Livestream Tour of Turkey og Amstel Gold Race uden afbrydelser

Ruten

I mange år havde løbet et relativt fast format, hvor man rejste fra Alanya til Istanbul via en tur hen langs den solrige kyst, og derfor indledtes løbet altid med en sprinteretape i ferieparadiset Alanya. Sådan er det imidlertid ikke på årets nytænkte rute, hvor man slet ikke besøger den tyrkiske sydkyst. I stedet startes der i feriebyen Bodrum, og selvom der også i alt væsentligt denne gang er tale om en åbningsetape langs kysten, vil der i finalen være en meget svær stigning, der sørger for, at det bestemt ikke er givet, at der ikke kan blive angrebet, og at alle sprinterne kommer med hjem.

Med en distance på hele 202,0 km er der tale om løbets længste etape, og den fører feltet fra Bodrum til Kusadasi, to kystbyer ved den tyrkiske vestkyst. Starten er da også ganske nem, når man kører mod nordøst langs vandet igennem stort set fladt terræn, indtil man skal over en kategori 3-stigning (3,1 km, 4,9%), der har 6,5% over den første kilometer, men ellers er let og har top efter 39,4 km. Efter en nedkørsel, der leder mod nord, kører man mod sydvest igennem terræn, der er en anelse mere kuperet med nogle enkelte småbakker og undervejs byder på dagens Turkish Beauty Sprint, som kommer efter 87,1 km, inden det bliver helt fladt, når man drejer mod nord for at følge en helt lige vej forbi dagens spurt, som kommer efter 115,0 km. Det flade terræn fortsætter, mens man kører mod nordøst, inden man nærmer sig et højdedrag.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Det mærker man, når man drejer mod nordvest og senere vest af let stigende veje, inden det går mod vest op ad en kategori 3-stigning (2,1 km, 5,6%), der har procenter på 7-8 i bunden og nær toppen, men ellers blot ligger på 3-4%. Toppen rundes efter 157,2 km, hvorefter de sidste 44,8 km indledes med et stigende plateau, der fører mod vest, inden en helt lige nedkørsel leder mod nord. Her slår man en grim sløjfe ind i bakkerne på en lille rundstrækning, der først sender rytterne mod øst op ad en kategori 2-stigning (4,1 km, 8,5%), der stiger med hhv. 8,7%, 10,4% og 6,0% over de første 3 km og med 8,9% over de sidste 1100 m frem til toppen, som rundes efter 172,9 km, inden de sidste 29,1 km indledes med en lidt kringlet nedkørsel, som fører mod nordvest og sydvest tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Her drejer man mod vest for igennem fladt terræn at køre ud mod vandet, inden man kører mod sydvest ned langs kysten. Efter en flad fase rammer man to små bakker, der er adskilt af en nedkørsel, og den sidste af disse er 1500 m lang med top bare 1500 m fra stregen, hvorefter det falder ned mod de sidste 500 m, der er flade. Det går ad en helt lige vej, som byder på to bløde kurver lige inden den røde flamme, inden et blødt sving leder ind på de sidste 300 m.

Etapen byder på i alt 1991 højdemeter.

Kusadasi blev senest besøgt i 2021, hvor man benyttede en anderledes finale til sidste etape, og hvor Mark Cavendish tog sin fjerde sejr foran Jasper Philipsen og Kristoffer Halvorsen, samt i 2012, hvor Sacha Modolo vandt en massespurt foran Matthew Goss og Mark Renshaw. I 2009 lykkedes det dog David Garcia Dapena at køre væk til sidst og sejre med 3 sekunder ned til feltet, der førtes an af André Schulze og Sebastian Siedler. I 2008 sejrede Guillermo Bongiorno i en spurt foran Javier Benitez og Danilo Hondo. I årene inden opgraderingen startede løbet ofte i byen, og her fik vi sejre til Sierd Steigenga (2007), Joseph Papp (2006), Mehmet Mutlu (2005), Sergey Lavrenenko (2004) og Michael Haas (2002).

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 Livestream Tour of Turkey og Amstel Gold Race uden afbrydelser

Vejret

Vinden spiller sjældent en rolle i Tyrkiet, men det kan den måske gøre i år. Der venter i hvert fald en meget blæsende søndag. Der vil kun være få skyer og behagelige temperaturer på 21 grader, men vinden vil tiltage kraftigt igennem dagen. Med en tidlig start vil den blot være let (13-14 km/t) fra start, hvor den vil komme fra sydøst, men hurtigt vil den gå i syd og tiltage genne hele dagen til en styrke på 29 km/t i finalen. Det giver indledende sidevind, men når vinden går i syd, vil der først være sidemedvind og siden medvind frem til stigningerne. Der vil kortvarigt være sidevind i forbindelse med den første af de to finalestigninger, inden man får medvind frem til bunden af den sidste. Her vil der være sidevind på op- og nedkørsel, inden man får sidevind ud mod kysten og slutteligt mod- og sidemodvind ned langs vandet. Således vil der også være direkte modvind over de sidste 3 km.

Favoritterne

I det tyrkiske sprinterparadis plejer etaperne at være ret enkle at fortolke, men det er bestemt ikke tilfældet med årets åbningsetape. Det er ikke uset, at løbet har haft denne slags etaper med en stigning i finalen, og den mest kendte af disse er nok klassikeren til Marmaris. Trods den ret stejle hovedvejsstigning ender den dog altid i en massespurt, og den er også blevet vundet af tungere folk som Mark Cavendish.

Denne nye stigning er dog i en helt anden liga. Den er ganske brutal, og hvis klassementsrytterne har lyst, kan de køre cykelløb. Den er formentlig svær nok til, at Nairo Quintana kunne køre alene, hvis han ville, men spørgsmålet er, om stigningen bliver brugt. Den ligger langt fra mål, og klassementsrytterne er formentlig for de flestes vedkommende indstillede på, at det skal afgøres på onsdag. Denne etape handler nok bare om at komme i gang, og da de vigtigste navne også alle er på hold med topsprintere, tror jeg, at de holder sig i ro.

Jeg kunne måske godt forestille mig, at vi vil se angreb fra hold som Uno-X, Bardiani, Kern Pharma samt kontinentalholdene vil være aktive, men de har ikke alt for meget at skyde med. Alle de store hold vil formentlig satse på en spurt, og derfor tror jeg, at stigningen bliver kørt i et relativt roligt tempo. Hvis der kommer angreb - og det bør der gøre - vil farten dog unægtelig gå op, og så svær en stigning vil altid skabe nogen udskilning. De tungeste folk må formodes at falde fra, men jeg regner med, at de fleste sprintere på de store hold vil komme med hjem.

Vinden er måske en større trussel. Det bliver uhyggeligt blæsende, men der vil primært være medvind. Måske kan den splitte lidt tidligt, men derefter vil der formentlig ske samling, når de rammer medvinden. Det farlige stykke kommer efter nedkørslen fra sidste stigning. Her vil der være et sidevindsstykke, hvor det vil være meget nervøst. Her udelukker jeg ikke, at den splitter, men erfaringerne fra Tyrkiet er dårlige. Sidste år blæste det også en pelikan, og der skete nul og niks. Jeg kan kun huske én sidevindsetape, og den blev ikke afviklet ved kysten, hvor der altid synes at være læ. Med modvind i den sidste fase vil det formentlig også gå i stå igen.

De sidste bakker er ikke specielt velbeskrevne, men de ser ikke lette ud. De kunne sagtens både sætte sprintere af, mærke dem og bruges til angreb, men der vil stå en strid vind ind i ansigtet. Derfor tror jeg ikke, at de vil gøre nogen synderlig forskel, og de vil næppe heller mærke sprinterne alt for meget.

Den første del af etapen bliver formentlig relativt rolig. Måske vil vinden skabe lidt nervøsitet i den indledende sidevind, og de små hold vil helt sikkert kæmpe om at ramme udbruddet, men herefter vil det formentlig falde til ro i medvinden. Jeg vil tro, at Lotto, Bora, BikeExchange, Alpecin og måske Arkea alle vil jagte, og udbruddet bør derfor ikke have en chance.

Jeg regner altså med en reduceret massespurt, hvor mange af de bedste sprintere vil komme med hjem, men hvor aggressiv kørsel på stigningen kan skabe større udskilning, end jeg forventer. Spurten er helt enkel, da den går ad en lang kystvej uden sving, men den hårde modvind vil stille store krav til timingen. Man skal også runde bakken i god position, for herefter vil det gå lynhurtigt ned til de sidste 500 flade meter. Heldigvis betyder modvinden, at det ikke bliver en alt for halsbrækkende spurt.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Sprinterfeltet er som altid fremragende, men jeg peger på Caleb Ewan . Australieren gør comeback efter den sygdom, der kostede ham Sanremo, men han beskriver sin form som udmærket. Han er en af de mere klatrestærke sprintere, og hvis formen er, som han angiver, kommer han med over i en sæson, hvor han har klatret fabelagtigt. Til gengæld har hans tog været meget svingende i år, og jeg kan frygte, at han ikke får andre end Jasper de Buyst med over. Kommer Michael Schwarzmann og Rudiger Selig med også, har de formentlig det næstbedste tog efter Bora, og så står han stærkt, men også med De Buyst alene burde han klare sig fint i denne ukomplicerede finale, hvor bakkerne kun vil være til hans fordel. Modvinden er perfekt for kongen af aerodynamik, og derfor vil jeg tro, at han kan gøre det færdigt, selvom det svingende tog gør, at det bestemt godt kan gå galt.

Sidste år duellerede Jasper Philipsen med Mark Cavendish om sejrene, og det blev 4-2 til briten i de i alt syv massespurter (Arvid de Kleijn vandt den sidste). Hans kørsel i efteråret og tidligere i år indikerer dog, at han er meget hurtigere nu, og han synes ikke at være langt fra at kunne matche Ewan på fart. Modsat Ewan er han også stensikker i positionskampen, og han ender næsten altid fremme. Toget er ikke det stærkeste, og måske får han kun Edward Planckaert med over stigningen, som han selv bør klare med den form, han viste i Gent-Wevelgem. De sidste bakker er også til hans fordel, selvom han ikke selv er helt tilfreds med formen efter sygdommen i marts. Med sin eminente positionering klarer han sig med sin begrænsede støtte, og nu skal han så vise, at han også er hurtigere end Ewan.

Nacer Bouhanni har oplevet en renæssance siden Touren, og han har spurtet som en drøm på det sidste. Han så hurtigere ud end Cavendish i Torino, og han var ganske tæt på at slå Merlier og Groenewegen i De Panne. Hans holdbarhed har ikke været tårnhøj i år, og han skuffede mig i sidevinden i Scheldeprijs, men han klatrede så godt i Sanremo, at han bør klare bakken her. Desværre får han næppe Dan McLay med over, og derfor er hans tog meget svagt på Quintanas hold af klatrere. Heldigvis er finalen enkel, og han er selv god i positionskampen. Med den rette timing i vinden synes han at have farten til at true de to favoritter.

Er der et løb, der skal gøre det lidt hårdt, er det BikeExchange. Kaden Groves klatrede nemlig som en drøm  i Catalonien, ikke mindst på den vilde 6. etape. Der bør derfor ikke være den store tvivl om, at han kommer med hjem, og de sene bakker er kun til hans fordel. Han viste også i Tirreno, at hans fart nu er så høj, at han kan blande sig med de allerbedste, og sejren over Phil Bauhaus i Catalonien var endnu mere lovende. Ewan og Philipsen er dog næste skridt, og jeg vil tro, at de stadig er en anelse hurtigere. Hans tog er også urutineret, men i et svagt felt i Oman var denne kombination faktisk ret god. I denne enkle finale bør han sidde fornuftigt, og han er så hurtig, at han nu må formodes at have en reel chance.

Er Sam Bennett ved at være i form til at overleve denne stigning? Normalt klatrer han jo godt, men det har været uhyggeligt sløjt i år. Hans kørsel i Scheldeprijs viste klar fremgang, men det var stadig ikke den Bennett, vi kendte. Når han klatrer dårligt, klatrer han meget dårligt, og mit bedste bud er, at han falder fra. Hvis ikke har han dog løbets klart bedste lead-out man i Danny van Poppel, også selvom resten af det tunge tog får svært ved at overleve, medmindre Shane Archbold finder klatrebenene fra sidste år, og selvom det er en enkel finale, er det en fordel. Bennett viste også i UAE Tour, hvor formen var tæt på nul, at han stadig har farten til at blande sig med de bedste, men min frygt er, at denne etape bliver en tand for hård. Bora har dog et fremragende alternativ i Van Poppel, der med den form, han har vist i søndags og i onsdags helt sikkert overlever. Den hårde rute er kun til hans fordel, men han vil være alene. Han mangler nok også den sidste fart for at slå de bedste.

Er det nu, Alberto Dainese skal have noget succes? I år har han stort set ikke spurtet, fordi det altid er gået galt i positionskampen, men her er der relativt få stærke tog og enkle finaler med brede veje. Han har klatret som en drøm i år, og han bør komme med over. Desværre kan jeg frygte, at det meste af toget falder fra, men folk som Jonas Hvideberg, Sam Welsford og Niklas Märkl burde have en chance. På egen hånd taber han nok igen i positionskampen, men med lidt større og nogle bakker til sin fordel burde han kunne komme til at spurte. Han har vist, at han stadig bør være en af de hurtigste i dette felt. Jeg tvivler til gengæld på, at Cees Bol, der formentlig også skal spurte i denne uge, kommer med over. Mere sandsynligt er det, at de giver Welsford chancen efter de flotte resultater i Scheldeprijs og De Panne. Som udgangspunkt tror jeg dog mest på, at de satser på Dainese i denne hårdere finale, da jeg også er usikker på, om Welsford overlever.

Israel-PT satser på Itamar Einhorn, der med sejren i Slovakiet viste, at han kan komme langt i dette felt. Desværre er han ikke verdens mest holdbare, og da han også har haft en svæk optakt, tror jeg, at han får svært ved at komme med hjem. Han viste dog noget holdbarhed i Slovakiet og Vueltaen, og afskrives kan han ikke. De tunge drenge i hans tog falder nok fra, men Patrick Bevin, Corbin Strong og måske også Rick Zabel sidder med hjem. Bakkerne er ikke til hans fordel, men modvinden vil hjælpe, og han har et af de bedre hold. Zabel vil være plan B, hvis Einhorn falder fra, og ryger de begge, kan Bevin måske spurte, selvom det vil undre mig, hvis han prøver.

Burgos har Manuel Penalver, der jo leverede en imponerende spurt i Andalusien. I Cataloniens svage sprinterfelt så vi dog hans begrænsninger, men vi så til gengæld også, at han efterhånden har lidt holdbarhed. Normalt vil han falde fra her, men nu må man give ham en chance. I den enkle finale bør han også klare positioneringen bedre, end vi ofte ser det, men jeg tvivler på, at farten rækker hele vejen. Holdet har meldt ud, at han er plan A, og Mihkel Raim klarer næppe heller stigningen.

Eolo kommer med Giovanni Lonardi, men han er ikke nogen bjergged. Denne stigning bliver efter alt at dømme for svær, men han er heller ikke så tung, at han kan afskrives. Han har i år vist stigende fart, men i Tirreno havde han det fortsat meget svært i positionskampen. Det vil han formentlig også have her, selvom finalen er enkel - og så mangler han den sidste fart. Falder han fra, vil Francesco Gavazzi måske kunne køre en hæderlig spurt.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Uno-X er her uden deres sprintere, og det burde vel give Niklas Larsen chancen. Danskeren er som bekendt ganske hurtig og vandt jo blandt andet EM-sølv bag Dainese i en massespurt. Siden skiftet til Uno-X har han ikke spurtet meget, men sejren i Fyn Rundt bekræftede farten. Normalt er denne hårde rute også perfekt for en holdbar fyr som ham, men hans form er meget usikker efter en svær vinter med en skade, og hans eneste resultat i år er en DNF i E3. Derfor falder han formentlig fra, men er han bedre end ventet, burde den hårde finale lige være ham. Alternativet er Syver Wærsted, men han kommer næppe med over.

Euskaltel har Mikel Arisi og Juan Jose Lobato. Begge er, når de er i form, ganske holdbare, og det synes Aristi at være nu. Han bør i hvert fald komme med hjem med den kørsel, han præsterede i Vitré. Desværre er holdet svagt, og han mangler fart, ligesom han er svag i positionskampen. Positionskampen er altid en katastrofe for Lobato, der med sin sejr i Portugal ellers har vist, at han er den hurtigste af de to. Desværre har han klatret dårligt i år, og jeg tvivler på, at han overlever. Falder de begge fra, kan Antonio Angulo måske gøre det hæderligt.

Human Powered Health har Arvid de Kleijn, der vandt 1. etape foran alle stjernerne sidste år. Han er helt sikkert fortsat en af de hurtigste, men han kommer tilbage efter covid, som må have været grimt, da han blev taget af alle startlister i marts. I forvejen er han ret tung, og derfor anser jeg det som udelukket, at han kommer med over. Det gør alternativet Wessel Krul næppe heller, men holdet har den holdbare Colin Joyce , der viser rimelig form i disse dage. Han burde have en chance for at overleve, men farten rækker slet ikke i dette selskab.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Astana kan måske prøve med Yevgeniy Gidich eller Gleb Brussenskiy, hvis de overlever. Drone har Eduard Grosu, men han klatrer helt håbløst i år. Alternativet er Filippo Tagliani, der faktisk klatrer hæderligt lige nu, men mangler fart. Hos Bardiani ser jeg ikke, at Sacha Modolo, der har været helt væk i år, kommer med over, og det gør næppe heller Luca Colnaghi eller Enrico Zanoncello. Hos Caja Rural er Iuri Leitao ret hurtig, men denne stigning bør være for svær for både ham og David Gonzalez. Hos Novo Nordisk bliver det formentlig for svært for Andrea Peron, som det gør det for Alex Jaime hos Ken Pharma. Ahmet Örken synes helt ophørt med at spurte, og derfor er det hos kontinentalholdene snarere Scott McGill, Noah Granigan, Onur Balkan, Georgios Bouglas, Per Münstermann, Leo Bouvier, Mykhaylo Kononenko, Batuhan Özgur og Miguel Angel Fernnadez, der kan tænkes at spurte, men de kommer næppe med hjem. Det burde Sean Bennett gøre, men han mangler den nødvendige fart.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Nacer Bouhanni

Outsidere: Kaden Groves, Sam Bennett, Alberto Dainese, Danny van Poppel, Sam Welsford

Jokers: Itamar Einhorn, Manuel Penalver, Cees Bol, Rick Zabel, Giovanni Lonardi, Niklas Larsen, Mikel Aristi, Juan Jose Lobato, Colin Joyce

 Livestream Tour of Turkey og Amstel Gold Race uden afbrydelser