
Også i 2023 kører Oliver Søndergaard hos Team coloQuick.
Annonce
Oliver Søndergaard og Team coloQuick fortsætter samarbejdet i 2023.
Den 19-årige, der i år debuterede på seniorniveau, har nemlig fået forlænget sin kontrakt. Det oplyser midtjyderne på sin Facebook-profil og hjemmeside.
Teenageren fik spoleret sin vintertræning med en knæskade, men har altså alligevel formået at overbevise kontinentalholdet om at fortjene en chance mere.
”Jeg har været virkelig glad for, at coloQuick trods den langt fra optimale optakt har givet mig til tid til at komme i tilstrækkelig form, og jeg har ikke på noget tidspunkt følt noget pres fra holdet,” siger Søndergaard.
Det blev blot til en enkelt top 10-placering i 2022 (en tredjeplads i Pinse Cuppen i Herning). Nu håber Søndergaard, at en anderledes vinter kan give en anderledes personligt givende 2023-sæson.
”Jeg er startet med bokse- og styrketræningen med det helt klare mål at tabe mig lidt og samtidig få skabt fedt om til muskler,” fortæller den spurtstærke dansker og fortsætter:
Annonce
”Jeg skal gennem intensiv træning have forbedret min udholdenhed. Det hjælper ikke, at man kan fyre en spurt af efter 10-20 kilometer, men er for træt, når løbet skal afgøres efter 150 kilometer.”
Søndergaard er naturligvis fortsat U23-rytter, og i 2023 håber han at køre nogle af de store internationale løb samt ikke mindst de danske UCI-løb.
”Jeg tror, der virkelig er noget at bygge videre på, men selvfølgelig er der et stykke vej endnu. Oliver har slet ikke udviklet sit potentiale, men når både benene og det mentale kommer med, er jeg overbevist om, at han kan udfolde sit talent. Det er også en af grundene til, at vi har valgt at forlænge med Oliver for endnu en sæson,” siger ledende sportsdirektør Christian Moberg.
I den kommende sæson bliver Søndergaard holdkammerat med blandt andre Magnus Lorents samt de et år yngre Henrik Breiner, Tobias Svarre og Anders Vos, som han alle kender fra sin tid som ungdomsrytter.
Du får her overblikket over alle de danske hold til 2023.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce