
Guilio Ciccone havde mest krudt i benene på 2. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
Annonce
Giulio Ciccone (Trek - Segafredo) havde mest at give af, da han udspurtede de resterende favoritter på 2. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
Top-10 fik selskab af en talentfuld dansker. Anthon Charmig (Uno-X) kom ind på en syvendeplads, hvilket sender danskeren op på sjettepladsen i klassementet og dermed en tur i ungdomstrøjen.
Anden og tredjepladsen tog Tao Geoghegan Hart (INEOS) og Pello Bilbao (Bahrain - Victorious) sig henholdsvis sig af.
Løbsreferat
178 kilometer skulle der tilbagelægges på 2.etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
De 178 kilometer var relativ bjergrige, hvilket fik spanske Javier Romo (Astana) og en gammel udbryderkonge Alessandro De Marchi (Israel - Premier Tech) til at prøve lykken tidligt på dagen.
Sammen med Samuele Zoccarato, Benjamin Perry og Kinfe Hailemichael udgjorde de dagens udbrud.
Annonce
Men det var dog kun De Marchi og Romo, der kunne holde kadencen oppe i løbet af etapen. En for en blev de resterende udbrydere hægtet fra.
Heroisk indsats af udbryderne - favoritterne tager over
De Marchi og Romo skulle vise sig at være en svær størrelse at lege med. Først fem kilometer før mål blev de to lykkeriddere hentet.
Der gik ikke længe, før der kom anarki i favoritgruppen efter udbryderne var hentet.
Brandon Mcnulty (UAE) gav det et skud, og ved første øjekast var der ingen der reagerede på hugget. Den eneste, der gav et svar, var britiske Thomas Gloag, der med det samme satte sig i front, da han kom op til Mcnulty.
Dansker leger med de store navne
Det blev forgæves arbejde for Gloag, for Mcnulty hjalp ikke til, hvilket fik samlet alle forhåndsfavoritterne i en stor gruppe en kilometer før mål.
I den gruppe sad Anthon Charmig og hang på så godt, han kunne. Danskeren prøvede da også at give alt, hvad han havde tilbage i benene. Det rakte til en syvendeplads.
150 meter før mål indledte Ciccone sin slutspurt. Geoghegan Hart prøvede at reagere på italienerens stød, men da var det allerede for sent. Vinderen blev hurtige Ciccone.
Dermed kørte Trek-rytteren sig ind i førertrøjen. I morgen gælder det endnu en bjergrig affære, når feltet skal op over en kategori 1-stigning.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce