Prøv vores nye app
Optakt: 2. etape af Tour de Wallonie
21. juli 2021 12:30
af Emil Axelgaard

Med en overlegen spurtsejr viste Dylan Groenewegen, at han er tilbage som en af verdens hurtigste cykelryttere, og nu drømmer hollænderen om at gøre det igen. Efter den ærgerlige, men forståelige aflysning af ardenneretapen med Cote de la Redoute er det i sidste øjeblik lykkedes arrangørerne at stable en erstatning på programmet, når det onsdag går løs med et rent rundstrækningsløb på den flade motorsportsbane i Zolder, hvor Groenewegen og de andre sprintere kan ventes igen at komme til fadet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter tirsdagens sprinteretape skulle klassementskampen være indledt onsdag, men sådan bliver det ikke. De dramatiske oversvømmelser i Ardennerne har ført til en aflysning af den oprindelige etape, men heldigvis er der i sidste øjeblik fundet en erstatning. Ganske vist bevæger man sig højst utraditionelt uden for Vallonien, og ganske vist er etapen dramatisk anderledes end den oprindeligt planlagte, men i det mindste køres der cykelløb, og sprinterne vil i hvert fald ikke klage. I stedet for en tur gennem Ardennerne skal rytterne nemlig 30 omgange på den flade motorsportsbane i Zolder, og dermed er der i den grad lagt op til sprinterfest.

 

I alt skal der køres 120,0 km fordelt over 30 omgange på den præcis 4,0 km lange motorsportsbane i Zolder, og det gør det til et meget enkelt løb. Banen er nemlig temmelig flad, og som de fleste andre tilsvarende anlæg er vejen stort set uden skarpe sving. Der er tre skarpe 90-graderssving, men derudover består rundstrækningen af en serie bløde kurver på en stor og bred vej med god asfalt. Med ca. 1600 m igen er der en relativt skarp kurve, hvorefter der med 800 m igen venter en S-kurve med to relativt skarpe 90-graderskurver, der følger lige efter hinanden, inden man rammer den flade og lige opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 598 højdemeter.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Motorsportsbanen i Zolder har én gang tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb.  Det var ved VM i 2002, hvor Mario Cipollini i sin karrieres efterår spurtede sig til en regnbuetrøje ved at sejre foran Robbie McEwen og Erik Zabel, mens Santiago Botero vandt enkeltstarten foran Michael Rich og Igor Gonzalez de Galdeano.

 

 

Annonce

 

 

 

Vejret

Det perfekte sommervejr fortsætter på en onsdag, der byder på kun ganske, ganske få skyer og en temperatur på 26 grader. Vind vil der nærmest slet ikke være, da det blot vil blæse helt svagt (5-6 km/t) fra nordøst. Det giver hovedsageligt med- og modvind på banen med indledende medvind, modvind på den midterste halvdel og slutteligt direkte medvind over de sidste 1600 m.

 

Favoritterne

Det er altid svært at få nogen særligt god fornemmelse af en spurt, der ikke er tv-dækket og kun optaget via et målkamera, men baseret på de sporadiske billeder af dagens 1. etape synes Dylan Groenewegen at være på vej tilbage. Hollænderen var i hvert fald langt foran rivalerne, da den ganske hårde etape som forventeligt skulle afgøres i en spurt, og dermed bekræftede han det indtryk, han nåede at give i den sidste spurt i Belgium Tour, indtil et defekt gear ødelagde det for ham (men ikke så meget, at han ikke endte på etapens 4. plads). Det kan naturligvis kun betegnes som en gave til sporten, hvis manden, der med god ret kunne kalde sig verdens hurtigste indtil august næste år, vitterligt er tilbage ved fordums styrke.

 

Han får endda en uventet chance for at bevise det igen. Det er på alle måder forkert, at en etape i Tour de Wallonie skal køres i Flandern, men når naturen raser, må man tage, hvad man kan få. Når man ser billederne fra 2. etapes planlagte startby Verviers, der er en af de hårdest ramte af de forfærdelige oversvømmelser, havde det ikke været rimeligt at afvikle et cykelløb i området, og nødløsningen med en etape på motorsportsbanen i Zolder er bestemt bedre end en meningsløs hviledag.

 

Det ændrer naturligvis dramatisk etapens format. Planen var, at 2. etape skulle være en mulig chance for løbets puncheurs til at vinde tid på de holdbare sprintere, men nu får eksempelvis Giacomo Nizzolo i stedet en ekstra chance for at gå efter bonussekunder. Motorsportsbanen lægger nemlig i den grad op til massespurt, som vi så, da Mario Cipollini blev verdensmester i 2002, og det vil derfor være en enorm overraskelse, hvis ikke sprinterne skal til fadet igen.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Der bør ikke være meget hokuspokus over den flade etape. Et udbrud vil blive etableret - sikkert efter lidt sværdslag mellem de mindre hold - og derefter vil Jumbo kontrollere. I dag fik de hjælp af UAE, Qhubeka og Deceuninck, og meget taler for, at de samme hold vil hjælpe igen. Særligt for Fabio Jakobsen er det nemlig en uventet chance for at køre en ”rigtig” spurt, hvor han ikke skal nedslides af tidlige bakker, og da Deceuninck er meget bevidste om gerne at ville vise ham tillid, må man formode, at de er på den igen, selvom det gik galt i dag. Jeg regner derfor med, at udbruddet let bliver hentet, og at vi får den ventede massespurt - også fordi det stort set vil være helt vindstille.

 

Spurten bliver dog meget anderledes end i dag. På 1. etape var det en ganske hård etape, hvor adskillige folk faldt fra undervejs, og hvor tre af løbets stærkeste - Andrea Bagioli, Rasmus Tiller og Andrea Vendrame - endda var i angreb. I morgen er det en kort, flad etape, hvor alle vil være friske til sidst, og det er derfor en dag for de helt rene sprintere.

 

Opløbet er dog en anelse kombineret med både en meget skarp kurve med 1600 m igen og en S-kurve med 800 m igen. På kortet ser det ud til, at de kan tages uden at bremse alt for meget, men det vil stille visse krav til positioneringen og toget. Derefter vil der dog være 800 m til at lade farten tale i en medvindsspurt på en bred vej, hvor risikoen for at blive lukket inde er knap så stor.

 

Som sagt er det altid svært at vurdere en spurt, der ikke er tv-dækket, men det er umuligt ikke at have Dylan Groenewegen som favorit. I dag var han lysår foran rivalerne, og det tyder på, at den gamle fart kan være på vej tilbage. Desværre har han mistet den sygdomsramte Olav Kooij, men toget med Christoph Pfingsten, Pascal Eenkhoorn og Timo Roosen gjorde det stadig perfekt. Finalen er lidt for teknisk til at være ideel for en mand, der har kæmpet med sin positionering, men med en bred og relativt lang opløbsstrækning er risikoen for, at han heller ikke denne gang kommer fri, knap så stor. Med en tilsyneladende genfunden topfart bliver han svært at slå, hvis han ikke lukkes inde eller sidder alt for langt tilbage.

Annonce

 

Dernæst vil jeg pege på UAE. I dag så det ud til, at deres tog var velplaceret, men noget gik galt, da Alexander Kristoff, Rui Oliveira og Fernando Gaviria alle endte i top 10. Det viser imidlertid, at toget som forventet er et af de stærkeste, og det giver grund til optimisme. I denne form for sprinterløb er der ingen tvivl om, at det er Gaviria, der satses på - sådan var det også i dag - men desværre så vi i Giroen, at colombianeren er langt fra fordums topfart. Det kan han heldigvis kompensere for med sit stærke tog, og hvis Kristoff kører lead-outs, som han tidligere har gjort, bør Gaviria stadig have farten til at kunne gøre det færdigt, hvis ikke han har de hurtigste lige bag sig.

 

Ikke helt uventet betalte Giacomo Nizzolo i dag prisen for et svagt hold, men det var endnu værre end frygtet. Alle hans vigtigste lead-out men blev nemlig sat på bakkerne, og derfor var han reelt uden støtte i finalen. Det vil han heldigvis ikke være i morgendagens lette sprinterløb, hvor han kan regne med Harry Tanfield, Lukasz Wisniowski, Andreas Stokbro og Matteo Pelucchi. Det er bestemt ikke det stærkeste tog, men det burde være nok til, at Nizzolo kan starte sin spurt fra en ordentlig position. Denne gang er positionering heller ikke det vigtigste, men til gengæld ved vi også, at han ikke helt har samme topfart som de rigtige sprintere på disse meget nemme dage. I Giroen så han dog ud til at have mere fart end tidligere, og i dette felt ligner han en af de hurtigste, hvis han spurter, som da han vandt i Verona.

 

Ifølge Deceuninck blev Fabio Jakobsen i dag lukket inde. Det må antages at være korrekt, men det er vel heller ikke helt usandsynligt, at den hårde rute satte sit aftryk på hollænderen, der efter sit styrt har haft det svært med holdbarheden. Modsat mange andre overlevede han dog hele vejen, og det er ganske opløftende. Nu kommer endelig et helt rent sprinterløb, hvor han kan vise, hvor megen topfart han har genfundet, og han hjælpes stadig af et eminent tog med Yves Lampaert, Bert van Lerberghe og Florian Senechal - et tog kun UAE på papiret kan matche. Jeg vil stadig gerne se lidt mere robusthed fra Jakobsen, før jeg for alvor tror, at han kan slå de hurtigste, men dagens resultat var så opløftende, at han med et godt lead-out bestemt må regnes som en sandsynlig vinder i denne helt rene spurt.

 

Dernæst vil jeg pege på Kristoffer Halvorsen . Nordmanden var i dag en af de sprintere, der ikke kom med feltet hjem, og det tyder på, at benene ikke er som i juni, hvor han var flyvende. Det var imidlertid også første løb efter en lang pause, og ofte kan det være et chok for systemet. Nu kommer han til et let sprinterløb, hvor han utvivlsomt vil være at finde i feltet, og med den fart, han viste for bare små to måneder siden, bør han være en af de hurtigste i dette felt. Her viste han også, at hans engang knap så gode positionering faktisk var ganske upåklagelig, og sidder han rigtigt, burde han ikke være helt uden chancer i dette felt.

 

I dag endte Niccolo Bonifazio langt tilbage i feltet, men det er umuligt at vide, om det skyldtes dårlige ben eller bare dårlige ben. Sidstnævnte er for ham ret sandsynligt på en etape, der var ganske hård, men så kan han glæde sig over, at han vil være helt frisk i finalen af denne meget lette etape. Han har ikke hverken fordums fart eller positionering, men han viste så meget i Mayenne, at jeg stadig vil tro, at han er en af de hurtigste i dette felt. For at vise det skal han genfinde lidt af sin tidligere positionering, men toget ser altså ganske fornuftigt ud, og finalen giver plads til, at man kan redde lidt, hvis man sidder for langt tilbage.

Annonce

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

En anden rytter, der ikke kom til at spurte i dag, var Timothy Dupont, der i stedet måtte se sin lead-out man Milan Menten redde stumperne med en 10. plads. Også han er en rytter, der meget vel kan have været lidt mærket af det hårde løb, og han vil stå bedre i dette rene sprinterløb. Hans niveau har i år været meget svingende, men 5. pladsen i Belgium Tour viser, at han stadig bør have en af de højeste topfarter på en let og flad dag. Normalt positionerer han sig også godt, og derfor står han ikke uden muligheder.

 

Bora har nu afsløret, at de er kommet til løbet for at køre spurter for Rüdiger Selig. I dag manglede han desværre benene efter den hårde etape, men det vil den store tysker ikke gøre på morgendagens meget enklere rute. Her burde han være helt frisk, og vi har tidligere set, at han faktisk stadig kører ganske gode spurter, selvom han i dag mest af alt er lead-out man. Han er god i positionskampen og har et af de bedste tog. Måske mangler han farten til at vinde, men han bør gøre det ganske godt. Man kan heller ikke helt udelukke, at holdet kører for Erik Baska, men da det ikke var planen i dag, er det næppe heller tilfældet i morgen.

 

Heller ikke i dag genfandt Marc Sarreau fordums styrke, men han var i det mindste med fremme. Formentlig var det igen et spørgsmål om hans ringe positionering, men det kan måske blive bedre i denne finale, hvor der vil være mere plads til at lade farten tale. I dag manglede han også Vendrame som støtte, da italieneren havde været i offensiven, og han kan måske være den brik i puslespillet, der kan give Sarreay mulighed for at vise, at han har om end lidt af den fart, der tidligere gjorde ham til sejrsmaskine.

 

Israel SUN har i skrivende stund ikke meldt ud, hvorfor Davide Cimolai i dag smed næsten 10 minutter, men uanset årsagen taler meget for, at Hugo Hofstetter med sin 2. plads har sikret sig pladsen som holdets førstesprinter. Desværre ved vi, at han er mere positioneringsstærk end hurtig, og derfor har han nærmest ingen sejre, men en endeløs serie af top 10-resultater. Det kom også til udtryk i dag, og det er ret usandsynligt, at han vinder en boulevardspurt som denne. Med sin positionering og et stærkt tog, der også tæller Norman Vahtra, Jenthe Biermans og Tom van Asbroeck taler meget for endnu et topresultat, men næppe en sejr. Kører de i stedet for Cimolai, har de mere fart, men heller ikke italieneren er den allerhurtigste i denne form for let boulevardspurt.

 

Det var godt at se Amaury Capiot fremme i dag. Det har ellers været et trist år for belgieren, der har været langt fra sit niveau, men i dag viste han, at han kan være på vej tilbage efter en god sommertræning. Han er ikke verdens hurtigste i denne form for boulevardspurt, men han er god i positionskampen, og Arkeas tog med Christophe Noppe, Thomas Boudat og Bram Welten ligner et af løbets stærkeste. Det burde kunne bringe ham relativt langt.

Annonce

 

Alpecin er desværre altid helt tavse efter løbene, og derfor er det svært at vide, om det var planen, at de i dag skulle køre for Gianni Vermeersch. Uanset planen lykkedes det ham i hvert fald at få fire vigtige bonussekunder, og det kan måske give dem lyst til at prøve igen. Det burde dog være umuligt for Vermeersch at være med helt fremme i en ren spurt som denne, og derfor vil det være mere naturligt at satse på Alexander Krieger, der i dag endte så langt fremme, at det sagtens kan have været ham, der egentlig var beskyttet. Han er ikke ren sprinter, men i dette felt burde han med et godt-lead out fra Vermeersch, Dries de Bondt og Sacha Modolo gøre det ganske godt. Egentlig burde Modolo være det naturlige valg, men efter de mange helbredsproblemer er det tvivlsomt, om han får chancen. Omvendt er løbet her så let, at det måske netop kunne være en anledning til at give ham lidt selvtillid. Med et godt tog burde han ikke være helt væk, hvis han stadig spurter som i februar 2020, hvor han spurtede for sidste gang.

 

I dag fik John Degenkolb defekt i finalen, og det ødelagde løbet for Lotto. Nu får han det betydeligt sværere i en klassisk sprinterfinale, der passer ham meget dårligere. Degenkolb har ikke længere farten til denne form for spurter, men det er også svært at benægte, at den normalt så positioneringsstærke tysker med hjælp fra Florian Vermeersch og Stefano Oldani har et af løbets bedste tog. Lykkes de med at anbringe deres kaptajn ordentligt, burde han stadig kunne gøre det fornuftigt.

 

Jeg har svært ved at se Jake Stewart vinde en flad boulevardspurt efter et let løb, også når hans positionering er haltende. Det samme gælder for Luca Mozzato, Andrea Pasqualon og Piet Allegaert, der næppe heller har farten til at true de bedste. Derudover vil Jens Keukeleire, Kiel Reijnen, Jarrad Drizners, Alfdan de Decker og Jordi Warlop måske prøve, men heller ikke de bør kunne vinde.

 

OPDATERING: Halvorsen styrtede i dag, men Uno-X melder ikke om, at han skulle have slået sig slemt. Israel SUN har stadig ikke forklaret Cimolais tidstab.

 

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Giacomo Nizzolo

Outsidere: Fabio Jakobsen, Kristoffer Halvorsen, Niccolo Bonifazio, Timothy Dupont.

Jokers: Rüdiger Selig, Marc Sarreau, Hugo Hofstetter, Amaury Capiot, Alexander Krieger, John Degenkolb, Davide Cimolai

Annonce

 

Liveopdateringer

Heller ikke i år produceres tv-billeder fra løbets første to etaper tirsdag og onsdag, Det gør der heldigvis fra de sidste tre etaper, og derfor indleder vi liveopdateringerne fra torsdagens 3. etape, hvorefter vi følger løbet helt til dørs frem til lørdag.

Feltet.dks vinderbud

Feltet.dks bud på løbets/etapens vinder.
De to største rivaler til den store favorit og begge meget sandsynlige vindere.
Op til fem ryttere, der alle må tilskrives en betydelig chance for at vinde, og som minimum bør være i spil til en top 10-placering.
Ryttere, for hvem vinderchancen er reel, men lille. Sejr er kun muligt, hvis alt flasker sig, men en top 10-placering er til gengæld ganske sandsynlig.
Ryttere, for hvem en sejr må betragtes som stærkt usandsynlig, men som alle under de rette omstændigheder kan komme i spil til en top 10-placering.
Dylan Groenewegen
Fernando Gaviria, Giacomo Nizzolo
Fabio Jakobsen, Kristoffer Halvorsen, Niccolo Bonifazio, Timothy Dupont
Rüdiger Selig, Marc Sarreau, Hugo Hofstetter, Amaury Capiot, Alexander Krieger, John Degenkolb, Davide Cimolai
Gianni Vermeersch, Sacha Modolo, Jake Stewart, Erik Baska, Alexander Kristoff, Andrea Pasqualon, Luca Mozzato, Piet Allegaert
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de Wallonie 
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 25. april 2024

Landevej
Følg enkeltstarten i Romandiet og kongeetapen i Tyrkiet
Landevej
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation
Landevej
Evenepoel tilbage på landevejen
Landevej
Topsprinter får debut efter lang skadesperiode
Landevej
Danske hold uden succes i Italien
Landevej
Ny triumf til Lidl-Trek-talent
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Vidunderbarn lykkedes med sit ”første udbrud i karrieren”
Landevej
Video i artiklenSe Lunds reaktion på ny sejr
Landevej
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lunds anden store sejr
Landevej
Total dominans af UAE
Landevej
Video i artiklenLund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?
Landevej
Video i artiklenTobias Lund vinder for anden dag i træk
Landevej
Ayuso ser frem til enkeltstart: Perfekt på papiret
Landevej
Optakt: 5. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Da den franske plasterkrise blev endnu mere akut
Landevej
Geraint Thomas skal stå i spidsen til årets Giro d’Italia
Landevej
Kron før 2. etape: Håber på at vise noget
Landevej
Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Annonce

Landevej
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund triumfere i Tyrkiet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!

Annonce

Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Motion
Første cykelmagasin på gaden
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk stortalent har forelsket sig i monument: Jeg går også efter det i fremtiden

Annonce

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewHjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre
Landevej
Oversigt: 41 danskere i aktion i dag

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Officielt: Disse hold skal køre 2024 Tour de France Femmes avec Zwift
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewDansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt
Landevej
Overrasket Alpecin-Deceuninck-rytter reagerer på podieplads
Landevej
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet
Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Landevej
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr
Landevej
Video i artiklenDansk sprintertalent tager stor sejr
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
VIS FLERE

Annonce