STREAM ZLM TOUR OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Torsdagsetapen har traditionelt altid været helt flad, og selvom man eksperimenterer med formatet, ændres der ikke på det i år. Typisk er den også blevet afviklet ved den hollandske kyst i den ofte blæsende Zeeland-provins, og det gør den også i år, hvor man skal bevæge sig igennem noget af det fladeste og mest blæsende terræn, Holland kan byde på. Sidste år endte den tilsvarende etape i et sidevindsdrama, hvor blot 18 mand spurtede om sejren, og dermed er det langt fra givet, at vi får den massespurt, som profilen lægger op til.

I alt skal der tilbagelægges hele 202,5 km, der fører feltet fra Westkapelle til ’s-Heerenhoek. Startbyen er stort set Hollands vestligste punkt og ligger helt ud til Nordsøen, og herfra kører man mod nordøst op langs vandet. Efter 21,1 km kører man mod nordøst under den viadukt, der leder ud til den spektakulære ø Neeltje Jans, hvor Nairo Quintana havde store problemer i Touren i 2015, og den passerer man, inden man kører mod nord over den bro, der leder tilbage til fastlandet.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Det nås efter 32,5 km, hvorefter man kører først mod nordøst og siden sydøst hen langs vandet, inden man efter 60,7 km kører mod sydvest over Zeelandbrug. Nu går det mod sydøst hen langs vandet frem til dagens første spurt, der kommer efter 91,7 km, hvorfra man kører mod syd tværs gennem landet. Man når dog hurtigt kysten igen, og her snor man sig mod sydvest hen langs havet. Det forlader man efter ca. 120 km, når man drejer mod nord for at køre ind mod målbyen. Her rammer man den sidste af de afsluttende rundstrækninger og kører frem til stregen, som krydses efter 136,2 km i forbindelse med dagens anden spurt.

Etapen afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger. Den første af disse er 38,3 km lang og er som resten af etapen helt flad. Først kører man kortvarigt mod syd, inden det går mod nord op til det nordligste punkt, der nås efter 150,2 km. Nu snor man sig mod sydøst ned til det sydligste punkt, hvor man drejer mod nordvest. Kort efter rammer man finalerundstrækningen, og nu kører man for anden gang den sidste del af denne, inden man krydser stregen for anden gang efter 174,3 km.

Etapen afsluttes nu med to omgange på den afsluttende 14,1 km lange rundstrækning, der er henlagt til området sydøst for byen. Her lægger man ud med at køre mod først syd og siden sydøst ned til det sydligste punkt. Nu kører man kortvarigt mod nordøst, inden man snor sig mod nordvest frem til en lige vej, der leder mod vest ind til målbyen. Med 3000 m igen er der et skarpt venstresving, hvorefter man med 1000 m igen skal igennem en rundkørsel. Umiddelbart herefter buer vejen 90 grader mod venstre, inden man slutteligt skal igennem en rundkørsel med 600 m igen.

Etapen byder på i alt bare 190 højdemeter.

’s-Heerenhoek har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

STREAM ZLM TOUR OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det er denne etape, alle frygter, og det er der også god grund til i år. Der venter en forrygende sommerdag, der vil være helt skyfri og med temperaturer ved starten på 16 grader og 21 grader ved mål, men det bliver blæsende. Således vil der være en frisk til hård vind (24-28 km/t) fra nordnordøst. Det giver primært sidemodvind på første del og derefter medvind, men herefter vil der være sidevind, sidemedvind og modvind frem til rundstrækningerne. De er kringlede, og her vil vinden komme fra alle retninger. På finalerundstrækningen vil der først være medvind, siden sidevind, så modvind og med 3 km igen atter sidevind, indtil man får medvind over de sidste 900 m.

Favoritterne

Efter løbets vigtigste etape følger den næstvigtigste. Torsdagsetapen afvikles altid i den blæsende Zeeland-provins, hvor vinden er farlig. Som regel blæser det ikke nok i sommerhalvåret, men det kan ske. Det så vi sidste år, hvor blot 18 mand overlevede den tilsvarende etape, og meget tyder på, at det kan ske igen i år.

Vinden har i hvert fald den rette styrke, men spørgsmålet er, om retningen er den rette. Der er bestemt sidevindsstykker undervejs - også mange af dem - men der synes at være mere med- og modvind. Særligt på finalerundstækningen er der dog nogle gode sidevindsstykker, og er terrænet åbent - hvad det ser ud til - burde der være en god chance for splittelse.

Vinden sikrer i hvert fald, at et udbrud ikke har en chance. Det vil være rasende nervøst, og derudover vil Jumbo, DSM, Astana og Tudor også arbejde for en spurt. Vi vil efter alt at dømme også se angreb i sidevinden, og så vil tiden vise, om vi ser varig splittelse. Mit gæt er, at vi vil se det, og at vi vil få et lille felt, som vi så det sidste år, men stensikker kan man ikke være, når der ikke er mere sidevind, end der er.

Uanset hvad er favoritfeltet nogenlunde det samme. I dette felt, hvor der er få store hold, vil de bedste mandskaber altid sidde på første vifte, også ofte i klart overtal. Den store forskel i forhold til et fuldt felt er, at positionskampen vil være meget mindre intens, og at det vil handle meget om friskhed efter et hårdt løb. I et fuldt felt er finalen ikke rasende teknisk, men den er teknisk nok til, at positionering er meget vigtig. Mit gæt er det lille felt, hvor det mest vil handle om friskhed og fart. I denne slags sidevindsløb er der altid en chance for, at en snu rytter kan snige sig væk til sidst, men det er usandsynligt. Særligt Jumbo og DSM bør sidde i overtal, og de vil helt sikkert spurte, nu hvor Olav Kooij og Sam Welsford kørte så gode prologer.

Jeg peger på Olav Kooij. Sammen med Sam Welsford og Mark Cavendish er han hurtigste mand, men med hans nuværende form synes han også at have mest fordel af et hårdt sidevindsræs. Han vandt det sidste år, og De Panne bekræftede, hvor god han er i disse betingelser. Hans hold er også det stærkeste, men i et lille felt skal han vinde på fart og friskhed og ikke på sit gode tog. Som den mest holdbare sprinter burde han dog blot have det som sin fordel.

Den største trussel er Sam Welsford. Australieren har spurtet så godt i år, at han meget vel kan have farten til at slå Kooij. Spørgsmålet er, om det gælder efter et hårdt løb. Han viste sidste år i Scheldeprijs evner i sidevind, men han missede splittet her sidste år. Med et meget stærkere hold bør han dog ikke få problemer med at overleve, og så må tiden vise, om han også kan slå Kooij på fart efter et hårdt løb. Skulle han falde fra, viste Nils Eekhoff i dag, at han kan lave et resultat, men Kooij kan han ikke slå. Det kan formstærke Tobias Lund naturligvis også lave, men grundet klassementet får han næppe lov at spurte.

Mark Cavendish skuffede i dag, men i morgen bør han være med fremme. Vi så i UAE Tour, at han stadig er glimrende i sidevind, og han er i langt bedre form nu. Han genfandt sin fart i Giroen, men i dag tror jeg, at han kan betale en pris for sin holdbarhed, i hvert fald i forhold til Kooij. Til gengæld slipper han for problemer i positionskampen, og Cees Bol er formentlig bedste lead-out man. Tidligere var han også hurtig efter hårde løb, og det gælder måske også med den gode Giro-form. Falder han alligevel fra, kan Bol efter et hårdt løb gøre det godt, men næppe vinde

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Også Arvid De Kleijn er god i sidevind. Det så vi blandt andet i den vilde De Panne-udgave i 2020, og han har også et godt hold. Han er dog mere sårbar end de tre favoritter, og han kan også tabe på friskhed efter et hårdt løb, ligesom han ikke får glæde af sit gode tog. Med den fart, han havde i Mayenne, ligner han dog en reel vinderkandidat. Falder han fra, er Maikel Zijlaad mere robust, og han kan også køre en god spurt.

Jakub Mareczko har ikke glæde af sidevinden, men han klarede den sidste år. Lykkes det, vil han slippe for problemerne med sin positionering, men til gengæld vil han formentlig tabe på sin friskhed. Han har i år heller ikke lignet en mand med samme fart som tidligere, men det er trods alt bare et år siden, at han vandt foran Kooij i dette løb. Falder han fra, kan Edward Planckaert eller Robbe Ghys spurte.

Endelig har Matteo Moschetti og Matteo Malucelli måske også farten til at true de bedste, men efter et hårdt løb har jeg svært ved at se dem vinde, ligesom de er sårbare i vinden. Det gælder i det hele taget for alle de øvrige sprintere, hvis hold er svagere, men de, der har farten til at blande sig, hvis de kommer med hjem, er Manuel Penalver, Filippo Fiorelli, Enrico Zanoncello, Giovanni Lonardi, Attilio Viviani, Milan Fretin og Jules Hesters samt i mindre grad David Martin og Samuele Zambelli. Kontinentalhold har det svært i sidevind, men det vil være værd at holde øje med Nick van der Lijke, Martijn Budding, Martins Pluto, Joren Bloem, Davide Bomboi, Coen Vermeltfoort, Lars Oreel, Yoeri Havik, Emiel Vermeulen, Jesper Rasch og Leo Bouvier, der alle har fart.

Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij

Øvrige vinderkandidater: Sam Welsford, Mark Cavendish

Outsidere: Arvid De Kleijn, Jakub Mareczko, Matteo Moschetti, Matteo Malucelli, Cees Bol

Jokers: Nils Eekhoff, Maikel Zijlaard, Filippo Fiorelli, Milan Fretin, Manuel Penalver, Edward Planckaert, Giovanni Lonardi, Attilio Viviani

STREAM ZLM TOUR OG CRITERIUM DU DAUPHINÉ UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE