Forude ventede en enorm udfordring i form af hele 5000 kilometer og over 20.000 h\u00f8jdemeter i Zwifts virtuelle verden, Watopia, men for Knudsen var det h\u00e5rde arbejde med projektet allerede flere m\u00e5neder gammelt.<\/p>","
De f\u00f8rste pedaltr\u00e5d var nemlig kulminationen p\u00e5 l\u00e6ngere tids omhyggelig planl\u00e6gning, efter at aftalen med Field\u00b4s var kommet i hus.<\/p>","
\u201dDet var mest logistisk i forhold til arbejde og mit barn. Jeg skulle have fri i ti dage, og min k\u00e6reste skulle ogs\u00e5 f\u00e5 fri for arbejde, s\u00e5 hun kunne hj\u00e6lpe derude. Datoen var ogs\u00e5 vigtig. Det skulle ikke ligge for t\u00e6t p\u00e5 RAAM, da jeg t\u00e6nkte, at der efterf\u00f8lgende nok ventede en ret lang restitutionsperiode\u201d, forklarer Knudsen til Feltet.dk.<\/p>","
Med datoen fastlagt gik danskeren i gang med at s\u00f8ge samarbejdspartnere til projektet. Knudsen fort\u00e6ller, at Zwift-ledelsen oprindeligt ikke var meget for at st\u00f8tte projektet, men til sidst indvilligede i at levere to hometrainere og to tv-sk\u00e6rme. S\u00e5ledes fik forbipasserende i Field\u00b4s mulighed for at k\u00f8re ved siden af ultracyklisten selv.<\/p>","
Knudsen havde imidlertid \u00e9n s\u00e6rlig bekymring forud for projektet. Den meget fastl\u00e5ste position p\u00e5 en hometrainer havde tidligere givet ham problemer med kn\u00e6ene, men denne gang modtog han en uvurderlig h\u00e5ndsr\u00e6kning.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”På en hometrainer kan man ikke bevæge cyklen på samme måde som udenfor, så jeg fik hjælp af Rune fra Free Movement. De laver Rock´r Plates, som får hele setup´et til at vippe, og det havde en vildt god effekt. Jeg er helt sikker på, at den hjalp til, at jeg ikke gik helt i stykker”, beskriver Knudsen, som også fik assistance til opsætningen af projektet fra det danske firma, Nortec.
Således så Knudsens hjem ud i ti dage. Danskeren valgte at placere sin seng på gulvet umiddelbart mellem cyklerne og TV-skærmene. Det nærmeste toilet lå omkring 100 meter fra standen, og i tilfælde af rengøring måtte Knudsen op på 2. sal for at gå på toilettet.
Stor support til et skørt projekt
Målsætningen var klar på forhånd - hver dag skulle omkring 500 kilometer tilbagelægges. For at opnå dette stod Knudsen op klokken 4.45 efter 3-4 timers søvn. De første watt skulle derefter senest være trådt ved 6-tiden, hvorefter de næste 18 timer skulle køres med så få pauser som muligt.
Knudsen kom godt i gang. Hele 664 kilometer fik danskeren kørt, inden det for første gang var blevet tid til et bad kort efter middagstid på dag to. Generelt fik projektet en flyvende start, og efter de første par dages kørsel var Knudsen stadig foran tidsplanen på de 500 daglige kilometer.
Dette var dog ikke ensbetydende med, at alt bare gik som forventet.
”Det var mega skørt at sidde derude i Field´s. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg kom ud til. Der er omkring 25.000 besøgende hver dag, og der er aldrig ro derude. Der var altid mennesker rundt om standen, og det var fedt men også stressende. Man vil gerne være venlig overfor folk, men man kommer ikke på nogen måde ind i zonen, hvor man bare får lov til at cykle”, forklarer Knudsen og tilføjer, at menneskemylderet også havde sine fordele.
”Det hjalp lidt, for når jeg sidder derhjemme og kører, så kan tiden godt gå lidt langsomt. Men når man sidder lige ved Elgiganten og Bilka, så var der hele tiden nogen, der kom over og spurgte, hvad jeg havde gang i. Det var meget sjovt”, siger Knudsen, som i Field´s havde kæresten, Kathrin, cyklende ved sin side i 1200 af projektets 5000 kilometer.
Interessen for ultracyklistens vanvittige projekt begrænsede sig ikke blot til kæresten og de forbipasserende i shoppingcenteret. Både på de sociale medier og på de virtuelle veje mødte Knudsen nemlig enorm opbakning.
”Brugerne af Zwift var globalt set helt pjattede med projektet. Jeg kørte i ti dage, og jeg tror, at jeg kørte alene i 45 minutter samlet. Der var hele tiden folk, der loggede på og kørte med mig. Så chattede jeg lidt med dem, og det var folk fra hele verden. Opbakningen til eventet var helt fantastisk”, fortæller han og fortsætter:
”Det var helt sindssygt. Nogle gange var vi 60 mand i gruppen omkring mig, og alle var der for at støtte mig og mit projekt. Så hvis jeg skulle på toilettet, så stoppede de, og hvis vi kørte over en stigning, satte de farten ned. På grund af projektet udfordrede folk hinanden på, hvor langt de kunne køre på en uge. Det er mega fedt, synes jeg”.
Undervejs fik Knudsen besøg af en folkeskoleklasse, som blandt andet havde lavet et banner til ultracyklisten.
Fysiske, mentale og praktiske forhindringer
Knudsen fortsatte ufortrødent over de næste mange timer og dage i Field´s, men kort efter at have passeret halvvejspunktet på sjettedagen fik danskeren sig en grim overraskelse.
Ud af det blå lukkede Zwift-programmet ned, og Knudsen måtte derfor starte en ny træningsfil fra 0 på TV-skærmen.
”Da vi rundede 2500 kilometer, lukkede hele systemet bare ned. Og det gjorde det så to gange mere senere hen. Da den crashede første gang, var det ret træls. Jeg havde jo stadig tallene på min Garmin, men det var ret fedt at have tallene på skærmen også. Det var et motivationsboost”, udtaler Knudsen, der dog hurtigt lagde de tekniske vanskeligheder bag sig.
”Jeg var bitter i et par minutter, men bagefter var det bare op på hesten igen, og mange af de ryttere, der dagligt hjalp mig, stod bare klar igen til at køre videre. Jeg ville måske tro, at det ville have været et større slag i maven, men det var faktisk okay”, fastslår han.
Knudsen kom derfor tilbage på cyklen og fortsatte ud på projektets syvende dag, som blev den foreløbigt hårdeste for den 31-årige ultracyklist. Foruden en øm hals, hovedpine og blodnæse begyndte uforudsete fysiske skavanker i bentøjet at påvirke danskeren.
”Typisk mig havde jeg ikke planlagt nogen massage- eller fysio-behandlinger. Jeg havde bare taget min foamroller og mine recoveryboots med derud. Men efter 3000 kilometer begyndte jeg at få problemer med knæene. Heldigvis fik jeg min fysioterapeut ud, og han fik løsnet op for lårene, og så gik det egentlig okay med knæene”, siger han.
De fysiske problemer betød imidlertid, at Knudsen nu var efter tidsplanen, og ledelsen af Field´s gjorde det ikke ligefrem nemmere for danskeren at indhente det tabte.
”Det tog lidt tid at gøre standen klar om morgenen, fordi Field´s ønskede, at standen var ren og så godt ud. Det er lidt af en udfordring, når en cykelrytter gerne vil have sin seng, mad, drikkevarer, foamroller og sko tæt på. Field´s-ledelsen kom hele tiden ned og fjernede tingene, hvorefter vi tog dem ud igen”, siger Knudsen og beskriver, at dette ikke kun kostede tid om morgenen.
”Sengen var pakket lidt væk. Dynen og hovedpuden lå i en papkasse, og madrassen var foldet sammen, og derfor tog det hurtigt en halv time om aftenen at pakke sengen ud”, fortæller Knudsen, der om natten desuden måtte kæmpe med både musik i højtalerne og et stort gennemtræk.
Heldigvis resterede ”blot” tre dages arbejde på dette tidspunkt, og med flade veje forude var der stadig mulighed for at indfri målsætningen om at gennemføre de 5000 kilometer på ti dage. I projektets anden uge var det dog hverken fysikken eller de praktiske omstændigheder, der primært optog Knudsen.
”Om mandagen begyndte jeg bare at kede mig. Jeg kørte 9000 kilometer i Rusland, og det var meget sjovt, men når du bare sidder og glor på den samme skærm nonstop i så mange dage og ikke får den naturlige ændring, så bliver det meget, meget kedeligt. Og det er den samme rute, som vi kører igen og igen inde i Zwift. Så om mandagen ville jeg bare gerne blive færdig”, fortæller Knudsen.
Hvordan projektets sidste kilometer så forløb, kan du læse om senere på ugen her på Feltet.dk, når vi bringer den tredje og sidste del af interviewet med Michael Knudsen. Her vil han også konkludere på oplevelsen af at cykle i et shoppingcenter i ti dage samt fortælle om sin helt store målsætning for 2020: Race Across America.
Her kan du læse tredje og sidste del af vores interview med Michael Knudsen.