Siden jeg for første gang prøvede en tur på en el-cykel, har jeg leget med tanken om, hvorvidt det for mig ville være realistisk at blive el-cykelpendler.

Mine forhold ser ud som følger:

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

- Jeg har 20 kilometer til arbejde og arbejder i dagtimerne på en folkeskole, hvilket betyder en 40 timers arbejdsuge med 210 arbejdsdage på et år. 

 - Vi bor 4 kilometer fra Assens centrum og har cirka to kilometer til nærmeste supermarked.

 - Jeg er vant til at træne på cykel og vil betegne min grundform som god.

Jeg har været på raceren på arbejde og synes, det er for bøvlet fordi:

 - Jeg skal pakke og slæbe mit tøj og mine sko, håndklæde, shampoo osv., da jeg har jo cykeltøj på. 

 - Skal jeg have en computer med frem og tilbage, kræver det en forholdsvis stor rygsæk, da der ingen bagagebærer er på den cykel.

 - Positionen på min racer er faktisk ikke optimal til kørsel med rygsæk. 

 - Min transporttid kan variere en del, alt efter vind og vejr samt træthedsniveau.

 - Punkteringer på vej til job - eller på vej hjem efter en lang dag er pænt træls!

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 - Efter at have brugt raceren til arbejde, hvilket bliver lidt hverken eller træningsmæssigt, kommer jeg ikke ud igen til ordentligt træning den dag.

Mine kriterier for et realistisk håb om at blive el-cykelpendler er derfor:

 - Det skal være nemt og lige til at gå til, og jeg skal kunne cykle uden at være nødt til at gå i bad, når jeg er fremme.

 - Jeg skal føle mig sikker og tryg - også når det er mørkt, og jeg skal nogenlunde kende min transporttid, der gerne skal være rimelig i forhold til tiden i bilen.

 - Jeg skal have tid og overskud til at passe min almindelige træning på enten raceren eller min gravelcykel.

 - Som sidegevinst skal vi bruge cyklen på de korte ture hjemmefra, hvor vi ellers vil have taget bilen.

Ovenstående har jeg brugt godt halvanden måned af dette forår på at afklare, for jeg har været så heldig at have en luksusliner af en elcykel fra Cannondale til rådighed.

Vidunderet hedder Cannondale Tesoro Neo X 1 StepThru og er en sporty el-pendlercykel, der med sit urbane look kan passe en bypendler med æstetisk sans, men også en cykel, der med sin lange rækkevidde, robuste komponenter og dæk, kan lidt af det hele. Cyklen kan bruges til en tur udenfor asfaltjunglen på et mere ujævnt underlag i skoven eller langs vandet.

En nærmere beskrivelse af selve cyklen følger, men jeg kan godt afsløre, at den her cykel gør det rigtig godt!

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Strøm på - kan det så noget?

Det helt korte svar er et rungende: JA! 

Jeg har til fulde fået indfriet mine håb for udbyttet af at skifte bilen ud med Cannondales el-cykel. Mit første kriterie var som bekendt, at jeg ikke skulle bøvle rundt i pakning af tøj i lange baner, at jeg kunne slippe for bad osv.

Intet problem!

Jeg har kørt i et baselayer af merino, en uldtrøje og en skaljakke, hue og handsker på de koldeste morgener - og med fuld power på motoren. Jeg har stort set ikke været våd på kroppen, når jeg kom frem på trods af, at min rute er pænt kuperet, og selvom det også har blæst en del nogle af dagene.

Jeg har kørt i de bukser og sko, jeg nu havde besluttet mig for hjemmefra. 

Indholdet i min rygsæk har dermed  været:

 - Det tøj, jeg gerne vil have på overkroppen.

 - Et lille håndklæde i tilfælde af, at jeg skulle få brug for en “truckervask”

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

 - Kosmetikpung med indhold til den sidste “finish”.

 - Madpakke og frugt osv.

 - Deo og voks

 - Almindeligt “dametaske-indhold”.

 - Regnbukser til de dage, hvor vejret har truet med den slags unoder.

Hermed kan jeg med klar succes vinge mit første og vigtigste kriterie af, det er helt klart muligt at komme på arbejde uden at skulle slæbe for meget og uden bøvl med bad osv. 

Men er det fedt at køre el-cykel?

Også her må jeg udbryde et rungede: JA!

Den her lilla Limousine fra Cannondale er virkelig en fornøjelse at køre på. Jeg er vild med at cruise afsted i den friske morgenluft og bare nyde det, og så jeg er frisk i pæren og dejligt rød i kinderne, når jeg møder på job, og det kan i den grad noget. 

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Det mentale powerboost fra morgenstunden og turen hjem, hvor der er god tid til at tømme hovedet og få masser af frisk luft er i den grad vanedannende!

Tesoro Neo X1 er som ekstra bonus en virkelig lækker, velkørende og velafbalanceret cykel. Den ligger snorlige på vejen, også med 50 km/t ned af bakke i pæn sidevind. Der er INGEN slinger i valsen på den - heller ikke - når jeg er blevet overhalet af en lastbil eller en stor traktor.

Udover at ligge super godt og stabilt på lige vej, ligger den også ret godt i svingene, fordi den netop er så velafbalanceret.

Komforten på de brede dæk og med affjedring i forgaflen er også virkelig god. Både sadlen og håndtagene understøtter denne. Det er især lækkert at der er ekstra bredde på noget af håndtaget, det giver dejlig hvile til hænderne.

Oveni har pedalerne et godt greb, så fødderne ikke rutcher rundt, når jeg kører i almindeligt fodtøj.

Sikkerhed og stabilitet i højsædet

På begge kriterierne om stabilitet og sikkerhed leverer Tesoro Neo X1 også helt i top.

Den kører roligt og stabilt. De brede dæk med godt greb og cyklens tyngde gør, at den ikke sådan lige kommer i slinger, men bare holder sin bane ud af landevejen.

I forhold til stabilitet yder motoren rigtig godt, og det har givet mig en rigtig god forudsigelighed i forhold til min transporttid.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Turen på de 20 km tager 45 minutter - med et udsving på max syv minutter - uanset hvor meget modvind jeg har haft, og hvor træt jeg har været. Det tog ikke mange ture, for jeg var overbevist om at tiden holdt, før jeg stoppede med at kigge på ur samt hastighed og bare kunne nyde turen. 

Min tur på job er faktisk også ret kuperet, og her har motoren virkelig også gjort sit, når jeg efter en lang dag skulle hjem og ikke skulle tænke på, hvordan jeg dog skulle få kæmpet mig over den næste bakke. Det var bare at geare ned og lade motoren gøre sit arbejde. 

Helt faktuelt har jeg ligget på en hastighed mellem 25.1 km/t og 30.1 km/t afhængigt af vindretning og friskhed. Det svarer til en tidsforskel på cirka de syv minutter. Så spændet har været imellem 40 til 47 minutter.

På de lange dage, hvor jeg ikke også har træning på programmet, er det virkelig skønt at have fået den friske luft alligevel, og så holder jeg jo også forbrændingen i gang i mens.

Udover trygheden i den stabile kørsel har cyklen altid lys på - med mindre jeg aktivt slukker det - og især de to forlygter er rigtig gode. Jeg priste mig især lykkelig for dem en morgen, hvor jeg startede i klart vejr hjemmefra, men endte i tæt tåge halvvejs fremme. Havde jeg været på raceren, havde jeg nok ikke haft de løse lygter med. Det havde ikke være rart de sidste 10 kilometer med væsentlig nedsat sigtbarhed, hvor jeg også havde været svær at se for bilisterne.

Pendling for sig og træning for sig

Som tidligere nævnt duer det ikke for mig at kombinere transport og træning. Jeg har simpelthen brug for at skille de to ting fra hinanden. Jeg har nemlig to helt forskellige mindsets til de to ting.

Når jeg kører med fuld støtte fra motoren - også kaldet Turbo-mode - og kører cyklen så smooth som muligt ved at geare ned på bakkerne og lade motoren arbejde max, så ligger jeg lunt i zone 1-2 med en snitpuls i omegnen af 100.

Det svarer til aktiv restitution, og dermed er der fint overskud til et træningspas oveni efter arbejde.

Læs også

UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

Som ekstra bonus har det været rigtig dejligt at rulle trætte stænger af mandag morgen, hvis jeg har givet den lidt gas om søndagen. Min transporttid holder stadig de cirka 45 minutter!

En ekstra sidegevinst har været, at jeg fik cyklen leveret til test på et tidspunkt, hvor min krop havde brug for ro og skånsom træning. I den periode var det simpelthen så skønt at tage en tur på el-cyklen og stadig komme ud og få sig rørt lidt.

Jeg er virkelig glad for mine ture i skoven på min gravel, og de ture kunne jeg også tage på el-cyklen. Den har knoppede dæk og en fin affjedring i sadel og forgaffel, så den kan sagens klare en grusvej. Faktisk er den også skruet så godt sammen, at selvom den er monteret med både skærme og kædeskærm rasler og skramler den ikke på en ujævn grusvej. Det er virkelig en fornøjelse at køre en tur i skoven på den her cykel også.

Morgenbrød og motionscenter

Men hvad så med de korte ture ned i byen, turen til motionscentret eller frisøren?

Også her leverer Cannodales el-cykel varen. Det tager praktisk taget ikke længere tid at køre på el-cyklen end bilen. Seks minutter helt nøjagtigt. Cyklen er monteret med godkendt lås ved levering, så ingen problemer med at sætte den på arbejdspladsen eller ved supermarkedet. 

Bagagebæreren har faktisk en rigtig god bredde, men i og med der skal bruges et bestemt system for at montere en kurv. Så synes jeg, at en cykel af den her kaliber mangler en strop bagpå. Uden den er det faktisk ikke muligt at bruge bagagebæren uden at købe ekstra tilbehør eller en cykeltaske.

Jeg fiksede det med en “blækspruttearm”, så jeg lige kunne have min computertaske med eller hente eksempelvis en pakke på vej hjem.

Læs også

Lunds holdkammerat om dominans: Det er fantastisk

Lilla Limousine - Ja tak!

CannondaleTesoro Neo X 1 StepThru er en virkelig lækker og med den powerfulde Performance Line CX motor fra BOSCH kombineret med et stort 750 Wh batteri yder den både god power og rækkevidde samt en formidabel stabilitet i forhold til både kørsel og pendlertid.

Der er vist ingen vej uden om - CannondaleTesoro Neo X 1 StepThru har overbevist mig - jeg er hermed blevet EL-cykelpendler! 

Min plan herfra er at få cyklet så meget som muligt på arbejde og lade bilen stå hjemme. Det vil både være til gavn for mit velbefindende, miljøet og pengepungen. 

Jeg må se at få anskaffet mig en tohjulet pendlermaskine!

Min lille bil kommer vi ikke til helt at undvære, men havde vi f.eks boet i Odense med gode offentlige transportmuligheder til mit arbejde (forbindelserne fra Assens til Tommerup St. er helt håbløse), og hvis ikke min mand altid skal have en bil til rådighed i forbindelse med hans arbejde, kunne vi godt have byttet den ene bil ud med Cannondalen.

20 kilometer kan fint pendles med el, men der vil nok være vinterdage, hvor jeg vil tage bilen, for jeg er trods alt nok ikke hardcore nok til at tage en dag i snestorm eller isslag på to hjul.

CannondaleTesoro Neo X 1 StepThru - de mere tekniske detaljer

Hvad er cyklen lavet til og hvem henvender den sig til?

CannondaleTesoro Neo X 1 StepThru er lavet til pendling og til ture ud i det blå på forskellige typer af underlag.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Jeg tænker, den er lavet til den kræsne forbruger, der ønsker sig en topklasse el-cykel. 

Jeg synes Cannondale er kommer rigtig godt i mål med den her cykel, for den egner sig godt til både pendling og til en tur ud i terrænet samtidig med at kvaliteten holder. Køreglæden på den her cykel er helt i top. Den holder, hvad den lover i forhold til lang rækkevidde. 

Når man, som jeg er vandt til at køre racer, skal man dog lige vende sig til, at motoren holder op med at yde ved omkring 25-26 km/t, og det kan godt give en lidt bremsende fornemmelse, indtil man har vænnet sig til det. Når man lærer at bruge gearerne, så kører cyklen mere og mere “glidende”. Efter godt en uge havde jeg styr på den del. 

Jeg har, som det længste kørt godt 74 km på turbo-mode (Det niveao med den kraftigste støtte fra motoren) og på trods af masser af vind, var der stadig 33 procent tilbage på batteriet, hvilket den selv regnede ud ville svare til 32 km mere med fuld 'turbo' og lys på alle lygter. Det vil svare til, at jeg ville kunne køre 2,5 dag på arbejde, inden jeg igen skulle lade. Det synes, jeg er en rigtig god rækkevidde! 

I forbindelse med rækkevidden har cyklen i øvrigt et rigtig lækkert Kiox 300 display med farveskærm og masser af tilgængelige data. Der er to skærme til hvert tema, der hver især viser overblik eller detaljer. En særlig anvendelig skærm er den, der viser, hvor lang rækkevidde, der er tilbage i de enkelte niveauer af motorstøtte. Den giver et godt overblik, og iøvrigt justerer den løbende, så man kan følge med og disponere sine kræfter - og dermed undgå at køre tør for strøm.

Med det her display får du desuden hurtigt overblik over distance, motorniveau, fart, tid, kadence, watt og tidspunkt. Det er let at styre displayet med knapperne på venstre side af styret. 

Listeprisen på cyklen er godt 40.000 kroner og afspejler, at der er tale om en cykel i den dyre ende af skalaen, men jeg synes, pris og kvalitet hænger sammen her, hvis man er lidt søgende på, hvad der ellers findes i den prisklasse.

Konklusion

Som tidligere nævnt er cyklen velafbalanceret, og den yder rigtig gode køreegenskaber og god styring samt en formidabel stabilitet på vejen.

Affjedringen i både forgaffel og sadelpind, samt de bredde dæk kombineret med godt udformede håndtag, en lækker sadel og den velydende motor gør, at den her cykel fra Cannondale yder en rigtig god komfort, hvilket samlet set gør den til en yderst velsmurt og pålidelig pendlermaskine - ovenikøbet også med plads til sjov og ballade i skoven eller en lang tur ud i det blå.

I skrivende stund har jeg tilbagelagt 1490 kilometer på Cannondales luksusmodel af en elcykel. Jeg kan hermed konkludere, at det er grundlag for “ja tak” og “både-og” til racer, gravelged og el-maskine.

What’s not to like??