Mikkel Honoré er en del af den syv mand store trup, som Deceuninck-Quick Step har udtaget til det italienske etapeløb Adratica Ionica.
Annonce
Det fem dage lange italienske etapeløb Adriatica Ionica vender tilbage i år, og det bliver med en dansker på startstregen.
Mikkel Honoré er således udtaget til det Deceuninck-Quick Step-hold, der sidste år vandt hele fire af fem etaper i den første udgave af løbet.
Sammen med Remco Evenpoel, Philippe Gilbert, Alvaro Hodeg, Davide Martinelli, James Knox og Florian Sénéchal skal Mikkel Honoré finde en arvtager for Elia Viviani, der stod for tre af de fire etapesejre i sidste års udgave af løbet. Den første sejr kom på den indledende holdtidskørsel.
For alle de syv ryttere gælder det, at ingen af dem har været i aktion i løbsmæssig forstand siden de nationale mesterskaber i sidste weekend i juni.
For James Knox og Florian Sénéchal er det første løb siden Giro d’Italia, hvor de udgik efter henholdsvis 12. og 20. etape.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce