Optakt: Antwerp Port Epic
12. september 2021 17:44Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

August og september er fyldt med belgiske endagsløb, der er skabt til en blanding af sprintere og klassikerryttere, og efter en kort pause siden Brussels Cycling Classic, det største løb i serien, intensiveres aktiviteten i den kommende tid, hvor der mellem den 12. september og 10. oktober køres ikke færre end ni 1.1- og 1.Pro-løb, hvoraf de første syv kommer inden VM og regnes som god forberedelse til kampen om regnbuetrøjen. Først gælder det denne søndag det relativt nye Antwerp Port Epic, der måske nok stadig regnes som et af series mindre løb med deltagelse af bare to WorldTour-hold, men som med sin spektakulære grusvejsrute allerede har fået mange fans, og som i år får ekstra interesse som rammen om Mathieu van der Poels test af den skadede ryg.

Annonce

SE ANTWERP PORT EPIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og i et år uden coronaaflysninger tilbyder RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

 

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Merliers spurtsejr overskygget af storfavoritters styrt-kavalkade

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Serien af semiklassikere startede den 31. juli med Heistse Pijl, og igennem august gik det slag i slag med GP Jef Scherens, Egmont Cycling Race, GP Marcel Kint, Druivenkoers Overijse og seriens største løb, Brussels Cyling Classic. Siden har der været en lille pause, mens landet har haft blikket rettet mod Benelux Tour, men knap er det store etapeløb overstået, inden det går løs igen. Mellem den 12. september og den 10. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end ni endagsløb, hvoraf de syv kommer inden VM og regnes som god forberedelse hertil, mens Tour de l’Eurometropole og Binche-Chimay-Binche regnes som nogle af de større løb efter VM-løbet, hvor de kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste VM-form - og måske endda vise en ny regnbuetrøje frem.

 

Løbsblokken kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet i Leuven, og for ryttere, der kørte Benelux Tour, er det den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. I år betyder den fremrykkede Vuelta endda, at der er en uges ekstra ventetid mellem den spanske grand tour og VM, ligesom de canadiske WorldTour-løb er aflyst, og det kan ventes at gøre blokken endnu mere attraktiv, ende den har været tidligere.

 

Festen skydes i gang denne søndag med det relativt nye Antwerp Port Epic, der afvikles for bare fjerde gang. Faktisk har det i en vis forstand sine rødder helt tilbage til 1921, hvor endagsløbet Schaal Sels blev skabt. Det var et historisk løb, der endda afvikledes helt uden aflysninger mellem 1946 og 2013. I mange år var det et typisk flamsk løb med lidt småbakker, som kunne give anledning til både et mere selektivt forløb og en spurt, men til fejringen af den 90. udgave i 2016 ændrede man konceptet. Begejstringen for løb som Paris-Roubaix, Strade Bianche og Tro Bro Leon fik arrangørerne til at kopiere ideen og sammensætte en rute med 30 km brosten og 19 km grusveje. Det hav et herligt løb med deltagelse af blandt andre Wout van Aert, Edward Theuns og Oliver Naesen, og ideen blev derfor kopieret i de følgende år.

Annonce

 

Desværre betød udviklingen også, at løbet mistede sin lokale identitet, og der var derfor en konflikt mellem løbets historiske rødder og ønsket om at skabe en international klassiker. Derfor besluttede man i 2018 at opdele løbet i Schaal Sels Merksem, der blot var en videreførelse af det oprindelige løb, og Antwerp Port Epic, der blev det nye navn for grusvejs- og brostensløbet, og som altså er en relativt ny begivenhed. Ambitionen er at skabe et internationalt storløb, men sådan er det desværre endnu ikke gået. Løbet er placeret på et tidspunkt, hvor løbene kommer hurtigt efter hinanden, og selvom det er blevet en del af den store septemberløbsblok, betyder en placering som et af de første løb i serien, at det ikke falder i samme knap så travle periode som løbene i de kommende uger. Således er det fortsat blot et 1.1-løb, der i 2018 slet ikke havde WorldTour-hold til start, og efter deltagelsen fra ét storhold i 2019, har man i 2020 og nu også 2021 haft to af de fineste mandskaber til start.

 

Det var således også tilfældet sidste år, hvor løbet afvikledes på en uhyre travl tid midt under Tour de France i den coronamartrede sæson. Alligevel blev der kørt et herligt cykelløb, hvor det lykkedes Gianni Vermeersch, Stan Dewulf og Baptiste Planckaert at køre fra alt og alle på grusvejene og brostenene og afgøre løbet i en spurt, som blev vundet af Vermeersch foran Dewulf og Planckaert. Vermeersch og Dewulf kører i år EM på søndag, og de jagter derfor ikke mere succes, og da Planckaert heller ikke er med denne gang, skal der findes et helt nyt podium.

 

Ruten

Som sagt er løbet skabt som et kombineret brostens- og grusvejsløb, som på sigt gerne skulle blive til en større international begivenhed. Derfor er ruten designet med det formål at opsøge en masse ujævn belægning i området omkring storbyen Antwerpen, og i år skal man således over hele 47 grusvejs- og brostensstykker. Til gengæld kan man lade klatrebenene blive hjemme, for området omkring den store havneby kan ikke være meget fladere.

 

I år skal der køres 182,4 km, der har både start og mål i Antwerpen. Starten er den letteste, idet man lægger ud med at slå en sløjfe mod vest ud omkring en del af Antwerpens havn, hvor eneste er en pavé (600 m), der kommer efter 20,3 km. Herefter kører man mod nordøst videre ind gennem havnen, idet man undervejs passerer både floden Schelde og en kanal, inden løbet for alvor tager fat.

 

Det sker, når man i den følgende periode snor sig rundt i et område med masser af brosten og grusvej, der skal passeres igen. Det starter med pavéen Torenseweg (1080 m) efter 55,1 km, det kombinerede brostens- og grusstykke Opstalpolder (420 m brosten, 1810 m grus) efter 56,5 km, pavéen Reigersbos (480 m) efter 59,7 km, pavéen Oude Papenstraat (480 m) efter 60,5 km, grusvejen A12 (550 m) efter 64,7 km, det kombinerede stykke De Leeuw (730 m brosten, 2405 m grus) efter 65,4 km, grusvejen Kabeljauw (1525 m) efter 68,7 km, pavéen Conterscherp (1315 m) efter 71,3 km, pavéen Derdeweg (200 m) efter 73,4 km og pavéen Zoutestraat (1740 m) efter 73,8 km.

Annonce

 

Nu kører man en strækning, der byder på velkendte stykker, nemlig Oude Papenstraat efter 75,6 km, Reigersbog efter 76,4 km, Opstalpolder efter 78,0 km og Torenseweg efter 80,6 km. Derefter rammer man et nyt kombineret stykke, Botserseweg (1495 grus, 495 m brosten) efter 83,9 km og grusvejen Freeland (1950 m) efter 93,0 km, hvorefter det igen gælder Opstalpolder efter 96,2 km, Reigersbos efter 99,3 km, Oude Papenstraat efter 100,1 km, A12 efter 104,4 km, De Leeuw efter 105,0 km, Kabeljauw efter 108,3 km, Conterscherp efter 111,0 km, Derdeweg efter 113,1 km og Zoutestraat efter 113,4 km. Nu er det for fjerde gang tid til Pude Papenstraat efter 115,2 km, Reigers bos efter 116,0 km og Opstalpolder efter 117,6 km og dernæst igen Torenseweg efter 120,2 km, Boterseweg efter 123,6 km og Freeland efter 132,6 km.

 

Herfra vender man tilbage til rutens centrums med en 5. passage af Opstalpolder efter 135,8 km, Reigersbog efter 138,9 km og Oude Papenstraat efter 139,7 km, og derfra kører man nu atter ud til A12 efter 144,0 km, De Leeuw efter 144,6 km, Kabeljauw efter 147,9 km, Conterscherp efter 150,6 km, Derdeqeg efter 152,7 km og Zoutestraat efter 153,1 km, inden det gælder sjette og sidste passage af Oude Papenstraat, Reigersbog og Opstalpolder efter hhv. 154,9 km, 155,6 km og 157,2 km. Nu slutter man denne fase ved at for fjerde gang at passere Torenseweg efter 159,8 km og for tredje gang at forcere Botserseweg efter 163,6 km.

 

Derfra er det slut med sno sig rundt i velkendt terræn. De sidste 20,3 km går nemlig mod syd ind mod centrum af Antwerpen, men også her er der udfordringer. Med 17,2 km igen skal over grusvejen Blokweg (1695 m) og med 12,8 km igen er det tid til pavéen Beenhouwerstraat (290 m). Endelig gælder det dagens sidste udfordring, det kombinerede stykke Ekerse (1100 m grus, 465 m brosten), der kommer med bare 10,3 km igen. Herefter kører man hele vejen rundt igennem havnen frem til målet i storbyens centrum. I finalen går det ad en vej, der kun bugter sig, men man drejer skarpt med 1,7 km igen og slutteligt 900 m fra stregen, idet hele finalen naturligvis er lige så flad som resten af løbet.

 

Løbet byder på i alt bare 181 højdemeter.

 

Annonce

 

 

 

SE ANTWERP PORT EPIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

 

Vejret

Det er selvindlysende, at vejret er en nøglekomponent i et grusvejs- og brostensløb, men i år er det ikke klimaet, der vil skabe drama. Faktisk venter der en smuk dag, der ganske vist kun vil have lidt sol, men vil byde på en fin temperatur på 21 grader og tørvejr. Vinden vil bare være svag til let (8-9 km/t) og i løbet af eftermiddagen dreje fra en vestlig til en nordvestlig retning. Det giver fra alle retninger på dette virvar af en rute, men på ruten tilbage mod centrum over de sidste 20,3 km vil der først være medvind, indtil man får sidemodvind på Beenhouwerstraat og Ekserse. Nu vil der kortvarigt være sidevind, inden der vil være sidemedvind over de sidste ca. 7 km, herunder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Antwerp Port Epic er en relativt ny begivenhed, og da det altid kan være lidt svært af ruten at fornemme, hvor selektive denne slags grusvejs- og brostensløb er, har det i de første udgaver været omgærdet af nogen usikkerhed. Heldigvis har vi nu tre udgaver at bruge som pejlemærke - og faktisk fem, hvis man tager de to grusvejsudgaver af Schaal Sels, som er beskrevet ovenfor, med i ligningen - og billedet er ganske klart. Der er tale om en ganske selektiv affære.

Annonce

 

Faktisk har løbene haft ret ensartede udfald. Sidste år spurtede Gianni Vermeersch, Stan Dewulf og Baptiste Planckaert om sejren, inden Alexander Krieger var hurtigt i den 12 mand store forfølgergruppe. I 2019 lykkedes det Aime de Gendt at køre alene hjem foran en gruppe med Tim Merlier, Timothy Dupont og Piotr Havik, hvorefter der fulgte tre mand og derefter et felt på 21 mand. I 2018 tog Guillaume van Kerirsbulck en suveræn solosejr med 1.37 ned til seks forfølgere på en dag, hvor forskellene var enorme. I 2017 kørte Taco van der Hoorn i finalen væk fra Wout van Aert, Merlier, Amund Grøndahl Jansen og Lukas Spengler, og i den første udgave i 2016 kørte Van Aert alene væk fra seks forfølgere, hvis spurt blev vundet af Dupont.

 

Billedet er altså ret klart. Som regel er det en gruppe på under 10 mand, der afgør det til sidst, og det kan både ske i en spurt mellem et par mand eller via en solosejr med et sent angreb, enten på eller efter de sidste brostens- og grusstykker. Vi har dog også i de seneste to udgaver set, at den første lidt større gruppe ikke har været alt for langt efter, og det er derfor ikke udelukket, at vi engang kan få noget, der kan kaldes en reduceret massespurt. Det synes bare ikke videre sandsynligt.

 

I år er vejret fremragende og helt uden vind, og det vil gøre det mindre selektivt, end vi har set det i år med dårligere vejr. Det kunne øge chancen for en spurt. Til gengæld er feltet præget af stor niveauspredning. Hele 12 af de 19 hold er små kontinentalmandskaber, der får svært ved at vinde et så hårdt løb som dette.

 

Løbet har i år først og fremmest fået opmærksom grundet Mathieu van der Poel. Det er her, ryggen skal testes med det pres, kun et løb kan give. Meldingerne er temmelig pessimistiske, men selv hvis den holder, er der usikkerhed om formen. Efter en måned med kun lavintens træning vil han utvivlsomt være et stykke fra toppen.

 

Heldigvis handler alt på Alpecin ikke om ham. De kommer med en ganske fremragende trup, hvor de næsten alle kan vinde. Umiddelbart ligner det en duel mellem det stærke belgiske mandskab og Intermarché, der ligeledes kommer med en fremragende trup af formstærke ryttere. Dertil skal lægges Tiesj Benoot, der er uhyre formstærk, men har et svagt hold, og jeg vil tro, at en af de tre parter vil vinde løbet. Derudover er der en række jokers på Bingoal, Sport Vlaanderen, B&B, Uno-X og kontinentalholdene, men de må alle regnes som outsidere.

Annonce

 

Jeg regner med et billede, hvor Alpecin og Intermarché vil diktere slagets gang, og herefter vil vi se et gradvist udskilningsløb, hvor held og punkteringer altid er en helt afgørende komponent. Mod slutningen plejer det at blive en kombination af taktik og form, der afgør løbet mellem de stærkeste. Særligt i et løb, hvor to hold har flere vinderkandidater, kan det blive ganske taktisk, og det er en klar ulempe for Benoot, at han i den fase formentlig vil være alene.

 

Naturligvis er der den mulighed, at Van der Poel bare kører fra alt og alle, men gør han ikke det, er chancen for en spurt i en lidt større gruppe vel mere udtalt end normalt. Dels er vejret godt, og dels virker det ikke helt dumt for Alpecin at satse lidt på Merliers gode spurt. Han var allerede tæt på at vinde, da han blev nr. 2 i 2019, og det er altså et løb, der passer ham. Det er dog tvivlsomt, om de satser hele butikken på det. Dels er det altid dumt at være på bagkant, og dels skal Merlier være varsom med at tage alt for let på den trussel, den uhyre formstærke Danny van Poppel vil udgøre på de sidste meter.

 

Jeg vælger dog at gå med Tim Merlier. Belgieren viste fornem form i Benelux Tour, hvor han vandt to etaper og også klarede bakkerne på 5. etape. Han har en ganske god historik i flade selektive løb, som vi så med sejren i sidevinden i Benelux, i sidevinden i De Panne sidste år og altså også med 2. pladsen i dette løb i 2019. Undgår han uheld, burde han spille en rolle i finalen, men det er klart, at det er en ulempe at være den klart hurtigste. Det kan bringe ham i en ugunstig position, men heldigvis bør Alpecin have flere mand med i finalen. Det øger chancen for, at de kan samle det til en spurt i en lille eller større gruppe, og med den form og fart, Merlier har vist, vil han i den situation være næsten umulig at slå. Derfor er han min favorit.

 

Manden, der måske kan true ham i en spurt, er Danny van Poppel. Den svingende hollænder er lige nu flyvende, som vi ikke mindst så i Benelux, hvor han blev nr. 3 i den hårde spurt på 5. etape - endda foran Merlier - og ikke mindst på brostensetapen, hvor han var en af de allerstærkeste på Muren. Når han har den form, er han god i disse slags løb, som vi så tidligere i år i sidevinden i Gent-Wevelgem og ikke mindst i grusvejsløbet i Hageland, hvor han blev nr. 2. Nu er han endda endnu bedre end dengang, og vi så i spurten i GP Marcel Kint, at han med det rette held - og måske særligt efter en hård dag - også kan true Merlier på flad vej. Det er dog ikke sikkert, at det bliver nødvendigt. Med sin nuværende for kan Van Poppel meget vel ende med at køre fra Merlier - og måske også fra alle andre. Han kan altså vinde på flere måder.

 

Så er der Mathieu van der Poel. Tror vi på, at ryggen holder eller ej? Skal man tro meldingen fra manager Christoph Roodhoft, er der al mulig grund til pessimisme, men det betyder ikke, at han ikke kan lave et resultat. Det tyder på, at han vil køre igennem, og så er det den efterfølgende reaktion, der skal vise, om han skal på ferie eller til VM. Selv hvis han kører igennem, er det dog usikkert, om han kan vinde. Han har siden styrtet ved OL angiveligt kun trænet lavintenst, og i topform er han i hvert fald ikke. Han skulle dog have kunnet træne lidt mere intenst den seneste uges tid, og Van der Poel er så vild, at han også kan vinde på 80%. Ruten passer ham storartet, og havde han været 100%, havde sandsynligheden for, at han slet og ret havde kørt feltet midt over, været enorm.

Annonce

 

Intermarchés næstbedste kort er Aime de Gendt. Med podiepladser bag Evenepoel i Bruxelles og Overijse har han endelig fundet en form, han ikke har haft i et år, og han har fulgt op på resultaterne med en fremragende brostensetape i Benelux, hvor han og Van Poppel udgjorde en fremragende duo. For to år siden kørte De Gendt alene hjem til sejr foran Merlier, og han har derfor vist, at det er et løb, han mestrer. Han har den ulempe, at han er relativt langsom, og derfor med en vis sandsynlighed skal alene hjem, men det er han kommet før. I et taktisk spil med Van Poppel som backup står han slet ikke så ringe.

 

Er Van der Poel ikke på toppen, kan Tiesj Benoot meget vel være stærkeste mand. Efter en lidt svær tid lignede han sig selv igen i Benelux, hvor han var en af de bedste både i Ardennerne og på brostenene. Med sit fokus på etapeløb vil han måske ikke passe helt så godt til et pandekagefladt løb, men det bør ikke være et ringe løb for en brostensspecialist, der kender gruset fra sejren i Strade Bianche - et løb, der med sine højdemeter dog er helt anderledes. Han viste også i Benelux lidt af sin gamle spurtstyrke, men der er flere favoritter, der er hurtigere end ham. Derudover vil han formentlig være isoleret til sidst, og derfor skal han formentlig være stærkeste mand for at vinde. På baggrund af Benelux virker det heller ikke umuligt. DSM har også formstærke og hurtige Casper van Uden og hurtige Niklas Märkl, men de er usandsynlige vindere, samt Kevin Vermaerke, der ikke rigtigt passer til dette løb.

 

Et andet godt Alpecin-bud er Jonas Rickaert. Belgieren vandt nemlig grusvejsløbet i Hageland i 2020, og i år blev han nr. 4 i samme. Det vidner om, at det er løb som disse, han mestrer, og han viste også sin klasse i fladere asfaltløb med sin 3. plads bag Eenkhoorn og Lampaert i Heist. Hans form så ganske god ud i Benelux, hvor han var hjælper og aktiv i udbrud, og han har to gode kort på hånden. Dels er han ganske hurtig - han er trods alt Merliers lead-out man - og dels vil han i finalen være del af et af de stærkeste hold.

 

Et tredje kort for Intermarché er Taco van der Hoorn, der er fremragende i grusvejsløb. Han vandt dette løb (under navnet Schaal Sels) i 2017, hvor det endda var selveste Van Aert, han slog, og året efter blev han nr. 3. I Hageland blev han i 2017 nr. 2 i en sandwich mellem Van Aert og Van der Poel, og det vidner om, at hans navn rimer ufatteligt meget på grus. Han er heller ikke helt langsom, som vi så med sejren i Benelux, men blandt favoritterne er han en af de langsomste. Han skal formentlig bruge sit stærke hold til at køre væk i finalen, men det er heller ikke umuligt med den fine form, der gav ham choksejr i Benelux. Han udgik dog med sygdom, og selvom han er kommet sig, kan det have kostet på formen.

 

Det bedste bud uden for de tre favorithold er Rasmus Tiller. Med sejren i Hageland har han vist, at han kan vinde et grusvejsløb som dette, og han viste i Tro Bro Leon, at han også kan være med, selvom det er fladere. Han har poweren og hurtighed, men han lider under formentlig at være isoleret i finalen. Vigtigst er det dog, at han ikke har vist samme form som i foråret - særligt ikke i Danmark - og selvom det så bedre ud i Tyskland, synes han stadig at mangle de sidste procent. Hos Uno-X kan man også satse på formstærke Anders Skaarseth, der gjorde det godt i Norge og Tyskland, men måske passer dårligere til dette løb, samt den solide Erik Resell.

Annonce

 

Apecin har også Philipp Walsleben, der er i gang med en stor sæson. Selvom han har annonceret sit karrierestop, har han taget udbrudssejre i Mayenne og senest i Arctic Race. Som Tysklands førende crossrytter igennem en lang periode burde han elske dette løb, og han er også ganske hurtig på stregen. Desværre er han formmæssigt meget svingende, og hvor han står lige nu, er ikke helt let at sige. Jeg frygter også, at han er et stykke nede i Alpecins hierarki.

 

Det er måske også problemet for Oscar Riesebeek. Den brølstærke hollænder synes ellers bare at blive bedre og bedre, som vi i år har set med en 2. plads i Giroen og en 3. plads ved de hollandske mesterskaber. Han blev nr. 8 samlet i Belgium Tour, og hans seneste 22. plads i Benelux var uhyre lovende for en lidt stor fyr som ham. Han burde passe glimrende til et opslidende løb som dette, men han lider under, at han er den langsomste af Alpecins mange kandidater.

 

Deres sidste kort er Dries de Bondt. Den tidligere belgiske mester har en fantastisk evne til at slå til, når man ikke venter det, som han viste med sin sejr ved mesterskaberne, sine to sejre i Halle Ingooigem, sejren i Memorial Rik van Steenbergen, etapesejren i Etoile de Besseges samt flere 2. og 3. pladser i løb, der egentlig er for sprintere. Han er hurtig på stregen og skabt til et aggressivt løb som dette. Desværre har han ikke vist storform på det sidste, men den kommer til gengæld også af og til ud af det blå. Holdets sidste rytter er den tidligere vinder Guillaume van Keirsbulck, men han har næppe niveauet længere.

 

Havde dette været juni, havde jeg haft Boy van Poppel højt på listen. Dengang var han nemlig i sit livs form, og i Hageland viste han, at han er fremragende også i grusvejsløb, selvom han endte med at ofre sig for sin lillebror. Det kan han måske også gøre denne gang, men i en taktisk finale er han et godt kort at spille, også fordi han er lynhurtig. Desværre synes formen ikke at være helt på samme niveau nu.

 

Intermarché kan også satse på Wesley Kreder. Han er mest kendt som hjælper, men han er god i disse løb. Han blev således nr. 4 i 2018, og han er også blevet nr. 5 på brostenene i Drenthe. Han har tillige en hæderlig spurt, men han er en af de langsomste af favoritterne. Til gengæld viste han god form i Vueltaen, og den kan mulighed have givet ham et ekstra boost. Endelig har holdet også den uhyre svingende Tom Devriendt, men udover et par gode spurter har han slet ikke vist form frem mod et løb, der ellers burde passe ham.

Annonce

 

Ser man uden for de tre favorithold, er det Timothy Dupont, der springer i øjnene. Som det fremgår ovenfor, har han flere gange været tæt på at vinde dette løb, og det vidner om, at det er noget, der passer ham. Det er klart, at han efter Merlier og Van Poppel vil være løbets hurtigste, men desværre kan det blive svært at vinde. De to ovennævnte er hurtigere, og hans hold er svagt. Vigtigst er det dog, at hans holdbarhed i år har været uhyre bekymrende, senest i Benelux.

 

Derfor skal Bingoal måske satse på lottokuponen Sean de Bie. Han har været igennem endnu en meget formsvag periode, men han er i fremgang og melder selv om god form. Han har en crossbaggrund og satser stort på dette løb, der burde passe ham, også fordi han er hurtig. Generelt skal man fra ham altid regne med en DNF, men vi så med i Finistere, at hans topniveau stadig rækker meget langt. Bingoal har også Arjen Livyns , der burde være et godt kort, men han har været helt fra den siden styrtet i Amstel, og han er næppe heller skabt til et helt fladt løb. Et bedre kort er derfor nok Milan Menten , der med sin hurtighed og holdbarhed burde være god i et løb som dette, men det er tvivlsomt, om et helt fladt løb passer ham perfekt. Endelig har de også chokvinderen fra Nokere, Ludovic Robeet, og Laurenz Rex , der begge for nylig har leveret et lovende resultat.

 

Hos Sport Vlaanderen skal man holde øje med solide Kenneth van Rooy, der altid er med fremme. Senest kørte han et ganske flot Benelux Tour, og han kan være med i de fleste terræner. Han er også ganske hurtig, men desværre er der mange, der er hurtigere end ham. Holdet har også sprinteren Arne Marit, der med den holdbarhed, vi så i Norge, burde kunne komme langt, men desværre har han siden været sat tilbage af sygdom. Også Cedric Beullens var god i forårsklassikerne og viste i Norge, at han endelig er i form igen og også har fundet en ny spurtstyrke. Den hurtighed har Jens Reynders i endnu mere udtalt grad, men han får det formentlig for hårdt. Endelig viste Ward Vanhoof også form i Norge, men han udgik af Benelux efter styrt, hvorfor hans form er usikker.

 

Det svageste af de professionelle hold er nok B&B. Deres bedste kort er formentlig sprinteren Luca Mozzato, der er en holdbar type og efter en svær tid viste god form i Tyskland, hvor ruten dog var ganske nem. Han vil formentlig være bedre i et mere kuperet løb. Det kunne også være noget for semisprinteren Jeremy Lecroq, der kan være ganske holdbar. Han har ikke vist nogen stor form på det sidste, men en 9. plads i Bruxelles giver håb. Brostensspecialisten Bert de Backer burde være skabt til dette løb, men jeg tvivler på, at niveauet rækker. Det gør det desværre næppe heller for Jens Debusschere, der efter en lovende 5. plads i Heist er faldet sammen igen, som også Frederik Backaert er det. Holdets stærkeste burde være Cyril Lemoine, men dette er hans første løb siden ”Omi-Opi”-styrtet under Touren, hvor han slog sig meget slemt.

 

Kontinentalholdene får det svært. Det burde ligge godt til Ivar Slik, der har været på podiet i grusvejsløbet Slag om Norg, men han synes ikke i form. Hos Beat begynder Martijn Budding, der passer til løbet, endelig at vise lidt form, og det burde også være et løb for Piotr Havik, der imidlertid har været en skygge af sig selv i år. Holdet har også grusspecialisten Jan-Willem van Schip , men det er første løb efter OL på bane. Bike Aid har Nikodemus Holler, der ofte hr for vane at overraske. BlackSpoke har den formstærke Campbell Stewart¸ der netop har vundet en massespurt i Frankrig, samt Luke Mudgway, mens Riwal skal satse på Elmar Reinders, der netop har vundet i Skive og passer godt til denne rute. Bridgelane har sprinteren Jensen Plowright , der dog nok vil finde løbet for hårdt, mens Volkerwessels kan satse på Coen Vermeltfoort, der er genopstået fra de døde og burde passe til løbet. E

 

***** Tim Merlier

**** Danny van Poppel, Mathieu van der Poel

*** Aime de Gendt, Tiesj Benoot, Jonas Rickaert, Taco van der Hoorn, Rasmus Tiller

** Philipp Walsleben, Oscar Riesebeek, Dries de Bondt, Boy van Poppel, Timothy Dupont, Sean de Bie, Milan Menten, Wesley Kreder, Anders Skaarseth, Kenneth van Rooy, Luca Mozzato, Cedric Beullens

* Tom Devriendt, Ludovic Robeet, Laurenz Rex, Niklas Märkl, Casper van Uden, Erik Resell, Arne Marit, Jens Reynders, Ward Vanhoof, Jeremy Lecroq, Bert de Backer, Jens Debusschere, Elmar Reinders, Coen Vermeltfoort, Ivar Slik, Martijn Budding, Piotr Havik, Jan-Willem van Schip, Nikodemus Holler, Campbell Stewart, Luke Mudgway, Jensen Plwright

 

Danskerne

Tobias Lund Andresen kastes for løverne i et stort løb, hvor han på DSM skal forsøge at støtte Tiesj Benoot. Hos Riwal er Morten Nørtoft, Jesper Schultz, Rasmus Quaade og Christoffer Lisson til start, og de skal nok primært støtte Elmar Reinders, der netop har taget en stor sejr i Skive

 

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Gianni Vermeerschs sejr fra 2020, Aime de Gendts sejr fra 2019 og Guillaume van Keirsbulcks sejr fra 2018.

 

SE ANTWERP PORT EPIC PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Tim Merlier
Danny van Poppel, Mathieu van der Poel
Aime de Gendt, Tiesj Benoot, Jonas Rickaert, Taco van der Hoorn, Rasmus Tiller
Philipp Walsleben, Oscar Riesebeek, Dries de Bondt, Boy van Poppel, Timothy Dupont, Sean de Bie, Milan Menten, Wesley Kreder, Anders Skaarseth, Kenneth van Rooy, Luca Mozzato, Cedric Beullens
Tom Devriendt, Ludovic Robeet, Laurenz Rex, Niklas Märkl, Casper van Uden, Erik Resell, Arne Marit, Jens Reynders, Ward Vanhoof, Jeremy Lecroq, Bert de Backer, Jens Debusschere, Elmar Reinders, Coen Vermeltfoort, Ivar Slik, Martijn Budding, Piotr Havik, Jan-Willem van Schip, Nikodemus Holler, Campbell Stewart, Luke Mudgway, Jensen Plwright
INFO
Optakter
Nyheder
Antwerp Port Epic
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: 1. etape af Giro di Sicilia

Landevej

Optakt: 1. etape af CRO Race

Landevej

Video i artiklenOptakt: CRO Race (Tour of Croatia)

Landevej

Video i artiklenOptakt: Giro di Sicilia

Landevej

Video i artiklenFølg åbningsetaperne i Kroatien og på Sicilien

Landevej

Video i artiklenAlaphilippe forudså van Aerts tilbagegang: Hør Brian Holms historie om franskmanden

Video

Hollænder indstiller karrieren på grund af helbredsproblemer

Landevej

Annonce

ANNONCE