Livestream Criterium du Dauphiné, Dwars door Het Hageland og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Løbets rolle og historie

Det er egentlig foråret, der handler om klassikerne, og sommeren, der handler om etapeløbene, men Belgien er efterhånden ved at opbygge en fin serie af endagsløb i slutningen af maj og juni, hvor de tilbyder god opvarmning til både Belgium Tour, der nu er rykket til midten af juni og ikke mindst de belgiske mesterskaber, der er en meget stor begivenhed i det cykelgale land. Efter en lille pause ovenpå klassikerne skød grusvejsløbet Antwerp Port Epic serien i gang, og senere afvikledes Circuit de Wallonie og Marcel Kint Classic i Giroens sidste uge. I den forløbne forlængede weekend var der endda hele tre løb i form af Heistse Pijl, den tidligere efterårsklassiker Brussels Cycling Classic, der med sine nye sommerplacering er series højdepunkt, og Ronde van Limburg. Nu rundes serien af meden spændende weekend, der byer på lørdagens Dwars door Het Hageland og søndagens Elfstedenronde, inden den nationale rundtur skydes i gang på onsdag.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Disse mindre endagsløb er en del af Belgiens DNA, og mens de store løb dominerer foråret, har august og september altid budt på et hav af belgiske 1.1-løb. Sådan var det egentlig også med Dwars door Het Hageland, da det relativt nye løb i 2016 gjorde comeback. Det blev første gang afviklet som en 1.2-løb i 2001, men løbet havde det svært. Det blev aflyst i 2004 og 2005, inden det vendte tilbage i 2006. Det overlevede som et mindre belgisk løb frem til 2012, hvor Timothy Stevens blev den sidste vinder af løbet.

Desværre var arrangørerne ikke i stand til at holde løbet i live, og da det blev aflyst i 2013, 2014 og 2015, så det ud til, at det for altid var forsvundet. I 2016 kom det imidlertid pludselig tilbage på kalenderen og det endda i en langt større og mere prestigiøs udgave. Det var rykket op i hierarkiet og havde sikret sig 1.1-status og var samtidig blevet en del af den succesrige løbsserie Napoleon Games Cycling Cup, der var en samling af 10 typiske belgiske 1.1-løb. Efter en succesrig udgave i debutåret har man bibeholdt den position i serien, der nu hedder Exterioo Cycling Cup, og samtidig er løbet blevet rykket fra den oprindelige placering i efterårsserien. Siden 2018 har løbet - med coronaåret 2020 som undtagelse - fundet en fast plads i midten af juni, hvor det er en del af løbsblokken frem mod mesterskaberne.

Som et relativt nyt løb er det ikke overraskende, at Dwars door het Hageland havde sværere ved at tiltrække det samme antal WorldTour-hold som mere etablerede løb i serien som Le Samyn og Halle-Ingooigem, ikke mindst fordi det i august afvikledes på et meget travlt tidspunkt af året, hvor der var mange konkurrerende løb på programmet. Af og til habve man de to belgiske storhold Deceuninck-Quick Step og Lotto Soudal til start, men oftest har der helt manglet WorldTour-mandskaber.

Det ændrede sig dog i 2020, hvor corona-krisen betød, at mange manglede løbskilometer, og derfor var deltagelse af fire hold fra højeste niveau, nemlig Trek-Segafredo, Deceuninck-Quick Step, Jumbo-Visma og Sunweb. Det blev også alt sammen hjulet af en ny status som 1.Pro- og ikke længere blot 1.1-løb. Den positive udvikling fortsatte i 2021, for selvom juni bestemt ikke er mindre travl end august, var Deceuninck, Intermarché, DSM og Cofidis alle at finde i feltet. I 2022 når løbet helt nye højder med ikke færre end seks WorldTour-hold, da de tre belgiske hold alle vil være til start sammen med Cofidis, UAE og Israel-PT.

Hvad der gør løbet unikt, er ruten. Løbet håber at blive betragtet som en belgisk version af Strade Bianche, da det kombinerer elementerne fra klassiske belgierløb - brosten og hellingen - med grusveje, hvoraf nogle kommer meget tæt på mål. Dermed er ruten meget mere udfordrende, end de mange sprinterløb i landet, og feltet er ofte splittet til atomer i et løb, der har potentialet til at blive en belgisk nyklassiker.

Sådan var det også sidste år, hvor der i finalen etableredes en syvmandsgruppe. Efter en række angreb hold Boy van Poppel sammen på tropperne, så hans bror Danny kunne vinde spurten på den sidste stigning, men det lykkedes ikke. Hollænderen blev nemlig kun nr. 2, slået af Rasmus Tiller, der sikrede en stor sejr til Uno-X, mens Deceuninc, der var kommet med det meste af brostenstruppen måtte tage til takke med en 3. plads med Yves Lampaert. Tiller vender tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Lampart, men de må se langt efter Van Poppel, hvis nye Bora-hold ikke deltager.

Ruten

Som sagt er det ruten, der gør Dwars door Het Hageland til noget helt specielt. Hellingen og brosten er en del af næsten alle belgiske løb, men det nye Antwerp Cape Epic er det eneste andet store endagsløb i landet, der også gør brug af grusveje. Beslutningen om at krydre finalen med ikke-asfalterede veje får løbet til at skille sig ud på den lange liste over belgiske semiklassikere.

I år skal der tilbagelægges 177,0 km mellem Aarschot og Diest. Den består af en indledende rejse mellem de to byer og derefter først en omgang på en stor og siden to omgange på en lille rundstrækning, hvor man undervejs snor sig rundt for at opsøge alle områdets brosten og grusveje. Ruten er i alt krydret med 14 sektioner med enten brosten eller grusvej, der er spredt ud over hele ruten og har en samlet længde på hele 41,0 km, ligesom i alt ti belgiske hellingen skal forceres.

Starten er meget nem. Her kører man nemlig først lidt rundt i området syd for Aarschot, hvor man skal over den lille Schoonhovendreef (600 m, 5,9%) efter 23,7 km. Derfra kører man ad en flad vej mod nordøst ud til et vendepunkt, hvorefter man kører hele vejen tilbage mod sydvest ad den første grusvej Grootbroekstraat (5,4 km), der indledes efter 36,7 km. Her vender man rundt for at køre tilbage til en anden grusvej, Demervalleri Aarschot (3,3 km), der indledes efter 45,1 km, hvorefter man kører igennem fladt terræn mod øst frem til grusvejen Demerdijk Zichem (4,0 km), som indledes efter 59,1 km og leder direkte over i stigningen Grasbos (400 m, 6,0%), der har top efter 64,0 km. Fra toppen går det direkte ned til udkanten af Diest, hvor man for første gang skal op ad den brostensbelagte Allerheiligenberg (500 m, 3,7%), på hvis top målet er placeret ved byens citadel midt på et i alt 1000 m langt brostensstykke, der indledes efter 67,4 km.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Stregen krydses efter 68,4 km, hvorefter man kører en omgang på en 62,0 km lang rundstrækning, som består af store dele af den strækning, der allerede er kørt én gang. Efter 85,7 km når man igen toppen af Schoonhovendreef (600 m, 5,9%), man rammer igen Grootbroekstraat (5,4 km) efter 98,6 km, Demervallei Aarschot (3,3 km) er på programmet igen efter 107,4 km, Demerdijk Zichem (4,0 km) venter efter 121,1 km, Grasbos (400 m, 6,0%) passeres efter 126,1 km og slutteligt rammer man efter 129,4 km igen det sidste brostenstykke, der inkluderer Allerheiligenberg (500 m, 3,7%) og en passage af målstregen efter 130,4 km.

Løbets afsluttes nu med to omgange på en kortere 23,4 km lang rundstrækning. Den er mere kuperet og byder først på nogle småbakker. Således er går det op og ned lige efter målpassagen, også når man rammer grusstykket Prinsenbos (1,8 km) efter hhv. 133,4 og 157,7 km. Derefter venter en bakke og et faldende stykke, der leder frem til endnu en passage af Demerdijk Zichem (4,0 km), der rammes efter hhv. 144,4 km og 167,7 km. Dette grusstykke afsluttes for sidste gang med 5,3 til mål og efterfølges af passager af Grasbos (400 m, 6,0%) efter hhv. 149,5 og 172,9 km, sidste gang med altså bare 4,1 km til mål. Nu går det hurtigt ned til den afsluttende 1000 m lange brostenspavé, der slutter med Allerheiligenberg (500 m, 3,7%), som leder op til mål. Den stiger med 5,2% over de første 200 m og bare 2,4% over de sidste 300 m. Finalen er teknisk kompliceret, da der er skarpe sving med 2200 m, 1800 m, 800 m, 650 m og 600 m igen, hvorefter bakken byder på et hårnålesving og en kurve bare 10 m fra stregen. Sidste gang køres kun hen til målet, hvorfor der blot er 500 m med brosten her.

Løbet byder i alt på 1056 højdemeter, hvilket er ca. 70 flere end i 2020.

Ruten er præcis den samme som i 2021 og i alt væsentligt den samme som i 2020, idet det indledende stykke dog er modificeret, så man kun krydser stregen fire og ikke fem gange. Derudover er passagen af Grasbos mellem Demerdijk Zichem og målstregen ny, hvilket forklarer de ekstra højdemeter. Det giver længere afstand mellem grus og mål, men til gengæld en ekstra stigning meget tæt på stregen, og det er samme finale, som også benyttedes i 2019.

 Livestream Criterium du Dauphiné, Dwars door Het Hageland og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Vejret

Ruten får løbet til at ligne en forårsklassiker, men det har altid været et sommerløb med ofte godt vejr. Det bliver det også i år, for selvom dagen starter overskyet med kun lidt sol, vil det fra først på eftermiddagen være solrigt med kun få skyer og en temperatur på 20-21 grader. Vinden vil være let (10-13 km/t) og komme fra vest. Det giver hovedsageligt med- og modvind. På den sidste rundstrækning vil der på første halvdel være mod- og sidemodvind og på anden halvdel med- og sidemedvind. Således har man sidemedvind på det sidste grusstykke og medvind på Grasbos. Derefter er der hovedsageligt sidemedvind, indtil man får sidevind med 800 m igen og derefter medvind over det meste af de sidste 600 m.

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens mange løb bliver det en skitseagtig gennemgang af mulighederne for de væsentligste hold.

Denne slags løb er altid uhyre svære at læse. Terrænet er i alt væsentligt fladt, og derfor burde der i teorien være gode chancer for en puncheurspurt på brostensbakken. Det er således alene gruset, der skal gøre forskellen - især i år, hvor vinden er stærk nok til at gøre forskellen og vejret bliver strålende - og det er altid svært at vurdere grusvejes sværhedsgrad, når man ikke har set dem ved selvsyn. Det bliver bestemt ikke lettere af, at man i forhold til årene før 2021 har ændret ruten, så den ifølge lokalkendte Aime de Gendt er blevet lettere. I 2020 var den særligt hård med bakker i finalen, og nu er man gået tilbage til et format, der minder om tidligere. Heldigvis har vi 2021 så reference, da ruten var præcis den samme.

Historien kan give et praj. Sidste år kørte otte af de bedste klassikerryttere væk og afgjorde det i en spurt på bakken, hvor Rasmus Tiller vandt foran Danny van Poppel og Yves Lampaert, men knap et minut senere blev der spurtet blandt om 9. pladsen med Tim Merlier som hurtigst foran Kristoffer Halvorsen. I 2020, hvor ruten var uden Grasbos og derfor umiddelbart lettere, lykkedes det Jonas Rickaert og Nils Eekhoff at køre væk og afgøre det mellem sig, inden Gianni Vermeersch slog Florian Senechal, Tim Merlier, Benjamin Declercq, Timo Roosen og resten af en 21 mand stor gruppe, der splittedes i atomer og kom ind fordelt over ca. 45 sekunder. I 2019 var det en ottemandsgruppe, der afgjorde det ved, at Kenneth Vanbilsen kørte alene væk. I 2018 kørte Krists Neilands alene hjem foran 11 mand, hvor Elia Viviani var bedste mand, mens vi i 2017 havde en fascinerende firemandsgruppe med Mathieu van der Poel, Taco van der Hoorn, Wout van Aert og Olivier Pardini, der spurtede op ad bakken i den rækkefølge. I 2016 var det syv mand, der spurtede med Niki Terpstra som hurtigere end i første række Van Aert, Florian Senechal og Jelle Wallays.

Med andre ord taler historien for et meget hårdt løb, hvor en lille gruppe skal afgøre det enten i en puncheurspurt eller med sene angreb, men vi har også bag de bedste haft så store felter, at en spurt bestemt må betegnes som en mulighed - særligt i årets gode vejr. Spørgsmålet er, hvad det betyder, at der ligesom i 2020 og 2021 er et meget stærkere felt. Det betyder i hvert fald i teorien, at der skal mere til for at skabe udskilning. Omvendt er antallet af stærke hold trods alt relativt få, og det plejer at betyde, at de store hold kan rive det i stykker, hvis de ikke vil spurte.

Vil de så det? Det vil Lotto naturligvis, når de har den flyvende Arnaud de Lie, men netop fordi han er til start, er der Lotto færre til at kontrollere. De får hjælp af BikeExchange, der kører 100% for Kaden Groves, og Alpecin vil nok også gerne spurte med Tim Merleir, men de vil også lade Gianni Vermeersch tage sin chance. Alle de øvrige hold vil formentlig helst undgå en spurt.

Problemet for alle andre end Lotto er, at De Lies hold er så stærkt. De kan sende Tim Wellens, Florian Vermeersch og Victor Campenaerts med de bedste - hvis ikke De Lie selv er der - og hvis de kører 100% for en spurt, kan de sætte sig på hjul og ødelægge enhver fest. Jeg tør ikke afvise, at de har en mere åben taktik, men når De Lie er så stærk, vil jeg tro, at de kører for ham. Selve spurten er dog ret speciel, fordi den er så hård, og det lå sidste år ikke i kortene, at Tiller skulle slå Van Poppel.

Hvis ikke vi får en spurt, kan det godt blive et taktisk løb. I et løb som dette, der handler om rå udskilning bagfra, skal man stadig være brølstærk, hvorfor det altid er de stærke, der ender med at køre om det, men at det i 2020 blev Rickaert og Eekhoff var også en smule tilfældigt. Rickaert var næppe stærkere end holdkammeraterne Vermeersch og Merlier, der blev hhv. nr. 3 og 5.

Det gør også listen på én gang lang og samtidig kort. Løbet er så hårdt, at der næppe er en nobody, der pludselig løber med det hele eller vinder en spurt, men når først den indledende udskilning er i gang, og finalen er indledt, handler det også om taktik og ikke mindst også held, når punkteringer skal undgås.

Læs også

Efter flere dages nedtur havde McNulty overraskende gode ben

Jeg vælger at pege på Arnaud de Lie. Han viste i Tro-Bro Leon, at han er god på grus og i Limburg, at han klatrer fremragende. Han bør således have holdbarheden til at være med her, enten i et udskilningsløb, eller fordi Lotto som beskrevet ovenfor arbejder for en spurt. Vi har til gode at se ham folde sig ud i en spurt, der er så hård som denne, men hans overlegne sejr i det hårde opløb i Limburg i mandags tilsiger, at det er noget for ham. Med sin superform og sit stærke hold tror jeg, at han vinder. Lotto har dog også andre optioner, hvis de kører med en mere åben taktik. Tim Wellens var meget overbevisende i Bruxelles og viste sine evner på grus både i Strade Bianche og tidligere i år i Spanien. Han kan også afslutte. Det kan Florian Vermeersch også, og han har allerede vundet grusvejsløbet i Antwerpen i år, hvor han endelig viste form. Endelig er der Victor Campenaerts, der også er farlig i en taktisk finale, da han bare bliver stærkere og stærkere, og Cedric Beullens synes også stærk nok til at spille en rolle, selvom han på dette hold nok ender som hjælper.

Alpecin er en svær rival. Tim Merlier har kørt løbet seks gange, og han er blevet nr. 5, 6, 7, 9, 15 og 39. Det er altså et løb, der passer ham, men hans form er lidt usikker efter skadespausen. I Bruxelles så han dog god ud, og desværre var det en defekt, der ødelagde spurten mod De Lie i mandags. Jeg tror, at vi denne gang får en spurt, og Merlier viste sidste år, at han kan være skarp i denne hårde finale også. Jeg tror, at De Lie har en lille overhånd, når den er så svær, men en sejr til Merlier vil ikke undre. Til det hårde løb har holdet også Gianni Vermeersch, der to gange har været på podiet og før vundet grusvejsløb i Belgien. Han er skabt til løbet, viste form med sejren i Dunkerque og kan vinde en spurt på bakken. Holdet har også brølstærke, men lidt spurtsvage Oscar Riesebeek samt den spændende og hurtige Timo Kielich, der sammen med Vermeersch kørte med om sejren på gruset i Antwerpen.

Quick-Step er altid farlige i dette løb, og de skal have det til at eksplodere. Både Florian Senechal og Yves Lampaert er skabt til dette løb, men deres form er helt ukendt efter en pause. Begge jagter dog Tour-billet og må ventes at være kørende. I en spurt vil Senechal på en bakke som denne have en chance for at slå De Lie og Merlier, men deres bedste chance er i et hårdt løb. Begge kan afslutte, og de vil kunne lege med et overtal. Holdet har også Stan van Tricht, der passer til løbet, men har skuffet mig lidt i år, og faktisk kan Pieter Serry vel også komme et stykke her.

Da jeg tror på en spurt, må Kaden Groves stå højt. Han er helt uprøvet i et hårdt løb som dette, og vi aner ikke, hvor godt han klarer en spurt som denne. I Catalonien imponerede han dog med sin holdbarhed, og efter skuffelsen i Estland, hvor han virkede formsvag, var det bedre i Bruxelles. Min fornemmelse er dog, at han mangler for meget lige nu, men sidder han der til sidst, er han så hurtig, at han skal tages seriøst. Holdet satser 100% på en spurt med ham, og jeg tror derfor ikke, at vi vil se dem aktive i et hårdt løb, hvor de mangler reelle kandidater.

Jeg har store forventninger til Piet Allegaert. Belgieren kørte finale sidste år, hvor han blev nr. 5, og også i Tro-Bro Leon har han vist evner på grus. Lige nu synes han bedre end nogensinde efter at have leveret et fabelagtigt indtryk på stigningerne i Bruxelles. Spurten på bakken burde også passe ham, hvis han har lidt mere overskud end sidste år, og det tyder alt på. Cofidis har også Max Walscheid , der i teorien burde kunne begå sig her, men han mangler vist stadig for meget efter skaden. En anden kandidat er Alexis Renard, men han har ikke vist megen form i år, og Jelle Wallays er milevidt fra fordums styrke.

Intermarché kommer med Quinten Hermans, der med sin crossbaggrund er skabt til dette løb. Han vil også elske spurten til sidst, men han får svært ved at slå sprinterne. Han skal bruge det hårde løb, men han har efter pausen ikke virket helt på toppen, selvom han kørte en god spurt i Limburg. Holdet har også Loic Vliegen , der blev nr. 3 i det spanske grusvejsløb tidligere i år, men han udgik af Giroen med sygdom og styrtede i Bruxelles, hvorfor hans form er ukendt. En anden kandidat er Bruxelles-vinderen Taco van der Hoorn, der er god på grus og tidligere har været på podiet her, men mange er hurtigere end ham. Endelig har de Roubaix-sensationen Tom Devriendt, der også er hurtig, men intet tyder på, at den svingende belgier er i Roubaix-form.

Den mest spændende rytter i løbet er måske stortalentet Thibau Nys. Sidste år debuterede han med en 13. plads, men siden da har han forbedret sig enormt, først med EM-guldet og senest med den samlede sejr i Fleche du Sud. Sidstnævnte viser, at han er i form, og han burde med sin baggrund elske et eksplosivt grusvejsløb, ligesom han vil elske denne spurt. Han skuffede mig i spurten i mandags, men der kan været gået meget galt. Det siger ikke nødvendigvis noget om formen. Sejren i Luxembourg giver mig tro på, at vi vil se ham fremme.

Israel-PT har et spændende hold. Det store navn er Sep Vanmarcke, der er skabt til dette løb, hvor han også kan afslutte, men efter endnu en sygdomsperiode tvivler jeg på, at formen rækker. Jeg tror mere på Guillaume Boivin, der var fabelagtig i Roubaix sidste år og i de seneste løb har lignet en mand, der nærmer sig den form, samt Mads Würtz, der burde være god her, så godt ud i Norge og har en god spurt. Også Tom van Asbroeck er som regel god i denne slags løb, men jeg fornemmer ikke, at han er på toppen efter sin sygdom. Endelig er jeg spændt på stortalentet Antonio Puppio, der imponerede så stort i Italien sidste år, men som ikke har vist megen form i år.

Sidste år vandt Rasmus Tiller løbet, men siden E3 har nordmanden skuffet. Senest var han anonym i Bruxelles, men da han kun har kørt ét løb efter pausen, kan man håbe, at han har nulstillet og genfundet den form, han aldrig fandt i foråret. Løbet passer ham som fod i hose, og han viste sidste år, at han kan vinde en spurt på bakken - selv over Van Poppel. Han lider dog over, at han formentlig vil være alene i finalen, da Erik Resell virker formsvag, og Kristoffer Halvorsen, der ellers var i top 10 i 2021, slet ikke syness at have sidste års holdbarhed.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Arkea har Connor Swift, der elsker disse grusvejsløb og vandt Tro-Bro Leon sidste år. I år har han dog ikke imponeret voldsomt. Han blev alligevel nr. 3 i Tro-Bro Leon, og det vidner om, at han sagtens kan spille en rolle, men i dette stærke felt har jeg svært ved at se ham vinde. Holdet har også Amaury Capiot, der også burde kunne begå sig her og særligt kan afslutte. Han vinder dog ikke en spurt i dette selskab, og hans form har ikke indikeret, at han er med i et hårdt løb. Det sidste alternativ er Clement Russo, der dog har skuffet mig gennem hele sæsonen, selvom han passer til løbet.

UAEs mål må være en spurt med Fernando Gaviria, men den er for hård til colombianeren. Han har ganske vist fået robusthed, og han kan sagtens være med i finalen, men han spurter for svagt på bakker til at vinde her. Alternativet er Pascal Ackermann, men også han finder den for hård, og vi så i mandags, at han var ren hjælper efter sin skadespause og formentlig mangler for meget form. Til et hårdt løb burde Mikkel Bjerg kunne komme et stykke, men han får svært ved at vinde. Det samme gælder for Rui Oliveira, der dog ikke har virket formstærk.

Bingoal kommer med Milan Menten , der passer til løbet. Han er god i en stigende spurt, som han viste i Limburg i mandags, og han har også en vis holdbarhed. Han er dog en usandsynlig vinder. Holdet har også Laurenz Rex , der passer til løbet og viste storform, da han slog så mange sprintere i det stigende opløb efter en hård dag i Bruxelles. Til gengæld er Arjen Livyns stadig en skygge af sig selv, og jeg ser ikke Remy Mertz være med de bedste.

Sport Vlaanderen kommer med Jens Reynders, der blev nr. 4 på grusvejene i Antwerpen og bare bliver stærkere og stærkere. Han burde passe til dette løb og har også en god spurt. Et alternativ er altid solide Kenneth van Rooy, der også kan afslutte, men ikke være med de bedste i et hårdt løb.

B&B kommer med Cyril Barthe, der burde have muligheder i dette løb. Han har dog haft en lang skadespause, og jeg er ikke overbevist om hans form. Han var god i Finistere, men skuffede i Mayenne. Hans bedste chance er nok en spurt, men den vinder han næppe. Normalt er det et løb for Jordi Warlop, men han synes helt uden form, og det bliver for hårdt for Jeremy Lecroq.

Jeg tror ikke for alvor på de tre sidste kontinentalhold. Hos Pauwels er det dog værd at holde øje med Laurens Sweeck, der synes at være blevet meget bedre på landevejen i år, er hurtig og blev nr. 21 sidste år. Minerva har Thimo Willems , der kørte så flot i Bruxelles, men jeg ser ham ikke være med fremme i et løb, hvor han ikke er der via udbrud. Geofco-mandskabet er helt uden chance.

***** Arnaud de Lie

**** Tim Merlier, Florian Senechal

*** Kaden Groves, Tim Wellens, Gianni Vermeersch, Yves Lampaert, Piet Allegaert

** Florian Vermeersch, Quinten Hermans, Victor Campenaerts, Thibau Nys, Taco van der Hoorn, Guillaume Boivin, Mads Würtz, Rasmus Tiller, Connor Swift, Amaury Capiot, Fernando Gaviria, Milan Menten, Jens Reynders

* Sep Vanmarcke, Loic Vliegen, Tom Devriendt, Timo Kielich, Laurenz Rex, Tom van Asbroeck, Oscar Riesebeek, Cedric Beullens, Stan van Tricht, Cyril Barthe, Pieter Serry, Laurens Sweeck, Max Walscheid, Alexis Renard, Antonio Puppio, Kristoffer Halvorsen, Clement Russo, Pascal Ackermann, Mikkel Bjerg, Rui Oliveira, Arjen Livyns, Remy Mertz, Kenneth van Rooy, Thimo Willems

Danskerne

På Quick-Step skal Michael Mørkøv støtte holdets kaptajner og måske køre et eventuelt lead-out for Florian Senechal frem til bunden af bakken, og på Uno-X skal William Blume hjælpe Rasmus Tiller med at forsvare titlen. På Israel-PT bør Mads Würtz have en god chance for og frihed til at jagte et resultat, og det samme gælder for Mikkel Bjerg på UAE, der dog også kan ende med at satse på en spurt.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Rasmus Tillers sejr fra 2021, Jonas Rickaerts sejr fra 2020, Kenneth Vanbilsens sejr fra 2019, Krists Neilands’ sejr fra 2018, Mathieu van der Poels sejr fra 2017 og Niki Terpstras sejr fra 2016.

 Livestream Criterium du Dauphiné, Dwars door Het Hageland og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier