SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Ruten

Tour of Britain er generelt kendt som en sprintervenlig affære, men i år har ruten været vanskeligere, end man ofte ser det. Sprinterne kan imidlertid håbe på at få deres chance på løbets sidste etape, der er en af de to letteste, men heller ikke den afsluttende tur til Aberdeen er nogen helt let sag. Med løbets sværeste stigning tidligt på ruten er der i hvert fald basis for angreb, og i et løb med seksmandshold skal sprinternes mandskaber være skarpe, hvis de vil have lov at spurte ved den skotske østkyst.

Med en distance på 173,0 km er der tale om en af løbets korteste etaper, der fører mellem de skotske byer Stonehaven og Aberdeen. Der er tale om to kystbyer, der ligger ganske tæt på hinanden ved den skotske østkyst, og etapen består således af en tur ind i landet og tilbage igen. Fra start kører man således mod sydvest igennem let stigende terræn væk fra vandet, inden det begynder at falde let, når man kører mod syd. Herefter slår man en sløjfe mod sydvest og nord igennem fladt terræn, inden man kører mod nord op ad kategori 1-stigningen Cairn o’Mount (3,3 km, 9,4%), der er løbets sværeste stigning med 10,0% over den første kilometer, 7,4% over den anden kilometer og 10,5% over de sidste 1300 m frem til toppen, som rundes efter 36,3 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Efter den indledende udfordring går det mod nord ad et faldende stykke, inden man igennem fladt terræn kører mod vest frem til dagens første spurt, som er placeret efter 55,9 km. Herfra kører man med det samme mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Corsedardar Hill (2,3 km, 5,0%), der stiger med 5-7%, men har et fladere plateau midtvejs. Toppen rundes efter 59,1 km, hvorefter en nedkørsel og let stigende terræn leder mod nordvest frem til dagens anden spurt, som kommer efter 69,0 km, inden det fortsætter med at stige let mod vest frem mod dagens sidste spurt, der er placeret efter 87,6 km i etapens vestligste punkt.

Nu vender man rundt for at køre tilbage mod vandet, og det falder derfor let, når man kører mod øst og nordøst, inden det går mod øst op ad løbets sidste stigning, kategori 3-stigningen Queen’s View (1,4 km, 4,5%), der er ganske let, men slutter med 400 m med 6,6%. Toppen rundes efter 113,7 km, hvorefter det går mod øst og nordøst ad et småkuperet stykke, inden det begynder at falde, når man drejer mod sydøst. Nu flader det ud frem mod byen Westhill, hvor man drejer mod øst for at køre ad et faldende stykke ind mod Aberdeen. Her drejer man med 4,2 km igen mod nord, inden man med 2,1 km tager et blødt højresving mod øst. Slutteligt er der en kraft 90-graderskurve med 1,9 km igen, hvorefter en lige vej leder mod syd ned langs vandet til mål. Det falder let ned mod de sidste 2 km, der er helt flade.

Etapen byder på i alt 1832 højdemeter.

Aberdeen har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-

Vejret

Man kunne sagtens have ventet et par våde dage i Skotland, men de vil begge være tørre. Søndagen vil være køligere med bare en temperatur på 15 grader, og det vil være overskyet, men det skulle holde tørt. Vinden vil være jævn til frisk (17-21 km/t), men aftagende gennem etapen. Den vil komme fra nord, hvilket på stykket frem til den tredje og sidste spurt giver først sidemedvind, så modvind og slutteligt sidemodvind. Derefter følger et længere stykke med sidemodvind, inden man med 32 km igen får sidemed- og sidevind ind mod Aberdeen. Her får man modvind med 4,2 km igen og sidevind med 2,1 km igen, inden man har medvind over de sidste 1900 m.

Favoritterne

Dagens etape blev endnu en vidnesbyrd om, at udbrud altid har en god chance i Tour of Britain. Holdene er nemlig små, og de generelt kuperede etaper har sjældent under 2000 højdemeter. Når klassementet først har sat sig, vil selv sprinterholdene helst undgå at være på bagkant på de altid meget aggressive etaper, og når først de begynder at deltage i angrebene, er det klart, at chancen for en spurt styrtdykker. Da man allerede fra start kunne se, at Deceuninck ikke havde planer om at satse hele butikken på en spurt, stod det klart, at sprinterne næppe ville få deres chance.

Den store taber var Jumbo, der dermed missede muligheder for at sikre sig førertrøjen, og nu har de kun ét skud i bøssen tilbage. Holdet erkendte ifølge sportsdirektør Frans Maassen, at en udbrudssejr var sandsynlig, og derfor valgte de at spille Pascal Eeenhoorn-kortet i erkendelse af, at de næppe med fire mand kunne kontrollere løbet. Samme Maassen gør det imidlertid også klart, at målet i morgen er at sikre den samlede sejr.

Chancen for en massespurt burde også være større, end den var det i dag. Morgendagens etape er betydeligt fladere og kortere, og den burde derfor være lettere at kontrollere. Billedet er dog det samme, som det var det i dag. Hvis Deceuninck vælger at køre offensivt, kan det blive for vanskeligt. Ineos har som mål, at et udbrud skal holde, og hvis man ender med at skulle jagte et udbrud med en eller flere stærke Deceuninck-ryttere, kan det blive umuligt.

Jeg tror dog, at chancen for en spurt er ret god. I dag var Jumbo med det samme klar på udbrudstaktikken, men i morgen handler alt altså om at få en spurt. De vil derfor formentlig være endnu mere opmærksomme på ikke at lade Deceuninck køre, og det øger chancen for, at belgierne misser udbruddet.

Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at det bliver et problem. Mark Cavendish har i sit hjemmebaneløb endnu ikke kørt én eneste regulær spurt, og da Yves Lampaert og Davide Ballerini fik deres chance i dag, vil det være logisk på en mere kontrollerbar etape at satse hele butikken på den lokale helt. Det samme gælder for André Greipel, der har leveret en jætteindsats for holdet, men endnu ikke har spurtet. Det vil være nærliggende at tro, at Israel SUN vil være endnu mere arbejdsomme efter et løb, hvor de har været temmelig passive.

Det ændrer ikke på, at starten bør blive aggressiv. Et udbrud har en chance, og derfor vil der formentlig blive kamp om det igen. Det kan bestemt ikke udelukkes, at et udbrud kører hjem, men jeg tror, at det er på en klar præmis. Hvis Deceuninck kommer væk, har de en god chance for at holde. Hvis ikke, bør vi få en spurt. Da jeg tror, at Deceuninck denne gang satser på en spurt, og at Jumbo vil forsøge at mandsopdække dem, hælder jeg til spurtscenariet.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

En joker er vinden. Den er ikke så kraftig som i dag og desværre også aftagende i løbet af etapen, men den står rigtigt. Som vi så igen i dag, er det skotske højland åbent, og der synes at være basis for i hvert fald noget nervøsitet. Det kan komme allerede fra start frem mod den meget svære stigning, men derefter følger et modvindsstykke, hvor etapen formentlig vil falde lidt til ro med en stille jagt på et udbrud. Faren ser ud til at være størst, når man med 32 km igen drejer fra sidemod- til sidemed- og medvind resten af vejen. Til den tid vil vinden være aftaget, men jeg udelukker ikke, at den kan splitte. I et felt med mange små og kun få store hold vil jeg dog tro, at alle de vigtigste hold vil sidde med, selvom det altså kan betyde, at vi får en spurt i et felt, der ikke er helt fuldt.

Selve spurten er denne gang helt ukompliceret. Der er et sving med 4,2 km igen og et blødt sving med 2,1 km igen, men de sidste 1900 er helt lige og flade. Der er endda direkte medvind, så det bliver en spurt, hvor farten virkelig kan tale i en rigtig powerspurt, og hvor holdet og toget ikke er alt for afgørende.

Vi har desværre ikke haft en ordentlig spurt endnu, og derfor er min vurdering af sprinterhierarkiet ganske uforandret med de modifikationer, der følger af denne mere enkle finale. Jeg undskylder derfor, at der i det nedennævnte bliver tale om ganske mange gentagelser i forhold til optakterne til 5. og 7. etape.

Jeg vælger igen at pege på Mark Cavendish. Briten bekræftede i torsdags, at formen ikke er i top, idet han modsat Giacomo Nizzolo brændte sig helt op, da det sidste hul skulle lukkes, men han nåede at se, at hans tog var perfekt. Var Davide Ballerini ikke røget ned sammen med Owain Doull, er det sandsynligt, at italieneren havde sat briten perfekt op, og så var han blevet svær at slå. I morgen er toget slet ikke så vigtigt, men han har stadig en stor fordel med Mikkel Honoré, Julian Alaphilippe, Yves Lampaert og Ballerini, særligt hvis de to førstnævnte nu kan deltage endnu mere aktivt, end de gjorde i forgår. Jeg er ikke stensikker på, at Cavendish med sin nuværende form er hurtigst, men med så godt et tog burde han have en god chance for at tage sin 11. sejr i løbet, også selvom hans chance havde været større i de mere kringlede finaler.

Hans værste rival må være Wout van Aert. Med dagens melding er der ingen tvivl om, at han går 100% efter at sikre sig den top 2-placering, som skal sikre ham den samlede sejr, og han deltager derfor med sikkerhed i spurten. Vi så i Touren, at han ikke har Cavendishs fart, men vi så også i Paris, at han med den rette positionering kan slå ham. Van Aert er en konge i positionskampen og vil formentlig gribe Cavendishs hjul, som han gjorde det i forgår. I det tilfælde er det sandsynligt, at Cavendish afleveres perfekt af Ballerini, og så skal Van Aert vise, at han kan gå forbi. Det kunne han ikke i Touren, men lige nu synes formbilledet at være så meget anderledes, at han har en ganske god chance for at tage sejr nr. 4.

Det var opløftende at se André Greipel spurte i Tyskland, hvor han fik skovlen under blandt andre Pascal Ackermann og Alexander Kristoff på den ene etape, hvor han havde fri bane til at spurte. Han har også virket formstærk med sit utrættelige føringsarbejde i dette løb, men vi så i forgår atter hans begrænsninger. I positionskampen kommer han til kort, og han er til start med kun Alex Dowsett som en form for lead-out. Dette er imidlertid hans suverænt bedste chance. Den 1900 m lange powerspurt er nærmest en gave for Greipel, der ikke kunne have ønsket sig den bedre. Denne gang vil det også være tørt, og chancen for, at Greipel sidder rigtigt, synes meget, meget bedre. Spurter han som i Tyskland, vil jeg slet ikke blive overrasket, hvis han vinder.

I går bukkede Nils Eekhoff under for skaderne fra gårsdagens styrt, og det betyder, at DSM utvivlsomt skal spurte med Max Kanter. Han skulle allerede have haft sin chance i forgår, men maveproblemer ødelagde festen. I går og i dag så det dog meget bedre ud, og alt tyder på på, at han er frisk. Uden Eekhoff er toget desværre svagt, men denne gang er finalen heldigvis helt enkel. Vi ved, at Kanter ofte taber positionskampen, men med den fart, han senest viste i Polen og på 2. etape, hvor han kom hurtigt fra en dårlig position, kommer han langt i dette felt. Denne enkle finale giver ham den bedste chance for at vise det.

Det samme gælder Dan McLay. Vi så i forgårs, at farten er god, selvom han i optakten har været skadet og melder sig selv formsvag. De seneste dag har dog vist, at han formmæssigt ikke er helt væk, og han vil igen kunne køre en spurt. Desværre er han positioneringssvag og helt uden hold, men han får ikke en bedre chance for at sidde rigtigt end i en finale som denne. Vi så endda i forgårs, at positionskampen gik bedre end normalt, og derfor er McLay et godt bud på denne etape.

Dette er ikke en spurt for Ethan Hayter, der ikke har samme fart som de bedste. Til gengæld har han noget andet, nemlig et brølstærkt tog med Michal Kwiatkowski og Owain Doull. Faktisk dominerede de i forgårs, indtil Doull styrtede, og det viser, at de kan tage kampen op med Deceuninck. Desværre for ham er denne spurt enkel og handler mere om fart end om tog. Derfor vil det være stærkt uventet, hvis Hayter uden styrt og uheld vinder en spurt mod de hurtigere folk.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Det er gået gevaldigt ned ad bakke for Gabriel Cullaigh, der ikke har fået meget ud af sin tid på Movistar. I dette løb hr han dog før gjort det godt med 4. og 10. pladser i 2018, og han har faktisk også kørt to fine spurter i Spanien i år. Siden 5. pladsen på Mallorca i maj, er det kun blevet til to spurter på Sardinien, og de manglende resultater skyldes således delvist, at chancerne har været få. Man må formode, at Movistar satser alt på ham på hjemmebanen, men desværre er toget svagt, og han har vist store problemer i positionskampen. Til gengæld bør farten kunne føre et stykke i dette felt, og hans enorme arbejde i går viste, at formen er god. Med den enkle finale har han en god chance for endelig at vise noget efter en svær tid.

Canyon har både Matthew Bostock og Rory Townsend, men til denne klassiske spurt siger logikken, at der skal satses på Bostock, som de også gjorde i forgår. Han har i år været i top 10 i Slovenien, Cholet og Vallonien, hvor han var oppe mod WorldTour-sprintere, og han viste god form med den flotte 6. plads i det hårde løb i Heist for en måned siden. Han er hæmmet af et svagt hold, men i Townsend har han en god lead-out man, og toget er ikke altafgørende her.

Med Nizzolo ude skal Qhubeka satse på Carlos Barbero . Spanieren spurter stort set aldrig længere, men han kørte faktisk to gode spurter i Dauphiné tidligere i år. Han har generelt virket uhyre formstærk på det sidste, men nogen klassisk sprinter til en boulevardspurt har han aldrig været. Han har ikke farten til at vinde, og da toget nu også ser tamt ud, bliver det svært at være med helt fremme.

Caja Rural har David Gonzalez, men det er ikke meget, han har vist som professionel. Der var dog opløftende takter i juni, hvor han blev nr. 5 i en puncheurspurt i Occitanie, ligesom han lavede fire top 10-placeringer i Alentejo. Det portugisiske løb var dog svagt besat, og på den store scene har han ikke for alvor blandet sig. Hans hold er også svagt, og han er svag i positionskampen, men han burde stå betydeligt bedre i denne ukomplicerede spurt end i de foregående.

Rally vil satse på Colin Joyce , men en klassisk spurt som denne er ikke just hans kop te. Han gjorde det dog overraskende godt i Poitou-Charentes, hvor Arvid de Kleijn forlod løbet efter styrt, og derfor vil han ikke være helt uden muligheder. Hans hold er ikke helt ringe med nogle stærke folk til at føre ham frem, men farten rækker ikke hele vejen. Det så vi tydeligt i forgårs, hvor han var en af de få, der sad på den rigtige side af styrtet, men slet ikke kunne begå sig i finalen. Derfor bliver det svært i denne meget enkle finale, der først og fremmest handler om fart.

I forgårs var det en overraskelse at se Luke Lamperti så langt fremme. Ganske vist har han tidligere i år vundet en reduceret spurt i Frankrig, men ellers er det ikke meget, han har vist. På 5. etape klarede han dog positionskampen godt, og han afsluttede tillige ganske fint. Det skal blive spændende at se, om det blot var udtryk for lidt held i den styrtprægede finale, eller om potentialet er større end som så.

Ribble har Matthew Gibson, der trak overskrifter med sin sejr i Tour de l’Aveir i 2018, men siden er han gået i stå. Opholdet hos Burgos var stort set resultatløst, og heller ikke i år har han vist meget. Han fik dog en 7. plads på sidste etape i Slovenien, og det vidner om, at han med det rette held i positionskampen kan lave et resultat. I dag viste han også glimrende form, selvom han løb tør for kræfter til sidst. Nu må man håbe, at det ikke koster for meget inden morgendagens forventede spurt.

En spændende kandidat er Tom Mazzone. Forud for i år var han nærmest resultatløst, men han chokerede for en uge siden med sejren i GP de la Somme, hvor han endda slog Jason Tesson, der choksejrede i Poitou-Charentes. Også tidligere i år blev han nr. 7 i Perenchies, og det viser, at han har et vist potentiale. Spørgsmålet er bare, om han kan begå sig i positionskampen i et løb som dette, når han er så ubeskrevet og uerfaren, som han er. Derudover synes han ikke at eje skyggen af holdbarhed, og han kan meget vel ryge af undervejs - særligt hvis det blæser.

Endelig er der Alpecin. De kan køre spurten for formstærke Kristian Sbaragli¸ og det vil de formentlig gøre, som de gjorde det i går, men det står vist klart, at han ikke har farten til denne form for spurt. Derfor kunne det være ganske interessant, hvis de prøvede med Alexander Richardson. Briten bragede ind på scenen i 2019, hvor han vandt en etape i Mirabelle og ikke mindst det hollandske sprinterløb Arno Wallaard Memorial. Siden har han været helt - som i helt - væk og nærmest ude af stand til at gennemføre sine løb. Nu synes han dog pludselig at være i form igen, og derfor kunne det være interessant at se, om lidt af farten er intakt to år efter det uventede gennembrud.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Hos Global 6 er det sandsynligt, at Michal Paluta spurter, men han har ikke farten til denne form for spurt. Selvom han overraskede med sin spurt i mandags, er det usandsynligt, at Alex Peters kan være med fremme her, og deres tidligere sprinter Christopher Latham har ikke spurtet i flere år. Derfor ser det igen ud til, at der vil blive kørt for Ollie Peckover, der styrtede i forgår. Efter tabet af Ethan Vernon synes landsholdet at være ude af billedet.

Som sagt er en udbrudssejr ikke umulig, men jeg tror, at det vil kræve deltagelse fra Deceuninck. Det betyder, at Davide Ballerini og Yves Lampaert, der begge kan gøre det færdigt i en spurt, er de oplagte bud igen, men de kan også prøve med Tim Declercq, der dog skal alene hjem. Det samme skal brølstærke Alex Dowsett, som har den fordel, at Israel SUN ikke jagter, hvis han rammer udbruddet. I morgen tror jeg ikke, at vi vil se Jumbo og Ineos fremme, da de vil fokusere alt på at være klar til en eventuel spurt, der kan afgøre hele løbet. Derfor skal vi se på andre hold, og da finalen er ret let vil en god spurt formentlig være et vigtigt våben. Igen vil jeg derfor blandt de ryttere, der har tabt tid, fremhæve Michal Paluta, Matteo Jorgenson, hvis han er frisk, Silvan Dillier, Colin Joyce, Carlos Barbero, Michal Paluta, Alexander Richardson, Rory Townsend, Sean Bennett, Dario Cataldo og David Gonzalez

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, André Greipel

Outsidere: Max Kanter, Dan McLay, Ethan Hayter, Gabriel Cullaigh

Jokers: Matthew Bostock, Carlos Barbero, David Gonzalez, Colin Joyce, Luke Lamperti, Tom Mazzone, Matthew Gibson, Alexander Richardson, Kristian Sbaragli

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Yves Lampaert, Davide Ballerini, Carlos Barbero, Alex Dowsett, Tim Declercq, Silvan Dillier, Sean Bennett, Michal Paluta, Colin Joyce, Rory Townsend, Dario Cataldo, David Gonzalez, Alexander Richardson, Matteo Jorgenson

SE TOUR OF BRITAIN PÅ DISCOVERY+ UDEN AFBRYDELSER OG BINDING TIL KUN 99,-