STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

De høje bjerge indgår kun sjældent i endagsløb, og derfor er det kun passende, at Schweiz, et af de mest bjergrige lande i Europa, altid har fokuseret mere på etapeløb end endagsløb. Trods dets relativt beskedne størrelse har landet ikke mindre end to ugelange etapeløb på WorldTour-kalenderen, Tour de Suisse og Tour de Romandie, og det siger alt om landets rolle som et af sportens traditionelle nøglelande.

Schweiz er imidlertid ikke kun høje bjerge. Den nordlige del af landet tilbyder et fantastisk terræn, selvom det ikke har store stigninger. Der er ikke mange flade veje i området, og derfor er det ikke overraskende, at det er meget populært blandt cykelturister. Det er også det perfekte terræn for svære endagsløb, og de få af disse, landet har haft, har som regel været afviklet i dette område.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Meisterschaft von Zürich var engang en af de største efterårsklassikere og var et fremragende eksempel på den type løb, området kan byde på. Uheldigvis er det løb nu forsvundet, og det efterlader nu bare ét stort endagsløb på UCI-kalenderen. Udover det lidt mindre GP Lugano, der hidtil har været afviklet i februar og siden er blevet flyttet til i juni for at skabe større synergi med de øvrige schweiziske løb, men for tredje år i træk er aflyst, er GP Kanton Aargau det eneste UCI-løb i Schweiz, der har tilladelse til at invitere WorldTour-hold.

Løbet er imidlertid ikke bare en national stolthed, men en prestigiøs begivenhed med en perfekt placering på kalenderen. Dets status afspejles i dets mangeårige placering som et 1.HC-løb i det internationale hierarki, og det finder sted bare to dage før starten på Tour de Suisse, hvilket gør det mere og mere populært. For mange ryttere er det schweiziske etapeløb det første løb efter en lang løbspause, og GP Kanton Aargau tilbyder således en chance for at få et enkelt løb i benene inden den nationale rundtur.

Derudover er det perfekt forberedelse til det nu kun otte dage løb, der ofte tilbringer ca. halvdelen af tiden i det kuperede terræn i den nordlige del af landet. Det har gjort det til et godt løb for stærke sprintere og klassikerryttere, der altid har masser af muligheder i løbet af den kommende rundtur, og GP Kanton Aargau kan derfor betragtes som den bedste opvarmning til de kuperede etaper i det største schweiziske løb. Desværre led løbet et tilbageslag i 2021, hvor det blev reduceret til et 1.1-løb, og hvor der blot var seks WorldTour-hold til start i et svagere felt end vanligt. Samtidig blev løbet flyttet fra torsdag til fredag - en flytning, der er muliggjort af forkortelsen af Tour de Suisse. Tilbageslaget var heldigvis kun midlertidigt, for selvom løbet stadig kun er på 1.1-niveau, kunne det i 2022 prale med halvdelen af alle WorldTour-hold, nemlig 9, og det gør sig også gældende i år.

GP Kanton Aargau blev første gange afviklet i 1964, da Jan Lauwers vandt den første udgave. Siden da er det blevet holdt hvert år med coronaåret 2020 som undtagelsen, og det har altid været en stor international begivenhed. Faktisk kom den første schweiziske vinder først i 1981, da Daniel Gisiger var først over stregen, og kun 11 udgaver er blevet vundet af en lokal rytter. Michael Albasinis udvikling til en af de bedste klassikerryttere i verden har i høj grad bidraget til hjemlandets succes, idet den stærke schweizer var skabt til den kuperede rute og vandt det to gange.

Løbet er højdepunktet i Gippinger Radsporttage, der er en cykelfestival først i juni. Det er et rundstrækningsløb, der afvikles på en kuperet omgang, som har været skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Det afspejles i listen over nylige vindere, der tæller navne som Albasini, Simon Geschke, Sergey Lagutin, Sacha Modolo, Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff, der alle har en god spurt efter en hård dag i svært terræn. Siden 2021 har løbet dog haft en mere kuperet rute, og det har tippet balancen i retning af ardennertyper.

Det blev helt tydeligt sidste år, hvor ruten endda var endnu hårdere end i 2021. Her kom sprintertyperne til kort, og i stedet var det syv mand, der spurtede om sejren efter et hårdt udskilningsløb. Af dem viste Marc Hirschi sig hurtigst, og han blev således en populær hjemmebanevinder foran Maximilian Schachmann og Andreas Kron. Hirschi vender i år tilbage for at forsvare titlen, og han er igen oppe mod Schachmann, men da Kron skipper løbet, bliver der kun tale om to gengangere fra sidste års podium.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Mange endagsløb varierer ruten fra år til år, men der var i mange år ikke meget plads til eksperimenter i Schweiz’ største endagsløb. I adskillige år blev løbet afviklet på den samme 12,1 km lange rundstrækning, men i 2016 tvang vejarbejde desværre arrangørerne til at opfinde en nu 18,87 km lang runde, som man genbrugte i 2017. I 2018 modificerede man den en anelse, da den blev forlænget til 19,8 km ved at lægge en ekstra kilometer ind midtvejs, men den væsentligste nyskabelse var, at løbet blev indledte med et par omgange på en forkortet rundstrækning. I alt væsentligt var der dog tale om en rute, der var stort set identisk med den, der er blevet benyttet i 2016 og 2017, og samme model gentoges helt uden ændringer i 2019.

I 2021 blev alt dog forandret. Her genbrugtes ganske vist i alt væsentligt den 19,8 km lange rundstrækning, men som noget nyt havde man opfundet en ny og sværere finalerundstrækning på 20,2 km, der kørtes to gange til sidst. Samtidig kørtes der nu kun syv og ikke otte omgange på den korteste af de to rundstrækninger. Samlet set gav det et kortere, men også vanskeligere løb, hvor den sidste top kom med 12,5 km og ikke som tidligere 15,8 km igen, og hvor antallet af højdemeter var forøget med 400.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Den model var åbenbart et hit. I hvert fald brugte man i 2022 stort set kun 2021-udgavens finalerundstrækning, der kun modificeredes ganske let og på helt ligegyldig vis. Den skulle således nu køres nu hele syv gange mod blot to i 2021. Som noget nyt lagde man ud med fire omgange på en kort og helt flad rundstrækning, men der var tale om en væsentligt hårdere rute end den gamle. Det var en succes, for i 2023 er der tale om totalt genbrug.

Den nye rute er i alt 173,8 km lang, hvilket er stort set samme distance som i 2021, og det både starter og slutter i Leuggern tæt på Gippingen. Man lægger ud med at køre fire omgange på en 8,1 km lang rundstrækning omkring byen, der er stort set helt flad og uden væsentlige udfordringer.

Derefter følger hovedmenuen i form af syv omgange på den 20,2 km lange hovedrundstrækning, der er svagt modificeret i forhold til 2021-udgavens finalerundstrækning. Man lægger ud med at køre mod sydvest op ad Schlatt (2,2 km, 6,8%), der bliver stejlere og stejlere og stiger med 9,2% over de sidste 700 m frem mod toppen, der kommer efter 2,6 km. Efter et kort, fladt stykke fortsætter man videre mod syd og øst hele vejen op til toppen af Rotberg, så det i alt bliver en 6,8 km lang stigning. I snit stiger den med 3,7%, men det skyldes de tre flade kilometer midtvejs, som efterfølges af 1800 m med ca. 5,5%.

Toppen rundes for sidste gang med 12,5 km til mål, hvorefter en skarp, men ikke teknisk nedkørsel leder mod øst og syd ned til byen Villigen, der nås med 9,0 km igen. Herfra følger man en flad og let bugtende vej mod nord, nordøst og nordvest op langs floden. Til slut drejer man skarpt til venstre med 600 m igen, når man er fremme ved byen Gippingen for herefter at køre op ad den velkendte målbakke, der stiger med knap 5%.

Løbet byder på i alt 2902 højdemeter, hvilket er ca. det samme som i 2021 og ca. 400 flere end på den gamle rute.

Læs også

Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Den kommende uges Tour de Suisse har udsigt til at blive en ustadig affære, men fredagen bliver den sidste flotte dag. Der vil kun være få skyer og en temperatur på hele 27 grader, og der vil bare være en svag til let vind (8-9 km/t) fra østnordøst. Det giver sidemedvind op ad det meste af stigningen, sidemodvind på nedkørslen og derefter hovedsageligt sidemodvind. Man får dog sidemedvind frem til sidste sving og igen på opløbsstrækningen.

Favoritterne

For nogle år siden lykkedes det altid en mindre gruppe at holde hjem i GP Kanton Aargau, og det blev aldrig afgjort i en reduceret massespurt. Tiderne forandrede sig imidlertid inden for de seneste år. Seks år i træk blev løbet afgjort i spurter, og de fleste hold gik ind til løbet med en sprinter i spidsen. Det gjorde løbet mere kontrolleret og betød, at de hurtige folk fik det afgørende ord.

I 2021 gjorde man ruten sværere ved inklusionen af den nye finalerundstrækning, og det brød trenden. Ide Schelling, Rui Costa og Esteban Chaves kørte væk og afgjorde løbet, men det var alligevel tæt på, at vi fik en spurt. Bare 15 sekunder senere vandt Giacomo Nizzolo feltets spurt, og det var endda foran en tungere fyr som Pascal Ackermann.

Sidste år prøvede man så noget nyt ved reelt kun at køre omgange på denne rundstrækning. Der var konsensus om, at det gav et sværere løb, men antallet af højdemeter og distancen var stort set den samme. Det viste sig, at de fik ret. Løbet blev afgjort af syv ardennertyper og klatrere i form af Marc Hirschi, Maximilian Schachmann, Andreas Kron, Lorenzo Rota, Georg Zimmermann, Clement Champoussin og Sylvain Moniquet, der endte med at spurte om sejren på målbakken. Blot 23 sekunder ankom dog en gruppe med relativt tunge som folk som Matteo Trentin, Anthony Turgis, Daryl Impey og sågar Marco Haller.

Det indikerer, at vi ikke kan udelukke endnu en spurtafgørelse, og at også de lidt tungere folk kan være med. Det er da heller ikke nogen specielt svær stigning, og den svære del kommer endda langt fra mål. Det er mere det samlede løb, der er og kan gøres hårdt. Over næsten 3000 højdemeter er der trods alt altid en betydelig udskilning, og det er ikke et løb for hverken Jakub Mareczko eller for den sags skyld Mark Cavendish.

Det ser dog ud til, at holdene har taget konsekvensen af den hårdere rute. Det er slut for med at møde op med folk som Alexander Kristoff og Giacomo Nizzolo, der tidligere har vundet. I stedet er holdene domineret af ardennertyper, og derfor vil de fleste hold have en interesse i at gøre det hårdt. Det gælder særligt for det meget stærke Bora-hold samt UAE med den forsvarende vinder Hirschi, mens det er hold som Jayco, Trek og Israel-PT, der vil gå efter et lettere løb. Vi kan ikke udelukke, at vi får en spurt i en større gruppe, som vi var 23 sekunder fra at få sidste år, men mit gæt er, at vi får et løb for puncheurs i stil med det, vi så sidste år - også fordi der igen er medvind på stigningen. De kan så afgøre det i en spurt eller i en taktisk finale.

Skal der spurtes, er det værd at huske, at opløbet stiger, og det spiller en stor rolle i kampen om sejren. Således var det ikke tilfældigt, at det i 2018 var klassikertyperne Francesco Gavazzi og Marco Canola, der gjorde Alexander Kristoff selskab på podiet og ikke mere klassiske sprintere. I 2014 var det sågar Simon Geschke, der vandt spurten, og det viser, at det ikke er den klassiske afslutning. Omvendt har Kristoff vundet tre gange, og han er ikke kendt som nogen rigtig bakkesprinter, mens Ackermann i 2021 slog Michael Matthews.

Jeg vælger at pege på Marc Hirschi, der kan vinde for anden gang. Med den form, han har vist på det sidste, bør han køre finale, og vi så sidste år, at han slog hurtige folk som Schachmann og Kron i spurten. Han har ikke samme fart som tidligere, men her viste han, at han i et stigende opløb som dette fortsat kan slå alle. En udfordring er det, at han risikerer at være alene til sidst mod særligt et Bora-overtal, og det kan koste ham sejren. Heldigvis kan han håbe at have Finn Fisher-Black ved sin side, for han bør være langt fremme i dette løb, og det samme gælder for George Bennett, hvis han endelig finder sig selv. Endelig har holdet Sjoerd Bax, men han har fortsat intet vist for sit nye hold. Heldigvis for ham er der mange, der gerne vil spurte på denne bakke, og med den gode form og ikke mindst stor hjemmebanemotivation tror jeg på et titelforsvar.

Læs også

Tour-chef håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste

Egentlig ville jeg pege på Sergio Higuita. Terrænet passer ham perfekt, og jeg vil vurdere, at han blandt favoritterne er den bedste afslutter på denne bakke. Faktisk er han så god en afslutter, at han også kan vinde en spurt i en større gruppe. Når jeg er usikker, skyldes det hans kørsel sidste år. Her havde jeg ham også som favorit, og her endte han med slet ikke at spille en rolle. Det er således ikke umuligt, at han bruger løbet som optakt til Tour de Suisse, og dertil skal lægges, at han har noget at bevise efter et forår, der ikke gik som håbet. Hvis han har de ben, han havde i Baskerlandet - og det bør han have, da han har planer om at bruge Schweiz Rundt til at køre sig til Tour-holdet - bør han dog være meget svær at slå på en rute som denne.

Bora har dog et fremragende alternativ. Selvom han havde en skidt sæson, blev Maximilian Schachmann nr. 2 for et år siden, og det er da også et løb og en spurt, der passer ham perfekt. Om han kan gentage det, er svært at sige, for han fik ødelagt foråret af sygdom og kommer fra et horribelt 2022. Han var dog optimistisk, da han kørte i Alperne i april, og siden har han kørt Köln, hvor han leverede et fornemt soloudbrud. Afbuddet til Norge skaber dog usikkerhed om, hvor han står, men har han bare sidste prs niveau, kan han vinde. Et tredje kort er også 2021-vinderen Ide Schelling, der genfødt i år og passer fremragende til spurten, men den nye rute passer ham nok dårligere end den gamle. Derudover viste han ikke storform i Norge efter pausen. Et fjerde kort er Cian Uijtebroeks, der inden Schweiz Rundt bør køre finale, men han skal alene hjem via taktik for at vinde. Til en spurt i en større gruppe kan Jonas Koch og som sidste år Marco Haller overleve, men jeg vil tro, at de spurter med Higuita, Schelling eller Schachmann i et stigende opløb. Matteo Fabbro må være hjælper.

Min store joker er Thibau Nys. Er dette løb for hårdt? Når man ser på, hvem der kørte finale sidste år, kommer han nok til kort, men sandt er det, at han overraskede stort på kongeetapen i Ungarn. Sandt er det også, at han kørte en fornem bjergprolog i Norge på en stigning, der var meget vanskeligere end denne. Det er svært at se, at nogen af de lettere folk kan slå ham i denne spurt, der burde passe ham helt perfekt. Han vil i hvert fald sammen med Michael Matthews og Biniam Girmay være favoritten, hvis det ender i en spurt i en større gruppe, og så må vi se, om han også er god nok til at gå med i angrebene. Her er det dog et problem, at han kan være alene, medmindre lottokuponen Quinn Simmons er kørende, hvad han ikke var sidste år. Jeg regner ikke med, at Amanuel Ghebreigzabhier efter sin sygdom kan køre med de bedste, og løbet er nok også lidt for hårdt for den ellers ret holdbare og hurtige Fillipo Baroncini, der må være hjælper for Nys.

En anden joker er Benoit Cosnefroy. Spurter han om sejren på denne bakke, kan han slå alle, og terrænet passer ham også hæderligt, men er han i form? Stigningen er så lang, at vi skal de den bedste Cosnefroy, og sidste år kunne han ikke køre med de bedste. Han har haft et skidt år og var ikke på toppen i Dunkerque, hvor han også blev syg. I Mayenne så han godt ud, men det var på en meget let rute. Mit gæt er, at det går som sidste år, men en formstærk Cosnefroy vil være svær at slå, hvis han kommer med hjem til stregen. I finalen er jeg til gengæld ret sikker på at se formstærke Felix Gall, men selvom han kan spurte, slår han næppe de bedste. Til en spurt i en større gruppe har de Andrea Vendrame og Clement Venturini, der godt kan overleve disse bakker, men spørgsmålet er, om ikke de spurter med Cosnefroy. I hvert fald Venturini får svært ved at vinde. Løbet må være for hårdt for Pierre Gautherat.

En anden hovedpine er Michael Matthews. Selve spurten passer ham perfekt, og her er han vel den allerbedste i dette løb. Han vil sammen med Nys og Girmay være den store favorit i en spurt i en stor gruppe, men kan han også køre med de bedste i et hårdt løb. Hverken i foråret eller i Giroen synes jeg, at vi så den bedst klatrende Matthews, men der var klart bedre takter i den tredje uge. Efter en grand tour kan det dog gå begge veje med formen, og oftest går det desværre den forkerte vej. Holdet har også Filippo Zana, der sluttede Giroen fremragende, men selvom han kan spurte, slår han ikke de bedste afsluttere her, og det gælder også for Matteo Sobrero, der med sin form fra foråret kan køre med de bedste, men som altid er en lottokupon. Unge Felix Engelhardt passer til løbet, men han mangler for meget.

Lotto kommer med den uhyre formstærke komet Lennert Van Eetvelt. Med det han har vist på det sidste, senest forrige tirsdags, vil han være en af de allerbedste. Han er også en god puncheur, som han senest viste med sin 2. plads på Mallorca, hvor han slog Ilan Van Wilder i en stigende finale. Vi er kun ved at lære ham at kende, men det tyder ikke på, at han helt har farten til at slå de største favoritter. Han ledsages af Sylvain Moniquet, men selvom det er bedre nu, ligner han ikke en mand, der kører finale for andet år i træk. Til en spurt i en større gruppe kan Pascal Eenkhoorn måske overleve, men han vinder ikke mod de bedste.

Kan Biniam Girmay være med her? Til en spurt i en større gruppe kan han utvivlsomt, men kan han også gå med de bedste på stigningerne? Den bedste Girmay vil have en fair chance, men spørgsmålet er, om ikke han mangler for meget. Hans comeback i Bruxelles var flot, men den svage spurt indikerede, at han var træt. Han sagde også, at hans skadespause havde efterladt ham med en form at forbedre, og derfor tror jeg, at dette løb lige nu er for hårdt. Sidste år kørte Lorenzo Rota finale, og efter en skuffende sæson og en skidt Giro viste han livstegn i Appenninerne. Dog ikke nok til, at jeg føler mig overbevist om at se ham i finalen, og vi så også sidste år, at han trods sin fart ikke slår favoritterne. Han ledsages af den i år genfødte Rui Costa, men efter et svagt forår blev vi mindet om, at vi ikke kan regne med, at han er lige så god som i februar, slet ikke efter en pause. Han blev også slået af Schelling i spurten i 2021, og han får svært ved at slå folk som Higuita og Hirschi, men er snu i det taktiske spil. Lilian Calmejane er i form, men kan næppe være med de bedste, mens Dion Smith næppe får lov at gøre andet end at køre lead-out for Girmay i en større spurt.

Løbet passer også godt til Pello Bilbao, der frem mod Touren må være i form. Er han det, bør han i terræn som dette køre finale, og han er generelt en mand, man kan stole på. Han har som bekendt også genfundet sin fart, men vi har i år fået bekræftet, at han ikke er specielt god til at spurte på en bakke. Derfor tror jeg, at han får det svært mod puncheurtyperne, men udelukkes kan en spurtsejr ikke. Han ledsages af Antonio Tiberi, der trods den lange pause melder om form, men han vinder kun via taktik. Nikias Arndt kan også være med til en spurt i en større gruppe, men her slår han næppe favoritterne.

Israel-PT har Corbin Strong . Mit gæt er, at det bliver for svært at gå med de bedste, men helt udelukke det kan jeg ikke. Dertil overraskende han for meget i Indurain og Catalonien. Som han viste med sejren i Britain, er han en god puncheur, men jeg tror, at hans chance kommer i en spurt i en større gruppe, hvor jeg tror, at han får det svært mod de allerbedste. Hans form er også helt ukendt. Jeg regner ikke med, at Daryl Impey kommer lige så langt som sidste år, og Mads Würtz virkede ikke formstærk i sit comeback i Belgien forleden.

Læs også

WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument

Cofidis kommer med Victor Lafay, der passer perfekt til dette terræn. Med det han viste i Alperne forleden, vil jeg - selvom han er en lottokupon - forvente, at han kører med de bedste. Som vi så i blandt andet Dauphiné sidste år, er han også en ganske god puncheur, men der er for mange af favoritterne, der er hurtigere end ham til, at han bliver en sandsynlig vinder. Holdet har også Jesus Herrada, der genfandt puncheurevnerne i Oman, men efter at have set ham skuffe i Alperne forleden er det svært at se den i år generelt skuffende spanier køre med de bedste. Det er muligt, at det kan lykkedes for den meget svingende Ion Izagirre , men han får meget svært ved at vinde, og vi har intet set til den bedste Simon Geschke endnu i år.

Det schweiziske landshold kommer med Mauro Schmid. Han kan være meget svingende, og vi aner ikke, hvor han står efter så lang en pause. Man må dog formode, at disse hjemmebaneløb er et mål for ham, og det er terræn, der burde passe ham ganske perfekt. Vi så ham også klatre bedre end nogensinde i Baskerlandet, men selvom han går med de bedste, er det svært at vinde. Han er en god puncheur, men mange af favoritterne er hurtigere end ham.

Arkea kommer med lottokuponen Elie Gesbert . Han var helt væk i Mercan’Tour Classic, men i Appenninerne rundede han toppen sammen med Hirschi, inden han blev sat på nedkørslen. Det vidner om, at formen slet ikke er så ringe, og har han en af sine gode dage, kan han således godt køre finale. Han er dog ikke rasende hurtig, og det skal flaske sig, hvis han skal vinde. Han ledsages af den uhyre spændende Ewen Costiou, der fortsætter de lovende takter og passer til løbet, men han kan få svært ved at gå med de allerbedste. Louis Barré passer til løbet, men har skuffet i ganske lang tid, og det er ikke et løb for Alessandro Verre, der også forlod en for ham meget svær Giro.

Det er svært for alvor at tro på de øvrige hold. Q36.5 har Alessandro Fedeli, der passer til løbet, men han synes at have tabt den gode form, vi så i Frankfurt, og Damien Howson kan næppe være i storform efter styrtet i Ungarn. Løbet passer godt til Gianluca Brambilla, men han kører næppe med de bedste, og det gør Mark Donovan og Matteo Badilatti næppe heller. Tudor har Yannis Voisard , der med sejren i Ungarn viste sit store potentiale, men som spurtvag får han svært ved at vinde. Lucas Eriksson er ved at være i form, men hverken han eller Luc Wirtgen kører med de bedste. Total har en tung trup, hvor bedste bud er hurtige Valentin Ferron, men han skal satse på en større spurt, hvor han ikke vinde.  Hos Corratec er det usandsynligt, at Veljko Stojnic og Karel Vacek kan være med på denne hårde rute. På kontinentalholdene har de klatrestærke Oscar Cabedo, Colin Stüssi, Riccardo Zoidl og Jannis Peter alle vist form i Østrig i sidste uge, men de har ikke de rette karakteristika til et topresultat her.

BEMÆRK: Den foreløbige startliste ser meget foreløbig ud. Der ventes mange ændringer, inden jeg opdaterer optakten med den endelige startliste, forhåbentlig torsdag aften.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, men jeg ved ikke, hvor meget vi kan stole på den. Michael Matthews står på den, men er ikke udtaget af Jayco. I første omgang holder jeg fast i ham nedenfor, men jeg regner ikke med hans deltagelse. På listen står også Harrison Wood, der kører Dauphiné! Kommer der en bedre udgave af startlisten senere, opdaterer jeg igen.

Men der er mange ændringer. Vigtigst er det, at sidste års nr. 3, Andreas Kron, deltager. Han er skabt til dette løb, og med sin puncheurspurt står han uhyre stærkt, også med en god chance for at slå Hirschi og Higuita. Har han samme form som sidste år - og han har hævet sit niveau i år - glider han direkte ind som en af de helt tunge favoritter. Til gengæld er der afbud fra Gall, Zana, Gautherat, Koch, Ghebreigzabhier samt hele Israel-PT og dermed særligt fra Strong. Gino Mäder deltager, men han er ikke skabt til dette løb og skal være hjælper for Bilbao. UAE har udtaget Alessandro Covi, men han viste ikke form i Appenninerne grundet Giro-styrtet og må være hjælper. Det samme må Nico Denz være for Bora, selvom han kunne deltage i en større spurt.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

OPDATERING 2: Den rigtige udgave af den endelige startliste er endelig kommet. Matthews deltager som ventet ikke. Der er også afbud fra Voisard. Til gengæld er de kommet en ny dansk topkandidat, da Tudor har udtaget Alexander Kamp. Han viste god form i Norge og passer til løbet. Der er ikke mange, der slår ham i spurten, men det kan være på grænsen for ham at køre med de bedste, hvis løbet bliver hårdt. Han melder sig imidlertid ind blandt favoritterne. Tudor har også udtaget Sebastien Reichenbach, men han er ikke skabt til dette løb og har skuffet i år. Hos Cofidis deltager Remy Rochas, men også han har meget at bevise efter en svært skuffende sæson.

***** Marc Hirschi

**** Sergio Higuita, Andreas Kron

*** Thibau Nys, Maximilian Schachmann, Benoit Cosnefroy, Alexander Kamp, Biniam Girmay

** Lennert Van Eetvelt, Pello Bilbao, Corbin Strong, Victor Lafay, Mauro Schmid, Rui Costa, Ide Schelling, Matteo Sobrero, Lorenzo Rota, Cian Uijtdebroeks, Ion Izagirre, Elie Gesbert, Antonio Tiberi, Quinn Simmons, Ewen Costiou

* Finn Fisher-Black, Andrea Vendrame, Gino Mäder, Sylvain Moniquet, Jesus Herrada, Gianluca Brambilla, Filippo Baroncini, Lilian Calmejane, Pascal Eenkhoorn, Valentin Ferron, Nikias Arndt, Alessandro Fedeli, Damien Howson, Mark Donovan, Sebastien Reichenbach, Remy Rochas, Matteo Badilatti, Lucas Eriksson, Alessandro Covi, Nico Denz, Clement Venturini, George Bennett, Louis Barré, Simon Geschke, Sjoerd Bax, Dion Smith, Marco Haller, Oscar Cabedo, Colin Stüssi, Riccardo Zoidl, Jannis Peter

Danskerne

Andreas Kron er kaptajn for Lotto og en af de store favoritter, hvorfor han er omtalt i opdateringen ovenfor. På Tudor er Alexander Kamp ligeledes en af favoritterne, hvorfor også han er omtalt i opdateringen ovenfor. På Bahrain skal Johan Price-Pejtersen støtte Pello Bilbao, og på Trek skal Asbjørn Hellemose støtte Thibau Nys og Quinn Simmons.

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE