af de stærkeste. I sidste uge sagde han endda, at hans form er meget bedre end sidste år, og vi så også til VM, at han efter en meget sløj Vuelta pludselig var en af de stærkeste. Hans præstation i Portugal skyldtes også to styrt på 2. og 5. etape, som ellers netop var her, han skulle bevise sit værd, og selvom han helt oplagt ikke er 100%, er han formentlig igen en af de bedste.

Den mere eksplosive finale er bestemt heller ikke dårlig for Pidcock, der har et bedre punch end de fleste, og som vi så sidste år, behøver han ikke frygte Van Aert i en spurt, selvom han vil stå svagere her, hvor spurten ikke er let stigende, men helt flad. En udfordring er det, at hverken Jhonatan Narvaez eller Ethan Hayter synes i topform, og han kan derfor blive isoleret i finalen, men i en kamp mand mod mand kan han vinde. Og har de to løjtnanter forbedret sig, står Ineos faktisk stærkt i finalen - særligt hvis Magnus Sheffield fortsætter med at imponere. Pidcock viste sidste år, at vi skal regne med ham, når det gælder, og det kan han bevise igen her.

Som bekendt er det Quick-Step, der altid er det stærkeste mandskab, og de skal igen først og fremmest vinde via deres kollektiv. Bedst chance har Kasper Asgreen, men der er usikkerhed om danskeren. Hans coronainfektion skulle have været mild, og da han sparede sig på enkeltstarten, var hans form i Algarve svær at vurdere. Udtalelser fra Tom Steels har klart indikeret, at han ikke er på toppen, men det er der som bekendt ingen, der er. Han har før vist, at han kan køre stærkt i åbningsweekenden, da han leverede en knusende magtdemonstration i Kuurne i 2020, og nu har han i Flandern Rundt vist, at han også kan stole på sin spurt efter et hårdt løb.

Min frygt er dog, at dette løb ikke bliver hårdt nok, og skal Asgreen have en chance for at spurtsejre eller køre alene hjem, skal det nok lykkes at åbne det tidligt. Heldigvis er det bestemt heller ikke umuligt, og han vil altid kunne lukrere på Quick-Step-overtallet til enten at spare sig eller angribe. Det er en udfordring, at han ikke længere får skyggen af frihed, men til gengæld er han også typen, der bare skal bruge to meter for at være kommet afgørende væk. Usikkerheden om Asgreen er betydelig, men han er sammen med Pidcock en af de få, der har klassen til at slå Van Aert også i et direkte opgør.

Læs også

Danskere holder sig til i klassementet - Franskmand vinder på hjemmebanen

En anden, der kan det, er Sonny Colbrelli, der skal bekræfte det enorme niveauspring, han leverede sidste år. Også hans form er et stort spørgsmålstegn, da han gør sæsondebut, men han kommer direkte fra en højdetræningslejr. Det var netop en sådan, der skabte mirakler sidste år, og selvom han var bedst i efteråret, hvor han havde fået Touren i benene, så vi i Dauphiné og ved de italienske mesterskaber, at selve træningslejren stadig havde en skræmmende effekt. Han har skuffet i de flamske løb de seneste år, men vi så på kongeetapen i Benelux, at ”den nye Colbrelli” i topform er en af de bedste i denne slags løb. Han er også en af de få, der kan slå alle, også Van Aert, i en spurt, og han kan endda søge chancen i en stor spurt også, selvom han her formentlig vil komme lidt til kort mod hurtigere folk.

Quick-Step-overtallet gør, at det er nærliggende at pege på deres tre øvrige kaptajner, når man skal rangere efter vinderpotentiale. Overtallet kunne i hvert fald åbne døren for Florian Senechal. Han vil være holdets mand til en stor spurt, men her vil han trods alt få svært ved at vinde, selvom man i en meget teknisk finale med et stærkt lead-out fra sine tre medkaptajner ikke kan afskrives. Han skuffede mig i de flamske løb sidste år, men i 2020 virkede han uhyre overbevisende i netop disse løb, hvor han var en af de stærkeste på stigningerne. Det taler nok til hans fordel, at dette løb formentlig blive knap så hårdt, og han kan slå de fleste i en spurt, måske også Van Aert. Med de ben, han havde til VM, kommer han i hvert fald langt, men skal han vinde, vil jeg tro, at hans bedste chance, er, at de sidder flere mand til at angribe Van Aert efter Muren og Bosberg. Til gengæld er hans form svær at vurdere, men han så ikke helt ringe ud i Andalusien, selvom løbet passede ham dårligt.

Samme opskrift skal Zdenek Stybar benytte. I 2020 så han pensionsmoden ud, men i 2021 rejste han sig. Han var en af de klart bedste i E3, men netop som han skulle kapitalisere på det i Flandern, fik han hjerteproblemer. Derefter så det skidt ud, indtil han pludselig rejste sig med et fornemt VM. Han så ganske fin ud i Andalusien, hvor han endda beskrev sin form som en anelse bedre, end den plejer, og det er løfterigt, når man husker på, at han vandt løbet i 2019. Taktikken skal flaske sig, da de største favoritter slår ham i spurten, men har han sine E3-ben, kan et stærkt Quick-Step-hold sagtens ende med at skabe en gunstig situation.

Det er også den måde, Yves Lampaert skal vinde på. Belgieren er tidligere blevet nr. 2 i dette løb, men oftest har han manglet en smule. Det er imidlertid kendetegnende for ham, for han har altid været lidt for tung til bakkerne. Heldigvis er dette løb ikke den hårdeste af de flamske klassikere, og det er formentlig også derfor, at han var tæt på at vinde for to år siden. I hvert fald er det nok det af de flamske storløb, han står stærkest i, og hans form så fin ud, da han hjalp Remco Evenepoel på Malhao-etapen i søndags, da jeg formoder, at han som Asgreen sparede sig på enkeltstarten. Han er ikke langsom, men for at vinde skal han via taktik sætte de bedste til vægs. Den mission lykkedes imidlertid også i 2020, og det kan den gøre igen.

Jeg har også visse forventninger til Matej Mohoric. Sloveneren gjorde skræmmende fremskridt i efteråret, hvor han var i stand til at gøre de mest utrolige ting. Hans form er lidt ukendt, da han ikke har kørt siden Valencia, men det spanske løb gør mig meget fortrøstningsfuld. Her virkede han nemlig allerede meget overbevisende, og han er næppe blevet ringere siden dengang. Han er altid kommet helt til kort på brosten, der ikke rigtigt passer ham, men den hurdle kom han over i efteråret, hvor han kørte hjem til en suveræn solosejr på kongeetapen i Benelux, der netop afvikledes på Muren og Bosberg. Selvom han ikke er langsom, slår de fleste favoritter ham i en spurt, men han er aldrig bange for at angribe tidligt, og derudover kan han og Colbrelli udgøre en uhyggelig duo i den flade finale, hvor det er Mohoric, der skal udnytte overtallet til at lave ”en Valgren”.

Manden, der slog Lampaert i 2020, var Jasper Stuyven, der endda synes at være blevet endnu bedre siden dengang. I hvert fald blev han nr. 4 i både Flandern Rundt og ikke mindst ved det vilde VM sidste år, og det indikerer, at han kan have taget næste skridt. Hvor han står formmæssigt, er uklart, da han har skippet sin vanlige deltagelse i Algarve, hvor han næsten også altid er styrtet, men han har vist, at han kan formtoppe tidligt, som vi altså så for to år siden. Han er ikke verdens hurtigste, men han kan tro på sig selv mod mange af favoritterne, og han har flere gange vist, at han er snu til at udse de rette momenter i taktiske finaler, som da han sikrede sig 4. pladsen i Flandern sidste år eller vandt kongeetapen i Benelux for nogle år siden. Det er dog en udfordring, at Trek kommer i en knap så stærk formation, og han må regne med at sidde alene i en finale, hvorfra han skal gøre det færdigt. Her kan han til gengæld måske lukrere på, at særligt Jumbo og Quick-Step vil kigge meget på hinanden.

Sidste år endte det som bekendt i en større spurt, og selvom jeg ikke tror, at det vil gentage sig, er vi med godt vejr og let finalemodvind nødt til igen at tage det scenarium i betragtning. Her vil Van Aert som sagt være den store favorit, men skal man pege på en mand, der kan slå ham, kan Alexander Kristoff være bedste bud. Omloop har altid været for hårdt for ham, men sidste år lignede han pludselig en vinder, da der kom samling - lige indtil han fik defekt. Han skal altid bruge mange løb for at finde formen, og dem har han heldigvis kørt i år. De korte brostensklassikere er generelt for eksplosive til ham, og derfor har dette løb aldrig været en succes, men som vi så sidste år, kan vi altså ikke udelukke en spurt. Med Sven Erik Bystrøm Adrien Petit og Andrea Pasqualon som holdbare folk, der kan sidde der til sidst, har han det suveræne tog, der har domineret i år, og det vil være guld værd i denne tekniske finale. Van Aert er hurtigere, men efter et hårdt løb er Kristoff altid farlig. Spørgsmålet er bare, om dette løb bliver hårdt nok.

Jeg har lidt svært ved at blive klog på Matteo Trentin. Han har allerede kørt en del løb, og han har ikke virket aldeles flyvende. Niveauet har dog ikke været ringe, og da han i Andalusien endte som hjælper for Alessandro Covi, kan han være stærkere end antaget. I brostensløbene har han været uhyre svingende, og der har været mange skuffelser, men sidste forår havde han også flere løb, hvor han lignede en af de allerstærkeste, som han også gjorde det i de særlige efterårsklassikere i 2020. Selvom han har arbejdet meget med den spurt, der svigtede ham så voldsomt i 2021, er det efter hans nylige spurter svært at tro, at han kan slå mange af favoritterne, men langsom er han ikke. Først og fremmest skal han spille sine taktiske kort rigtigt, og hvis han i en finale også kan få selskab af Alessandro Covi, er der perspektiver. Det kræver dog, at han har sin bedste form, og her har han efterladt et lidt blandet indtryk hidtil.

Sidste år gjorde Anthony Turgis enorme fremskridt, og det var særligt overraskende at se, at han i Flandern Rundt gennem hele finalen var en af de allerbedste på stigningerne. Allerede i 2020 blev han jo faktisk nr. 4 i det flamske monument, og han har derfor definitivt vist sig som en mand, vi skal regne med i disse løb. Hans form har ikke været prangende hidtil, men det var heller ikke tilfældet sidste år, og vi har efterhånden lært, at Turgis altid er langt væk i kuperet terræn. I disse løb er han til gengæld blevet uhyre stabil, og faktisk gik han sidste år i top 15 i alle forårets store brostensløb med 2. pladsen i Kuurne som det bedste resultat. Han er lynhurtig, som netop den 2. plads beviste, og som vi senest så, da han slog Bouhanni i spurten i Var, men han skal nok ikke regne med at sætte Van Aert til vægs på stregen. Til gengæld er han stærk nok til at bringe sig i en position til at køre om sejren, og her er det ikke en ulempe stadig at være en upåagtet underdog, selvom han i lyset af Peter Sagans formkrise må regne med, at han er ganske alene.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det har godt nok ikke været let at blive klog på Alexey Lutsenko i år. Han virkede til at være på en anden planet i Jaen, hvor han som altid startede ud som lyn og torden i februar, men han skuffede til gengæld i Andalusien. Noget dårligt løb kørte han dog ikke, og der var måske i virkeligheden mest tale om en offday på 2. etape, hvor de stejle procenter måske heller ikke passede ham. Han har ikke de store brostensresultater, men lige netop i Omloop har han kørt med om sejren, nemlig da han blev nr. 4 i 2019, ligesom han i 2018 var en af de bedste i den særegne modvindsudgave. Han har været så svingende, at han ikke er nogen garanti, men har han Jaen-benene, burde han kunne køre finale. Skal han vinde, skal han formentlig alene hjem, da de fleste favoritter er hurtige, men han er aldrig bange for at tage det initiativ, som skal sikre en fyr som ham sejren.

En af løbets jokers er Alessandro Covi. Italieneren er praktisk talt uden erfaring på brosten, og jeg er ikke sikker på, at de passer ham specielt godt. Han er dog relativt robust, og punchet har han i hvert fald. Han er et uhyggeligt stort talent, som han særligt viste sidste efterår, og efter en meget skuffende sæsonstart har han været her, der og alle vegne de seneste uger. Særligt sejren på muren i Andalusien viser, at han er flyvende lige nu, og jeg er ikke længere bekymret for formen. Jeg er mest usikker på, hvordan han klarer positionskampen i et løb, hvor erfaring traditionelt er vigtigt. Og det mangler han!

Den erfaring mangler Ethan Hayter også, og modsat Covi er han ikke i flyvende form, efter at han var ramt af sygdom inden den svage sæsonstart i Provence. Han fandt dog fornuftige ben relativt hurtigt, og selvom han har erkendt, at han stadig mangler noget, skal man være en god cykelrytter for næsten at køre lige op med Stefan Küng på en enkeltstart og ende som samlet nr. 3 i Algarve. Niveauet er altså ikke ringe, og han burde på papiret have de rette evner til et løb som dette. Jeg er dog en anelse usikker på hans punch, da han som klatrer fremstår mere holdbar end eksplosiv, og jeg kan være i tvivl om, hvorvidt han kan følge de bedste på Muren. Han vil være Ineos’ mand til en spurt, men jeg ser ham ikke vinde en større spurt i dette selskab. Skal han sejre, skal vi have et mere selektivt løb, men sidder han og Pidcock sammen i finalen, kan meget ske, og efter et hårdt løb har han også en bedre chance i en spurt, hvor det vil handle mere om friskhed end fart.

Nu har vi jo netop omtalt Stefan Küng, og det er der bestemt god grund til. Schweizeren var skræmmende i Algarve, og han har aldrig klatret bedre, end han gjorde i den forløbne uge. I forvejen har han stået på tærsklen til sit store brostensgennembrud, og han har to gange imponeret i Gent-Wevelgem, men er desværre blevet syg i Flandern Rundt. Jeg er lidt bekymret for, om dette løb er for let og eksplosivt med det gode vejr, men med sin nuværende form synes Küng at mestre det meste, og jeg vil faktisk blive lidt overrasket, hvis ikke han er en af de bedste på Muren. Når han alligevel ender langt nede på listen, skyldes det, at det er meget svært at finde folk, han slår i en spurt. Han skal partout alene hjem, og det kræver, at taktikken flasker sig. Det har den aldrig gjort, når han har forsøgt i de flade finaler i Wevelgem, men én gang skal jo være den første.

Det var en fornøjelse at se Tim Wellens i Var forleden. Det var den bedste Wellens, vi har set i meget lang tid, men jeg er stadig lidt bekymret for, om han har sit gamle niveau. Selvom han vandt på Mallorca, var han ringere end normalt, og han kommer fra et 2021, hvor han aldrig fandt formen. I forvejen er han ikke nogen stor brostensrytter, men lige netop i dette løb har han kørt med om sejren, fordi han altid er flyvende i februar. Det er han tydeligvis også nu, og der burde være en solid chance for, at han kan køre finale på baggrund af præstationen i Var, men han har stadig fuldt til gode at bevise sit comeback i en alder, hvor vi i disse tider ser, at de fleste begynder at falde af på den. Han er i en flad spurt også langsommere end mange af favoritterne, og det komplicerer det yderligere.

En anden mulighed til den store spurt er Fernando Gaviria være bedste bud. Hans gamle holdbarhed var ellers helt forsvundet, men sidste år og senest i Saudi Tour klatrede han bedre, end han har gjort længe. Tidligere viste han også visse evner i brostensløb som disse, og med det gode vejr burde han have en chance for at komme hjem til en spurt. Den tekniske finale passer ham dårligt, men et tog med Covi og ikke mindst Trentin er guld værd her. Trods de to sejre i Oman har han ikke spurtet overbevisende, men han må stadig regnes som bedste bud på en mand, der kan slå Van Aert.

Endnu en sprinter er Bryan Coquard, der åbenlyst er i storform. Den lille franskmand har ikke været bedre i mange år, men brostensløb er ikke hans favorit. Han er en anelse for spinkel, men han kan overleve, som vi så, da han i sin tid var bare millimeter fra at vinde Dwars door Vlaanderen. Hans vej til sejr går netop gennem overlevelse, og ender det i en stor spurt, bør han sidde der. Til gengæld er jeg bekymret for, om farten rækker i en flad spurt, men der er ikke rivaler i dette løb, som han med sikkerhed ikke kan slå med den form, han har nu. Det kræver dog, at han sidder rigtigt i den tekniske finale, og det ligner en udfordring.

Sammen med Coquard er det nok Jordi Meeus, der har størst chance for at slå Van Aert på ren fart, men kan han overleve i disse løb. Det er noget, han gerne vil på sigt, men hidtil har han ikke imponeret med sin holdbarhed. Denne form for terræn burde dog ikke være uoverkommeligt, og det gode vejr og modvinden vil hjælpe ham. Jeg vil tro, at han falder fra, men i en større spurt har han gode chancer for at vinde, når Nils Politt og Marco Haller sætter ham i scene i den tekniske finale.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om Tiesj Benoot. Jumbo har sagt, at der sagtens kan opstå taktiske situationer, hvor det ikke er alle mand for Van Aert, men jeg tror, at hans eneste chance er, at der åbnes tidligt. Sidder han sammen med Van Aert efter Muren, vil det være hovedløst ikke at gå efter en spurt, men får vi en situation som i 2019, kan det lade sig gøre. Dengang lod Jumbo trods Van Aerts tilstedeværelse Mike Teunissen køre sin chance i en gruppe med alle de vigtige hold, og den model kan Benoot lukrere på. Han har desværre meget at bevise efter et meget skuffende 2021, men han plejer at være flyvende efter en højdetræningslejr, og skiftet til Jumbo har næppe gjort ham ringere. Desværre er han blevet spurtsvag, og løbet er nok for eksplosivt til at passe ham, men hans eneste vej til sejr går jo også gennem en tidlig åbning. Bruger han endda Van Aert som alibi til at sidde lidt på hjul, er der muligheder.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det er svært at have de helt store forventninger til Gianni Moscon ¸ der missede Algarve grundet bronkitis. Dengang forlød det imidlertid, at han ville droppe åbningsweekenden, men nu har han åbenbart trænet så godt, at han alligevel giver den et skud. Vi har lært, at Moscon i de senere år enten er skræmmende stærk eller temmelig pauver, og med sin nuværende forberedelse vil han nok hælde i sidstnævnte retning. Han har tillige til gode at slå igennem i de flamske klassikere, men de passer ham på papiret fremragende, og den Moscon, vi så i Giroen eller i Roubaix, kommer meget langt i et løb som dette - særligt hvis han og Lutsenko sidder i overtal i finalen.

En rytter, man kun kan glæde sig til at se, er Victor Campenaerts . I første omgang fandt jeg hans omskoling til klassikerrytter hovedløs, men efter hans vilde efterår har jeg overgivet mig. Her var han fabelagtigt kørende, ikke mindst i Benelux Tour og ved EM, hvor han talte om sin bedste dag nogensinde. Han har forberedt sig dedikeret til disse løb med simuleret højdetræning i Spanien, og han har udpeget de mellemlange klassikere som dette som et af sine store mål. Han mangler punch, og det er nok et problem, hvis det koges ned til Muren og Bosberg, men åbnes det tidligere har han muligheder. Det vil han og Lotto gøre alt for, og med Benelux-ben kommer han langt. Desværre slår han nok kun Oscar Riesebeek (som han gjorde det i Giroen) i en spurt, og derfor er hans vej til sejr meget smal.

En af hans holdkammerater er Florian Vermeersch, der jo fik sit sensationelle gennembrud i Roubaix. Allerede i efteråret 2020 betog han mig meget med sin kørsel i Gent-Wevelgem, men han passer nok bedre til Roubaix end til de flamske løb, da han ikke synes særligt eksplosiv. Omvendt ødelagdes hans forår i 2021 af sygdom, og vi har derfor faktisk ikke rigtigt haft en chance for at vurdere, hvor han står. Hans form er ukendt, men han så godt ud i Var, hvor han virkede meget overbevisende i sit arbejde for Wellens og Ewan. Langsom er han heller ikke, og Lotto har for en sjælden gangs skyld mulighed for at sidde i overtal i en finale i disse løb.

En rytter, der i hvert fald kommer til løbet i storform, er Stan Dewulf . Ellers havde han ikke klatret, som han gjorde i Andalusien. I det hele taget har jeg bare ventet på hans gennembrud, og netop som jeg var ved at miste håbet, kom det endelig efteråret, hvor han vandt i Boucles de l’Aulne og var uhyre tæt på at vinde Paris-Tours. Han har stadig aldrig været fremme i disse løb, men de passer ham glimrende. Han er desværre ikke verdens hurtigste, selvom han bestemt ikke er spurtsvag, og medmindre hans kaptajner rejser sig, frygter jeg, at han vil være alene i finalen. Det skal flaske sig, hvis han skal vinde, men lørdag kunne godt være dagen, hvor han slår igennem i disse løb.

Endelig er jeg nødt til at nævne Peter Sagan, men det skyldes alene vejret. Den uhyre pauvre præstation i Var beviste nok engang, at ”den nye Sagan” skal bruge 180 løbsdage på at finde formen. Hans angiveligt ret hårde covidsygdom gjorde det naturligvis ikke bedre, og det vil derfor komme som en stor overraskelse, hvis ikke han bliver sat tidligt, som han gjorde i Var. Omvendt snød han mig totalt i Sanremo sidste år, hvor han fra det ringest tænkelige udgangspunkt endte med at blive nr. 4, og det kan derfor sagtens være, at han har forbedret sig. Denne gang har han dog kun tre løbsdage i benene, og jeg anser det som tæt på udelukket, at han kan spille en rolle i en hård udgave af løbet. Muligheden for en spurt foreligger dog, og en sådan kan selv en formsvag Sagan sagtens vinde i et løb, hvor der mangler supersprintere - ikke mindst da i en teknisk finale som denne.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der er ingen væsentlige ændringer. Jeg har dog fået mere tiltro til Mike Teunissen, der af Van Aert meldes i storform. Som Benoot er han kun en alternativ plan, men han kan spilles taktisk ud og har bedre chance for at gøre det færdigt end sin belgiske medløjtnant.

 LIVESTREAM OMLOOP HET NIEUWSBLAD TIL HALV PRIS

***** Wout van Aert

**** Tom Pidcock, Kasper Asgreen

*** Sonny Colbrelli, Florian Senechal, Zdenek Stybar, Yves Lampaert, Matej Mohoric

** Jasper Stuyven, Alexander Kristoff, Matteo Trentin, Anthony Turgis, Alexey Lutsenko, Mike Teunissen, Alessandro Covi, Ethan Hayter, Stefan Küng, Tim Wellens, Fernando Gaviria, Bryan Coquard, Jordi Meeus, Tiesj Benoot, Gianni Moscon, Victor Campenaerts, Florian Vermeersch, Stan Dewulf, Peter Sagan

* Sep Vanmarcke, Jhonatan Naravez, Ivan Garcia Cortina, Sven Erik Bystrøm, Edward Theuns, Amaury Capiot, Magnus Sheffield, Connor Swift, Marco Haller, Nils Politt, Markus Hoelgaard, Nils Eekhoff, John Degenkolb, Simon Clarke, Greg van Avermaet, Oliver Naesen, Michael Valgren, Alex Aranburu, Rasmus Tiller, Sebastian Molano, Damien Touzé, Søren Kragh, Jasper de Buyst, Tosh van der Sande, Jens Keukeleire, Arne Marit, Edvald Boasson Hagen, Loic Vliegen, Heinrich Haussler, Philippe Gilbert, Dimitri Claeys, Michael Gogl

Danskerne

Kasper Asgreen er en af Quick-Steps fire kaptajner og er omtalt ovenfor. Søren Kragh blev nr. 3 i 2020, men virkede ikke formstærk i Oman, og da DSM har meldt ud, at han ikke er en af de beskyttede ryttere, skal vi måske dæmpe forventningerne. Michael Valgren er en af EFs kaptajner, men efter en haltende sæsonstart i Besseges, og et tidligt exit fra var grundet sygdom må forventningerne være små, også fordi vejret nok ikke skaber det hårde løb, Valgren skal bruge, ligesom han også har til gode at bevise, at en god form for den mere modne Valgren ikke kræver en grand tour i benene. Endelig er Morten Hulgaard til start for Uno-X, hvor han måske kan ramme udbruddet og ellers skal støtte Rasmus Tiller og måske endda Tobias Johannessen.

Læs også

Overraskende prologvinder udgår med slemt brud

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Davide Ballerinis sejr fra 2021, Jasper Stuyvens sejr fra 2020, Zdenek Stybars sejr fra 2019, Michael Valgrens sejr fra 2018, Greg Van Avermaets sejre fra 2017 og 2016, Ian Stannards sejre fra 2015 og 2014, Luca Paolinis sejr fra 2013 og Sep Vanmarckes sejr fra 2012.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Holdoversigt

Nedenfor giver jeg en oversigt over ryttere, der udover de allerede nævnte, måske kan tænkes at levere et resultat.

Quick-Step: Superholdet har igen i år fire kaptajner, og der er ikke plads til at beskytte andre end Asgreen, Senechal, Stybar og Lampaert.

Jumbo-Visma: Van Aert er den klare kaptajn, men jeg har ovenfor åbnet en dør for Benoot. Den tredje mulighed er Mike Teunissen, der også har semibeskyttet status, men han har i de senere år skuffet mig lidt i disse løb. Tosh van der Sande gjorde gigantiske fremskridt i efteråret, men jeg vil tro, at han er ren hjælper

Lotto Soudal: Holdet kommer med en bred gruppe af kaptajner, og det er deres mission at køre offensivt og åbne tidligt. Jeg har nævnt Wellens, Campenaerts og Vermeersch som de bedste bud, men jeg kan også have fidus til Jasper de Buyst, der har potentiale i disse løb. Han er deres option til en spurt (sammen med Vermeersch), men skal han vinde, skal det være et hårdt løb, og hans form er lidt for usikker til, at jeg tror på ham. Også Brent van Moer og Harry Sweeny kan spilles tidligt ud, men de mangler nok lidt til løb, der ikke passer dem ideelt. Til gengæld tror jeg ikke på en genrejsning af Philippe Gilbert, der heller ikke i år har imponeret i optakten.

Intermarché-Wanty-Gobert Materiaux: Holdets bedste option er Kristoff, men Sven Erik Bystrøm er i sit livs form og har bestemt potentiale til at overraske i et hårdt løb på en rute, der passer ham. Også Loic Vliegen har været velkørende, men han er ikke den helt oplagte brostensrytter. Dimitri Claeys blev nr. 5 i Flandern Rundt i 2020, men han var ikke helt oppe at ringe i 2021 og er efterhånden en ældre herre. Aime de Gendt er formsvag, og Andrea Pasqualon og Adrien Petit må skulle holde sig til Kristoff.

Ag2r Citroën Team: Jeg tror mest på Dewulf. Heldigvis er Greg van Avermaet meget bedre end i efteråret, men han er stadig langt fra fordums styrke, og det gør det svært at tro på en genrejsning. Oliver Naesen siger, at han var overtrænet i det svage 2021, og netop derfor er han startet mere forsigtigt op, end han plejer. Derfor tvivler jeg på at se ham i finalen. Damien Touzé kan måske overraske, for han har set flyvende ud i Provence og Var, men han er slået igennem i disse løb.

Trek-Segafredo: Stuyven er den klare kaptajn, men Markus Hoelgaard viste ved EM og VM samt i E3, at hans potentiale i disse løb er stort. Han er dog en usandsynlig vinder og mangler rutine i disse løb, ligesom hans form er ret ukendt. Til en stor spurt har holdet Edward Theuns, der med et godt lead-out fra Alex Kirsch og Stuyven faktisk står ret stærkt, men spørgsmålet er, om farten rækker. Daan Hoole har potentiale på sigt, men skal formentlig lære, og Toms Skujins er ikke skabt til disse løb.

Læs også

Spansk mester står foran stor beslutning

Astana Qazaqstan Team: Det handler 100% om Moscon og Lutsenko. Michele Gazzoli kan måske sidde med hjem til en spurt, men den vil han ikke vinde.

Bahrain-Victorious: Colbrelli og Mohoric må være de klare kaptajner. Løbet er for hårdt for Phil Bauhaus , der ellers ville have en god chance for at vinde en spurt. Heinrich Haussler er stadig god i disse løb, men han må sammen med Luis Leon Sanchez regnes som hjælper. Fred Wright har enormt potentiale, men brækkede håndleddet i Saudi Tour.

BORA-hansgrohe: Skal holdet vinde, skal det formentlig være i en spurt med Meeus. Holdets kaptajn er Nils Politt, men han blev syg i Algarve, og derudover mangler han punchet til de flamske løb, særligt et løb, der som dette ser lettere ud. Marco Haller imponerede stort i disse løb sidste år, men det er stadig lidt svært at se ham vinde. Ide Schelling er på vej tilbage fra sygdom, og Lukas Pöstlberger virker ikke flyvende. Jonas Koch er i form og kan spurte, hvis Meeus falder fra, men han vinder ikke.

Cofidis: Holdets kaptajn er Coquard. Det er ellers også et godt løb for Simone Consonni og Piet Allegaert, der begge vil kunne deltage i en spurt, men grundet formen må det være Coquard, der spurtes med.

EF Education-EasyPost: Holdet er uden Bettiol, så Michael Valgren er kaptajn. Han er omtalt under ”Danskerne” ovenfor. Jens Keukeleire har rejst sig lidt igen, men jeg tror ikke længere, at han kan køre finale i disse løb. Owain Doull er altid kommet til kort i disse løb.

Groupama-FDJ: Holdet er uden sidste års nr. 2, Jake Stewart, så Küng er klar kaptajn. Lewis Askey er et stort talent med langsigtet potentiale i disse løb, men det må være for tidligt.

INEOS Grenadiers: Pidcock og Hayter ligner de bedste bud. Sidste år var Jhonatan Narvaez en af de allerbedste i åbningsweekenden, men hans kørsel i Andalusien gør mig bekymret for, at vi ikke ser en gentagelse, selvom han blev bedre undervejs. En stor joker er Magnus Sheffield, der på sigt har stort potentiale i disse løb, og som var fabelagtig i Andalusien, men han vil mangle masser af erfaring. Også Ben Turner er skabt til disse løb, men selvom han var god i Andalusien, vil han formentlig være hjælper.

Israel-Premier Tech: Sep Vanmarcke har traditionelt altid været flyvende i dette løb, men efter en knæskade har han meldt ud, at han mangler en del. Han skal overraske sig selv, hvis han skal køre finale. Simon Clarke kan måske overraske med sin superform, men han er bestemt ikke skabt til brosten. Guillaume Boivin og Tom van Asbroeck imponerede i Roubaix, men er kommet til kort i flamske løb.

Movistar Team: Holdets kaptajner er Ivan Garcia Cortina og Alex Aranburu. Garcia Cortina var en komet, men skuffede stort set gennem hele 2021, og hans start på Mallorca var ikke prangende. Han har dog efter en pause potentiale til at overraske, ligesom han også kan deltage i en spurt. Aranburu gør sæsondebut, og det vil undre mig, hvis han flyver, ligesom hans positionering gør ham ret uegnet til disse løb. Johan Jacobs har vist potentiale, men jeg ser ham ikke køre finale.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Team BikeExchange-Jayco: Holdet satser på Luke Durbridge og Dion Smith i en lille coronaramt trup. Durbridge har ikke længere det potentiale, han tidligere havde i disse løb, og Smith virker ikke alt for formstærk. Han kan stadig deltage i en spurt, han ikke kan vinde.

Team DSM: Holdet har meldt ud, at Søren Kragh ikke er en af holdets to kaptajner, og det kunne indikere, at det lidt skuffende indtryk fra Oman er udtryk for dårlig form. I stedet satses på Nils Eekhoff og John Degenkolb, men jeg ser dem ikke køre med i et hårdt løb. Deres bedste chance er en spurt, men her er de næppe hurtige nok til at vinde. Eekhoff kan dog overraske, da hans potentiale er stort, men hans 2021 var ekstremt skuffende, og da det er sæsondebut, ved vi ikke, hvo han står.

UAE-Team Emirates: Trentin, Covi og Gaviria er omtalt ovenfor. Sebastian Molano er et alternativ til en spurt, men det er usandsynligt, at han sidder der uden Gaviria. Ryan Gibbons er i form, men har aldrig klaret sig godt i disse løb. Rui Oliveira bliver stærkere og stærkere og er i form, men ligner en hjælper her.

Alpecin-Fenix: Holdet er uden alle sine kaptajner og får det svært. Michael Gogl viste dog igen i år fornem startform i Algarve, men han er aldrig for alvor slået igennem i disse løb. Tobias Bayer har potentiale, men virkede formsvag i Algarve, som Xandro Meurisse også gjorde det. Løbet er lidt for svært for Dries de Bondt.

B&B Hotels-KTM: Holdet har Luca Mozzato og måske Jeremy Lecroq til en spurt, men den vinder de ikke. Til et hårdere løb har de Cyril Barthe, der så godt ud i Saudi Tour og passer til disse løb, men han var skuffende i Var.

Bingoal Pauwels Sauces WB: Holdet satser på en spurt med Timothy Dupont og Stanislaw Aniolkowski¸ men løbet er for hårdt for dem begge. Arjen Livyns var flyvende sidste år, men siden knæskaden i vinterpausen har han været sat helt tilbage.

Sport Vlaanderen-Baloise: Holdets bedste chance er en spurt med den lovende Arne Marit, men det er svært at se ham vinde, hvis han mod forventning kommer med hjem. Holdets mest holdbare er Kenneth van Rooy, men niveauet er for højt.

Team Arkea-Samsic: Amaury Capiot har haft en god sæsonstart, selvom hans klatring i Oman var skuffende. Han bør sidde der til en spurt i en større gruppe, hvor hans gode positionering fører langt, men jeg tvivler på, at farten rækker til sejr. Den hurtigere Dan McLay får det for hårdt. Connor Swift er flyvende lige nu, men jeg tror, at han mangler punch til at følge de bedste på Muren. Måske kan Clement Russo overraske, da han så meget stærk ud i åbningsweekenden sidste år og virker formstærk. Også Matis Louvel har potentiale i disse løb, men han mangler nok rutine. Kevin Vauquelin imponerede vildt i Oman, men burde ikke passe til disse løb.

Total Energies: Turgis og Sagan er nævnt ovenfor. Falder Sagan fra, kan en delvist genrejst Edvald Boasson Hagen måske sidde med hjem til en spurt, men den vinder han næppe. Daniel Oss virker velkørende, men må være hjælper, og det samme gælder for Dries van Gestel, der aldrig er blevet, som da han var med helt fremme i Flandern Rundt. Chris Lawless ser bedre ud end i de seneste katastrofeår, men han vil næppe være med fremme her.

Uno-X Pro Cycling Team: Rasmus Tiller har stort potentiale i disse løb, men niveauet er nok en anelse for højt - i hvert fald hvis ikke han har forbedret sig siden Besseges, hvor han ikke var flyvende. Det var kometen Tobias Halland Johannessen, men selvom man altid skal regne med supertalenter, bør han ikke være skabt til dette løb, hvor han er helt, helt uden rutine. Anders Skaarseth kunne også have potentiale, men helt fremme vil han ikke være.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK