Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Ruten

Det har været en tradition i mange år, at kongeetapen i Criterium du Dauphiné er kommet om lørdagen, men i år kan man diskutere, hvilken af de to weekendetaper der er vigtigst. Uanset status skydes bjergfesten, der i år kun strækker sig over to dage, i gang med et sandt brag af en etape, der på mange måder er en generalprøve på Tourens med spænding imødesete 12. etape. På denne første dag i Alperne skal man nemlig over to af Tourens mest legendariske stigninger i form af Col du Galibier og Col de la Croix de Fer, som man også skal det under Touren til juli, men hvor man til den tid slutter på Alpe d’Huez, har denne Dauphiné-etape en lidt blødere afslutning. Etapen slutter nemlig på den korte Montée de Vaujany, men hvad den ikke har i længde, har den i stejlhed, og efter en dag med næsten 4000 højdemeter over bare ca. 135 km vil de stejle procenter på den lille mur i Alperne utvivlsomt give et helt klart fingerpeg om, hvem der vil vinde årets udgave af Tourens vigtigste forberedelsesløb.

Med en distance på bare 134,8 km er der tale om en af de korte bjergetaper, som løbet er begyndt at dyrke, og den fører feltet fra Saint-Chaffrey til Vajauny. Allerede fra start slås tonen an, når man følger en stigende vej mod nordvest frem til Le Monetier-les-Bains, hvor dagens spurt kommer allerede efter 5,2 km, og derfra fortsætter man mod nordvest direkte på ad frygtede Col du Galibier, der er uden for kategori. Fra denne siden er den dog mere moderat med 5,1% over 23,0 km, og de første 14 km stiger bare med 2-5%. Derefter følger 6 km med 6-9%, inden den igen flader ud med 5-6% over 2 km frem mod den sidste kilometer, der er den sværeste med sine 9%.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Toppen rundes efter 25,4 km og efterfølges af en i starten og mod slutningen teknisk, men generelt meget enkel nedkørsel, der leder mod nord ned til Saint-Michel-de-Maurienne, idet nedkørslen dog afbrydes af en lille stigning, der leder op til Col du Telegraphe, hvis top passeres efter 49,5. Saint-Michel-de-Maurienne nås efter 61,2 km, og derfra får det mod nordvest ad en let faldende dalvej frem til Saint-Jean-de-Maurienne, der nås efter 73,8 km.

Her tager etapen fat igen, da man nu kører mod syd og nordvest op ad Col de la Croix de Fer, der også er uden for kategori. Den stiger med 5,2% over hele 29,0 km, men man skal ikke lade sig snyde. De første 4 km stiger med 5-10%, hvorefter der venter 2 km nedkørsel, inden det gælder det sværeste stykke med 6 km med 7-10%. Nu venter imidlertid et 4 km langt plateau og et blødt stykke med 3-5% over 7 km, inden den igen tager fat med 6 km, der stiger jævnt med 6-9% frem mod toppen, som rundes efter 103,9 km.

Herfra resterer bare 30,9 km, der indledes med en ganske let nedkørsel, som fører mod sydvest og syd, idet den dog to gange afbrydes af små bakker (hhv. 1,3 km med 4,5% og 1,4 km med 6,4%). Dalen nås i byen Le Verney, hvor man med det samme kører mod nordøst op ad den afsluttende kategori 2-stigning Montée de Vaujany. Den stiger med 7,2% over 5,7 km, men også her snyder tallene. De første fire kilometer stiger således med hhv. 10,2%, 9,3%, 5,8% og hele 12,5%, men derefter er den næste kilometer let faldende, inden de sidste 700 m stiger med 7,3%. Stigningen har 8 hårnålesving på den nedre del, det sidste med 2700 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til de to sidste hårnålesving med 1300 m og 300 m igen. Det sidste er ganske skarpt og leder ind på den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3828 højdemeter.

Vaujany har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Dauphiné i 2016, hvor Chris Froome og Richie Porte kørte fra alt og alle, inden briten slog australieren i spurten, mens Adam Yates og Dan Martin nåede mål 19 sekunder senere, og den førende Alberto Contador tabte 21 sekunder og førertrøjen til Froome.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Vejret

Vi har får oplevet noget forfærdeligt uvejr i Alperne i dette løb, men denne gang bliver vejret fabelagtigt. Således vil der kun være ganske, ganske få skyer og ofte helt skyfrit, og temperaturen vil i startbyen være 24 grader og 20 grader i målbyen. Vinden vil være let til jævn (11-14 km/t) og komme fra først nordvest og siden nordnordvest. Det giver modvind op ad Galibier og sidemod- og modvind på nedkørslen. På Croix-de-Fer vil der være sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del, inden man får sidevind på nedkørslen og medvind i dalen. Slutteligt vil der være sidevind hele vejen op ad målbjerget.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan vægelsind og pokerspil kostede dyrt for sprinterholdene på 6. etape.

Favoritterne

I denne usædvanligt bjergfattige udgave af Criterium du Dauphiné kan det være svært at forstå, at vi faktisk taler om et bjergløb hjemmehørende i Alperne, men efter seks dage er vi endelig nået til det, løbet egentlig handler om. Heldigvis kompenseres der for ventetiden med to bjergetaper, der begge er så svære, at de kan gøre betydelig skade, og faktisk taler vi trods det lave antal bjergdage om en af de hårdere udgaver af Dauphiné.

Det skyldes i høj grad søndagens brutale målbjerg, men man skal bestemt ikke undervurdere 7. etape heller. Det kan godt være, at målbjerget er relativt kort, men det er en gigantisk udfordring med to af Alpernes mest kendte stigninger og hele to ture op i den meget tynde luft. Det er klart, at etapen ikke er så vanskelig som 12. etape af Touren, hvor Vaujany-stigningen erstattes med Alpe d’Huez, men det er stadig en etape, der vil gøre forskelle.

Vi kender nemlig også Vaujany fra 2016, hvor Chris Froome og Richie Porte kørte Alberto Contador ud af trøjen og dermed beviste, at den trods den beskedne distance kan gøre forskelle. De vil aldrig være enorme - sidste gang var hele 14 mand inden for 31 sekunder af Froomes vindertid - men de to forreste kørte trods alt 19 sekunder fra Adam Yates og Dan Martin og endnu længere fra Contador. Dengang var etapen endda meget, meget lettere, da de forinden blot havde været over en enkelt kategori 1-stigning og derudover blot nogle kortere og lettere stigninger. Det er dog værd at bemærke, at der bag de forreste var en ret stor gruppe af klassementsryttere med samme tid, og det fortæller, at det sagtens kan ende i en eller anden form for spurt, hvis ikke vi har ryttere med samme overlegenhed som Froome og Porte. Det skyldes også, at vi har en faldende kilometer nær toppen, hvor der er plads til taktik, og hvorefter det bliver svært at gøre yderligere forskelle.

Desværre bliver den første del af etapen næppe udnyttet. Man kan sagtens argumentere for, at det havde været klogere at bytte om på de to bjergetaper. Egentlig plejer Dauphiné også at være gode til altid at lægge den svære bjergafslutning lørdag og derefter designe en søndagsetape, hvor man kan angribe fra distancen, men i år er det omvendt. Den svære finale kommer søndag, mens det er lørdagen, der lægger op til en tidlig offensiv.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Den offensiv får vi bare næppe. På den første bjergetape er alle altid nervøse for, hvordan deres ben er, og derfor køres der altid mere afventende her. Nok har mange tabt tid i onsdags, men når der venter en brutal bergfinale søndag, vil mange være fint tilfredse med primært at bruge lørdagen til at finde ud, hvor de er placeret i løbets hierarki.

Derfor skal vi ikke vente os en stor offensiv på Galibier eller Croix de Fer. På Galibier, der er en meget åben og gold stigning og fra denne side med bløde procenter, vil der endda være direkte modvind. På Croix de Fer vil der også være modvind på den øvre del, hvor vi er ovre trægrænsen, og med et stærkt Jumbo-hold til at kontrollere vil det være selvmord at angribe allerede her. Derfor taler meget for, at de to første bjerge bare vil være ét langt udskilningsløb, hvor der kan lægges pres på, men hvor favoritterne vil holde sig i skindet frem mod finalebjerget, hvor der vil være sidevind, men hvor den præcise vindretning omkring bjergene kan variere så meget, at det sagtens kan ende med at være med- eller modvind. I modvind vil det være vanskeligere at gøre forskelle, selvom stigningen er stejl nok til det - modvind eller ej.

Spørgsmålet er også, om favoritterne skal køre om det. Vi har relativt store forskelle, og da de fleste som sagt er afventende på den første bjergetape, er det sandsynligt, at mange tøver med at sende folk frem for at føre. Meget kan derfor være bestemt af, hvad Jumbo vil. Vi de vinde etapen eller ej? De er jo i pole position i klassementet og skal i princippet bare sende bonussekunderne til månen, men vi ved også, at Roglic ofte er sulten og gerne vil vinde.

Problemet for Jumbo er, at starten er så brutal. Efter en tidlig spurt, hvor de faktisk kan spurte om bonussekunder, vil der blive angrebet hårdt på Galibier. Det vil utvivlsomt føre til dannelsen af et udbrud af stærke klatrere, og derfor er det usandsynligt, at vi får et udbrud, de ikke skal holde i rimelig snor. Mange af de klatrere, der kunne tænkes at angribe fra distancen, ligger på 3-4 minutter i klassementet, og det er derfor ikke en gruppe, de bare kan lade sejle væk.

Jeg føler mig dog langt fra sikker på, at Roglic vil gå efter denne sejr. Det er søndagens etape, der har den sværeste finale, og det vil derfor være en god ide at spare på holdet. Samtidig er målbjerget så kort, at udbruddet ikke bare kommer tilbage af sig selv, selvom de skal holdes i snor. Forspringet til en gruppe af stærke klatrere skal være meget lille, når vi rammer sidste stigning, hvis ikke de skal holde hele vejen.

Jeg tror faktisk ikke, at Jumbo vil jagte, og derfor er chancerne for en udbrudssejr meget gode. Jeg tror, at vi skal se andre hold tage initiativ, hvis ikke vi skal have en triumf til udbruddet. Hvem skulle det være? Movistar var et godt bud, indtil Enric Mas styrtede i går, men nu vil de formentlig holde sig i skindet. Bahrain er den anden oplagte kandidat, men de har to kaptajner og kun to bjerghjælpere. FDJ har noget styrke, men David Gaudu har jo allerede vundet sin etape. Og heller ikke Ag2r har mange klatrere, der kan kontrollere denne etape.

Jeg har derfor lidt svært ved at se, hvem der skal hjælpe Jumbo, og derfor koger det formentlig ned til, om Roglic vil vinde eller ej. Med udsigt til den hårde søndagsetape tror jeg, at han har det fint med at lade etapen sejle og alene holde udbruddet i den snor, de skal bruge. Med tanke på det meget korte målbjerg er mit bud, at vinderen skal findes fra et udbrud.

Hvem kan det så være? Det skal være en suveræn klatrer, for man rammer kun et udbrud på Galibier, hvis man kan køre opad. Det skal også være en rytter, der har tabt lidt tid, og som ikke er her for at køre klassement, og som ikke er låst af hjælperopgaver. Den slags er der ikke alt for mange af.

Jeg prøver at pege på Jan Hirt. Tjekken kommer til løbet direkte fra en succesfuld Giro, og det er altid en svær kunst. Vi så i tirsdags, at han ikke er helt på toppen, men det var også en etape, der passede ham meget dårligt. Nu rammer vi det terræn, der passer en dieselklatrer som ham, og han har sørget for nu at smide så meget tid, at han har frihed. Det kan sagtens være, at han er for træt, men det er bestemt ikke givet. Det minder mig om det år, hvor Pello Bilbao kom fra Giroen, havde en tidlig offday og derefter vandt en etape fra et udbrud, eller Tour de Suisse i 2019, hvor Hugh Carthy kom fra Giroen, havde en tidlig dårlig dag og kørte fra alt og alle med et vildt soloridt på sidste bjergetape. Dagsformen kan være stærkt varierende efter en grand tour, og da Hirt ikke virker helt udkørt, tror jeg på, at han kan vinde denne etape. Den sidste stigning er for eksplosiv for ham, men med to bjerge i benene udligner det sig for ham, og han er i hvert fald vild med de meget stejle procenter, som er hans store force. Derfor tror jeg, at hans drømmesæson fortsætter.

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

Jeg har også fidus til Kenny Elissonde . Egentlig har han kørt på en facon, der indikerer, at han kører klassement, men det vil ligne ham dårligt ikke at jagte et udbrud - også fordi hans klassementsmuligheder er begrænsede. Han sad med de bedste på 2. etape, og det vidner om, at han er i ganske god form, og han må da også være på jagt efter en plads i Treks Tour-trup. Han er slet ikke så stærk, som han var tidligere, men hans høje niveau tirsdag på en etape, der passede ham dårligt, giver mig en tro på, at han vil være stærk nok til at gøre det færdigt, selvom også han vil finde den sidste stigning for eksplosiv.

En anden kandidat kunne være Ruben Guerreiro. Også han ligner en mand, der kan være kommet for at køre klassement, men også hans muligheder er begrænsede. Han er en angriber af Guds nåde, og det vil være svært for ham ikke at give den et skud. Til gengæld kan etapen være for voldsom for en mand, der ikke er rigtig klatrer, og han risikerer at være oppe mod stærkere folk. Modvinden på de lange stigninger vil dog hjælpe, og den eksplosive finalestigning er ikke helt dum, selvom også den kan vise sig at være en anelse for svær. Formen synes i hvert fald at være god efter den flotte kørsel på 2. etape.

En anden god kandidat er George Bennett. Newzealænderen har haft nogle svær år, siden han kørte som en motorcykel i 2020, og også i dette løb kom han skidt fra start. Tirsdagens stigning passede ham dog også dårligt, mens det er de store bjerge, der er hans virkelige force. Selvom hans sæson har været skidt, imponerede han mig faktisk ganske meget på kongeetapen i Catalonien, hvor han længe lå i soloudbrud i hård modvind, men alligevel endte med et godt resultat. Nogen dårlig klatrer er han ikke, og i dette felt er han en af de bedste blandt dem, der har tabt tid. Problemet er, at han er den vigtigste og næsten eneste hjælper for Brandon McNulty, og derfor er der en betydelig risiko for, at han er låst.

Hvad med Eddie Dunbar? Ireren er her for at køre klassement, men også han kunne med nogen fordel vælge en lidt mere aggressiv taktik. Med sine samlede sejre i Ungarn og Coppi e Bartali har han vist, at han efter nogle sløje år er tilbage på et godt niveau, men vi så også i Alperne, at han var overmatchet i skrappere selskab. I forvejen synes han bedre på kortere stigninger end i de høje bjerge, og derfor kan han sagtens komme til kort mod de rigtige bjergryttere. Den sidste stigning burde dog passe ham, og med det niveau, han har vist i år, synes en sejr ikke at være umuligt.

Har Dylan Teuns tabt nok tid? Han er kun 2.25 efter, men han er næppe en rytter, Jumbo frygter voldsomt. Holder de ham på 2-3 minutter gennem dagen, vil trøjen ikke være i fare, og det vil formentlig være nok for ham på den korte målstigning. Teuns er jo ikke bjergrytter, men han vandt altså en stor alpeetape i Touren sidste år og er tidligere blevet nr. 6 i dette løb, så han kan sagtens klatre. Den sidste stigning passer ham ganske perfekt, og vi så i foråret, at han var bedre end nogensinde. Hans lidt halvsløje spurt på 3. etape indikerer dog, at den svingende belgier ikke er helt så god nu, men han er ikke den nitte, han ofte kan være, når han sidder med de bedste hjem. Den sidste stigning burde passe ham storartet, men han kan være låst som den vigtigste hjælper for de hele to kaptajner, Bahrain stiller med, når det meste af holdet er tungt.

Jeg kunne også godt tænke mig at se Carlos Verona gribe chancen. Spanieren har i år været bedre end nogensinde med sin fremragende kørsel i Emiraterne, Catalonien og Romandiet, men hans tidstab i tirsdags kunne indikere, at den svingende spanier ikke er helt så god nu. Derudover er han den vigtigste hjælper for Mas, og mit bedste bud vil være, at han er låst. Omvendt er det en etape, hvor en forpost kan være nyttig, og hvis han har friheden, burde han efter det flotte forår kunne gøre det færdigt. Hel væk var han jo slet ikke i tirsdags, og siden har han sørget for at sikre sig masser af frihed.

Hvor står Michael Storer? Australieren er kendt for sin store ustabilitet, og hans kørsel i tirsdags indikerer, at han slet ikke er flyvende. Vi så dog også i foråret, at hans form efter en svag start pludselig dukkede op ud af det blå, og i dag virkede det næsten demonstrativt, at han slap så tidligt. Han lignede en mand, der sparede sig til et af de store ridt, han lavede i Vueltaen, og i Alperne i foråret bekræftede han jo, at niveauet er tårnhøjt. Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at han har samme ben nu, men med den svingende australier ved man aldrig.

Endelig er der Simon Geschke. Tyskeren var egentlig i kraftig tilbagegang, indtil han chokerede hele verden med sin samlede 3. plads i Romandiet. Desværre tyder hans kørsel i tirsdags og i MercanTour Classic slet ikke på, at han er i nærheden af samme niveau, og selv hvis han var flyvende, ville denne etape på papiret være for svær. Det sagde vi dog også om Romandiets bjergenkeltstart, hvor han alligevel slog alverdens superklatrere, og derfor synes den logik ikke nødvendigvis at holde. Holdet har sagt, at han kører klassement, men da det alligevel ikke fører langt i dette løb, når han åbenlyst ikke har sine Romandiet-ben, vil det være dumt ikke at forsøge sig fra et udbrud.

Jeg vil stoppe gennemgangen af udbrudskandidater her, da det er begrænset, hvor mange der kan gøre det færdigt på en etape med så hård en start og en svær finale. Jeg ville gerne pege på Steff Cas, Louis Meintjes, Antonio Tiberi og Esteban Chaves, men min forventning vil være, at de kører klassement. Bjergene bør være for lange for Rudy Molard, Victor Lafay, Samuel Battistella, Alexis Vuillermoz og Maxim van Gils, niveauet er nok lidt for højt for Kobe Goossens , og Warren Barguil og Geoffrey Bouchard synes at mangle for meget form, ligesom de var i udbrud i dag. Matteo Fabbro har været en skygge af sig selv i lang tid, og Valentin Madouas synes relativt formsvag. En joker kunne måske være Nick Schultz, der endelig viste lidt livstegn med sin flotte kørsel i tirsdags, men selvom han har forbedret sig i bjergene, vil jeg tro, at etapen er lidt for voldsom, da han ikke synes at være på sit 2021-niveau endnu. Sean Quinn vil nok også fortsat mangle lidt for meget, og Pierre Rolland er næppe god nok længere, mens Laurens Huys ikke har vist meget af sin norske form på dette højere niveau. Aurelien Paret-Peintre skal formentlig blive hos Ben O’Connor og så mærket ud af sit styrt forleden, og selvom man aldrig skal udelukke endnu en vild genfødsel af Mark Padun, der jo også var helt væk på de første bjergetaper i 2021, er der intet i sol, måne og stjerner, der tyder på, at han finder sit niveau denne gang.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Chancen for et favoritopgør er som sagt også god - enten fordi Jumbo vil vinde, fordi de alligevel får hjælp, eller fordi de er nødt til at holde snoren stram af hensyn til trøjen. I det tilfælde peger jeg på Primoz Roglic , men det er med usikkerhed. Sloveneren erkender selv, at han ikke er på sit bedste niveau endnu, og hans enkeltstart var efter hans høje standard også lidt halvsløj. Til gengæld så han ud til at være i totalt overskud i tirsdags, hvor han endda testede benene med et lille angreb nær toppen, og formen er i hvert fald ikke ringe. Problemet er de bekymringer for hans overordnede niveau, jeg også beskrev i den overordnede optakt, og jeg føler mig slet ikke overbevist om, at han er sit altædende jeg i morgen. Til gengæld har han den fordel, at han kan køre finalen defensivt, og selvom han formentlig vil gøre forskellen, hvis han kan, vil han kunne slå alle i en spurt til sidst. Han skal altså sættes af for at blive besejret, og med støtte fra en brølstærk Jonas Vingegaard og en let kilometer i finalen, tvivler jeg på, at det vil ske.

Jeg tror faktisk, at Jonas Vingegaard hr den næstbedste chance. Ingen er i tvivl om hierarkiet i dette løb, men med sin gode enkeltstart har danskeren kørt sig ind som en plan B. Han så meget overbevisende ud i tirsdags, og i forvejen er han på papiret vel den næstbedste klatrer her. Han har to veje til sejr, fordi Jumbo sagtens kunne finde på at lege med overtallet, og fordi han vil have en stor fordel, hvis Roglic stadig har mangler. I det tilfælde har han det fulde alibi til at sidde på hjul, og så er han jo en glimrende afslutter i en stigende finale som denne.

Jeg har Enric Mas som nr. 3, men ikke med den sikkerhed, jeg havde i går morges. Det skyldes naturligvis styrtet i går. Heldigvis er meldingerne fra både ham selv og holdet optimistiske, men det var tydeligt, at han var faldet relativt hårdt, og holdet melder da også ud, at han er forslået. Til gengæld så han flyvende ud i tirsdags, hvor han sad limet til baghjulet på Roglic i finalen, og vi har set, hvor enorme fremskridt han har gjort siden Vueltaen. I dette forår har han været uhyre overbevisende på alle sine stigninger, og i tirsdags så han bestemt ikke ringere ud, hvad hans forrygende enkeltstart også beviste. Han har tidligere i Vueltaen bevist, at han er god på denne slags stigninger, og derfor er han måske manden, der kan sætte Roglic til vægs.

Det er klart, at David Gaudu er steget i graderne. Inden løbet havde jeg ikke den store tiltro til ham efter den sløje præstation i opvarmningsløbet, men hans gode spurt i tirsdags var ekstremt overbevisende. Det er klart, at en spurt ikke siger meget om evnerne på en bjergetape, men han må immervæk have haft et vist overskud for at brage den afslutning af. I forvejen er han jo på papiret en af de bedste klatrere i dette løb, og han bevist også i tirsdags, at han måske er manden, der kan slå Roglic i en spurt. Denne form for eksplosive stigninger passer ham også godt, men han skal stadig en sidste gang bevise, at han er bedre, end han var, da Jakob Fuglsang klart satte ham til vægs for godt en uge siden.

Jeg har også fået mere tiltro til Damiano Caruso. Han er en svær størrelse at arbejde med, fordi man aldrig helt ved, om han i sin høje alder kan genfinde den vilde form, han havde i Giroen sidste år, men hans sæson har været lovende. Han var uheldig i Romandiet med defekt på kongeetapen, men hans bjergenkeltstart var fornem, og han knuste al modstand i et svagt felt på Sicilien. Han er endda en langsom starter, og han plejer først at køre meget stærkt frem mod de store mål, som her er Touren. Han kørte sin bedste enkeltstart i flere år i onsdags, og han så overbevisende ud i tirsdags, og derfor synes han at være i form. Stigningen er stejl for ham, men han er god på eksplosive stigninger, og som vi så på Sicilien og i tirsdags har han genfundet lidt af sin gamle spurt.

Som det fremgår af den store optakt, har jeg store forventninger til Jack Haig i dette løb. Det har ikke ændret sig, da vi reelt ikke har set, hvad han kan. Sidste år var det i dette løb, at han endelig fandt formen, og der er en vis ræson i at forvente, at det samme vil ske her, hvor hans sæson har haft præcist samme struktur. Desværre passer denne eksplosive stigning ham ikke alt for godt, og han vinder heller ikke en spurt, men han var overraskende god i de eksplosive finaler i første weekend af Touren sidste år. Stigningen er også svær nok til, at bedste klatrer kan gøre forskellen, og det er ikke utænkeligt, at det i dette løb vil være Haig.

Lidt af det samme kan siges om Ben O’Connor. Mine forventninger var store, og de er bestemt ikke blevet dæmpet af hans forrygende flotte enkeltstart. Problemet er, at også han går ind til en stigning, der slet ikke passer ham, og han har stadig til gode for alvor at vise evner i denne slags finaler, selvom han jo faktisk slog Jesus Herrada i en puncheurspurt i Jura. Som sagt er stigningen dog også svær nok til, at bedste man kan gøre forskellen, og det synes bestemt ikke umuligt, at det kan være O’Connor, der igennem foråret stadig havde nogle mangler, men også lignede en mand, der har forbedret sig yderligere siden sidste år.

Hvor meget har Brandon McNulty forbedret sig i bjergene? Det er det store spørgsmål, dette løb skal besvare. Foråret og OL indikerede, at han er kommet langt, men han har aldrig kørt med de bedste endnu, hvis man ser bort fra OL-løbet. Han var uheldig i onsdags, men sluttede så stærkt, at formen synes god. Det må formodes, at denne stejle stigning for ham stadig handler om overlevelse, men klarer han den, har han to gode optioner. Han kunne være manden, der udnyttede lidt stilstand på den taktiske lette kilometer til sidst, og vi så sidste år i dette løb, at han også er en glimrende puncheur.

Det er slet ikke en dum finale for Wilco Kelderman . Hollænderen bliver med alderen bare mere og mere eksplosiv, hvad vi senest så i en ellers for ham lidt sløj Giro, og han er en af de få, der kan true Roglic i en spurt. Problemet er, at han har sine begrænsninger i bjergene, og mit bud vil være, at denne stigning er for svær i dette skrappe selskab. Vi aner heller ikke, hvor han står efter Giroen, men da han blev bedre og bedre gennem løbet og ikke kørte klassement grundet en dårlig forberedelse, er der en mulighed for, at det er nu, han for alvor finder formen. Gør han det, er han stadig en af de bedre klatrere, der kan overleve og derefter måske slå til med sin gode spurt.

Læs også

Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak

Det er også en stor test for Tobias Johannessen. Nordmanden viste i Catalonien, at han godt kunne være med på højeste niveau, men i Norge var han skuffende. Han skal have forbedret sig betydeligt for at være med på dette niveau, men vi ved også fra Catalonien, at potentialet er der. Han efterlod ikke det mest positive indtryk på mig i tirsdags, men heldigvis var hans enkeltstart bedre end ventet. Mit gæt er, at han ikke har Catalonien-niveauet, men hvis han har, passer stigningen ham helt perfekt, ligesom han også er en af de ryttere, der kan true Roglic på stregen.

Endelig er der Tao Geoghegan Hart . Forud for løbet havde jeg nul forventninger baseret på hans forår og senest en meget, meget tam kørsel i Norge, men hans enkeltstart var fremragende, og han så faktisk overbevisende ud i tirsdags. I sit interview med Cyclingnews her til morgen lød han imidlertid ikke spor optimistisk og mest overrasket over, at det gik så godt, når han havde trænet så lidt, som han har. Med tanke på hans kørsel i Norge vil det være mit gæt, at han får det for svært igen her, men efter hans kørsel tirsdag og onsdag tør jeg ikke afskrive ham på en eksplosiv stigning, der passer ham, også fordi han har en god spurt.

Jeg har svært ved at se andre vindere. Louis Meintjes virker velkørende, men det er svært at se en dieselklatrer som ham vinde her, og Esteban Chaves synes efter et sløjt forår og et sløjt Norge ikke god nok. Wout van Aert må ventes at glide ind i hjælperrollen, som han har proklameret, særligt fordi han jo allerede havde det svært på den lette stigning i tirsdags. Mattia Cattaneo og Patrick Konrad bør være for begrænsede i bjergene til denne svære etape, og niveauet er nok for højt for en ellers velkørende Matteo Jorgenson. Stigningen er nok også for svær til, at Dylan Teuns, Steff Cras eller Ruben Guerreiro kan vinde, og selvom de finder Ungarn-benene, er niveauet også for højt for Antonio Tiberi og Eddie Dunbar, som det også er det for Kenny Elissonde. Endelig er George Bennett formentlig for formsvag til at tage kampen op med favoritterne, og Jan Hirt ligner en mand, der har meldt sig ud af klassementet og vil gå efter at vinde en af etaperne via udbrud.

Feltet.dks vinderbud: Jan Hirt

Øvrige vinderkandidater: Kenny Elissonde, Ruben Guerreiro

Outsidere: George Bennett, Eddie Dunbar, Dylan Teuns, Carlos Verona, Michael Storer, Simon Geschke

Jokers: Primoz Roglic, Jonas Vingegaard, Enric Mas, David Gaudu, Damiano Caruso, Jack Haig, Ben O’Connor, Brandon McNulty, Wilco Kelderman, Tobias Johannessen, Tao Geoghegan Hart

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Chris Froomes sejr fra 2016.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier