\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Der har naturligvis været et stort overlap mellem startlisterne for de to løb, selvom der er blevet inviteret forskellige hold til de to begivenheder. Ofte er løbet i Fourmies blevet betragtet som revanchedysten efter løbet i Bruxelles, men ruten er hårdere og mere egnet til angreb, end det er tilfældet i Belgien, hvor sprinterne næsten altid har haft det sidste ord. Samtidig har startlisten altid været en anelse svagere, og det har bidraget til at gøre det mindre kontrolleret.
I 2018 blev der imidlertid i Belgien skabt det nye Antwerp Port Classic, der nu slås med det franske løb om opmærksomheden. Det betød, at flere af de belgiske hold blev i Belgien til det nye løb, men det var dog fortsat løbet i Fourmies, der var det største af de to. Således fortsatte næsten alle de store udenlandske WorldTour-hold til Frankrig, mens Antwerp Port Classic måtte leve med bare ét WorldTour-hold i 2018 og to i 2019.
I år er kalenderen blevet omstruktureret. Løbene i Fourmies og Antwerpen har betalt prisen for, at Benelux Tour er blevet rykket til begyndelsen af september, og for ikke at have termin bare dagen inden starten på WorldTour-løbet afvikles de nu to uger efter løbet i Bruxelles. De konkurrerer dog stadig mod hinanden og har faktisk ikke oplevet nogen svækkelse af startfelterne. Nu falder de nemlig naturligt i den lange række af belgiske og franske endagsløb, der i de to uger op til VM kan bruges som opvarmning til det store slag om regnbuetrøjen, og arrangørerne i Forumies kan med tilfredshed konstatere, at ikke færre end 10 WorldTour-hold sørger for at give løbet den kvalitet, det fortjener.
Løbet var i 2020 et af coronakrisens ofre, og derfor skal vi tilbage til 2019 for at finde den seneste udgave. Dengang endte det nok engang i en spurt, og for andet år i træk var Pascal Ackermann hurtigst, da han henviste Jasper Philipsen og Boy van Poppel til de øvrige podiepladser. Ackermann vender i år tilbage for at jagte sit hattrick, men han skal finde nye rivaler, da hverken Philipsen eller Van Poppel er med denne gang.
Ruten
I de seneste mange år er GP de Fourmies blevet afviklet på den samme 205 km lange rute, men i år ændrer man en anelse på tingene. Der er imidlertid alene tale om småjusteringer, og grundlæggende er der tale om det velkendte løb, vi har set i nu ganske mange år. Tidligere bestod løbet af omgange på tre forskellige rundstrækninger, men i år er de to første af disse slået sammen til én stor tur rundt i bakkerne nord for byen. Til gengæld køres en lille rundstrækning som opvarmning, og løbet slutter med omgange på den klassiske finalerundstrækning, som vi kender til hudløshed.
Årets rute er en anelse kortere end den gamle, idet der skal tilbagelægges 197,6 km med start og mål i Fourmies. Man lægger som sagt ud med at køre en omgang på en lille opvarmningsrundstrækning, der er i alt 13,8 km lang, hvoraf de første 2,3 km er neutraliseret. Den er stort set flad og slutter med første passage af målstregen efter 11,5 km i forbindelse med en spurt.
Nu kører man en stor tur rundt i bakkerne mod nord, hvor der skal tilbagelægges i alt 131,1 km. Man lægger ud med at køre mod nordvest ud til dagens anden spurt, der kommer efter 27,0 km. Herfra går det mod øst frem til en 34,4 km lang rundstrækning, hvor der skal køres tre omgange. Den er i alt væsentligt flad, men byder på de to stigninger Cote Bocquet (1,6 km, 3,5%) og Sacré Cæur (700 m, 6,9%), der altså skal passeres tre gange, sidste gang efter hhv. 106,6 og 124,3 km. Efter tredje omgang kører man den flade start på fjerde omgang, men denne gang fortsætter man mod syd ned til dagens sidste spurt, som kommer efter 134,1 km. Nu snor man sig mod syd og sydvest igennem fladlandet ind til Fourmies, hvor stregen krydses for anden gang efter 142,6 km.
Herefter afsluttes løbet med fem omgange på den klassiske 11,0 km lange rundstrækning. Den har en lille bakke (400 m, 5,1%) med top 500 m efter målstregen samt endnu en mindre stigning, der passeres med 7 km igen. Herefter falder og stiger det let, inden de sidste 3 km går alle let nedad, idet det dog flader lidt ud på den sidste kilometer. Rundstrækningen er teknisk ukompliceret, og det samme gælder for finalen, idet der på de sidste 3 km kun er et blødt sving i en rundkørsel med 700 m til stregen.
Løbet byder på i alt 2111 højdemeter mod 2078 på den gamle rute.
Vejret
GP de Fourmies afvikles på en årstid, hvor godt vejr ikke er en garanti, men i år kunne det ikke være smukkere. Efter en solrig morgen vil det ganske vist sky til om eftermiddagen, men der vil være enkelte solstrejf og en temperatur på 21 grader. Vinden vil være næsten ikkeeksisterende med bare en svag brise (4-6 km/t) fra vest. Det giver vind fra alle retninger på de tre rundstrækninger, men på den afsluttende af disse vil der først være sidemodvind, siden sidevind, så med- og sidemedvind, indtil man gradvist drejer ind i sidemodvind med 2,5 km igen, indtil man får næsten direkte modvind over de sidste 1350 m.
SE GP DE FOURMIES PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-
Favoritterne
GP de Fourmies er som sagt et løb, der er åbent for flere mulige udfald. Modsat den gamle makker i Bruxelles, der næsten altid ender i en massespurt, har man overraskende ofte set, at udbrud har kunnet gøre en forskel i Fourmies. Alligevel viser historien, at det hovedsageligt har været et løb for sprintere, og det er trods alt en massespurt, der er det mest sandsynlige udkomme.
Meget bestemmes som altid af vejret, der denne gang går sprinternes vej. Faktisk kunne betingelserne ikke være meget bedre. Vinden vil nærmest være ikkeeksisterende, og der er ikke skyggen af risiko for sidevind. Den nye rute afvikles i samme terræn, som det vi kender, og da antallet af højdemeter er uforandret, og de sidste 55 km på finalerundstrækningen er de velkendte, venter der ikke de store overraskelser.
Det skyldes også, at løbets ry som et sprinterløb gør en massespurt til en selvopfyldende profeti. Næsten alle hold kommer for at spurte, og det virker sandsynligt, at vi vil se Bora, Deceuninck, UAE samt måske også Cofidis og B&B arbejde målrettet for en spurt. Det er velkendt, at vi næsten altid får en meget aggressiv finale med angreb på rundstrækningens to bakker, men med dette vejr og dette sprinterfelt bliver det uhyre vanskeligt at undgå den femte massespurt i træk.
Spurten er klassiker og lidt speciel. Teknisk er den helt ukompliceret med bare en rundkørsel med 700 m igen, men det er ret specielt, at de sidste 3 km er faldende. Det gør det til en meget speciel spurt, hvor det ofte har været svært at ændre alt for mange positioner, når farten er så tårnhøj. Trods den ukomplicerede finale er et godt tog derfor ikke uden betydning.
Sprinterfeltet er ganske stærkt og uden en helt klar favorit, men jeg vælger at gå med Pascal Ackermann. Tyskeren vandt løbet i både 2018 og 2019, men denne gang kommer han til start i en anden forfatning. Dengang var han en af verdens supersprintere, men efter et skidt 2020 og særligt 2021 er den status i den grad kommet under pres. Ackermann er dog kommet i gang, siden han tog sin første sejr i slutningen af juni. Nok er de seks sejre mest kommet i løbet med uhyre begrænset modstand, men han fik en stor skalp i Tyskland for to uger siden, hvor han slog Phil Bauhaus i et direkte opgør, der ikke viste den helt store forskel på farten.
Det er dog ikke så meget Ackermann selv, der gør ham til min favorit. Det er derimod toget med formstærke Nils Politt, Matthew Walls, der netop har slået Mads Pedersen og Alexander Kristoff i Norge og ikke mindst Rudiger Selig, der ligner en af de to bedste lead-out men i dette felt. Umiddelbart er det et overbevisende tog, der burde kunne aflevere positioneringsstærke Ackermann godt. Har han samme fart i Tyskland, burde et hattrick være inden for rækkevidde.
Egentlig havde jeg lyst til at have Alvaro Hodeg som nr. 1. Colombianeren synes nemlig tilbage på sporet efter mere end et års tørke, og han tog en ganske stor skalp, da han slog Tim Merlier i et direkte opgør i GP Marcel Kint, hvor han viste masser af fart. Også i Polen så han godt ud, men til gengæld viste han ikke meget fart på 1. etape i Benelux. Det var dog også en spurt efter en hård dag i sidevind, hvor han formentlig har betalt en pris for arbejdet. I et let sprinterløb som dette burde han med sin fart fra august formentlig være løbets hurtigste. Når jeg alligevel har ham som nr. 2 på listen skyldes det hans tog, der kun tæller Shane Archbold. Vi så både i Polen og Benelux, at han stadig har det svært i positionskampen, og derfor frygter jeg, at han heller ikke denne gang kan komme til at spurte. Heldigvis er finalen ukompliceret, og det er hans store chance.
Et af de to tog, der kan slå Boras, må komme fra UAE, og det er den store chance for Fernando Gaviria. Vi har nemlig igen i Vallonien, Polen, Bruxelles og senest i Benelux set, at han stadig mangler en del fart, men han har dog været så konkurrencedygtig, at han med god position vandt en etape i Polen foran Bauhaus. Det viser, at han i dette felt er en af de hurtigste, og med toget med Sebastian Molano og Maximiliano Richeze står han godt. De har ikke imponeret i år, men i et felt uden stærke tog ligner de en magtfaktor. Richeze gjorde det godt i Polen, og Molano er brølstærk. Afleverer de Gaviria godt, har han også farten til at kunne gøre det færdigt, hvis de hurtigste igen fanges for langt tilbage.
Det andet supertog kommer fra Cofidis, og det giver Elia Viviani en god chance. Italieneren kom med de to sejre i Poitou-Charentes i gang igen, og selvom det kneb i Benelux, viste han fin form med sit arbejde for Christophe Laporte på Amstel-etapen. Vi så senest i Giroen, at han stadig mangler en del fart, men toget her er altså temmelig overbevisende. Emmanuel Morin, Szymon Sajnok, Attilio Viviani og Piet Allegaert har alle fart, Fabio Sabatini er en erfaren lead-out man, og Simone Consonni har etableret sig som en af de allerbedste i rollen som sidste mand. Laver han et af sine bedste lead-outs, har Viviani med benene fra Poitou-Charentes en chance for at tage sin største sejr i Cofidis-trøjen.
Løbets joker er vel Matteo Moschetti. Efter en lang og svær tid kom han tilbage på sporet med sin første sejr i marts, og i Giroen viste han også god fart, ligesom han kørte en god spurt i Belgium Tour. Han har imidlertid ikke spurtet siden dengang, og han synes at være inde i en af sine enorme formkriser. Heldigvis burde dette blive så let et løb, at han bør kunne være med, og med den fart, han viste i Giroen, bør han komme langt i dette felt, selvom farten ikke synes som i tiden før hoftebruddet. Hans evige problem har været positioneringen, men denne gang kommer han med et ganske lovende tog med Alexander Kamp, Ryan Mullen og ikke mindst Emils Liepins. Sættes han rigtigt op, burde hans fart bringe ham i spil til et topresultat.
En joker er Niccolo Bonifazio. Grundlæggende har han haft et forfærdeligt år nærmest uden fart, men i august har der hul igennem. Han tog en meget stor sejr, da han slog Merlier og Nacer Bouhanni i GP Jef Scherens, inden han blev nr. 2 bag formstærke Danny van Poppel i Egmont Cycling Classic. Siden har han igen været helt væk, blandt andet grundet et styrt i GP Marcel Kint, men resultaterne viser, at lidt af den gamle fart er der endnu. Toget med Lorrenzo Manzin og Adrien Petit kan gøre det hæderligt, og kan han genfinde lidt af sin positionering, har vi nu set, at hans fart kan føre ham langt.
Israel SUN kommer med Rudy Barbier og Hugo Hofstetter, og det er ikke helt klart, hvem de kører for. I denne faldende spurt har Hofstetter dog ingen chance, og derfor er det Barbier, der kan levere resultatet. Han er desværre ikke så flyvende, som han var i 2020, og resultaterne har været få. Senest så vi noget manglende fart i Arctic Race, og det er næppe blevet bedre af, at han styrtede i Poitou-Charentes. Vi så dog også i Ungarn i marts, at han stadig bør være en af de hurtigste her. Samtidig ledsages han af god positionering og en god lead-out man i Hofstetter, hvis de går med den logiske rollefordeling.
Lotto har en hurtig herre i Gerben Thijssen, men desværre kører de formentlig atter for John Degenkolb. Tyskeren har faktisk kørt nogle af sine bedre spurter på det sidste, men det er slut med at vinde denne form for spurter. Skal det lykkes, skal de satse på Thijssen, og efter at han vandt et gadeløb i Belgien i torsdags, er der måske også en chance herfor. Thijssen har ikke spurtet meget i et skaderamt år, og han viste heller ikke alt for overbevisende fart i Danmark, men hans spurt i Sønderborg, hvor det egentlig var for hårdt, var slet ikke så ringe. Vi ved fra sidste års Vuelta, at hans fart kan føre ham langt, og får han chancen kan han lukrere på et tog, der med Degenkolb, Tosh van der Sande, Florian Vermeersch og erfarne Roger Kluge ligner et af de bedste. Særligt sidstnævnte giver ham en høj plads på denne liste.
Anden del af sæsonen har været en katastrofe for Kristoffer Halvorsen . Nordmanden lykkedes aldrig med at køre andet end én spurt i Vallonien, Danmark og Tyskland, og det tyske løb indikerer også, at det kniber med formen. Heldigvis er dette løb relativt let, og han burde have en chance for revanche. Han skal genfinde den positioneringsevne, der fungerede så storartet i foråret, særligt i Tyrkiet og Mayenne, hvor han også viste, at farten fortsat er fin. Et tog med Frederik Rodenberg og Daniel Hoelgaard bør kunne hjælpe, men de kan mangle den fornødne erfaring. Med samme fart som fra foråret bør Halvorsen dog komme langt i dette felt.
Delko stiller med Pierre Barbier og Eduardo Grosu, og her er det særligt Barbier, der er interessant. Med den fart, han viste i starten af året, særligt i Provence og Tyrkiet, og som har sikret ham en plads som Coquards afløser hos B&B kommer han langt, også fordi han er eminent i positionskampen. Alligevel ender han langt nede på listen, fordi dette er hans første løb siden styrtet i Ain. Det kunne indikere, at han ikke er på toppen. Det er sandsynligt, at han og Grosu igen vil køre hver deres spurt, men som vi senest så i Rumænien i sidste uge, har Grosu i år slet ikke har fordums fart.
Det er ved at være et par uger siden, at Jason Tesson choksejrede foran en forslået Viviani i Poitou-Charentes. Det viser, at farten er høj, og han har endda vundet et mindre løb i Frankrig i sidste uge. Her og senere i Poitou-Charentes så vi imidlertid også, at der var specielle omstændigheder, først og fremmest Vivianis styrt, bag den store skalp, og det vil være en overraskelse, hvis han choksejrer igen. Han har dog vist sig god i positionskampen og bør derfor komme langt. Auber har også Romain Cardis, men efter den store sejr i august siger logikken, at der skal satses på Tesson, selvom Cardis faktisk viste god fart, da de dagen efter Tessons sejr blev væk fra hinanden.
Det er ikke meget, vi har set til Jakub Mareczko på det sidste, og al logik siger da også, at han enten sættes af på bakken eller nok engang fanges i positionskampen. Løbet her er for kuperet til at passe ham, men skulle han med det gode vejr sidde rigtigt, har han stadig lidt fart. Det så vi med 2. pladsen i det stærke felt i Ungarn, sejren i Coppi e Bartali foran Cavendish og en 2. plads bag Viviani i Adriatica Ionica. Siden da har han grundet sin holdbarhed og positionering ikke kørt mere end én spurt, hvor han blev nr. 10, og det er nok ikke i et løb med mere end 2000 højdemeter, at han bryder tørken. Hans resultater i år viser dog, at han er farlig at afskrive.
B&B stiller med Bryan Coquard, men jeg har meget svært ved at se ham vinde denne spurt. Vi har nemlig flere gange i år set, at hans fart i boulevardspurterne halter, og denne faldende spurt kunne vel ikke passe en spinkel fyr som ham ringere. Lægger man dertil, at han kører sit første løb siden styrtet i Poitou-Charentes får han det svært - også fordi han er til start uden sit tog. Han har dog positioneret sig godt i år, og det kan måske hjælpe med at sikre et resultat.
Uden den skadede Nacer Bouhanni skal Arkea prøve med Amaury Capiot, men det er uklart, hvor han står. Han synes at have været skadet, da han ikke har kørt siden sin DNF i Getxo d. 1. august. Til gengæld lagde han forinden endelig sine trængsler på hylden med fremragende kørsel i Vallonien, hvor han også kørte nogle fornemme spurter. Det er velkendt, at hans fart ikke er den højeste, men hans positionering gør ham uhyre stabil. Han er altså en usandsynlig vinder, men et godt bud på et topresultat, hvis ikke den lange pause har en årsag, der har kostet ham formen.
Som omtalt i bemærkningen nedenfor har jeg en mistanke om, at Alpecin udtager Jasper Philipsen, men som udgangspunkt skal de køre for Sacha Modolo. Desværre så vi i Vueltaen, at han er milevidt fra fordums styrke og fart, da han end ikke kunne holde hjulet på sin lead-out man, Alexander Krieger. Til gengæld kørte Krieger nogle fremragende lead-outs, og da Edward Planckaert og Roy Jans også er til start, ligner Alpecin et af de bedre hold. Det kan give et godt resultat, men Modolo er en usandsynlig vinder med det niveau, han viste i Vueltaen. Den længe skadede Jans er næppe klar til at spurte endnu.
Mere opløftende var det i Vueltaen at se Riccardo Minali . Italieneren positionerede sig pludselig ganske hæderligt, og han viste også lidt af den fart, han havde i gang. Her er han til start med Baptiste Planckaert og formstærke Biniam Girmay, men i denne form for boulevardspurt må Minali være manden. Han kom ganske frisk gennem Vueltaen, og denne højhastighedsspurt burde passe ham. Han er stadig positioneringssvag, men med et fint hold er han ikke uden chance i en ukompliceret finale.
Roubaix stiller med Emiel Vermeulen, der kan være en svingende størrelse, men han synes i god form. Han har en frisk sejr fra et mindre løb i Frankrig, og han gjorde det godt i et par spurter i Poitou-Charentes. Han synes ikke at være lynhurtig længere, men hans positionering er god, som vi så i de tekniske finaler i Mayenne. Han udgik dog i Frankrig i sidste uge, og det er uklart, om han var involveret i et styrt.
Tidligere i år så det meget lovende ud med Stanislaw Aniolkowski, men vi er kommet ned på jorden igen. Allerede i foråret kunne man se, at hans styrke var positionering mere end fart, men nu synes hans positioneringsevne også at være forsvundet. Formen er god, som vi så i sidevinden i Benelux, men hans spurter hat været helt uden resultat i både Benelux og Polen. Da holdet også er svagt, er det svært at se en genskabelse af forårets takter nu.
Da Marc Sarreau er skadet, vil Ag2r prøve med Lawrence Naesen , der dog ikke kan vinde. FDJ stiller med Jake Stewart, men selvom han her støttes godt af Jacopo Guarnieri, mangler han fart til denne højhastighedsspurt, ligesom hans positionering er svag. Sport Vlaanderen vil sikkert prøve med Jordi Warlop, der mangler fart, og det samme gælder for Andrea Peron fra Novo Nordisk.
BEMÆRK: Jeg har en grum mistanke om, at Alpecin kunne finde på at stille med Jasper Philipsen. Optakten vil blive opdateret lørdag aften, når den endelige startliste foreligger. Den vil formentlig have flere ændringer, da André Greipel eksempelvis skal være en anelse skizofren, hvis han vil køre i England og Frankrig på én gang.
OPDATERING: Startlisten er kommet, men der var ingen Philipsen. Faktisk er Alpecin nu også uden Modolo og Krieger, og de skal derfor forsøge at køre spurten for Lionel Taminaiux med støtte fra Edward Planckaert, men det bliver svært. Moschettis chancer er svækket en anelse, da han er uden Mullen, men til gengæld står Barbier og sekundært Hofstetter betydeligt stærkere med et tog, der nu også tæller Sep Vanmarcke, Tom van Asbroeck og Rick Zabel. Viviani er afgørende svækket med tabet af Simone Consonni, men hans tog er stadig pænt. Hos Arkea har Capiot bekræftet, at han har været skadet, og holdet har derfor endnu ikke besluttet, om de spurter med ham, Christophe Noppe eller Clement Russo, der ligeledes har været skadet. De får dog svært ved at vinde. Sport Vlaanderen er uden Warlop og dermed helt uden sprinter.
***** Pascal Ackermann
**** Alvaro Hodeg, Fernando Gaviria
*** Elia Viviani, Rudy Barbier, Matteo Moschetti, Niccolo Bonifazio, Gerben Thijssen
** Kristoffer Halvorsen, Pierre Barbier, Jason Tesson, Jakub Mareczko, Bryan Coquard, Hugo Hofstetter, Amary Capiot, John Degenkolb, Riccardo Minali, Emiel Vermeulen, Stanislaw Aniolkowski
* Sebastian Molano, Christophe Noppe, Clement Russo, Lionel Taminiaux, Eduard Grosu, Lawrence Naesen, Romain Cardis, Lorrenzo Manzin, Jake Stewart, Matthew Walls, Emils Liepins, Biniam Girmay, Remi Cavagna, Oliver Naesen, Greg van Avermaet, Edward Planckaert, Sep Vanmarcke, Tom van Asbroeck, Alexis Gougeard, Alexys Brunel, Piet Allegaert, Tosh van der Sande, Florian Vermeersch, Daniel Hoelgaard, Andrea Peron
Danskerne
Jakob Egholm, Niklas Eg og Alexander Kamp skal på Trek forsøge at hjælpe Matteo Moschetti til sejr, mens Anthon Charmig, Morten Hulgaard og Frederik Rodenberg på Uno-X skal støtte Kristoffer Halvorsen.
Tidligere udgaver af løbet
Du kan gense Pascal Ackermanns sejre fra 2019 og 2018, Nacer Bouhannis sejr fra 2017, Marcel Kittels sejr fra 2016 og Fabio Fellines sejr fra 2015.
SE GP DE FOURMIES PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-