
Deklasseringen af Tao Geoghegan Hart for at svaje ind foran Pello Bilbao rykker blandt andre Anthon Charmig frem i klassementet.
Annonce
Tao Geoghegan Hart er blevet deklasseret, efter at han svajede ind foran Pello Bilbao under sprinten på 2. etape af Volta a la Comunitat Valenciana. Det rykker Anthon Charmig en placering frem på etapen og i klassementet.
Under sprinten svajede Geoghegan Hart flere gange ind foran Bilbao. Først lige efter det sidst sving med 250 meter igen, og også på de sidste meter pressede Giro-vinderen fra 2020 den hurtige spanier ud mod barrieren. Det gjorde, at Bahrain - Victorius-rytteren ikke kunne komme forbi briten på de sidste meter.
Først viste løbsresultatet en andenplads til Geoghegan Hart og en tredjeplads til Bilbao, som begge sluttede bag vinderen Ciccone. Men efterfølgende er briten blev deklasseret og rykket ned på en niendeplads, i samme tid som de andre ryttere i forreste gruppe. Dermed ender spanieren på andenpladsen, og Alexandr Vlasov rykker op på den sidste podieplads.
Omrokeringen betyder, at Geoghegan Hart mister de seks bonussekunder, som han ellers havde fået for sin andenplads. Det sender ham fra den samlede andenplads ned på en samlet ottendeplads. Deklasseringen sender også danske Anthon Charmig fra en syvendeplads til en sjetteplads på etapen og fra sjette til femtepladsen i klassementet. Han holder samtidigt fast i sin ungdomstrøje.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce