Den danske WorldTour-rytter Mikkel Bjerg har sikret sig en kontrakt for de kommende år.
Annonce
Mikkel Bjerg har forlænget sin kontrakt med UAE Team Emirates.
Det bekræfter det arabiske storhold i en pressemeddelelse.
Danskeren har skrevet under på en kontrakt frem til og med 2024. Det samme har Rafal Majka, Brandon McNulty og Diego Ulissi.
"McNulty og Bjerg kom til os i 2020 som en del af holdets langvarige strategi om at udvikle unge talenter, og det vil fortsætte i de kommende sæsoner. McNulty har taget tre sejre i denne sæson, mens Bjerg har været en vigtig hjælperytter, og han har kørt sig i top-10 på flere enkeltstarter," skriver holdet.
Mikkel Bjerg skiftede til UAE Team Emirates i 2020 efter to sæsoner på det amerikanske udviklingshold Hagens Berman Axeon.
I år har den 23-årige dansker blandt andet været med til at hjælpe Tadej Pogacar frem til en samlet andenplads i Tour de France, der som bekendt blev vundet af danske Jonas Vingegaard.
Næste løb for Mikkel Bjerg er den 14. august, når han er til start med det danske landshold ved EM i landevejscykling.
Tre dage senere er han også på startlisten ved EM i enkeltstart.
EM i landevejscykling bliver afviklet i München i Tyskland.
Få det fulde overblik over rytternes forlængelser og holdskift på Transferlisten 2022-2023 - WorldTour.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce